Tuesday, October 11, 2016

Nathacha Appanah: Tropique de la violence





Nathacha Appanah er født på Île Maurice, men hendes nye og meget omtalte roman "Tropique de la violence" foregår på Mayotte, der rent faktisk er et fransk departement. (Læs selv videre her om Mayotte).

Som det flere gange siges i bogen er Mayotte en del af Frankrig og EU, men når man læser denne barske skildring om forældreløse unge på øen, et slumområde som de kalder "Gaza", forsvinder nogle af de forestillinger man måtte have om en paradisisk ø.

Bogens fem hovedpersoner er talerør i afsnit der veksler med hinanden, men som dog fører frem mod et klimaks i bogens sidste afsnit. De fem er Marie, sygeplejerske fra Paris, der flytter til Mayotte med sin mand, der stammer fra Afrika. De bliver skilt, men Marie tager sig af en lille dreng, der er kommet ind med en bådflygtning. Han hedder Moïse, og er speciel ved at hans ene øje er sort, det andet grønt. Bruce er tilnavnet på en bandeleder i Gaza, som tager sig af Moïse, da hans "mor" dør, da Moïse er 13 år. De to sidste stemmer tilhører Olivier, politibetjent og Stéphane, frivillig der arbejder med unge. Der er også en del af beboernes tro på ånder med, idet to af talerørerne er døde!

Nu vil jeg ikke afsløre for meget af handlingen, men hellere præsentere nogle af bogens temaer. Der er mange forældreløse unge fra de voksne flygtninge og migranter, der kommer fra nærtliggende øer, der ikke er franske. Hvis de evt. bliver opdaget, siger de, at de ingen børn har. Øen har således et enormt slumområde med flygtninge, migranter og andre illegale. Der er uendelig meget vold for at overleve, stoffer og alkohol for at glemme, økologiske problemer på grund af ophobning af snavs og skidt og en række politiske problemer, der "løses" ved at vende ryggen til dem.
Bogen er skrevet med de fem stemmer, der hver især har deres holdning. Sproget er præget dels af talesprog og det lokale sprog, men også af poetiske passager, hvor den positive side af øen skildres.
Det er skrap læsning, og hvis bare en del af det der fortælles er sandt, så kan jeg godt forstå, at man på øen frygter at øen er en krudttønde. Mit billede af øen er i hvert fald ændret totalt.
Bestemt et oplagt emne til én af årets store priser.
(30-9-2016)
Gallimard, 2016

No comments:

Jean-Paul Dubois: L'origine des larmes

 Jean-Paul Dubois: L'origine des larmes Den vidunderlige  Tous les hommes n'habitent pas le monde de la même façon  fik fortjent sin...