Wednesday, October 12, 2016



Nina Bouraoui: Beaux Rivages


Nina Bouraoui har allerede udgivet flere romaner, og hendes nyeste "Beaux Rivages" er blandt de mest omtalte i årets rentrée littéraire.

Titlen lyder måske romantisk og blid, men historien er mere barsk, for den handler om et brud: Efter et forhold der har varet 8 år meddeler Adrian foirtælleren A., at han har fundet en anden.
Deres historie har ellers været meget speciel, da de bor hver for sig , han i Zurich, hun i Paris. Han er kunsthandlerne, hun lægger stemmer til film. De har mødt hinanden, da de var midt i trediverne, har ingen børn, men har haft en fantastisk tid sammen med rejser, oplevelser, kærlighed etc.
Det er klart, at det for fortælleren er et enormt chok, for hun troede på, at det skulle vare ved, men nu er hun nødt til se situationen i øjnene. Hun har voldsomme nedture, taber sig, sover ikke, men fortsætter med sit arbejde som den eneste trøst.
I starten søger hun oplysninger om "den anden", finder ud af at hun har en blog, hvor hun faktisk indirekte udfordrer og nedgør fortælleren. Først da fortælleren kommer til en psykolog, begynder der at komme lidt hold på hende, for der gemmer sig andre ting i hendes fortid, som gør dette nye tab ekstra kraftigt.

Historien er fortalt i et levende og detaljeret sprog med tætte analyser af fortællerens sindstilstand. Et kapitel er med replikker, det er hvor Adrian skal forklare sig - det er vældig godt skrevet. Der bliver også plads til mange mere eller mindre filosofiske indslag omkring lykke, kærlighed, ensomhed og nutidens moderne kommunikationsmidler.

Bogen siges at være skrevet for alle, der har oplevet en kærestesorg, dels for at hjælpe til at analysere den, men også at komme over den og videre i livet. Det er jo i sig selv en smuk tanke.

JC Lattès, august 2016

No comments:

Jean-Paul Dubois: L'origine des larmes

 Jean-Paul Dubois: L'origine des larmes Den vidunderlige  Tous les hommes n'habitent pas le monde de la même façon  fik fortjent sin...