Wednesday, June 07, 2017


Virginie Despentes: Vernon Subutex 3



Så udkom den endelig, den bog som vi har ventet på i 2 år efter udgivelsen af bind 2, og jeg må straks sige, at den er ventetiden værd!

Vi følger Subutex og gruppen omkring ham, fra de forlader Paris og fører en lidt omflakkende tilværelse, hvor de arrangerer store sammenkomster "convergences". Det går ud på, at Vernon er DJ og skaber en musik, der sender deltagerne ud i en trance, så de danser natten igennem. Der er ingen stoffer, ingen alkohol. Vernon er nu virkelig blevet en guru, og den meget sammensatte gruppe omkring ham sørger for at holde sammen på gruppen og holde uvedkommende og farlige bort.

På et tidspunkt får de besked om, at Charles, én af støtterne fra Paris, er død, og det sætter gang i et forløb, hvor gruppen er ved at opløses. Selve intrigen vil jeg ikke sige mere om her, men der er ingen tvivl om, at opbygningen af bogen virker som om det er en serie på TV, man skal se næste afsnit. Afslutningen på bogen er ikke bare som afslutningen af en krimi, men bringer os videre frem i tiden.

De fleste af personerne fra bind 1 og 2 optræder også her, men de er mindre sorgløse end i starten. Det hænger også sammen med skildringen af Frankrig især efter januar 2015, hvor terrorismen rammer Charlie Hebdo, og videre til november og Bataclan. Bevægelsen "Nuits debout" ses som lidt af et modstykke til dette, og indgår også i romanen.

Der er samlet op på alle de centrale temaer i dagens Frankrig: racisme, Islam, terrorisme, vold, migranterne, individualisme, de fattige og udstødte, de sociale medier, Front National mm, så Despentes giver os et dystert billede af vores nuværende vilkår. Hun holder sig ikke tilbage med sin kritik, men lader det fremgå af de mange stemmer som gruppen repræsenterer. 

Et par eksempler: Les gauchistes ne veulent pas admettre que les musulmans et les chrétiens ne peuvent pas vivre côte à côte longtemps sans se mettre sur la gueule. Ils exigent d’autres ennemis. N’empêche que sur le fond, tout le monde est d’accord : exclure les impurs, les impropres, les empêcher de s’exprimer. Créer une catégorie de massacrables. Les frontières varient, mais le jeu des gardes-douanes reste le même. C’est : toi, dehors. Je ne veux pas de ça chez moi.

« Comment garder l’espoir, après que l’espoir est mort ? Nous n’avons pas pour vocation d’accueillir toute la misère du monde. Nous avons pour vocation de vivre séparés du monde par des murs. Nous avons pour vocation de vivre entourés de barbelés de militaires de douaniers. Nous avons pour vocation de bouffer du sucre, par tonnes, nous avons pour vocation de détruire des forêts entières pour produire des milliards de rouleaux de papier hygiénique, nous avons pour vocation de déambuler dans des rayonnages saturés et de chérir des objets manufacturés. Nous avons pour vocation de couler les bateaux de migrants avant qu’ils ne gênent le tourisme. 

En stærk trilogi, der fornemt afsluttes her. Minutiøs skildring af alle de sår og skel, som synes at blive større. Mon der er andet end musikken, der kan samle? 


Grasset, maj 2017

No comments:

Jean-Paul Dubois: L'origine des larmes

 Jean-Paul Dubois: L'origine des larmes Den vidunderlige  Tous les hommes n'habitent pas le monde de la même façon  fik fortjent sin...