J.M.G. Le Clézio: Bitna, sous le ciel de Séoul

I sin nye bog tager Le Clézio os til Sydkorea, nærmere bestemt Séoul. Hovedpersonen er den unge pige Bitna, der er taget fra en lille fiskerby for at studere i storbyen. Hun er fattig og må i starten bo hos en tante og hendes ondskabsfulde datter.

Men hun flytter i sit eget kælderværelse og får en dag et job hos Salomé, der er en ung kvinde, der er uhelbredeligt syg. Birna begynder at fortælle hende sine egne opdigtede historier. Salomé betaler hende godt og sender ofte bud efter, når Bitna ikke kommer og fortæller videre.

Vi får en række historier f.eks. om manden med de to duer, om de to drager, om det bortførte barn og om den unge pige der bliver sangerinde. Umiddelbart er det selvstændige historier, men de kobles alligevel, for det er historier, der også handler om Bitnas og Salomés situation: om liv og død, om uvenskab og venskab, om egoisme og solidaritet. Ja, der er mange andre facetter også. Historier foregår også i Seoul og omegn, for Salomé vil høre noget, som hun kan forholde sig til.

Det er en utrolig spændende og velskrevet bog, hvor vi også oplever forfatteren/fortælleren som den der udvikler en lille detalje til en stor historie via sin evne til at søge dokumentation (her i den grundige beskrivelse af Seoul, de lokale skikke mm) og bruge fantasien. Historien er jo sand, selv om den er opfundet!

Igen en bog som man bør læse, for Le Clézio lever bestemt op til det bedste i hans forfatterskab.

Stock, marts 2018

David Foenkinos: Vers la beauté

Ny pragtfuld roman fra Foenkinos, der handler om at søge trøst gennem kunst både som betragter og som udøvende, hvis man har været udsat for voldsomme psykiske chok og traumer. 

Den ene af bogens hovedpersoner er Antoine Duris, der er lærer på Beaux-Arts i Lyon, en vellidt og meget arbejdsom lærer, der er meget opsat på at støtte de studerende på alle måder. 


"Il voulait être davantage complice avec ses élèves. Cela lui donnait même une raison d’être.. Il voulait être davantage complice avec ses élèves. Cela lui donnait même une raison d’être."

Men pludselig forlader han sit job, tager til Paris og bliver opsynsmand i Musée d'Orsay. Han får et job i en sal, hvor han kan se på et billede malet af Modigliani, som han er ekspert i. Billedet forestiller Modiglianis muse. Antoine taler ofte til billedet, og vi får at vide, at hans kæreste gennem mange år har forladt ham. Er det mon skyld i at han har forladt alt?

En anden person, en ung pige Camilla, bliver introduceret i romanens anden del (af fire). Hun har svært ved at komme over en pubertetskrise, men bliver pludselig optaget af at male og tegne. Det er ved at overtage hende fuldstændigt, men der er ingen tvivl om, at hun har evner. Camilla bliver også ramt af voldsomme traumer på grund af en bestemt begivenhed, som jeg ikke vil afsløre her. Hun prøver at komme ovenpå igen. Det hjælper med et besøg på museer i Paris:

"Elle demanda à ses parents de passer quelques jours à Paris au lieu de filer directement vers la Bretagne. Ils ne pouvaient rien lui refuser ; ses envies étaient de la vie. Elle voulait tant revisiter les musées de la capitale, celui d’Orsay notamment. Ce second voyage fut un enchantement encore supérieur à celui de la première fois ; elle aurait voulu ne plus quitter les lieux, y passer tout l’été. Elle comprenait la puissance cicatrisante de la beauté. Face à un tableau, nous ne sommes pas jugés, l’échange est pur, l’œuvre semble comprendre notre douleur et nous console par le silence, elle demeure dans une éternité fixe et rassurante, son seul but est de vous combler par les ondes du beau. Les tristesses s’oublient avec Botticelli, les peurs s’atténuent avec Rembrandt, et les chagrins se réduisent avec Chagall."

De to skæbner knyttes sammen, og vi får en forklaring på Antoines handlinger. 

Det er et spændende forløb og tema. Kunsten der kan ændre folk og måske give dem håb. Men det er også en bog om at undervise, at være lærer, hvor der kan opstå en skizofreni i en person som privat og som lærer.

Der er mange andre stærke scener i bogen, ofte med små kommentarer fra forfatteren, og vi møder temaer fra "Charlotte" og Foenkinos tidligere roman. Men i denne roman har han absolut nået et toppunkt.

Bør læses!

Gallimard, 2018

Jean-Christophe Rufin: Le suspendu de Conakry

Jean-Christophe Rufin er ude med en ny bog, der denne gang foregår i Guinea, nærmere bestemt i hovedstaden Conacry.

Bogen fremtræder som en slags krimi-historie, hvor et mord skal opklares, men det særlige er noget mere de personer, der optræder i den, forholdene mellem de tidligere koloniherrer og den indfødte befolkning og en beskrivelse af et land, hvor alting ikke er som i Europa.

Hovedpersonen er konsulen Aurel Timescu, der er født i Rumænien. Hvordan han er blevet fransk konsul i Afrika, er en historie for sig selv, men hans situation er denne, at han er stort set blevet frataget sine forpligtelser. Han hader at bo der på grund af varmen, men klæder sig alligevel i store frakker etc. En meget særegen person, der ikke er særlig vellidt, og som er en enspænder, der holder sig for sig selv.

En morgen finder man en franskmand, myrdet og hejst op i masten på sin sejlbåd. Ambassadøren er bortrejst, så Aurel må tage over, men han påtager sig også at finde ud af sammenhængen. Egentlig er det ikke hans opgave, men nu hvor han endelig har et hverv, kaster han sig ud i det.

Mere vil jeg ikke afsløre, men vi ender med at få en løsning på gåden.

Det er ikke én af Rufins bedste bøger, og krimi-genren skulle han måske ikke have kastet sig så voldsomt over, for han skriver meget bedre om stedet, kulturen, de forskellige folk og folkeslag og forskellige interesser, der mødes. Det behøver han ikke et mord for at skrive om.

Bogen er dog velskrevet i store dele, men lidt udpenslet og forklarende ved mordets opklaring.

Flammarion, marts 2018

Léonor Serraille: Jeune femme

Scénario complet et dialogues du film, Interview de Léonor Serraille

Léonor Serrailles film fik Caméra d’Or à Cannes 2017, og man kan nu læse hele hendes filmmanuskript i denne udgivelse.

Manuskriptet er meget detaljeret og kan læses som en roman. 

Historien starter ret voldsomt med en ung kvinde, Paula, der forsøger at komme ind i en lejlighed. Til sidst smadrer hun sit hoved ind i døren. Næste scene er på hospitalet, hvor vi får lidt om hendes baggrund. 

Hun har i 10 år været i Mexico med en lidt ældre fotograf, Joachim, der har afbrudt deres forhold og smidt hende ud af lejligheden. 

Paula er faktisk ret meget på spanden, for hun har ikke været i Paris i 10 år, ingen bekendtskaber eller næsten ingen venner, så for hende begynder der nu en hurtig nedtur i de sociale miljøer.

Hun får jobs som servitrice i en pornobar, børnepasser, studerende og ansat i et indkøbscenter. Samtidig slæber hun rundt på Joachims kat, for hun er nødt til at have noget af ham.

Nu vil jeg ikke afsløre mere om handlingen, der faktisk er ret spændende, for Paula er hele tiden på vej. Vi kommer rundt i Paris og følger samtidig hendes modning. Hun VIL stå imod, ikke blot give op og græde over sig selv.

Der er spændende nu at skulle se filmen!

Editions LettMotif,