Tuesday, April 10, 2018


Léonor Serraille: Jeune femme

Scénario complet et dialogues du film, Interview de Léonor Serraille

Léonor Serrailles film fik Caméra d’Or à Cannes 2017, og man kan nu læse hele hendes filmmanuskript i denne udgivelse.

Manuskriptet er meget detaljeret og kan læses som en roman. 

Historien starter ret voldsomt med en ung kvinde, Paula, der forsøger at komme ind i en lejlighed. Til sidst smadrer hun sit hoved ind i døren. Næste scene er på hospitalet, hvor vi får lidt om hendes baggrund. 

Hun har i 10 år været i Mexico med en lidt ældre fotograf, Joachim, der har afbrudt deres forhold og smidt hende ud af lejligheden. 

Paula er faktisk ret meget på spanden, for hun har ikke været i Paris i 10 år, ingen bekendtskaber eller næsten ingen venner, så for hende begynder der nu en hurtig nedtur i de sociale miljøer.

Hun får jobs som servitrice i en pornobar, børnepasser, studerende og ansat i et indkøbscenter. Samtidig slæber hun rundt på Joachims kat, for hun er nødt til at have noget af ham.

Nu vil jeg ikke afsløre mere om handlingen, der faktisk er ret spændende, for Paula er hele tiden på vej. Vi kommer rundt i Paris og følger samtidig hendes modning. Hun VIL stå imod, ikke blot give op og græde over sig selv.

Der er spændende nu at skulle se filmen!


Editions LettMotif, 



No comments:

Jean-Paul Dubois: L'origine des larmes

 Jean-Paul Dubois: L'origine des larmes Den vidunderlige  Tous les hommes n'habitent pas le monde de la même façon  fik fortjent sin...