tag:blogger.com,1999:blog-322796942024-03-17T03:49:42.401-07:00WeibrechtBlog med omtale af franske bøgerJens Peder Weibrechthttp://www.blogger.com/profile/03540328495583854494noreply@blogger.comBlogger478125tag:blogger.com,1999:blog-32279694.post-55199675468786532024-03-17T03:42:00.000-07:002024-03-17T03:42:43.514-07:00Guillaune Musso: Quelqu'un d'autre<h2 style="text-align: center;"> Guillaune Musso: Quelqu'un d'autre</h2><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjnve26APsjOBCw_a_CPpuWc06bZV75hI_npM-6TinJF-VnWogHRwbClexTOHEGCeRoD03KiuRGHxGPF8zO9rXeZCqRAdut1QW72wAJdpFILbkhgVG7FAobdZkqj-szUhG2p1C6VFSaq-MdlI2sqFofzyPdXmYJ8ygmHPV0M4PAKLA9EncdSbA2Iw/s271/musso.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="271" data-original-width="195" height="271" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjnve26APsjOBCw_a_CPpuWc06bZV75hI_npM-6TinJF-VnWogHRwbClexTOHEGCeRoD03KiuRGHxGPF8zO9rXeZCqRAdut1QW72wAJdpFILbkhgVG7FAobdZkqj-szUhG2p1C6VFSaq-MdlI2sqFofzyPdXmYJ8ygmHPV0M4PAKLA9EncdSbA2Iw/s1600/musso.jpg" width="195" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Côte d'Azur - Forår 2023</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Ud for Cannes' kyst driver en yacht rundt mellem Lérins-øerne. Denne idylliske scene skjuler en tragedie. Ombord på båden forbløder Oriana di Pietro, en italiensk forlægger, tidligere krigsjournalist og arving til en velhavende familie i Milano. Hun er blevet brutalt overfaldet og dør efter ti dage i koma.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Hvem dræbte Oriana?</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">En mand og tre kvinder fortæller deres side af historien: Adrien, offerets mand, en forførende og mystisk jazzpianist og er den første mistænkte; den undvigende Adèle, hans unge elskerinde; Justine, den lokale politikvinde, der står for efterforskningen, men som også har sine egne problemer at kæmpe med; og Oriana, gennem den bevægende beretning om de sidste uger af hendes liv.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Der er ingen, der lyver.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Men ingen er enige om sandheden ...</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Et mord, en mistænkt.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Alt virker indlysende, men...</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"> </span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Denne psykologiske thriller er fin læsning. Den er flydende og frygtelig vanedannende, så man må læse videre. Slutningen vender lidt op og ned på alting, men giver lidt stof til eftertanke.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Teksten er ikke blot en tekst, men også links og mange sider med avisudklip, identiske gentagelser af scener og den måde, hvorpå de forskellige karakterer får ordet den ene efter den anden. Det varsler alt sammen ret hurtigt det endelige twist...</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Bedre end den nye <a href="https://jpweibrecht.blogspot.com/2024/03/joel-dicker-un-animal-sauvage.html" target="_blank">Joël Dicker</a>, men måske ikke den store litteratur trods alt.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;">CALMANN-LÉVY<span style="background-color: white; color: #777777; font-family: "Open Sans", sans-serif; font-size: 14.56px;"> (05/03/2024)</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div></div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div></div><br /><div><br /></div>Jens Peder Weibrechthttp://www.blogger.com/profile/03540328495583854494noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-32279694.post-40571928925360248972024-03-09T11:31:00.000-08:002024-03-09T11:31:27.531-08:00Marie Darrieussecq: Fabriquer une femme<h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: arial;"> Marie Darrieussecq: Fabriquer une femme</span></h2><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjkEk-Higa1BykwZH-tGc-6qtakw8LFplBxT1nS1LfgBbXKAJZXnXr4JHTf6slu1S9s9Mme1iBbs9mgoyXKMAJw6F-ip7x7WTwVESQfsDu13C1Rw7XHJktImVUUZ7yiy-t-7oUM8QkOWAUkkUzry_wR9_1k6J4QprcdWLSNGOLebUR03qHKy_miTQ/s366/CVT_Fabriquer-une-femme_6256.webp" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="366" data-original-width="250" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjkEk-Higa1BykwZH-tGc-6qtakw8LFplBxT1nS1LfgBbXKAJZXnXr4JHTf6slu1S9s9Mme1iBbs9mgoyXKMAJw6F-ip7x7WTwVESQfsDu13C1Rw7XHJktImVUUZ7yiy-t-7oUM8QkOWAUkkUzry_wR9_1k6J4QprcdWLSNGOLebUR03qHKy_miTQ/s320/CVT_Fabriquer-une-femme_6256.webp" width="219" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Ny roman fra Marie Darrieussecq der på mange måder genoptager emner og temaer fra nye romaner Her vil hun skildre to piger, der er vokset op i en lille landsby, hvor den ene ikke rigtigt løsriver sig, mens den anden skaber sig et nyt liv.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">De to teenageveninder træder ind i voksenlivet i 1980'erne i Baskerlandet, Bordeaux og derefter Paris. Rose studerede psykologi og forbliver tro mod sin første kærlighed, Christian, mens Solange har mange affærer, bliver gravid som 15-årig og forsøger at lancere sin skuespillerkarriere. To modsatrettede historier, der rejser spørgsmål om konstruktionen af kvinder i en maskulin verden.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Rose, der er programmeret af sin mor, skal stifte familie og arbejde i plejesektoren. Solanges mor er alene, deprimeret, forladt. Solange kæmper mod materiel, moralsk og følelsesmæssig nød. Hun tror, at hun kan redde sig selv, fra sin landsby til Bordeaux, fra Bordeaux til Paris, fra Paris til London, fra London til Los Angeles. Teatret giver hende mulighed for at skabe sig en figur, men den aggressive filmverden perverterer det billede.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><p><span style="font-family: arial;"><b>Darrieussecqs</b> stil er livlig, tempofyldt og spontan. Beskrivelsen af Solanges afgrunde, hendes behov for at eksistere mod alle odds, hendes fornægtelse og hendes frygt for AIDS er alle stærkt skrevet. De skræmmende scener fra fødslen er sider, der burde læses af personalet på fødeafdelingerne.</span></p><p><span style="font-family: arial;">Der er mange perler i bogen omkring de unges liv i landsbyen og senere deres forskellige forsøg på løsrivelse. Forfatteren forsøger nogle gange at samle lidt op på temaerne, men det bliver lidt belærende.</span></p><p><span style="font-family: arial;">Burde have skrevet mindre og strammet mere op på hvilke sider af de to unge piger der er de centrale. Faren for at miste tråden truer ofte.</span></p><p>P.O.L.<span style="background-color: white; color: #777777; font-family: "Open Sans", sans-serif; font-size: 14.56px;"> (04/01/2024)</span></p><p><br /></p><p><br /></p></div><br /><span style="font-family: arial;"><br /></span></div>Jens Peder Weibrechthttp://www.blogger.com/profile/03540328495583854494noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-32279694.post-68626727304988046812024-03-02T09:37:00.000-08:002024-03-02T09:37:32.779-08:00Joël Dicker: Un animal sauvage<h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: arial;"> Joël Dicker: Un animal sauvage</span></h2><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg-x-8Xfc2qPcNexeze7qQbSJOu7GW5F6hQUX1iPAZzD9bhC2ZgQxwqkHBWVaLeT4q83cmooRx7pRup0laHY9PnTCFl2V6PBtrZXYAvFJ0fWvIgydZxFpiyydvQboL6Kz6_yvH3Q31S8sFOIXZ5U4Y6xPAGK1q0mRL6DKpgcOmvlo_2l2KtHFOBcw/s304/CVT_Un-animal-sauvage_513.webp" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="304" data-original-width="210" height="304" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg-x-8Xfc2qPcNexeze7qQbSJOu7GW5F6hQUX1iPAZzD9bhC2ZgQxwqkHBWVaLeT4q83cmooRx7pRup0laHY9PnTCFl2V6PBtrZXYAvFJ0fWvIgydZxFpiyydvQboL6Kz6_yvH3Q31S8sFOIXZ5U4Y6xPAGK1q0mRL6DKpgcOmvlo_2l2KtHFOBcw/s1600/CVT_Un-animal-sauvage_513.webp" width="210" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Så er den nye roman af Joël Dicker på gaden. Siden <i>La Verite sur l'affaire Harry Quebert</i> (Goncourt des lycéens og Grand Prix du roman de l'Académie française 2012) har hver ny bog af den schweiziske forfatter været et udgivelsesfænomen i Frankrig og resten af verden. Denne bog bliver sikkert en lige så stor succesi form af en frygtindgydende effektiv thriller. </span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Om indholdet: Genève, juli 2022, to forbrydere forbereder sig på at stjæle diamanter fra en juvelerbutik. Tyve dage tidligere fejrede Sophie Braun sin 40-års fødselsdag omgivet af sine venner i et storslået hus ved bredden af Leman-søen. Hun er advokat og mor til to, lever et lykkeligt liv og har ingen anelse om, at hendes verden er ved at blive vendt på hovedet. </span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Kender hun virkelig Arpad, hendes mand der arbejder i en bank? Samtidig udspionerer Greg, en af hendes naboer og en ærlig politimand, hende. Som et puslespil falder de mange brikker i dette betagende plot på plads, men det kræver mange rejser tilbage i tiden, langt fra Genève, for at spore oprindelsen til dette djævelske plot, som ingen vil komme uskadt ud af.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Joel Dicker er uden tvivl en virtuos, hvis bemærkelsesværdige konstruktion holder læseren i spænding lige til det sidste, selv om det næsten bliver for meget til slut.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Men når spændingen har lagt sig, og bogen er læst færdig, så er der ikke meget mere at sige. Personerne er ikke andet end tomme skabeloner eller typer, ikke personer der er karakteriseret særligt dybt. Omgivelserne der er Schweiz og Saint-Tropez er overfladisk beskrevet.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Ikke en bog til andet end lidt thrillerstemning, hvor mange andre forfattere formår at løfte det til et højere niveau.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;">ROSIE & WOLFE<span style="background-color: white; color: #777777; font-family: "Open Sans", sans-serif; font-size: 14.56px;"> (27/02/2024)</span></div></div><br /><span style="font-family: arial;"><br /></span></div>Jens Peder Weibrechthttp://www.blogger.com/profile/03540328495583854494noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-32279694.post-63446456465727672472024-02-28T02:12:00.000-08:002024-02-28T02:12:41.580-08:00Cécile Coulon: Les grandes villes n'existent pas<h2 style="text-align: center;"> <span style="font-family: arial;">Cécile Coulon: Les grandes villes n'existent pas</span></h2><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEikh-rXlSdQWEBMlRFMAPA860xQ1P0poa6KhndBfTFinotDKWoaDdMQU8-rUCLsKiBKHB8r4iifTlWv_pooj1BjPqfwtVx8xbvlu4ChO_tLBJyf-UUezTfJeYvEpDsr7KWI_zb9GqfpHK4urXipQPsFqGWl6gLSJusR6-k5qT173ILagKnt7qAQ8g/s305/CVT_Les-grandes-villes-nexistent-pas_2565.webp" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="305" data-original-width="210" height="305" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEikh-rXlSdQWEBMlRFMAPA860xQ1P0poa6KhndBfTFinotDKWoaDdMQU8-rUCLsKiBKHB8r4iifTlWv_pooj1BjPqfwtVx8xbvlu4ChO_tLBJyf-UUezTfJeYvEpDsr7KWI_zb9GqfpHK4urXipQPsFqGWl6gLSJusR6-k5qT173ILagKnt7qAQ8g/s1600/CVT_Les-grandes-villes-nexistent-pas_2565.webp" width="210" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Faldt over en lidt ældre tekst af Cécile Coulon, hvis bøger er af stor kvalitet. Bogen er hverken en roman eller en selvbiografisk beretning, men svinger mellem øjenvidneberetning og essay. </span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Forfatteren, der er født i 1990 og opvokset i en lille landsby på landet uden mobiltelefoner og internet, fortæller om sine jævnaldrendes barndom og ungdom i korte kapitler. Fair, lidt nostalgisk, velskrevet.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Det landlige Frankrig findes stadig! Cécile Coulon har mødt det. Mere end det, hun boede der i hvert fald de første femten år af sit liv, og i en alder af 23 år giver hun os en klar beretning om det. Hun giver os et indblik i de forskellige aspekter af livet på landet. Landskabet defineres som en af udkanterne af det franske samfund og den offentlige arena. Det bliver et eksotisk sted, et sted, der fremkalder ferie og afslapning ... for byboere selvfølgelig, dem, der har magten og kontrollen over kommunikationsmidlerne, som er i flertal, og som gennemtvinger deres livsstil som normen.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Er de små landsbyer i den fjerneste ende af Massif Central, fortabt mellem landbrugsjord og sovebyforstæder, ubeboelige steder? Forfatteren og hendes barndomsvenner gjorde dem til deres legepladser og lærepladser. Mellem stadion, skolen, den eneste butik og kirken, i en verden, hvor de voksne stort set er fraværende, ser det ud til, at det er muligt at vokse lykkeligt op i en total uvidenhed om storbyen, når man læser forfatteren. Dette kollektive portræt af en generation er også en rehabilitering af ungdommen på landet.</span></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><span style="font-family: arial;">En kort men velskrevet bog, der giver os et indblik i en verden, der for byboerne kun opfattes gennem klicheer. Her er den ægte beskrivelse af forholdet mellem land og by..</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div>RACONTER LA VIE<span style="background-color: white; color: #777777; font-family: "Open Sans", sans-serif; font-size: 14.56px;"> (15/01/2015)</span><span style="font-family: arial;"><br /><br /></span></div>Jens Peder Weibrechthttp://www.blogger.com/profile/03540328495583854494noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-32279694.post-24030495093290146572024-02-28T01:37:00.000-08:002024-02-28T01:37:06.413-08:00Lolita Sene: Un été chez Jida<h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div> Lolita Sene: Un été chez Jida</span></h2><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgKv0ogG3ifN4G4zxqBSWaKEFxzs_J6r_2BRoDWZPZXMmHc7N8Ye8fA5fWTKi298351Fov1Qhyphenhyphen1hplCqiosiV8fqDJvAHWZY5Y5arqOVliCK2O0p6Vetl-6IgNWvrVhfi8EoVZtzXTptm4U_zXKCtrEKvE76mYcos6mHFhBxAOr4gclXBToIdNXDg/s375/jida.webp" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="375" data-original-width="250" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgKv0ogG3ifN4G4zxqBSWaKEFxzs_J6r_2BRoDWZPZXMmHc7N8Ye8fA5fWTKi298351Fov1Qhyphenhyphen1hplCqiosiV8fqDJvAHWZY5Y5arqOVliCK2O0p6Vetl-6IgNWvrVhfi8EoVZtzXTptm4U_zXKCtrEKvE76mYcos6mHFhBxAOr4gclXBToIdNXDg/s320/jida.webp" width="213" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both;"><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><i>Un été chez Jida</i> er en stærk debutroman, der ikke efterlader nogen ligeglade.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Som barn tilbringer Esther sine ferier hos sin bedstemor Jida, der har et skræmmende udseende og gyldne hjørnetænder. Når hun lukker døren, transporterer det beskedne hus hende til Kabylien. Sangene, lugtene, maden, dansene, traditionerne... Det hele er en påmindelse om det land, som familien emigrerede fra efter krigen i Algeriet via flygtningelejre.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Der er overfyldt og hektisk hele tiden. Esther bor blandt sine tanter, onkler og fætre og kusiner. Esther er en charmerende lille pige, men hun kan ikke altid lide at tage hjem til sin bedstemor Jida eller sove hos hende, som børnene skiftes til. Naturligvis fortæller hun ikke sin familie om sin manglende begejstring ved tanken om at tage derhen. </span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Et land, hvor kulten om den første søn åbenbart er vigtig, for Jidas elskede søn, Ziri, er tilgivet alt ... selv for at elske børn for meget! Ziri beder jævnligt Esther om at gå op og vente på ham i et værelse ovenpå. Hun spekulerer på, om der virkelig ikke er nogen, der lægger mærke til noget. Ligesom hun, da hun bliver ældre, undrer sig over, hvorfor hendes bedstemor og en del af familien går så langt for at beskytte denne mand, som har gjort hende så meget ondt.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Alt peger på, at Esther er et offer for seksuelt misbrug... bare man forstår at åbne øjnene!</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Vi følger Esther, både som barn og som voksen. Også andre stemmer kommer til orde, for Esther er ikke det eneste offer.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><i>Un été chez Jida</i> er en gribende og skandaløs debutroman, som er nødvendig for at få ofrene for seksuelt misbrug til at blive hørt. Det er måske en roman, men det kunne være en sand historie.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><i>Un été chez Jida</i> fortæller historien om en familie af Harkis, deres arv af rigdom og frygtelig vold. Den fortæller også om en ung kvindes gribende vilje til at få sin stemme hørt, til at kæmpe mod skadelige arkaiske skikke og til at forsøge at genvinde sin kultur.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;">LE CHERCHE MIDI<span style="background-color: white; color: #777777; font-family: "Open Sans", sans-serif; font-size: 14.56px;"> (11/01/2024)</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div></div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;"> </div></div></div>Jens Peder Weibrechthttp://www.blogger.com/profile/03540328495583854494noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-32279694.post-28461503668774742382024-02-22T02:53:00.000-08:002024-02-22T02:53:44.299-08:00Anne Boquel: L'enfant de la rage<h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: arial;">Anne Boquel: L'enfant de la rage </span></h2><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjMN-c8uKt7a3maofsiv_SL8d2NJsDGI5tt3Qy-fI_eEIcIWM1E8PPWk1w8XFgAuNjS8mbRotMUcXVTlFFAbl-_pMlOBT4i0-x88dTL71M7BZ1s48RxzR9JlJqNrT0V3xU6tDlmGJ7kuwUKfvl_Azi6hYt3ZmqfCTtZhNiEXqiLMo8LOjB1jkITqw/s311/rage.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="311" data-original-width="195" height="311" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjMN-c8uKt7a3maofsiv_SL8d2NJsDGI5tt3Qy-fI_eEIcIWM1E8PPWk1w8XFgAuNjS8mbRotMUcXVTlFFAbl-_pMlOBT4i0-x88dTL71M7BZ1s48RxzR9JlJqNrT0V3xU6tDlmGJ7kuwUKfvl_Azi6hYt3ZmqfCTtZhNiEXqiLMo8LOjB1jkITqw/s1600/rage.jpg" width="195" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">En voldsom bog som bør læses for sin skildring af et familiedrama, der opstår i forbindelse med et samfund, der er på vej til at forsøge at vælge nye veje.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Det er historien om en syttenårig dreng, Yohann, hvis mor spekulerer på, om han ikke er født med modsigelser i blodet. Yohann slutter sig til en ZAD (<i>Zone à défendre er en betegnelse for et område, der er ulovligt besat af aktivister, ofte fra den ekstreme venstrefløj, for at modsætte sig byggeprojekter, der anses for at være skadelige for miljøet</i>.) i Morvaillan både af overbevisning og provokation. Efter et sammenstød med CRS bliver Yohann fundet liggende på jorden, i live, men stærkt skadet og i koma.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">For hans forældre, Laurence og Loïc, er det starten på et andet liv med håb og forventning om at sønnen kommer sig, men også af uforståenhed og vrede. I sidste ende bliver Yohann et påskud for at forstå vores verdens tilstand og den nuværende generationskløft. Yohann kommer fra en meget beskeden familie og vokser op med en far, der knokler for at få råd til sin lille jordlod. Men i Yohanns øjne er der så mange andre ting, der er vigtigere...</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Vi følger en lidende families hverdag. Laurence, som først og fremmest er en mor i sorg, vil forsøge at forstå sin søns valg ved gradvist at slutte sig til ZAD, mens Loïc, faderen, helt afviser denne mulighed og giver gruppen skylden for sin søns tilstand. </span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Bag Anne Boquels ord finder vi en mors kærlighedsskrig. Et moderinstinkt, der er klar til at gøre alt for at forstå sit barns valg. Ved at blive medlem af ZAD bliver Laurence, som altid har levet i skyggen af sin mand, frigjort. </span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Boquels historie er helt i tråd med vores tid. Historien om unge mennesker, der bliver bevidste om den jord, som deres ældre har efterladt dem, og som kæmper for den. Det er en roman, der er meget aktuel i forhold til de emner, den tager op, især den økologiske krise, der griber den yngre generation, men også tidløs i forhold til de temaer, den udforsker omkring forældre-børn og fællesskab..</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Den store styrke i roman er dens nuancer. Når man læser den, er det umuligt at tage parti for Loïc eller Laurence eller sætte spørgsmålstegn ved zad-medlemmernes engagement. De har alle til fælles en søgen efter et ideal, hvad enten det er samfundsmæssigt, personligt eller familiemæssigt. </span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Forfatterens skriver i en stil der er meget nøgtern, meget præcis og meget smuk, især dialogerne er meget veludførte.</span><br /></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Klar anbefaling til at læse bogen.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;">ROBERT LAFFONT <span style="background-color: white; color: #777777; font-family: "Open Sans", sans-serif; font-size: 14.56px;"> (11/01/2024)</span></div></div></div></div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div>Jens Peder Weibrechthttp://www.blogger.com/profile/03540328495583854494noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-32279694.post-54174542663938334042024-02-16T08:52:00.000-08:002024-02-16T08:52:07.792-08:00Jean-Christophe Rufin: D'or et de jungle<h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: arial;"> Jean-Christophe Rufin: D'or et de jungle</span></h2><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjwyTIH_XZjlyt3G-znD83pC2hKK5hC5ViphnCAmrdo_-IvkwnlEQg5AbXmBEdBM6gVws1ft5n70lIHFtVE7ryH71429mTFocQmWf7dI0OAN1hYPWOvhd-edMzhS6D5Yk724H9myNBmZZtu-7557F_W3s18yz-kpLwRf4Hry6zSBf-b8snHFSWrZQ/s302/rufin.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="302" data-original-width="195" height="302" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjwyTIH_XZjlyt3G-znD83pC2hKK5hC5ViphnCAmrdo_-IvkwnlEQg5AbXmBEdBM6gVws1ft5n70lIHFtVE7ryH71429mTFocQmWf7dI0OAN1hYPWOvhd-edMzhS6D5Yk724H9myNBmZZtu-7557F_W3s18yz-kpLwRf4Hry6zSBf-b8snHFSWrZQ/s1600/rufin.jpg" width="195" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Bestemt én af mine yndlingsforfattere der efter en lang serie med den særegne konsul Aurel nu tager fat på en fiktiv historie om et statskup, der rummer mange ikke-fiktive elementer og et stort kildemateriale.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Efter et forgæves kupforsøg på Magagaskar forsøger Ronald sig med et nyt koncept: et nøglefærdigt statskup, hvor hans velhavende digitale investorer, der er trætte af styret i Californien, kan overtage Brunei, hvor alle økonomiske og etiske spørgsmål vil blive fejet til side...</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Som hjælper på stedet i Brunei opsøger Ronald Flora, som han tidligere har arbejdet sammen med. Det er det eventyr, som Flora, en ung dykkermester, der er fascineret af billedet af sin bedstefar, en berømt lejesoldat, som brugte sit liv på at vælte etablerede magter, tager ud på.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Hendes destination er som sagt sultanatet Brunei, et land med (sort) guld og jungle. Sammen med Flora og utallige andre karakterer kommer man trin for trin til opleve overtagelsen af et land, der umiddelbart aldrig var bestemt til at befinde sig i hjertet af verdensbegivenhederne. Alt er tilrettelagt minutiøst og uden megen brug af våben, men med fake news, en pensioneret professor der ved alt om revolutioner og statskup og hackere. Alt bliver bestemt i en plan der afsløres skridt for skridt for læseren. Spændingen er særdeles høj.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><div class="separator" style="clear: both;"><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">En roman, der kunne kaldes en guide til det perfekte statskup, lige så realistisk som den er alarmerende om den nye verdensorden, som de digitale giganter er ved at indføre i rasende fart.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Rufin kan trække på sin karriere som ambassadør for Frankrig mange steder og for sin ubændige eventyrlyst. Han skriver samtidig med en vidunderlig lethed og evne til at ramme det centrale.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">En virkelig god bog, der samtidig kan åbne øjnene for meget der foregår i lukkede kredse.</span></div></div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;"><div class="livre_refs grey_light" style="-webkit-font-smoothing: antialiased; -webkit-tap-highlight-color: rgba(0, 0, 0, 0); background-color: white; box-sizing: border-box; color: #777777; font-family: "Open Sans", sans-serif; font-size: 14.56px; line-height: 0.75rem; margin: 0px; padding: 0px; text-rendering: auto;">CALMANN-LÉVY (07/02/2024)</div><div><br /></div><span itemprop="aggregateRating" itemscope="" itemtype="https://schema.org/AggregateRating" style="-webkit-font-smoothing: antialiased; -webkit-tap-highlight-color: rgba(0, 0, 0, 0); background-color: white; box-sizing: border-box; color: #393939; font-family: "Open Sans", sans-serif; font-size: 14.56px; margin: 0px 0px 0px 4px; padding: 0px; position: relative; text-rendering: auto; top: -5px;"></span></div></div></div><br /><span style="font-family: arial;"><br /></span></div>Jens Peder Weibrechthttp://www.blogger.com/profile/03540328495583854494noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-32279694.post-70607783548949538222024-02-10T03:11:00.000-08:002024-02-10T03:11:46.188-08:00Édouard Jousselin: La géométrie des possibles<h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: arial;"> Édouard Jousselin: La géométrie des possibles</span></h2><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhWu0XTpeI43s8LV1I7KIFhuYO7zz-GCNXDjRShk2CE50Y6zbKgYNW1gydi4qxUZ_doid2vuhAgcMSAvM350vBShbpWPVIOvO50W6DE96woWIWoVPWnEdDZng3lMr4Xag31MUjoIqsEzvBaNdtAIa1-YrNkhZbZ85mwCQtD2kvHnqgCJ5VmM4zPvg/s286/geometrie.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="286" data-original-width="195" height="286" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhWu0XTpeI43s8LV1I7KIFhuYO7zz-GCNXDjRShk2CE50Y6zbKgYNW1gydi4qxUZ_doid2vuhAgcMSAvM350vBShbpWPVIOvO50W6DE96woWIWoVPWnEdDZng3lMr4Xag31MUjoIqsEzvBaNdtAIa1-YrNkhZbZ85mwCQtD2kvHnqgCJ5VmM4zPvg/s1600/geometrie.jpg" width="195" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Spændende tiel men lidt af en moppedreng på mere end 600 sider, som bestemt godt kunne være skrevet et par hundrede sider mere. Det har dog oftest været en fornøjelse at arbejde sig ind i bogen, der kører med forskellige årstal der absolut ikke udvikles kronologisk, men for at øge spændingen eller give forklaringer ud fra tidligere oplevelser hos bogens personer.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Romanen hører til en litterær genre, der refererer til en fiktiv fortælling. Den præsenterer fiktive personer som virkelige og bringer dem til live i et bestemt rum og en bestemt tid. Den beskriver dem, viser deres psykologi og beretter om deres oplevelser.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div><span style="font-family: arial;">En fængslende fortælling, der fletter de forskellige skæbner sammen for en tidligere modstandsmand, en reality-tv-stjerne, en amerikansk far, et par studerende, en mexicansk migrant og en ung mor på randen af et nervøst sammenbrud m.fl. Hvad har de til fælles? For at finde ud af det, skal du læse de 600 sider i <i>La géométrie des possibles.</i> </span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">Umiddelbart er ingen ting fælles for dem, men mystiske kræfter væver deres liv sammen og kaster dem ud i kaos, hjemsøgt af historiens ironi og dens nådesløse gang. Deres ambitioner eksisterer side om side med løgne, og skæbnen venter rundt om hjørnet.Historien foregår i vores egen tid, fra midten af halvfemserne i det forrige århundrede til tyverne i det nuværende, med flashbacks til to tusind og halvtredserne for at følge den endelige skæbne for nogle af personerne.</span></div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div><span style="font-family: arial;">Selvom den er tæt og har en atypisk kronologi, er historien fængslende takket være dens velbeskrevne, elskelige og fejlbarlige karakterer og de sociale spørgsmål (usikkerhed, det mørke net, racisme), der er fint belyst og analyseret.</span></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">En moderne saga der bestemt er værd at kaste sig over!</span></div><div><br /></div><div>PAYOT ET RIVAGES<span style="background-color: white; color: #777777; font-family: "Open Sans", sans-serif; font-size: 14.56px;"> (03/01/2024)</span></div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div>Jens Peder Weibrechthttp://www.blogger.com/profile/03540328495583854494noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-32279694.post-59136567907567757052024-01-30T12:20:00.000-08:002024-01-30T12:20:32.549-08:00Romain Puértolas: Comment j'ai trouvé Xavier Dupont de Ligonnès<h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: arial;"> Romain Puértolas: Comment j'ai trouvé Xavier Dupont de Ligonnès</span></h2><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjoXsQUPs7Zfh-kQRER7cSWAAZjSOAwZt7IwOeOPsfZvbrvOA8-3vMfkTG0EbdUs6t_82pKFPRIu_bEFICoCmTFBO-9373roe25eFPo7eZbimU3r0WO9leyq8t65zBA96pvTBASDqNh4KXtaMwEozi7Og3lCoVwdM7NKudPBb9kRsiPjSG1soXA0w/s367/CVT_Comment-jai-retrouve-Xavier-Dupont-de-Ligonnes_3642.webp" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="367" data-original-width="250" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjoXsQUPs7Zfh-kQRER7cSWAAZjSOAwZt7IwOeOPsfZvbrvOA8-3vMfkTG0EbdUs6t_82pKFPRIu_bEFICoCmTFBO-9373roe25eFPo7eZbimU3r0WO9leyq8t65zBA96pvTBASDqNh4KXtaMwEozi7Og3lCoVwdM7NKudPBb9kRsiPjSG1soXA0w/s320/CVT_Comment-jai-retrouve-Xavier-Dupont-de-Ligonnes_3642.webp" width="218" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Har ikke læst så meget af Romain Pértolas siden den fantastiske og sjove bog om fakiren, der gemte sig i et skab fra Ikea, men nu har hans sidste værk vakt en vis interesse. Hvem har ikke fulgt historien om Xavier Dupont de Ligonnès, der myrdede kone og fire børn og begravede dem under en terrasse i haven.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Det skete i 2011, men siden er han blevet set mange steder uden at blive fanget. En særdeles mærkelig historie og for mig yderst spændende, da han sidst blev set tæt på vores bopæl i Frankrig. Har været forbi og set den Formule1, hvor han tilbragte sin sidst kendte nat.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Det er en slags efterforskningsroman, skrevet af Puértolas da han var betjent, og som var på vagt i de første par år efter XDDL's forsvinden. Han forsøgte allerede da at blive forfatter, så det element spiller også en rolle. </span><span style="font-family: arial;">Han tænker og reagerer som en betjent, som en nyhedsfan og som en fyr, der også har et par ting til fælles med de forsvundne.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Han bruger sin tekniske viden og deler den med os. Han har haft adgang til nogle elementer i sagen, han blev overrasket over den måde, efterforskningen blev forsømt på. </span><span style="font-family: arial;">Han tester og forsøger at verificere alle de mest logiske hypoteser.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">For at gøre dette veksler han mellem rent selvbiografiske kapitler, hvor han forklarer, hvem han er, og hvordan han arbejder, kapitler, hvor han beskriver sine personlige undersøgelser af denne forsvinden, der fascinerer, ja, ligefrem besætter ham, og nyskabende kapitler, hvor han udfylder hullerne ved at skubbe logikken videre og agerer som forfatter. Der er også kapitler, hvor han tager XDDL's synsvinkel.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Det hele er krydret med jokes og sjove bemærkninger.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">En fantstisk blanding af genrer og elementer der hurtigt griber én. Der er også en hel del dramatik i slutningen af bogen, hvor slutningen gør én helt søsyg.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Romain Puértolas giver os alt ved at integrere sin egen historie. Et sted mellem det virkelige og det imaginære vender vi tilbage til gåden om massakren i Nantes. Historien fokuserer på Xavier Dupont de Ligonnès' flugt og de mulige spor. Og det hele er gjort med masser af humor og lethed.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Et godt øjebliks afslapning med et sidste twist, som jeg næsten så komme, men det forhindrer den ikke i at være en behagelig læsning.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;"><div class="livre_refs grey_light" style="-webkit-font-smoothing: antialiased; -webkit-tap-highlight-color: rgba(0, 0, 0, 0); background-color: white; box-sizing: border-box; color: #777777; font-family: "Open Sans", sans-serif; font-size: 14.56px; line-height: 0.75rem; margin: 0px; padding: 0px; text-rendering: auto;">ALBIN MICHEL (10/01/2024)</div><div class="rateit rateit-font" data-id="" data-rateit-icon="★" data-rateit-ispreset="true" data-rateit-mode="font" data-rateit-readonly="true" data-rateit-resetable="false" data-rateit-value="3.6702137234043" data-test-rateit="Else" style="-webkit-font-smoothing: antialiased; -webkit-tap-highlight-color: rgba(0, 0, 0, 0); background-color: white; box-sizing: border-box; color: #393939; display: inline-block; font-family: "Open Sans", sans-serif; font-size: 24px; line-height: 1em; margin: 0px; padding: 0px; position: relative; text-rendering: auto; user-select: none;"><div aria-label="rating" aria-owns="rateit-reset-2" aria-readonly="true" aria-valuemax="5" aria-valuemin="0" aria-valuenow="3.6702137234043" class="rateit-range" id="rateit-range-2" role="slider" style="-webkit-font-smoothing: antialiased; -webkit-tap-highlight-color: rgba(0, 0, 0, 0); background: none; box-sizing: border-box; display: inline-block; height: auto; margin: 0px; outline: 0px; padding: 0px; position: relative; text-rendering: auto;" tabindex="0"><div class="rateit-empty" style="-webkit-font-smoothing: antialiased; -webkit-tap-highlight-color: rgba(0, 0, 0, 0); background: none; box-sizing: border-box; color: #716e6e; cursor: default; margin: 0px; overflow: hidden; padding: 0px; text-rendering: auto;"><br /></div><div><br /></div><div class="rateit-hover" style="-webkit-font-smoothing: antialiased; -webkit-tap-highlight-color: rgba(0, 0, 0, 0); background: none; box-sizing: border-box; color: #efc529; cursor: default; left: 0px; margin: 0px; overflow: hidden; padding: 0px; position: absolute; text-rendering: auto; top: 0px; width: 0px;"></div></div></div><span itemprop="reviewRating" itemscope="" itemtype="http://schema.org/Rating" style="-webkit-font-smoothing: antialiased; -webkit-tap-highlight-color: rgba(0, 0, 0, 0); background-color: white; box-sizing: border-box; color: #393939; font-family: "Open Sans", sans-serif; font-size: 14.56px; margin: 0px; padding: 0px; text-rendering: auto;"></span></div></div></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br /></div><br /><span style="font-family: arial;"><br /></span></div>Jens Peder Weibrechthttp://www.blogger.com/profile/03540328495583854494noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-32279694.post-50429416796420314252024-01-27T06:04:00.000-08:002024-01-27T06:04:17.190-08:00Ralph Vendôme: Dans quel monde on vit<h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: arial;"> Ralph Vendôme: Dans quel monde on vit</span></h2><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhxFI2ouPYC4InkoL0oqR3jtr0sTcT4nNmcaW9CyzKd0012cl-APua8xmQoAYRhFEfF3u9427ZCtVUm_TykDUqN1hXyztA1t5IfwJQhlvll4SIi_ueamficlUN32g9db1WLn642Fah6TrHMirSI6f1QtTYrSRzyRRu61Of_hqaDb4-5uLcRbIWjuA/s276/vendome.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="276" data-original-width="195" height="276" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhxFI2ouPYC4InkoL0oqR3jtr0sTcT4nNmcaW9CyzKd0012cl-APua8xmQoAYRhFEfF3u9427ZCtVUm_TykDUqN1hXyztA1t5IfwJQhlvll4SIi_ueamficlUN32g9db1WLn642Fah6TrHMirSI6f1QtTYrSRzyRRu61Of_hqaDb4-5uLcRbIWjuA/s1600/vendome.jpg" width="195" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Velvalgt titel til denne nye novellesamling, for vores verden er sandelig blevet meget ændret i de seneste år og ikke altid til det bedre.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Ralph Vendôme er egentlig født i Beurouth men har siden sine teenagealder boet i Belgien og har indtil nu kun udgivet fire bøger.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Bogens elleve noveller og indhold kan beskrives med følgende eksempler:</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">- En kvinde afslører for sine børn, at et andet liv var muligt, uden moderskab. </span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">- En karismatisk chef anvender en særlig opfattelse af industriel logik. </span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">- En ung pige ved ikke længere, hvilken moral hun skal følge, hvem der er de gode, og hvem der er de onde.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">- Moderne kunstnere skubber grænserne for det absurde endnu længere tilbage.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">- Diktatur er en familieaffære.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">- Lastbilchaufføren hænger sig efter at have kørt sin lastbil ned ad en skammelig skråning.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">- Forretningsenglen afleverer sin frakke til djævlen.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Hvad det er for en verden, vi lever i, er ikke et spørgsmål, det er en observation. Vi følger nogle personer og situationer der på mange måder er rettet mod læseren selv. Hvor er det at vi kan genkende os selv? Er der noget vi skal have ændret?</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Meget tæt skrivestil og helt aktuelle emner. En novellesamling der stiller spørgsmål og som er værd at fordybe sig i.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;">MEO<span style="background-color: white; color: #777777; font-family: "Open Sans", sans-serif; font-size: 14.56px;"> (11/01/2024)</span></div></div><br /><span style="font-family: arial;"><br /></span></div>Jens Peder Weibrechthttp://www.blogger.com/profile/03540328495583854494noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-32279694.post-91615847630201419642024-01-21T03:36:00.000-08:002024-01-21T03:36:13.208-08:00Cécile Coulon: La langue des choses cachées<h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: arial;"> Cécile Coulon: La langue des choses cachées</span></h2><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhw5XhhJXrTNg6HWzHtQKytqMjmJd-NrGaQKckK7uFdgSUIundYxUinpJz6OgMpNVecq3G2TrRfC5JRVrG86yRMp5dDQXH1JggI3rTRmLlLAV8CxFqaakR514ojpnOae8TDdslNic5U7w5JXztj1j9ZN6VStKWEwzB8LdjP3TtjGMfTbieBoiPWXA/s267/coulon.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="267" data-original-width="195" height="267" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhw5XhhJXrTNg6HWzHtQKytqMjmJd-NrGaQKckK7uFdgSUIundYxUinpJz6OgMpNVecq3G2TrRfC5JRVrG86yRMp5dDQXH1JggI3rTRmLlLAV8CxFqaakR514ojpnOae8TDdslNic5U7w5JXztj1j9ZN6VStKWEwzB8LdjP3TtjGMfTbieBoiPWXA/s1600/coulon.jpg" width="195" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">En ny bog fra Cécile Coulon, hvis bøger har været blandt de bedste jeg har læst. (se tidligere omtalte f.eks Trois saisons d'orage og Une bête au Paradis). Dette er knap nok en roman, men snarere en lang novelle (130 sider), mystisk, sort, fængslende når først man er begyndt på den.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">I denne historie drejer det sig om healere med overnaturlige kræfter, som stakkels mennesker tilkalder for at rense deres usselhed, for at afværge hvem ved hvilke onde besværgelser. Det foregår langt ude i næsten øde områder, en egentlig tids- og stedsbestemmelse er der ikke.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both;">Det er en fortælling om besværgelser, magi og mareridt. En fortælling om terror. En mor, en healer, der er for gammel, giver sin søn hans første mission: at rejse til en forbandet landsby, Le Fond du Puits, for at behandle et barn med feber.</div><div class="separator" style="clear: both;">Alene byens navn "Bunden af brønden" viser at vi skal til at søge i personernes indre. Landsbyen er mørk, voldelig og barsk, præcis som forfatterens kraftfulde, autentiske og følsomme forfatterskab.</div><div class="separator" style="clear: both;">Voldtægt. Denne mand med røde skuldre har taget kvinder med magt på et langt træbord, men nu er hans smukke søn syg. Kun moren og sønnen kan læse tanker, kun de kender fortiden og de begravede minder.</div><div class="separator" style="clear: both;">En landsby, hvis indbyggere er som levende døde. Sønnen oplever eller snarere genoplever grusomme ting der er foregået, også da hans mor var her sidste gang.</div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;">Det vil ikke være rimeligt at afsløre mere af historien, men I kan roligt regne med at blive fanget af den. Teksten fokuserer på kvinders situation og den brutalitet, de udsættes for. Men en evne til at høre de skjulte tings tale bryder den tavshed, der ledsager deres handlinger.</div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;">Cécile Coulons narrative kraft er med til at fremhæve ondskaben i blodrødt. Hele vejen til en frygtelig, skræmmende finale.</div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;">Denne mørke, fantastiske fortælling går lige til sagens kerne, en intens fortælling om den menneskelige natur, om mennesker, der er i stand til det bedste og det værste! Den handler om menneskets dobbelthed, om manden, der både er et monster og ømhjertet, fuld af mørke og kærlighed.</div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;">L' ICONOCLASTE<span style="background-color: white; color: #777777; font-family: "Open Sans", sans-serif; font-size: 14.56px;"> (11/01/2024)</span></div></span></div><br /><span style="font-family: arial;"><br /></span></div>Jens Peder Weibrechthttp://www.blogger.com/profile/03540328495583854494noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-32279694.post-78931155052244814822024-01-12T08:20:00.000-08:002024-01-12T08:20:05.469-08:00J.M.G. Le Clézio: Identité Nomade<h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: arial;"> J.M.G. Le Clézio: Identité Nomade</span></h2><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEghrVSgKymitGYaLOsD4nVM7qWah1Ausvu2ErSdJBObvnZJrWZHA7dEA5uswlF8qobORzNiwTwN2f89pnbqXWhu6atNSqZ1AFX0ZHlIyq1anK9Jzkqq5inv88-JJF71DAsrocAaQq_3HXsHo3zUyCz6F106JEH8Ge8W0vuceEYIskPQ367n2zMoMw/s2324/Scan_20240112.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2324" data-original-width="1582" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEghrVSgKymitGYaLOsD4nVM7qWah1Ausvu2ErSdJBObvnZJrWZHA7dEA5uswlF8qobORzNiwTwN2f89pnbqXWhu6atNSqZ1AFX0ZHlIyq1anK9Jzkqq5inv88-JJF71DAsrocAaQq_3HXsHo3zUyCz6F106JEH8Ge8W0vuceEYIskPQ367n2zMoMw/s320/Scan_20240112.jpg" width="218" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">Ny bog fra Le Clézio, som jeg modtage til middag og har læst i eftermiddag, en sand perle, der ikke er en roman eller en fortælling, men en bog om Le Clézios opvækst og liv. En bog om litteratur og litteraturens og sprogets funktion og varemærke. Kan man ikke tage direkte del i handlinger, kan skriften være et middel og en tegn på engagement.</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">Le clézio er født i Nice under 2. Verdenskrig og hanhusker bl.a. de mure mod Middelhavet, som tyskerne havde opført i Nice for at forhindre civilbefolkningen i at få adgang til havet. Under krigen var der sult og sygdom overalt. Det gav anledning til en særlig følsomhed over for at indfange alt, hvad der skete.</div><div class="separator" style="clear: both;">Senere kommer han til Nigeria, hvor hans far, som var læge, boede. En far, han aldrig havde kendt på grund af krigen. En far, der ville introducere ham til et nyt kontinent og en ny skæbne. At bo sammen med afrikanske børn og opleve en natur, der var så anderledes, så rig og så skrøbelig, gav ham smag for frihed. Hans frihed er at være i stand til at skrive.</div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;">Fra sine bretonske forfædre, der strandede på Mauritius, sin mauritiske familie, sin britiske far (Mauritius var en koloni på det tidspunkt) og sin anden barndom i Nigeria konkluderer JMG Le Clézio, at han har en "nomadisk identitet". Hele hans værk udspringer af hans unikke forhold til verden. Hans opmærksomhed på den anden, den dårligt stillede, den uønskede. Fra hans ønske om, at skrivning skal blive til handling. Litteraturens nytteværdi virker utopisk i lyset af verdens katastrofer. På disse sider forsøger han at svare med sin ærlighed, sin kultur, sin vision.</div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;">Le Clézio er utroligt belæst og kender specielt litteratur fra Afrika, Asien og Maxico, men også vores egen Grundtvig optræder i bogen. Vi får nærmest en gennemgang af litteraturen i det 20. årh. og Le Clézio egen udlægning af hans litteratur og hans mål. Alt skrevet i et klart og tydeligt sprog, der viser hans overblik.</div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;">"Vi kan stille os selv endeløse spørgsmål om ordenes magt i vores verden af vold og uretfærdighed. Jeg tror også, at svaret på dette spørgsmål kan findes i litteraturen." slutter bogen og viser os Le Clézios indstilling: der skal skrives!</div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;">En sand perle!</div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;">ROBERT LAFFONT<span style="background-color: white; color: #777777; font-family: "Open Sans", sans-serif; font-size: 14.56px;"> (11/01/2024)</span></div><br /><span style="font-family: arial;"><br /></span></div>Jens Peder Weibrechthttp://www.blogger.com/profile/03540328495583854494noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-32279694.post-9497811585486920432024-01-08T08:54:00.000-08:002024-01-08T08:54:40.624-08:00Philippe Besson: Un soir d'été<h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: arial;"> Philippe Besson: Un soir d'été</span></h2><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgsIFgYkdB8xMuJT76neE9HLpQC_561MtEFgup5HF8CoZ1c_TwJw1viCI9-Jt3tyVT-DHBb2tRCpZTp0QT3XU_K_ZMaUbIQefxzHnTmYqDyVXeP_NIJYgzrclhNhI8txZw0nEEPpcHQcLsq2BcJ-VFDmy8MtKAQJ-hDMWPJdSwagMNqJrfNHJpVIA/s368/CVT_Un-soir-dete_8156.webp" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="368" data-original-width="250" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgsIFgYkdB8xMuJT76neE9HLpQC_561MtEFgup5HF8CoZ1c_TwJw1viCI9-Jt3tyVT-DHBb2tRCpZTp0QT3XU_K_ZMaUbIQefxzHnTmYqDyVXeP_NIJYgzrclhNhI8txZw0nEEPpcHQcLsq2BcJ-VFDmy8MtKAQJ-hDMWPJdSwagMNqJrfNHJpVIA/s320/CVT_Un-soir-dete_8156.webp" width="217" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Ny roman fra Philippe Besson, som vi allerede tidligere har læst gode bøger af. Dette værk virker som en forløsning i forhold til, hvad forfatteren/fortælleren oplever som knap 18-årig. </span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Som hver sommer kommer Philippe for at holde ferie på Ile de Ré, hvor han mødes med sine venner François og Christophe, som han har kendt hele livet. 1985 var året, hvor de fyldte 18, året, men også overgangsalderen, hvor den ene fod stadig er i barndommen, og den anden allerede er i voksenlivet... </span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Det år kom der en ny til gruppen. Nicolas var flyttet til øen med sin mor sidste vinter, på flugt fra en voldelig far. Han er en stille, flegmatisk person, men hans nonchalance og mystik tiltaler straks Philippe, som hurtigt bliver venner med Nicolas. Da Marc og hans søster, den smukke Alice, ankommer fra Paris, er der lagt op til en uforglemmelig sommer...</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Alt synes at være starten på emdnu en sommer i uskyldighedens tegn, endnu for tidligt til at forlade barndommen, men sommeren bliver noget anderledes og et vendepunkt i de unges liv. Hvad der sker, vil jeg ikke afsløre her.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><span style="font-family: arial;"> Philippe Besson har gjort et fantastisk stykke arbejde med at skildre en tid for ikke så længe siden, hvor mobiltelefoner ikke havde koloniseret vores forhold til andre, hvor vi ikke konstant blev informeret, stimuleret og opfordret. Det var en tid med enkelhed og autenticitet, hvor glæden ved at være sammen var det eneste, der virkelig betød noget...</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">Det, der skete i sommeren 1985: vanskeligheden ved at finde ud af, hvem man virkelig er, søgen efter seksuel identitet, følelsen af kærlighed, samfundets intolerance over for homoseksualitet, fra ung til voksen. </span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div><span style="font-family: arial;">Det er en roman, der lugter af nostalgi, let, behagelig, ubekymret og useriøs. Forfatteren undlader ikke at lave et par sammenligninger mellem 1985 og i dag og minde os om, hvor meget tingene har ændret sig.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">Philippe Besson skriver flydende og klart, hans ord er enkle, klare og præcise, og han tager os med tilbage til fællesskabet i ferierne i slutningen af ungdomsårene, hvor alt stadig er muligt, hvor alt stadig skal gøres, hvor verden åbner sig for os med begejstring.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">En rigtig god bog!</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><br /></div><div>JULLIARD<span style="background-color: white; color: #777777; font-family: "Open Sans", sans-serif; font-size: 14.56px;"> (04/01/2024)</span></div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div>Jens Peder Weibrechthttp://www.blogger.com/profile/03540328495583854494noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-32279694.post-74299866399817064302024-01-06T12:12:00.000-08:002024-01-06T12:12:34.458-08:00David Foenkinos: La vie heureuse<h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: arial;"> David Foenkinos: La vie heureuse</span></h2><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjyKFtEWhvA3C_9FmKnlhxWV3pDrEnIxzeULKtVkZ40f5Qsuu8ppqCVnznpyC_zMCOTjbtZ43SsFrcvhA5DNV3oFCRI0ixD0fJDhpQ7606YInI8J1Qo3taSvrgB8RE1uiO_ODoxl68mc5e-CbWWUPdhr1s_bU93gt4ogYOwqwgEKYKYHJCXksIDNQ/s366/CVT_La-vie-heureuse_9499.webp" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="366" data-original-width="250" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjyKFtEWhvA3C_9FmKnlhxWV3pDrEnIxzeULKtVkZ40f5Qsuu8ppqCVnznpyC_zMCOTjbtZ43SsFrcvhA5DNV3oFCRI0ixD0fJDhpQ7606YInI8J1Qo3taSvrgB8RE1uiO_ODoxl68mc5e-CbWWUPdhr1s_bU93gt4ogYOwqwgEKYKYHJCXksIDNQ/s320/CVT_La-vie-heureuse_9499.webp" width="219" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Ny roman af David Foenkinos som bestemt ikke skuffer. Vi genfinder hans evne til nye vinkler på vores daglige liv blandet med en dejlig humor, men heller ikke uden alvor.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Bogens centrale tema kan formuleres i dette citat: "<i>Aldrig før har en æra været så præget af ønsket om at ændre sit liv. På et eller andet tidspunkt i vores liv ønsker vi alle at være en anden</i>." Det kan give anledning til overvejelse.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Teksten er i høj grad inspireret af den politiske virkelighed i Frankrig i de senere år fra Emmanuel Macrons første embedsperiode til i dag. Vi får covid-perioden og de tilhørende indespærringer. Faktisk er det måske denne periode med tilbagetrækning, der har fået mange mennesker til at sætte spørgsmålstegn ved sig selv, især i deres karrierer, og som inspirerer hele denne tekst, som i virkeligheden har hovedemnet: ønsket om at ændre sit liv for at bevæge sig mod en situation, hvor man genkender sig selv mere, føler sig mere hjemme og i overensstemmelse med sig selv, sine ambitioner og sine værdier.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Vi møder Éric Kherson, som er i begyndelsen af fyrrerne, fraskilt og far til en meget ung teenager, som han har meget lidt kontakt med. Han er salgschef hos Décathlon og deprimeret og så en dag kontakter Amélie, en gammel skolekammerat, ham på de sociale netværk. Hun får ham til at forlade en ansvarsfuld stilling hos Décathlon for at tiltræde en stilling ved ministeriet i Bercy i afdelingen for udenrigshandel. En dag tager de to til Seoul for at forhandle, men så kommer alt til at ændre sig...</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Romanen er interessant konstrueret. Forfatteren skifter mellem personerne Éric og Amélie, så vi kan følge deres respektive liv parallelt inden for samme tidsramme. To liv, der kommer tættere på hinanden eller længere fra hinanden. Det giver rytme til historien.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Bogen er sjov, men den stiller også spørgsmål om meningen med livet og mere specifikt, hvad det vil sige at have et lykkeligt liv. Kommer opfyldelsen af det gennem arbejde kombineret med et stærkt familieliv? Er man nødt til at slutte fred med sig selv og sin fortid for at føle sig lykkelig? Er man nødt til at dø for at blive genfødt som et bedre menneske?</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Det er de spørgsmål, Eric bliver nødt til at besvare.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Bogen kan bestemt anbefales, især da den skærer sig lige ind i os og vores samtid.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;">GALLIMARD<span style="background-color: white; color: #777777; font-family: "Open Sans", sans-serif; font-size: 14.56px;"> (04/01/2024)</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;"><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div></div></div><br /><span style="font-family: arial;"><br /></span></div>Jens Peder Weibrechthttp://www.blogger.com/profile/03540328495583854494noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-32279694.post-16428751252755274982024-01-04T02:34:00.000-08:002024-01-04T02:34:21.038-08:00Guillaume Musso: Angélique<h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: arial;"> Guillaume Musso: Angélique</span></h2><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg0UMXIccHATfKJRp2lmg9ddlQ4BNKyRgmArmYEdxpka4pdQJsf5in6j41k-qOa4yon_7DOVGqBIq8VzJKF5ePt3i2KgpuqesL5Ok96mdHB8pCh2tGV6Qefe6qmaRq8sLyeUQqy4PwczzYikCiBcyjoZm5HRvJUsUB7nKmENXzDtFb38IMm8jh0gw/s288/CVT_Angelique_4531.webp" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="288" data-original-width="195" height="288" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg0UMXIccHATfKJRp2lmg9ddlQ4BNKyRgmArmYEdxpka4pdQJsf5in6j41k-qOa4yon_7DOVGqBIq8VzJKF5ePt3i2KgpuqesL5Ok96mdHB8pCh2tGV6Qefe6qmaRq8sLyeUQqy4PwczzYikCiBcyjoZm5HRvJUsUB7nKmENXzDtFb38IMm8jh0gw/s1600/CVT_Angelique_4531.webp" width="195" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Årets boglæsning starter med en roman af Guillaume Musso, der jo sælges overalt og i enorme oplag af hans thrillers. Genren er ikke min favorit, men jeg synes, at den skulle have en chance.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Et lille kort resume af bogen: </span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Mathias Taillefer, en tidligere politimand, bliver kontaktet af den unge Louise Collange, fordi hun mener, at hendes mor, Stella Petrenko, en tidligere danser, ikke døde ved et uheld. Mathias indvilliger på betingelse af, at Louise gør ham en tjeneste ved at tage til et stævnemøde med en kvinde, han engang elskede. </span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Politimanden og den unge pige opdager, at Stella var venner med Marco Sabatini, hendes overbo, en berømt ung maler, som også døde for nylig. De opsporer en sygeplejerske, Angélique Charvet, og indser, at hun skjuler mange ting og er kommet meget tæt på Sabatini-familien i Venedig. Vil Taillefer være i stand til at afdække sandheden?</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Det virker allerede lidt indviklet, men det fortsætter bogen igennem, til vi får alle tråde samlet tilsidst. Romanen er inddelt i 4 hovedkapitler. De første tre sætter fokus på en vigtig karakter i historien, mens det sidste kapitel bringer en fin (måske for fin?) konklusion på den indviklede historie, der begyndte med Stella Petrenkos, Louises mors, død.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Jeg har stor sympati for Taillefer, der gerne vil spille helt og beskytte andre, men desværre får han masser af bank og andre alvorlige skader undervejs. Han har også gennemgået en hjertetransplantation, så det er et under, at han kommer levende igennem. De andre personer er sammensatte af en god og en ond side, men er så gode til at skjule de onde intentioner, især Angéque, så man tror på dem langt hen i historien.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Måske ikke den største litteratur, men spænden de et langt stykke hen, før en lidt for smart slutning og en del ikke færdiggjorte emner.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">CALMANN-LÉVY<span style="background-color: white; color: #777777; font-family: "Open Sans", sans-serif; font-size: 14.56px;"> (20/09/2022)</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br /></div><br /><span style="font-family: arial;"><br /></span></div>Jens Peder Weibrechthttp://www.blogger.com/profile/03540328495583854494noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-32279694.post-57581376549811801872023-12-31T03:33:00.000-08:002023-12-31T03:33:09.519-08:00Ann Scott: Les insolents<h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: arial;"> Ann Scott: Les insolents</span></h2><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiF3PQK7qHC6e4WKF_Aea8WHpJ4hUw76ehUvf2GfFf4uU91hBHA1Gh81ccBZFIo92khA1r-ixUFb7J534j3hyphenhyphenwlOD7pUgQXeh5zahJIRrHFlc7bHAEHmHaz3H42JohRM0FjSpvT2rOY4UpcUpr5YXdQgceW5niXzBgwMr0-KiH2Dl7f3ScER44xEQ/s311/insolents.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="311" data-original-width="195" height="311" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiF3PQK7qHC6e4WKF_Aea8WHpJ4hUw76ehUvf2GfFf4uU91hBHA1Gh81ccBZFIo92khA1r-ixUFb7J534j3hyphenhyphenwlOD7pUgQXeh5zahJIRrHFlc7bHAEHmHaz3H42JohRM0FjSpvT2rOY4UpcUpr5YXdQgceW5niXzBgwMr0-KiH2Dl7f3ScER44xEQ/s1600/insolents.jpg" width="195" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Alex, Margot og Jacques er uadskillelige. Men Alex, der komponerer filmmusik, har besluttet sig for at forlade Paris. Alex kan ikke længere holde Paris' overfladiskhed og travlhed ud, så hun lejer et hus for enden af Finistère, tæt på havet, uden nogen som helst faciliteter, hvor det er iskoldt om vinteren. Man skal køre ti kilometer for at købe noget, hvilket er meget svært, hvis man ikke har kørekort. Som 45-årig, der bor midt ude i ingenting, bliver hun nødt til at genopfinde sig selv. Uanset hvad der sker, realiserer hun endelig sin drøm om at bo et andet sted på egen hånd. </span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Margot og Jacques fortsatte deres liv i Paris uden at besøge hende. Et par måneder efter, at hun er flyttet ind, begynder Covid-krisen og den første indespærring, der forstyrrer menneskelige relationer og isolerer folk. Hvordan vil disse tre karakterer udvikle deres forhold?</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">"Les insolents" er en roman om midtvejskrisen, kendt som en periode med dyb selvransagelse. De tre personer forsøger at finde ud af, hvad de vil med deres liv. Hver af dem er præget af ensomhed, hvad enten det er ensomhed forårsaget af de tragedier, de har oplevet alene, eller ensomhed forårsaget af at være midt i en menneskemængde. Indespærringen vil forstærke deres spørgsmål og gøre dem mere akutte.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">I denne roman leverer Ann Scott en meget intim beretning. Hendes præcise skrivemåde og forbløffende skarpe karakterer fører os ind i en subtil refleksion over vores skuffede drømme, ensomhed og absurditeten i det moderne samfund.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Ann Scott har i høj grad gjort sig fortjent til Prix Renaudot med denne roman af sjælden elegance.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;">CALMANN-LÉVY<span style="background-color: white; color: #777777; font-family: "Open Sans", sans-serif; font-size: 14.56px;"> (23/08/2023)</span></div></div><br /><span style="font-family: arial;"><br /></span></div>Jens Peder Weibrechthttp://www.blogger.com/profile/03540328495583854494noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-32279694.post-32015853867176212212023-12-24T08:21:00.000-08:002023-12-24T08:21:27.715-08:00Jean Darot: L'homme semence<h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: arial;"> Jean Darot: L'homme semence</span></h2><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjLHJWdeP8E-JIdk0KjYBIx67D0QmZBVhHhVr31ELzDkxW46V8lPA2yIbwveCb34Yt9ynoHBfewNuWk-viTRNmZqveBLgjl0ZLrwyLO_LM8TnPktAOUeDG1PaFh8VY3EM1Yp3luPsFxFtbB6h3suHVjra6_e15nfQjsVMU-LqkYOR4Ojk27wOS12A/s340/L-homme-semence.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="340" data-original-width="340" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjLHJWdeP8E-JIdk0KjYBIx67D0QmZBVhHhVr31ELzDkxW46V8lPA2yIbwveCb34Yt9ynoHBfewNuWk-viTRNmZqveBLgjl0ZLrwyLO_LM8TnPktAOUeDG1PaFh8VY3EM1Yp3luPsFxFtbB6h3suHVjra6_e15nfQjsVMU-LqkYOR4Ojk27wOS12A/s320/L-homme-semence.jpg" width="320" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Igen er kort roman af Jean Darot, der omhandler et overset forløb i Frankrigs historie: oprøret mod det andet kejserdømme og kampen for at bevare republikken. En kamp der specielt foregik i det sydøstlige Frankrig.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">I 1852 var Violette Ailhaud i den giftefærdige alder, da hendes landsby i Basses-Alpes brutalt blev berøvet alle sine mænd af den undertrykkelse, der fulgte den republikanske opstand i december 1851. To år gik i total isolation. Kvinderne svor, at hvis der kom en mand, ville han være deres fælles ægtemand, så livet kunne fortsætte i hver kvindes livmoder. Men det er en meget isoleret egn og by og tiden går.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">En dag hører kvinderne dog en anderledes lyd og kan se skyggen af en skikkelse langt borte ved flodens vadested. Kvinderne bliver klar over, at det er en mand. De standser arbejdet i marken og ser på hinanden for at huske deres løfte til hinanden.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Det bliver Violette der bliver den udvalgte, men hun må jo fortælle ham om deres aftale.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">En dejlig lille historie på ca 60 sider, der fortæller om kvindernes kamp, sammenhold og evne til at få et samfund til at fungere selv uden mænd.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Meget oplysende efterord af historikeren Jean-Marie Guillon fra universitetet i Provence.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">Passiflore <span style="background-color: #f9f9f9; color: #5f5f5f; font-family: Roboto, Arial, Helvetica, Tahoma, sans-serif; font-size: 15px;">20/10/2023</span></div><br /><span style="font-family: arial;"><br /></span></div>Jens Peder Weibrechthttp://www.blogger.com/profile/03540328495583854494noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-32279694.post-45370109201341237492023-12-24T07:57:00.000-08:002023-12-24T07:57:26.033-08:00Vincent Josse: Le Bus 72<h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: arial;"> Vincent Josse: Le Bus 72</span></h2><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEigmo3rzrCRqg-VUhPMbZ3geVYDbnMAbZ_mE5BsUbxb1ZMRaP01q5gS57D4xoyDlYe1kYST4DGO4nYFuzbCS_-FSmhoygPYpJo5TbT-MuhU2swkZqUmteYR1o_s6Y5D-JtpVF_uRKCmlpQ_lg1gMXDNRibGTIw4xLLQoXkocJLHLrsN31daS5ZZMw/s340/Le-Bus-72.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="340" data-original-width="340" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEigmo3rzrCRqg-VUhPMbZ3geVYDbnMAbZ_mE5BsUbxb1ZMRaP01q5gS57D4xoyDlYe1kYST4DGO4nYFuzbCS_-FSmhoygPYpJo5TbT-MuhU2swkZqUmteYR1o_s6Y5D-JtpVF_uRKCmlpQ_lg1gMXDNRibGTIw4xLLQoXkocJLHLrsN31daS5ZZMw/s320/Le-Bus-72.jpg" width="320" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">En helt usædvanligt flot udgivelse, trykt på udsøgt papir, mange sider med farvebilleder og et lækkert omslag, men det bedste er indholdet.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Vincent Josse er journalist på Radio France. Hver dag tager han bus 72 i Paris, en rute, der fører ham forbi nogle af hovedstadens mest prestigefyldte monumenter og gader. Det er en rute, der giver ham tid til at observere passagererne og endda til at fotografere dem: "Gamle damer og herrer har en fremtrædende plads i det, der med årene ligner en rig serie på omkring hundrede billeder". Hans farvefotografier fortæller historien om et tidløst Paris, hvor tekstiler, tilbehør og hovedbeklædning udgør et særligt sociologisk univers.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Hvad tænker passagererne på i bus 72? Ti anerkendte forfattere genopfinder disse anonyme passagerers liv ved hjælp af Vincent Josses billeder og spiller på den fiktion, som passagerer i offentlige transportmidler fremkalder i vores fantasi.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Billederne blev taget fra 2010 og frem og blev først til et lille teaterstykke og endelig en bog med illustrationer, hvor Vincent Josse har fået ti kendte forfattere til at skrive om personer på billederne for at give dem et nyt liv og en fantasi omkring dem. Det er meget forskelligt hvad det bliver til, men vellykket er det med forfattere som Marie Darrieussecq, Vicent Delerm og Annie Ernaux for blot at nævne tre af de ti.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Billederne af stor kvalitet kan bestemt også få en til at digte videre om peroner som man tilfældigt krydser i en bus eller metro.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Fantastisk god udgivelse som jeg kun kan anbefale.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="background-color: white; color: #232323; font-family: Roboto, Arial, Helvetica, Tahoma, sans-serif; font-size: 12px; font-weight: 700;">Le Bec En L'air Eds 15. september 2023</span></div></div><br /><span style="font-family: arial;"><br /></span></div>Jens Peder Weibrechthttp://www.blogger.com/profile/03540328495583854494noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-32279694.post-16942729674349870152023-12-24T07:39:00.000-08:002023-12-24T07:39:42.297-08:00Lucky Luke: Les indomptés<h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: arial;"> Lucky Luke: Les indomptés</span></h2><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhSt5Fh5CgaLZRE7GDVt4PlhY3Ytu3hXPWS5xk63TXjP_NowI4bDEh8PibBIoSfi_E_do2IFhGonCRKEOtPa3i0S0NtK6AzKEC78HKzVQ2jz4exh6Rh-KXspusRfL8azp_jnL3oBehgeqoAxJqEjbZvUG6bSaqeCHlOsx0YVzAxfr-XlyQJJnY-Cg/s340/Lucky-Luke-vu-par-Les-Indomptes.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="340" data-original-width="340" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhSt5Fh5CgaLZRE7GDVt4PlhY3Ytu3hXPWS5xk63TXjP_NowI4bDEh8PibBIoSfi_E_do2IFhGonCRKEOtPa3i0S0NtK6AzKEC78HKzVQ2jz4exh6Rh-KXspusRfL8azp_jnL3oBehgeqoAxJqEjbZvUG6bSaqeCHlOsx0YVzAxfr-XlyQJJnY-Cg/s320/Lucky-Luke-vu-par-Les-Indomptes.jpg" width="320" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Det er altid godt med en ny Lucky Luke til juleferien, så denne nye udgivelse er velkommen. Forfatter og tegner er i år Blutch, der bestemt er sluppet godt fra opgaven. Tegninger der matcher tidligere album og en usædvanlig historie med Lucky Luke som børneopdrager.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">For Lucky Luke er det tid til at hvile. En sidste mission og endelig lidt fred og ro... Eller det tror han, indtil en viljestærk lille pige trækker en pistol mod ham og råber "armene op, prærieulv!". Lucky Luke får hurtigt styr på situationen og opdager, at den lille pige, Rose, bor alene med sin bror, Casper, i en isoleret hytte, fordi deres forældre er forsvundet. Lucky Luke beslutter sig for at tage dem med tilbage til sheriffen i byen... Men han indser hurtigt, at han indtil da bliver nødt til at lege "barnepige" for disse særligt larmende børn! En helt uventet rolle for ham...</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Der kommer faktisk en rigtig god historie ud af det med en speciel sherif, borgere i byen der er utrygge ved ankomsten af flere hårdkogte typer, en skole og en flok fine damer der må give fortabt ved at opdrage de to børn.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Mange sider hvor man får sig en god latter og en lidt usædvanlig og god slutning.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Nyd den!</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;">Lucky Comics 1. december 2023</div></div><br /><span style="font-family: arial;"><br /></span></div>Jens Peder Weibrechthttp://www.blogger.com/profile/03540328495583854494noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-32279694.post-87018837230871595702023-12-14T03:04:00.000-08:002023-12-14T03:04:00.192-08:00Johanne Rigoulot: Une fille de province<h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: arial;"> Johanne Rigoulot: Une fille de province</span></h2><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg7-oeW002I2_A7PWDFsG5ItCk67cMntvRIieX0iaigPK9Kl-TrW3vLXmQ1C7-LuRtaLVIqhHOEj4dfvSy9a-v5sygFvKktGU81hKt3z-NCpViBC3j9rfUsi421T4RWheuYMzE4t64GPIx1xINiCxVK7AY8_JA8LiflXGo29a2FYtJKF8-rwG_Log/s364/province.webp" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="364" data-original-width="250" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg7-oeW002I2_A7PWDFsG5ItCk67cMntvRIieX0iaigPK9Kl-TrW3vLXmQ1C7-LuRtaLVIqhHOEj4dfvSy9a-v5sygFvKktGU81hKt3z-NCpViBC3j9rfUsi421T4RWheuYMzE4t64GPIx1xINiCxVK7AY8_JA8LiflXGo29a2FYtJKF8-rwG_Log/s320/province.webp" width="220" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">En ny bog fra Johanne Rigoulot der igen betager mig med den præcise måde at fortælle om personer og steder der har haft indflydelse på hendes tilværelse.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Chalon-sur-Saône, en fransk by som tusind andre. Det var her, Johanne Rigoulot voksede op og skabte sin tilgang til verden. Sara, den diskrete pige fra det nærliggende boligkvarter, er en af hendes barndomsveninder. De samme akryltrøjer på skolebilledet, den samme barnlige mildhed; to skæbner, der dog er hinandens modsætninger. For 30 år siden blev Saras liv vendt på hovedet. Sarah blev morder og begik senere selvmord, Johanne Rigoulot ønsker at forstå det.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Kort sagt er denne roman en form for dokumentarfilm. Forfatteren undersøger alle samfundets organer (uddannelse, sundhed, retsvæsen osv.) for at finde frem til omstændighederne ved denne unge kvindes død, og sammenligner nogle gange med sin egen historie, uden at profanere det intime eller forfalde til voyeurisme.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Denne tankevækkende bog udfordrer læseren til at bekræfte eller afkræfte visheder, som man har erhvervet sig over tid, og gør en dyd ud af at genskabe alvoren i begivenhederne, samtidig med at den stiller det indlysende spørgsmål: På hvilket tidspunkt svigtede samfundet som helhed?</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Dernæst tager forfatteren fat på det ømtålelige spørgsmål om mental sundhed, de lidelser, der alt for hurtigt behandles med medicin, der nogle gange er modstridende og forårsager alvorlige psykologiske problemer.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Johanne Rigoulot forsøger med stor ømhed at forstå Sara, som har været så hårdt ramt af livet. Hvordan nåede Sara frem til denne eksistentielle blindgyde? Hvilke betingelser, hvilken social kontekst og hvilke skæbnesvangre begivenheder skabte det endelige scenarie?</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Uden fordomme eller domme er dette en fin analyse af, hvad samfundet gør ved de mest sårbare, skrevet i en nøgtern, behagelig stil.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;">LES AVRILS<span style="background-color: white; color: #777777; font-family: "Open Sans", sans-serif; font-size: 14.56px;"> (20/09/2023)</span></div></div></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br /></div><br /><span style="font-family: arial;"><br /></span></div>Jens Peder Weibrechthttp://www.blogger.com/profile/03540328495583854494noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-32279694.post-45011427703664754712023-12-13T07:24:00.000-08:002023-12-13T07:24:10.467-08:00Johanne Rigoulot: Un dimanche matin<h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: arial;"> Johanne Rigoulot: Un dimanche matin</span></h2><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj1i6O5QEBy3J4J65-5fvOhiZbgnxCJbQJJoRPfLME-V5E6RYG1DouIbc68l3w4WcufUaOpZ962R084VJWMTenGu4th9f22qlq7j9ie3mii08rlqviTQoNZmWku6blbm38SS9VYZiQHCWD6Si0cFZZlQcl2_6ZvgauSocVnYOQ_9nL1p3ZWAwMt5A/s366/matin.webp" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="366" data-original-width="250" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj1i6O5QEBy3J4J65-5fvOhiZbgnxCJbQJJoRPfLME-V5E6RYG1DouIbc68l3w4WcufUaOpZ962R084VJWMTenGu4th9f22qlq7j9ie3mii08rlqviTQoNZmWku6blbm38SS9VYZiQHCWD6Si0cFZZlQcl2_6ZvgauSocVnYOQ_9nL1p3ZWAwMt5A/s320/matin.webp" width="219" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Johanne Rigoulot er manuskript- og romanforfatter, og hun arbejder også med det audiovisuelle. I denne bog, der ikke er en roman, men nærmere et personligt men også objektivt vidnesbyrd om en frygtelig forbrydelse.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><i>"Det er en nyhed, som Frankrig har hundredvis af hvert år. Når jeg i løbet af en samtale nævner 'min fætter dømt for at myrde sin kone', bliver jeg forbløffet over folks overraskelse.</i></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><i>Forbrydelser og forseelser fylder aviserne og giver næring til vores fantasi. De må være virkelige et eller andet sted. Det har været min og min families virkelighed siden den aften i juli 2004.</i></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><i>Pierre dræbte en søndag morgen og gemte derefter sit offers lig. Ved de mange angreb på liget af sin kone, moderen til hans to børn, tvang han verden til at tale om hende i datid. Tre dage senere, under en grov iscenesættelse, som blev afsløret af efterforskningen, invaderede affæren vores liv.</i></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><i>Familien er en levende organisme. Hvis et enkelt element forgifter den, går hele kroppen i kamp.</i>" - lyder det i Johanne Rigoulots optakt.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"> Ved at fortælle historien om sin familie, som blev familie til en gerningsmand til kvindemord, afslører Johanne Rigoulot det mærkelige paradoks, som dens medlemmer lever i. Fra mindet om den mand, der engang var, til den mand, der er reduceret til at dræbe, fra smerten hos to familier, der er revet fra hinanden, til ønsket om at forstå, hvordan vendepunktet er muligt, væver forfatteren et rigt og komplekst værk. </span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Ved at skrive så objektivt som muligt sætter hun spørgsmålstegn ved sin families forhold, men også ved sine egne følelser over for den utålelige handling. Hendes families udbrud. Offerets plads, de successive retssager, men også fængselsverdenen, bruddet med mulige hverdagsbeslutninger, amputationen af et medlem i familien og i samfundet, terroren og handlingens radikale karakter - det er alle temaer, som Johanne Rigoulot, selvom hun nødvendigvis er forudindtaget, fremhæver med korte kapitler og objektiv værdighed.</span></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><span style="font-family: arial;">Det er i høj grad en fortælling om, hvordan hun efter mange års chok får sig taget sammen til at beskrive og analysere en pludselig forandret familie og sociale sammenhænge, der kan få enhver til at fortrænge virkeligheden.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">Meget velskrevet og velkomponeret med en journalistisk og filmisk vinkel der holder læseren fanget i det gys som en historie fra det virkelige liv giver.</span></div><div><br /></div><div>EDITIONS DES EQUATEURS<span style="background-color: white; color: #777777; font-family: "Open Sans", sans-serif; font-size: 14.56px;"> (07/03/2019)</span><br /><span style="font-family: arial;"><br /></span></div>Jens Peder Weibrechthttp://www.blogger.com/profile/03540328495583854494noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-32279694.post-89689218978732750122023-12-12T02:34:00.000-08:002023-12-12T02:34:54.334-08:00Jean Darot: L'enfant don<h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: arial;"> Jean Darot: L'enfant don</span></h2><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhxM527TNQeYMjawBcxjGwx-kmMO9vDBZwOmWOUSGNYyGw7mOXZO8AHpLNqR28TXMlmihXTEICb2fXx31y1QKa6saqxqJaPP1EcspmRp4EY7dvNx70ZOGg-uuIsulYARCwJxgLnecwuk0wx5kX8PIcI2scnMToXYZ8XXXj24e_Z80PtnVrZ_7wzow/s315/darot.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="315" data-original-width="195" height="315" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhxM527TNQeYMjawBcxjGwx-kmMO9vDBZwOmWOUSGNYyGw7mOXZO8AHpLNqR28TXMlmihXTEICb2fXx31y1QKa6saqxqJaPP1EcspmRp4EY7dvNx70ZOGg-uuIsulYARCwJxgLnecwuk0wx5kX8PIcI2scnMToXYZ8XXXj24e_Z80PtnVrZ_7wzow/s1600/darot.jpg" width="195" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">En kort roman (72 sider), der skildrer nogle forhold i Pyrenæerne fra begyndelsen af 1900-tallet og til den spanske borgerkrig. </span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Vi er i en højtbelliggende dal i Pyrenæerne, hvis isolation har begrænset indflydelsen fra den kristne religion og patriarkatet. Det er historien om Seuvia, den ældstfødte kvinde og derfor leder af et familieslægtshus, der beslutter at undfange et barn som en gave til en anden kvinde, der ikke selv kan få et barn. Denne betænksomme gave lindrer parrets lidelser og skaber et nyt hjem.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">På baggrund af den spanske borgerkrig introducerer denne historie os til et bjergsamfund, hvor kvinder nyder en særlig status: langt ud over deres rolle som mødre er de de essentielle og grundlæggende søjler i et samfund, der er rodfæstet i træer, sten og fortryllede legender.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">Dette er historien om Seuvia, en kvinde, hvis skæbne er tæt forbundet med de forskellige former, kærligheden tager. Det er også historien om et fællesskab. Frit, uden kønshierarki, men styret af visse regler. </span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">En betagende og poetisk skildring af et lille samfund, der lever i sin egen verden, med et menneskesyn og en menneskeforståelse ud over det sædvanlige.</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both;"><span style="font-family: arial;">En sand lille perle!</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;">ÉDITIONS PASSIFLORE<span style="background-color: white; color: #777777; font-family: "Open Sans", sans-serif; font-size: 14.56px;"> (05/05/2023)</span></div></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><br /><span style="font-family: arial;"><br /></span></div>Jens Peder Weibrechthttp://www.blogger.com/profile/03540328495583854494noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-32279694.post-6570134526065620512023-12-01T10:23:00.000-08:002023-12-01T10:23:44.371-08:00Cédric Sapin-Defour: Son odeur après la pluie<h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: arial;"> Cédric Sapin-Defour: Son odeur après la pluie</span></h2><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQlc_Thc7OkyCSHKl-FHwwqgUlgqDhyDo4kun-UpyaOyffFdhK1zWpNiT8urSkGLJpKWZcxDkABpy6jFXyHrBfggC7tUe7K6i6BJAFaNP5sY8WG4AAbfz8nB5AMDoE9BvYgHgb6A0YwrGewStd97NWisA1OJpb1tdLR62D5JmfO55RLevILghgOQ/s311/odeur.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="311" data-original-width="195" height="311" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQlc_Thc7OkyCSHKl-FHwwqgUlgqDhyDo4kun-UpyaOyffFdhK1zWpNiT8urSkGLJpKWZcxDkABpy6jFXyHrBfggC7tUe7K6i6BJAFaNP5sY8WG4AAbfz8nB5AMDoE9BvYgHgb6A0YwrGewStd97NWisA1OJpb1tdLR62D5JmfO55RLevILghgOQ/s1600/odeur.jpg" width="195" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">Det er en historie om kærlighed, liv og død. I <i>Son odeur après la pluie</i> er det fortællingen om en mand og hans hund Ubac. </div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both;">Ubac er en Berner Sennenhund, en race, der desværre er bestemt til at leve et alt for kort liv. I denne smukke og alvorlige bog ser Cédric Sapin-Defour tilbage på livet med Ubac og på den hjertesorg, som tabet af denne vigtige del af deres liv påførte ham, hans partner Mathilde og deres familier.</div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;">En annonce i en lokal gratisavis, eller sådan ville skæbnen det, fører forfatteren til denne hvalp, den sidste i et stort kuld på tolv, og fra starten er det kærlighed ved første blik.</div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;">Der er ingen mangel på lykkelige øjeblikke, især fordi Cédric er en ivrig bjergbestiger, og der er hyppige muligheder for at gå ture. Et par måneder efter at have budt Ubac velkommen, møder han Mathilde, som bliver hans partner. "Familien" blev senere endnu større med Cordée, en labradortæve, og Frison, Ubacs datter.</div></div><div><br /></div><div>At fortælleren taler om begyndelsen, de gode tider og de knap så gode tider, betyder også at han på et tidspunkt taler om ... slutningen. Det er smertefuldt, og det kan kun få mig til at tænke på de tre hunde jeg har mistet de sidste 45 år. Forfatteren skildrer det smukt men næsten for detaljeret og langt.</div><div><br /></div><div><i>Son odeur après la pluie</i> er en storslået bog, der er blevet en stor succes siden den udkom i foråret..</div><div><br /></div><div>Forfatteren indfanger perfekt alle de følelser, man kan opleve, når man har en hund: mødet, ventetiden, det midlertidige fravær, glæden ved genforeningen, livet som par ... eller som en gruppe, og så tabet, når livet slutter for tidligt, uanset hvilken alder man har.</div><div><br /></div><div>Et must især for alle hundeelskere, men også for folk der sætter dyr og natur højt.</div><div><br /></div><div>STOCK<span style="background-color: white; color: #777777; font-family: "Open Sans", sans-serif; font-size: 14.56px;"> (29/03/2023)</span></div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div>Jens Peder Weibrechthttp://www.blogger.com/profile/03540328495583854494noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-32279694.post-64220300502994503922023-11-26T12:06:00.000-08:002023-11-26T12:06:36.135-08:00Jean Teulé: L'histoire du roi qui ne voulait pas mourir<h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: arial;"> Jean Teulé: L'histoire du roi qui ne voulait pas mourir</span></h2><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEifyBFwjkHSGHCPxsddlRcmSyfLMu0haZ16PezyRp3YPBcN0rhxf-19JMZzYmpEnl9pZ2w-LF1Ecwt7kNrMoCSdqOaoqIpQsP3zX-PkBN7fF8J4Rx2zx6RZUrkSfKyWtzJXGdILaX4WstyD8vG-3JzEejfMVDaVqFXsIcNaccWu8-jNxAODX5G_Gw/s308/teule.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="308" data-original-width="195" height="308" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEifyBFwjkHSGHCPxsddlRcmSyfLMu0haZ16PezyRp3YPBcN0rhxf-19JMZzYmpEnl9pZ2w-LF1Ecwt7kNrMoCSdqOaoqIpQsP3zX-PkBN7fF8J4Rx2zx6RZUrkSfKyWtzJXGdILaX4WstyD8vG-3JzEejfMVDaVqFXsIcNaccWu8-jNxAODX5G_Gw/s1600/teule.jpg" width="195" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;">Jean Teulé der så tragisk døde af en medforgiftning i oktober 2022 efterlod første del af et værk om Louis XI. Et værk i hans serie om at genlæse eller måske omlæse historiske emner f.eks. hans "<i>Azincourt par temps de pluie</i>", der udkom et halvt år før hans død.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both;">Jean Teulé efterlader første del af det manuskript, han var ved at skrive. Historien om Louis XI, den enestående monark, som var en af dem, der lagde grunden til den franske nation, men som samtidig begik de mest forfærdelige forbrydelser, man kan forestille sig.</div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;">Hans venner overtalte forlaget til at udgive denne ufærdige tekst. Philippe Jaenada, Enki Bilal, Dominique Gelli, Florence Cestac, François Delebecque, Philippe Druillet og Benjamin Planchon har improviseret tekster og billeder til Jean Teulés sidste værk.</div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;"><div class="separator" style="clear: both;">Denne roman ville have været for god, hvis Jean Teulé havde været i stand til at gøre den færdig; de første 15 kapitler (ca 80 sider) sætter den perfekte scene for en historie, vi ville elske at læse. Det hele er der allerede: humoren, det erotiske, det tegneserieagtige ordforråd osv.</div><div class="separator" style="clear: both;">Anden del af bogen er også meget rørende, hvor nogle af hans venner hylder ham på hver deres måde.</div></div></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">Jean Teulé tager fat på kong Louis XI, som siges at have været den grusomste af Frankrigs regenter. Vi får alt fra hans bade i blodet fra babyer, hans hængende fængselsbure, voldtægten af Mary Stuart hans unge hustru. Vi bliver ikke skånet for noget: hverken hans blodtørst, smerterne fra hans hæmorideanfald eller den hæslighed, der kendetegnede ham.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">Med sin berømte barber-morder med metaltænder bliver Ludvig XI her portrætteret som et væsen uden empati og bange for sin egen død. Som altid giver forfatterens karakteristiske stil os et væld af ofte tragiske historiske anekdoter.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">Louis XI er så bange for at dø, at han vil gøre alt for at forblive i live, så for nogle er han et nemt bytte, hvis de har en god ide. Andre bliver ryddet af vejen, hvis de ikke behager kongen.</span></div><div><span style="font-family: arial;">Men Louis XI brugte også sine grusomme metoder til at samle et splittet Frankrig, indførte et postvæsen, lavede standardmål mm.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">Ærgerligt at romanen aldrig blev skrevet færdig, men selv uden slutning er den værd at læse, for den er helt i Teulés ånd og stil.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div>MIALET BARRAULT<span style="background-color: white; color: #777777; font-family: "Open Sans", sans-serif; font-size: 14.56px;"> (18/10/2023)</span></div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div>Jens Peder Weibrechthttp://www.blogger.com/profile/03540328495583854494noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-32279694.post-17713916199850558052023-11-19T02:53:00.000-08:002023-11-19T02:53:59.163-08:00Jean-Baptiste Andrea: Ma Reine<h2 style="text-align: center;"><span style="font-family: arial;"> Jean-Baptiste Andrea: Ma Reine</span></h2><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjbq1oSMt8HHY5juTMIePUmgeQ8VRKaOI9lxfFhQIk0g_tKJUq0eRrtx_F2iKaAFeWkH4e-dIvKMAvPP4LTbXsY3-nOd5f8aR8Nbl-DA1ymJRPTK-3EfvW2-po929aOvKgMFczBzMqFtoET2RV-4tkLr3jtX7px0YMQH_LhwQLi8J8qvPJlq4U94Q/s343/reine.webp" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="343" data-original-width="250" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjbq1oSMt8HHY5juTMIePUmgeQ8VRKaOI9lxfFhQIk0g_tKJUq0eRrtx_F2iKaAFeWkH4e-dIvKMAvPP4LTbXsY3-nOd5f8aR8Nbl-DA1ymJRPTK-3EfvW2-po929aOvKgMFczBzMqFtoET2RV-4tkLr3jtX7px0YMQH_LhwQLi8J8qvPJlq4U94Q/s320/reine.webp" width="233" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">Efter Jean-Baptiste Andreas <i>Veiller sur elle</i> som vinder af årets Prix Goncourt fik jeg lyst til at læse hans første roman, <i>Ma Reine</i>, der også fik mange priser.</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">Det er en historie om nogle lidt skæve eksistenser, der har svært ved at indpasse sig til de normale skemaer men snarere lever i harmoni med en verden, der er lidt vendt på hovedet. At være anderledes kan vise sig at være en stor fordel for at kunne leve i frihed og med fantasi.</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><div class="separator" style="clear: both;">Asse-dalen. Provence. Sommeren 1965. En dreng bor på en tankstation med sine ældre forældre. Der kører ikke mange biler forbi. Shell er holdt op med at gå i skole. En anderledes lille dreng, der ser livet og dem omkring sig med en forskudt og utilpasset forståelse. En dag beslutter han sig for at rejse. For at gå i krig og bevise, at han er en mand. Men han kommer ikke længere end til toppen af plateauet...</div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;">Men på plateauet med udsigt over dalen er der ingen krig. Der er kun stilhed og lugten af maquis. Og en pige, som et luftsyn, dukker op foran ham. Med hende bliver alting opfundet, og det umulige bliver sandt. Matti, en gammel og fåmeldt fårehyrde, dukker også op, og en dramatisk indvielsesfortælling tager fart.</div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;">Der er nogle meget sansede og anderledes beskrivelser. Shells ord og ideer er overraskende, sjove, skæve, men logiske, poetiske og farverige. Vi ser alting fra et anderledes barns syn og verden.</div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;">En fornøjelse at læse.</div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both;">L' ICONOCLASTE<span style="background-color: white; color: #777777; font-family: "Open Sans", sans-serif; font-size: 14.56px;"> (30/08/2017)</span></div><div class="separator" style="clear: both;"><br /></div></div></div>Jens Peder Weibrechthttp://www.blogger.com/profile/03540328495583854494noreply@blogger.com0