Gérard Mordillat: Les Vivants et les Morts, vingt ans plus tard
Efter at have læst Les Vivants et les Morts måtte jeg absolut have læst den nye fortsættelse, der altså foregår 20 år efter og følger historien op til 2020'erne. Det har været en stor oplevelse, selv om indholdet i de to bøger på mange måder handler om nederlag. Men hovedpersonerne Dallas og Rudi giver ikke op, kampen mod kapitalismen fortsætter og må ende med revolution.
Efter lukningen af Kos-fabrikken, hvor hun arbejdede, svor Dallas aldrig at sætte sine ben i Raussel igen. Tyve år senere tvinger hendes fars død hende tilbage. Parrets datter er tidligere forsvundet og deres søgen efter hende er forgæves. Dallas og Rudi lever nu alene hver for sig, hjemsøgt af datterens forsvinden, arbejdsløshed og usikkerheden i tiden.
Det er lykkedes forfatteren at skabe en tung atmosfære, hvor tiden synes at have fastfrosset byen i en tilstand af forfald. Beskrivelserne af Raussel med de lukkede butikker, den forladte biograf og den nu højreekstreme administration skildrer et samfund i forfald.
Atmosfæren i Raussel er skræmmende. Mordillat maler en social freske, hvor han udstiller vanskelighederne i den arbejdende verden, de »små mennesker«, der konfronteres med kapitalismen, fascismen og de store magthavere, der kontrollerer alt. Med sin ærlige, direkte og metaforfyldte stil viser han os, hvor let vi bliver manipuleret, hvor let det er at vende begivenhederne på hovedet, så de kun viser, hvad vi ønsker, de skal vise. Med klar tale om accepten af de stærkt højreorienterede politiske partier, deres voldelige tilhængere, racisme mm er man ikke i tvivl om forfatterens synspunkter.
Måske ikke helt så velbalanceret som den første bog med hensyn til skildringen af de forskellige karakterer, men alligevel en bog der er værd at læse, fordi den tager fat på nogle væsentlige og aktuelle sider af den sociale kamp i Frankrig, hvor de sociale uligheder øges.
Bind 1 bør læses først.
Calmann-Lévy (02/01/2025)
No comments:
Post a Comment