Pierre Lemaitre: Le grand monde

 Pierre Lemaitre: Le grand monde

Det er en stor fornøjelse at genfinde Pierre Lemaitre som forfatter til denne nye saga om familien Pelletier! Jeg vidste, at jeg ville hygge mig igen. Små 600 sider som jeg ivrigt har læst på nogle få dage og dejligt at vide, at der er planlagt to bind mere i serien. Der er oven i købt forbindelser tilbage til "Au revoir là-haut" fra 2013 og de to andre i den serie.

Vi er i 1948, hvor man så småt er ved at komme sig efter 2. Verdenskrig. Der er tre byer der fungerer som rammer for historierne: Paris, Saigon og bogens start i Beirut. 

Det er her forældrene, Louis og Angèle Pelletier, velstående ejere af en sæbefabrik, bor. Deres to ældste sønner, Jean kaldet "Bouboule" og François bor nu i Paris. Ved bogens start vil den yngste dreng, Etienne, homoseksuel og forelsket i en legionær, til Indokina for at slutte sig til ham. Kun den eneste pige Hélène er tilbage, det sidste barn, atten år gammel, men hun har også et ønske om selvstændighed, som vi ser udfoldet senere i Paris....

Pierre Lemaitre er en mester i at skildre tiden og samfundet på den tid med en stor indsigt men samtidig en digterisk frihed. Hans små sjove, ironiske og sarkastiske indskud får vi også masser af samt en overlegen brug af mange tidligere forfatteres værker. Han balancerer over flere genrer som eventyrroman, krimi, social-realistisk mm. Men bedst af alt er skildringen af personerne.

I vil blive grebet af skildringen af den ældste søn Jean, der er en Jekyll og Hyde-figur og hans kone Geniviève, der er gyselig og koldt beregnende. François der vil være journalist og nærmest overværer et mord. Étienne der søger kærligheden men ender med at blive fanget i Saigons irreelle verden. Der er mange flere, men oplev dem selv.

Det er Lemaitre bud på en familiesaga, og den er udsøgt god. Kan næsten ikke holde ud at vente på næste afsnit! LÆS DEN.

CALMANN-LÉVY (25/01/2022)

 David Foenkinos: Numéro deux

Endnu en rigtig god bog fra Foenkinos, der i dette værk behandler taberproblemer, altid at blive nummer to, men selvfølgelig også vores konkurrencesamfund, der i den grad hylder individet, så fællesskabet går tabt.

"I 1999 begyndte castingen med at finde den unge dreng, der skulle spille Harry Potter, og som på samme tid ville blive verdensberømt.

Hundredvis af skuespillere blev prøvet. Til sidst var der kun to tilbage. Denne roman fortæller historien om ham, der ikke blev udvalgt. »

Foenkinos koncentrerer sig om at fortæller historien om taberen, om Martin, der altså ikke blev valgt, selv om han selv synes, at det burde have været ham. Selvfølgelig kan det være svært at tabe, men kan feje det under gulvtæppet og leve videre, men det er ikke muligt for Martn af mange grunde.Fra han er elleve år starter mareridtet-

Harry Potter-bølgen, der fortsætter med at blive udstillet hos boghandlerne og på skærmen i tv og biografer, fortsætter med at torturere Martin, som kæmper for at holde øjne og ører lukket for at undgå at stå ansigt til ansigt med sin rival. Den, der stjal hans liv, er overalt. Den tavse fiasko, siden ignoreret af alle, stiller Martin foran det evige spejl af et liv, der kunne have været hans. Et vågent mareridt, som intet ser ud til at kunne stoppe, hvilket forhindrer ham i at trække vejret. Fremtidige beslutninger træffes ikke af valg, men af ønsket om at undgå. Han ender dog med at få et job som vagt i Louvre-museet for at undgå "den anden", der fylder for meget.

Der er meget godt stof i bogen, der bestemt heller ikke svigter Foenkinos' humoristiske evner. Bogens slutning griber også alle læsere, der ikke kan lade være med at holde med Martin og se Daniel Radcliffe som skurken.

Let læsning, men ikke uden dybde.

GALLIMARD (06/01/2022)

 Delphine Giraud: Six ans à t'attendre

En bog der først blev udgivet som autoédition hos Librinova, men der blev der talt så meget om den, at den blev udgivet på forlaget Editions Fleuve og senere som Pocketbook.

Historien handler om Rachel og Vincent, der siden deres ungdomsår har levet en stærk og lidenskabelig kærlighed. Men få dage efter at have fejret deres ti års møde og kort før deres bryllup, forsvinder Vincent under tragiske forhold. En motorcykelulykke, men man finder ikke noget lig.

Historien begynder seks år efter ulykken. Mens Rachel forsøger at leve sit nye liv uden ham, stadig i hjertet af hendes hjemlige Vendée, møder hun tilfældigt i Paris' gader en mand, der ligner ham på pletten. Hun er sikker på, det er ham. Men de få sekunders forvirring, der forhindrer hende i at reagere, får hende til at gå glip på muligheden for at henvende sig til ham. Manden går allerede videre uden at bemærke hendes tilstedeværelse. Den unge kvinde vil derefter starte forfølgelsen og forsøge at reparere de fejl, som hun allerede føler sig skyldig i.

Rachel vil være i stand til at regne med sin families usvigelige støtte til at gå på jagt efter sandheden. Med hjælp fra Gautier, hendes impulsive fætter, som også er Vincents bedste ven, og Carole, hendes livlige og sprudlende tvillingesøster, vil Rachel lede efterforskningen, mere beslutsom end nogensinde.

Vil hun finde ham? Var det virkelig ham? Og hvis ja, hvorfor blev han erklæret død?

Der er nok at tage fat på, og intrigen er da ganske hæderlig, men der skulle have være kortet meget ned på sidetallet for at holde stilen og tempoet. Det bliver ofte for sødladent eller for opgivende eller for voldsomt etc.

Håber at Delphine Giraud vil vende tilbage med en bedre gennemarbejdet bog, for hun har fat i mange gode temaer f.eks. omkring familiebånd og familiefølelse.

POCKET (09/07/2020)

 Michel Houellebecq: Anéantir

Så kom den nye Houellebeck på gaden den 7. januar og i en meget smuk indbinding, som han selv har været med til at udforme. Det er en fornøjelse at sidde med den bog i hænderne, selv om den er ret tung med sine 736 sider. Det er nok hans hidtil længste roman, men der er ikke en side for meget.

Uden at være en fremtidsroman lader Houellebeck romanen foregår i 2027, lige før præsidentvalget. Makron kan ikke tage en tredje periode, men planlægger hvordan han kan sætte en midlertidig præsident ind nu, for så at stille op i 2032.

Der er selvfølgelig en del politisk stof, men der er også nogle underlige former for terrorisme, som er understøttet af tegninger og billeder i teksten. Det bliver til en form for en spændende cyberthriller. Vi fodres med aktuelle teknologiske problemstillinger - inden vi fordyber os i dagligdagen for Paul Raison, romanens hovedperson. - særlig rådgiver for Bruno Juge, økonomiministeren.

Paul nærmer sig de 50 år, og hans arbejde består som sagt i at være særlig rådgiver for Bruno Juge. Der er faktisk opstået et tæt venskab mellem de to. Bruno arbejder næsten i døgndrift, og Paul må følge med. De har begge problemer med deres kone, men har svært ved at tale konkret om det.

Det er ikke nogen skarp kritik af samfundet, men snarere en afdækning af alles kamp mod alle og tidens ligegyldighed. Paul har været fjern i forholdet til sin familie, men da hans far bliver lammet af en blodprop, begynder han at nærme sig en barndom og ungdom, hvor han var lykkelig.

Paul Raison får øjnene op for den umiddelbare tilknytning til naturen som han har mistet i byen og får gennem sin kone, Prudence, indblik i andre religioner hvor krop og sind spiller sammen. Deres forhold bliver i øvrigt bedre efter at familien spiller ind. Men der er også konflikter og sygdom.

Svært at gengive bogens indviklede intriger, men vi bevæger os fra en thriller til en bog med stærke filosofiske indslag. Det er ikke politik, men religion, kærlighed og død der bliver de store emner.

Der er et væld af personer, som Houellebecq inddrager i romanen, og de skildres alle med præcision ofte blandet med en form for velvilje og forståelse, meget få bliver hængt ud. Vi får en skildring af samfundet gennem de sidste 50-60 år, der hæver Houellebeck op på niveau med Balzac og Zola, men selvfølgelig med hans eget stil.

Houellebecq søger ikke i denne nye roman at konfrontere samfundet med bestemte opfattelser, men interesserer sig mere for at følge karaktererne konfronteret med tilværelsens og dødens tomhed.

Der er så meget i denne roman, så en gennemlæsning langt fra er nok, så kom i gang!

FLAMMARION (07/01/2022)

Sarah Chiche: Saturne

 Sarah Chiche: Saturne

En meget stærk begyndelse på en bog. Vi følger næsten minut for minut en dødskamp hos den 34-årige Harry, der dør af leukemi. Han kommer fra en rig familie af læger, der flygtede til Frankrig efter Algeriets uafhængighed. Han efterlader en lille pige på femten måneder og en kone, Ève, som han var vanvittigt forelsket i, men som alle i familieklanen hader. 

Omkring tredive år senere, efter en ekstrem depression, der næsten kostede hende livet, begynder  barnet, der er blevet voksen, at skrive denne roman for at fremkalde sit liv hjemsøgt af tab og sorg, men også af skyggen af ​​en lidenskab, der helt sikkert knuste hendes familie.

Bogen falder i to dele, hvor første del er den bedste. Den handler i sær om Harrys opvækst i Algeriet og senere i Frankrig om hans manglende lyst til at deltage i familiens stive og følelseskolde liv som meget velhavende. Det er en facade hvis sprækker han ser.

Hans liv ændres da han bliver håbløst forelsket i Ève, hvis fortid forbliver skjult for ham længe. Hendes ankomst til familien betyder at dens sikre liv forandres.

Anden del er om den lille datters liv. Hun vil frigøre sig fra alle bånd og flygter fra familien, men hun nægter, at hendes far er død og i det hele taget at medlemmer af hendes familie efterhånden er døde. Det bliver en dyb psykisk og fysisk krise, som kun det at skrive kan redde hende fra.

En lidt mærkelig bog, men med mange gode iagttagelser og overvejelse over vores forhold til hinanden, til livet og døden. At Sarah Chiche er psykolog og psykoanalytiker kan tydeligt mærkes og måske lidt for meget i bogen.

Seuil, august 2020