Philippe Delerm: L'Extase du selfie

Philippe Delerm: L'Extase du selfie

Philippe Delerms små bøger med iagttagelser i hverdagen fortalt i korte historier er efterhånden blevet en tilbagevendende fornøjelse at læse.

Sidste nye hedder "L'extase du selfie", og her har Delerm jo fat i noget, der ikke fandtes for få år siden, men som man nu er konstant vidne til, når man færdes på kendte og berømte steder eller på TV ser folk få taget selfies med berømtheder. Hvad er det dog der sker? Er egoismen blevet så stor, at den kun er en arm væk, resten er baggrund. Delerm skriver godt, morsomt og klogt om det.

Der er ca 40 små tekster, der alle drejer sig om vores ubevidste og bevidste bevægelser, og hvad de siger om os og vores tid. Det kan være at tage en frakke på, ryge e-cigaretter, få en tennisbold op i lommen med ketsjeren.

Bogen skal læses i små bidder, måske en enkelt eller to tekster at sove på, men niveauet er gennemgående højt med både store perler og mindre overbevisende tekster. Alt i alt er det dog værd at læse.

Éditeur : SEUIL (12/09/2019)

Anne-Sophie Stéfanini: Cette inconnue

Anne-Sophie Stéfanini: Cette inconnue 

En historie fortalt af fire personer, der foregår i Yaoundé i Cameroun og i Paris. Vi følger først en taxachauffør Ruben, der kun kører om natten. Han kender Yaoundé i alle detaljer, men synes hele tiden på eftersøgning af én. Det viser sig at være Catherine, der har været en slags mor for ham. 

Da han var barn legede han med Constance, der var Catherines barn. De var uadskillige, men da de var ni år, forsvandt Catherine pludseligt. Constance kommer derefter til sin bedstemor i Paris.

Denne forsvinden og livet før og efter fortælles på fire måder af de fire personer: Ruben, Constance, Rubens far Jean-Martial og endelig Catherines beskrivelse af, hvordan den dag hun forsvandt den 24. maj 1991 foregik.

Der er flere lag i historien, men de skal ligesom forties og skjules, bl.a. har Jean-Martial og Catherine været kærester i Paris, da de studerede. Jean-Martial var del af en oprørsbevægelse og tog tilbage til Cameroun, men Catherine vælger at tage derned 10 år senere for at bo i et hus ved siden af det hus, hvor Jean-Martial bor med sin kone.

Det er også i høj grad en bog om politik og oprørsbevægelser og et styre der hensynsløst nedslagter sine modstandere. Cameroun er et land der har været styret diktatorisk i årevis i et regime ledet af Paul Biya. Dette får vi belyst gennem bogens personer.

Ruben og Constance fortsætter deres sammenhold, men hun bor nu i Paris, hvor hun er nattevagt på et hotel. De taler sammen hver nat, når de er på arbejde, og Constance har enkelte gange været tilbage i Cameroun, men vil ikke vende tilbage som sin mor. De er stadigvæk uforstående overfor, hvad der skete med Catherine, men forsøger at komme videre.

En usædvanlig bog, der rummer mange spørgsmål om identitet, oprør, kærlighed og eksistens. Hvordan påvirker det et barn at moderen pludselig forsvinder? 

Velskrevet og vedkommende og åbner for nogle forhold, som man ikke har beskæftiget sig særlig meget med i Vesten. Kan stærkt anbefales.

Éditeur : GALLIMARD (09/01/2020)

Jean Echenoz: Vie de Gérard Fulmard

Jean Echenoz: Vie de Gérard Fulmard

Har tidligere omtalt en del af Echenoz' romaner, så det er spændende at gå i lag med hans nye bidrag. Blev bestemt ikke skuffet.

Hovedperson og fortæller er Gérard Fulmard, tidligere steward men nu arbejdsløs og en sand anti-helt.  Det er nemmere at citere ham selv: « Je ressemble à n'importe qui en moins bien. Taille au-dessous de la moyenne et poids au-dessus, physionomie sans grâce, études bornées à un brevet, vie sociale et revenus proche de rien, famille réduite à plus personne, je dispose de fort peu d'atouts, peu d'avantages ni de moyens. Encore heureux que j'aie pu rependre ces deux pièces et demie après le décès de ma mère, elles étaient locativement les siennes et je n'ai pas changé les meubles. ». Det er da ikke uden selvironi.

Her ser vi Echenoz' evne til at formidle og bruge det franske sprog. Der er et væld af personer, der får lignende portrætter. Fulmard nedsætter sig som privatdetektiv, men det er uden større held indtil han bliver hyret at et lille højreorienteret parti, der har problemer i ledelsen. Det udvikler sig i retning af en krimi, men det er kun et afsæt for Echenoz og hans skrivekunst. Fulmard optræder som den uheldige helt, der aldrig kan udføre de jobs han får.

Der er masser af sidespring og kommentarer og nogle usandsynlige indslag som f.eks. at en bolt fra en russisk satellit smadrer et indkøbscenter i Paris. Det er undertiden hylende morsomt at læse, og man ved aldrig hvor det drejer hen.

Foruden den sproglige fantasi og sproglige vendinger der kan næsten blive ordsprog, holder Echenoz sig heller ikke fra en vis sarkasme og ironi i sine beskrivelser af tidstypiske tegn.

Bestemt en roman der skal læses flere gange for at opleve dens rigdom, ikke hvad angår handling, men hvad angår sprog og stil især.

Éditeur : EDITIONS DE MINUIT (03/01/2020)

Abd Al Malik: Méchantes blessures

Abd Al Malik: Méchantes blessures

En ret usædvanlig roman, der snarere en en halvfilosofisk sociologisk fortælling om især Frankrig, men også USA og Europa.

Kamil, fortælleren, er en fransk, muslimsk sort rapper, der er taget til New York for at få ro til at skrive en roman. Men uheldigvis fordi han ledsager en ven, der har problemer, bliver han skudt på parkeringspladsen til en stripperklub. 

Men bedst som man tror, at romanen er slut, fortsætter han med at tale/skrive fra det hinsides. 

Her kommer vi gennem alle aktuelle emner: forstæderne, migranter, islamisme, kvinder, klimaet, sorte, politik og medierne.

Første del af bogen er meget springende og rodet efter min mening, men der bliver mere hold på indholdet efter Kamils død.

Ikke en roman som jeg holder meget af, men der er dog nogle meget aktuelle kommentarer, en stor viden om kultur, hip-hop og musik i bred forstand. Sproget er undertiden lidt for forkrampet, men i løbet af bogen bliver det mere flydende.

Kender ikke forfatteren som rapper, men det må jeg se at råde bod på.

Éditeur : PLON (22/08/2019)

Pierre Lemaitre: Miroir de nos peines

Pierre Lemaitre: Miroir de nos peines

Vi er nu nået til tredje og sidste bind i Pierre Lemaitres trilogi om Frankrig i perioden 1914-1940, og han slutter med manér!

En lille pige Louise Belmont fik vi præsenteret i Au revoir là-haut, hvor hun legede med Édouard Péricourt i hans forslag til fantastiske masker, der skulle skjule hans ødelagte hoved. Louise er nu 30 år, hun bor i samme hus, hendes mor er død og hun har en stilling som lærer. I week-enden serverer hun på en nærliggende lille bistro. Kort sagt et lidt trælsomt liv, men nu kommer der til at ske ændringer! 

På restauranten er der en mærkelig gæst, fast gæst hver uge, og en dag tilbyder han Louise 10000 Francs, hvis han må se hende nøgen. Efter flere overvejelser indvilliger hun, men det får helt specielle følger, der får Louise til at søge svar på sin egen og sin mors fortid.

Det er juni 1940, og Frankrig er under pres fra Nazi-Tyskland, hvor invasionen starter gennem Ardennerne.

Der er mange personer i beretningen om Frankrigs opløsning i juni 1940, men der er specielt nogle personerne som vi følger parallelt. Det er matematiklæreren Gabriel og hans væbner Raoul, der er i hæren, men de ser deres afdeling smuldre og opløses, Fernand der er mobilgardist og Jules der er bistroejeren. Desuden en helt speciel person Désiré, der som en kamæleon optræder i forskellige roller, hvor han viser systemets svagheder og mangler, mens han samtidig snører alle. 

Det er en fantastisk skildring af flugten fra Paris i juni 1940, hærens og samfundets sammenbrud med alle skurkene, men også nogle helte. Det er berettet med stor elegance og overblik, men også med indslag der henviser til vores tid og problemer.

Tonen er som tidligere både alvorlig, men også fyldt med sort humor. Om alt er historisk korrekt ved jeg ikke, men der er så mange episoder og detaljer og kildelisten er omfattende, så man må formode, at Pieree Lemaitre har sin dækning i orden.

Det er litteratur på niveau med Balzacs romaner, afslørende og dybdeborende. Et billede af Frankrigs smerter, der ikke kun peger bagud, men også frem mod nutidens Frankrig.

Absolut i top.!

Éditeur : ALBIN MICHEL (02/01/2020)