Jean Echenoz: Vie de Gérard Fulmard
Har tidligere omtalt en del af Echenoz' romaner, så det er spændende at gå i lag med hans nye bidrag. Blev bestemt ikke skuffet.
Hovedperson og fortæller er Gérard Fulmard, tidligere steward men nu arbejdsløs og en sand anti-helt. Det er nemmere at citere ham selv: « Je ressemble à n'importe qui en moins bien. Taille au-dessous de la moyenne et poids au-dessus, physionomie sans grâce, études bornées à un brevet, vie sociale et revenus proche de rien, famille réduite à plus personne, je dispose de fort peu d'atouts, peu d'avantages ni de moyens. Encore heureux que j'aie pu rependre ces deux pièces et demie après le décès de ma mère, elles étaient locativement les siennes et je n'ai pas changé les meubles. ». Det er da ikke uden selvironi.
Her ser vi Echenoz' evne til at formidle og bruge det franske sprog. Der er et væld af personer, der får lignende portrætter. Fulmard nedsætter sig som privatdetektiv, men det er uden større held indtil han bliver hyret at et lille højreorienteret parti, der har problemer i ledelsen. Det udvikler sig i retning af en krimi, men det er kun et afsæt for Echenoz og hans skrivekunst. Fulmard optræder som den uheldige helt, der aldrig kan udføre de jobs han får.
Der er masser af sidespring og kommentarer og nogle usandsynlige indslag som f.eks. at en bolt fra en russisk satellit smadrer et indkøbscenter i Paris. Det er undertiden hylende morsomt at læse, og man ved aldrig hvor det drejer hen.
Foruden den sproglige fantasi og sproglige vendinger der kan næsten blive ordsprog, holder Echenoz sig heller ikke fra en vis sarkasme og ironi i sine beskrivelser af tidstypiske tegn.
Bestemt en roman der skal læses flere gange for at opleve dens rigdom, ikke hvad angår handling, men hvad angår sprog og stil især.
No comments:
Post a Comment