Agnès Desarthe: L'Éternel fiancé

 Agnès Desarthe: L'Éternel fiancé

Med det samme må jeg sige, at det forekommer mig at være en bog der vil mere end forfatteren magter. Indtrykket bliver en rodebutik med gode afsnit og andre som er unødvendige indskud og uden interesse.

Udganspunktet er ellers godt valgt, det er nemlig en julekoncert, hvor en fireårig Étienne siger til pigen, at han elsker hende, fordi hun har runde øjne. Den lille pige bliver lidt forskrækket og svarer, at hun ikke elsker ham, fordi hans hår sidder forkert.

De to krydser hinanden flere gange i løbet af de næste 40-45 år som bogen strækker sig over. Første del er rimelig positiv om barndommen og ungdommen, hvor der er kærester og giftermål. Men dette afsnit afsluttes med, at Étienne kone dør i barselssengen.

De to næste afsnit handler mest om nedture. Fortælleren bliver gift, får to børn men det hele forekommer hende at være samme trummerum. Hendes egen mor forlod sin mand, da børnene var blevet store og fik et helt nyt liv.

Fortælleren starter på at gøre det samme, men har ikke noget at sætte i stedet for, så det er en lidt mørk historie. Hun møder ètienne igen flere gange og hans liv tager også en usædvanlig vending. Moderen dør og efterlader et tomrum.

Der er mange forskellige stilarter og fortælleformer, men svært at gennemskue ideen med det.

Store temaer i bogen er forældre-børn, ægteskab, kvindens rolle, tiden og døden, så måske kan andre få mere ud af bogen end mig.

Éditions de l'Olivier (19/08/2021)

Collectif: 13 à table (2021)

 Collectif: 13 à table

Vi er nu nået til den 8. sæson for 13 à table, hvor overskuddet går til "Les restos du coeur", køber man en bog til 5 €, har man betalt for 4 måltider.

Som sædvanlig er det de ypperste forfattere der befinder sig blandt de 15 bidragsydere. Leïla Slimani, Tatiana de Rosnay og Marie-Hélène Lafon for blot at nævne tre af kvinderne.

Indholdet er fantastisk godt omkring årets emne, der er ferieminder. Der er alvorlige tekster også med lidt ubehagelige minder fra ferietiden som f.eks. i Marina Carrère d'Encausse: Souvenir d'enfance, der rummer en udspekuleret hævn over en onkel med lidt for lange fingre.

I Jean-Paul Dubois: Dag Hammersskjöld bliver et ferieminde pludselig til en storpolitisk affære. I novellen "On ne joue plus" møder vi til gengæld en sjov og usædvanlig onkel, der kan sætte sig på børnenes niveau og også udfordre dem.

I Marie-Hélène Lafons Les étés er vi selvfølgelig på landet og møder en højst usædvanlig familie, hvor børnene deltager i arbejdet på gården, men når de får fri, forstår de også at udfolde sig. Vi får også en opskrift fra en berømt kok: Cyril Lignac, der skriver om oprindelsen af hans opskrift på Poulet rôti à l'origan frais et au citron. Herligt bidrag dette også.

Den morsomste novelle kommer fra Romain Puértolas der fortæller om Martine. Men jeg kunne blive ved med de øvrige tekster.

Der er kun en ting at sige: KØB den bog, støt et godt foretagende og få litteratur i høj klasse.

Éditeur : POCKET (04/11/2021)

 

Collectif: À nous la terre

 Collectif: À nous la terre

Undertitlen "Les écrivains s'engagent pour demain" siger også meget om indholdet. Det er beretninger, der tager udgangspunkt i nutidsproblemer med natur men som også peger fremad.

Vi får i alt 9 tekster af fremragende forfattere som Jean-Christophe Rufin,  Catherine Cusset og Luc Lang for lige at nævne et par stykker. 

Der er minder om den gamle strand I Bretagne, hvor forfatterens ungdom blev tilbragt. Ikke en postkort strand, men en strand i bevægelse, hvor folk nu blot ligner små statuer af Giacommeti. Hun er blevet ældre siden da, men stranden og klipperne består,

En helt anden vinkel får vi fra en beretning fra en safaritur i Kenya, hvor forfatteren oplever at en hjorteflok står sammen om at forsvare en hunhjort med sin lille der bliver angrebet af en flok løver. Sammenhold og solidaritet, der er stærkere end hun troede.

Rufin fortæller om Alperne og Mont-Blanc der trues af de stigende temperaturer og nedsmeltningen af isgletcherne. Det efterlader klipperne i solen, så de revner og styrter ned. Gamle klatreruter og bjergspidser forsvinder. Et oplagt emne til at holde op til at slide unødvendigt på naturen.

Der er mange gode tekster og oplæg til eftertanke og aændring af adfærd i naturen.

Bogen koster 5 € og alt overskud går til WWF

Mohamed Mbougar Sarr: La plus secrète mémoire des hommes

Mohamed Mbougar Sarr: 

La plus secrète mémoire des hommes

En gevaldig bog der er blevet årets Goncourt-vinder, en bog der handler om en bog og forsøget på at finde forfatteren, der er mere eller mindre til stede. En bog der handler om litteratur, om at skrive, men også om krige, kolonier, Afrika og Paris med afstikkere til Amsterdam og Sydamerika. Ja, der er simpelt hen et overflødighedshorn af koncentreret indhold i denne 400 siders fortælling.

Et kort resume: 

I 2018 opdager Diégane Latyr Faye, en ung senegalesisk forfatter, i Paris en legendarisk bog, udgivet i 1938: Le labyrinthe de l’inhumain. Man har tabt sporet af dens forfatter, der i sin tid blev kaldt « Rimbaud nègre ». Det er historien om en søgen efter en forbandet bog. Så snart han opdager det, er den unge senegalesiske forfatter Diégane, der kom til Paris fuld af ambitioner, besat af det. Han beslutter sig for at undersøge den mystiske forfatter, der blev udstødt: T.C. Elimane, også en fransktalende afrikaner, blev berømt i 1938, før han blev fejet til side af en anklage om plagiat og forsvinden.Offentliggørelsen af ​​værket fremkaldte flere skandaler. 

Diégane forsøger at få mere at vide om den mystiske T.C. Elimane. Han møder kolonialismens og Shoahens store tragedier. Rejser fra Senegal til Frankrig til Argentina, men hvilken sandhed venter ham i centrum af denne labyrint?

Uden nogensinde at miste tråden i denne søgen besøger Diégane i Paris en gruppe unge afrikanske forfattere: alle observerer hinanden, diskuterer, drikker, elsker meget og har et behov for at skabe noget der udspringer af deres eksil, Vil de nogensinde blive integreret og forstået som kunstnere? Diégane får flere gode spor gennem den djævelske Siga og den flygtige journalist Aïda ...

Når man læser denne roman, bliver man virkelig sat ind i en labyrint og tvivler somme tider på om man nogensinde finder ud igen. Bogens struktur virker umiddelbart meget åben, men labyrintens slyngninger er bestemt velovervejede. Mbougar Sarr holdes os fanget, og vi skal omkring mange omveje og blindgader, førend vi når frem.

Bogen er en spændende, stimulerende og drilsk litterær thriller styret af et imponerende overblik. Uden forklædning eller nytteløshed (men uden at være blottet for humor) er alt tæt og bygger en kærlighedssang dedikeret til litteraturens tidløse kraft. Fantastisk!

Der er ingen tvivl om at denne Goncourt-pris er en sejr for frankofonien og specielt for afrikanske forfattere, som vi flittigt har omtalt tidligere. Fransk litteratur på højeste niveau har bredt sig vidt omkring.

Éditeur : PHILIPPE REY (19/08/2021)