Wednesday, November 18, 2020

Camille de Toledo: Thésée, sa nouvelle vie

 

Camille de Toledo: Thésée, sa nouvelle vie


Blandt de fire sidste udvalgte til årets Goncourt-pris og med gode chancer må jeg sige. Denne fortælling er bygget op omkring en form for slægtshistorie, der strækker sig hele vejen gennem det 20. årh.

Fortællingen starter med et chok for hovedpersonen Thésée, der får besked om, at hans bror har hængt sig. Thésée bliver tilkaldt til broderens lejlighed af sin far, der får skåret broderen ned, førend Thésée ankommer. Men billedet af ham hærger både forældrene og Thésée. Moderen dør året efter og faderen lidt senere. Tilbage står Thésée med to børn og et ønske om at slippe væk fra det hele. Han forlader byen i vest og tager til Tyskland til byen i øst.

Han flygter for at glemme, selv sit modersmål. Med sig har han tre papkasser med familiens efterladenskaber af tekster og billeder. I den første lange tid gemmer han dem væk, går til behandlinger af mange slags, men han frigør sig ikke fra det åg, der ligger på ham, for det er et åg han har arvet gennem familien.

Kasserne bliver åbnet og nu får vi historien om en jødisk slægt, der har haft selvmord, forfølgelser, kz-lejre, men også økonomisk succes og et ønske om at være "moderne" og ikke se tilbage. Men det bliver Thésée nu nødt til, hvis han som Theseus skal finde vej ud af labyrinten.

Jeg vil ikke afsløre for meget om indholdet, men blot fortælle, at Thésée mener, at der er tre måder at forholde sig til selvmord: glemme det og flygte fra at tænke på det, anse det for en handling foretaget af et frit menneske og endelig hans nye opfattelse: der ligger i alle menneskers krop en optagelse af familiens traumer, og det kan gå mange generationer tilbage. Da der har været flere selvmord i familien, ligger det som en mulighed, når det bliver for svært at finde ud af labyrinten i overført betydning.

Bogen er skrevet i en afveksling af poesi og prosa, og det giver den en fantastisk fylde og mangfoldighed. Hovedpersonens problemer forstærkes ved gentagelser af spørgsmålet "qui commet le meurtre d'un homme qui se tue ?" 

Men det er ikke kun et spørgsmål om en slægt, det er et generelt forsøg på at give et billede af Europa i nyere tid med to verdenskrige, økonomisk ned- og optider, kapitalisme og økologi, men hos individet er det familie, broderskab, sygdom, traumer, selvmord. Er vi på vej mod at slå os selv ihjel?

Et tung roman for den fortæller måske om nogle sandheder, men ofte forsøger at flygte fra.


Éditeur : VERDIER (20/08/2020)


Sunday, November 08, 2020

Maël Renouard: L'Historiographe du royaume

 

Maël Renouard: L'Historiographe du royaume


En meget speciel roman/beretning om en person med tilknytning til sultanens og senere kongens hof i Marokko. Vi følger ham fra tiden med det franske protektorat, Marokkos selvstændighed i 1956 og op til to attentater mod Hassan II i starten af 1970'erne. I en form for efterskrift møder vi ham i Paris i 1999.

Personen, der fortæller er Abderrahmane Eljarib, der trods ringe sociale kår, men via sin store kunnen i skolen kommer til at gå på Collège royal i samme klasse som den senere Hassan II.

Det skulle være en garanti for en senere placering i samfundet, men med Abderrahmanes beretning, kommer vi til at opleve, hvordan det at være i gunst eller ugunst kan betyde meget.
 
I en periode er Abderrahmane således næsten sendt i eksil fjernt fra hoffet, mens han senere får en rolle som kongedømmets historiker, dvs at han skal beskrive kongens gøren og laden  med tryk på det positive.

 
Abderrahmane Eljariber en person der er meget lærd og belæst, har studeret i Paris. Han føler, at hans skal være loyal mod kongen, og det overholder han næsten til punkt og prikke.

Bogen er interessant som en skildring af Marokkos historie, de forskellige grupper og om en konge der på den ene side gerne vil være nytænkende, men som samtidig bærer på en lang tradition, som han ikke vil svigte.

Hassan II er en despot, der er uudgrundelig for alle og som ingen tør sige imod. Han er lunefuld og ubarmhjertig mod sine fjender.

På mange måder interassant læsning, men nok lidt langtrukken trods adskillige gode og velfortalte episoder. Vi kommer ikke specielt tæt på Abderrahmane, men det er måske også hans rolle at være mere eller mindre selvudslettende.

Blandt de fire sidste om årets Goncourty, men ikke min favorit.


Éditeur : GRASSET (02/09/2020)




Tuesday, November 03, 2020

Hervé Le Tellier: L'Anomalie

 

Hervé Le Tellier: L'Anomalie


Virkelig en helt speciel roman, der fortæller en historie med hjælp fra mange forskellige genrer og med inddragelse af nutidens mest brugte medieformer som talkshows, film, musik etc.

Det hele starter med sætningen: Tuer quelqu’un, ça compte pour rien og fortsætter med at skildre lejemoderen Blakes liv og metoder. Næste kapitel er om forfatteren Victor Miesel, der mangler succes med sine bøger, men pludselig får han skrevet en tekst ned i et stræk og sender til sin forlægger. Derefter begår han selvmord. Der følger flere personer efter, som vi får karakteriseret grundigt. Men hvad har de tilfælles?

De var med et fly til USA, der kom ud i et massivt uvejr, og det kunne være endt som en katastrofe, men flyet kom dog ned. Det skete i marts 2021. Nu er vi i juni 2021, og et fly af samme slags og med de samme personer viser sig pludseligt. Flyet tvinges til en militærbase, og nu giver et forsker- og militærhold sig til at undersøge, hvad der er sket. Hvordan kan det samme menneske, der var i flyet i marts, nu være tilstede som en dublet og genganger i det nye fly. Hvordan kan flyet være identisk med det fly som man har i marts?

Det bliver virkelig til en vanvittig spændende afvikling i resten af bogen, hvor der bliver mulighed for at få afprøvet teorier på konkret materiale. Er det blot at det er en simulation, at vi er en simulation og hvor er Gud i denne sammenhæng? Hvad sker der, da man lader marts-folkene møde juni-folkene? Marts-folkene har levet i en periode hvor de nyligt ankommende ikke har.

Det er en virkelig gennemført bog, hvor vi møder alle slags mennesker, der kan siges at være typiske for store grupper, men også enere som forfatteren. Der er kærlighedshistorier, opgør i parforhold, forskere der er i tvivl, underholdningsindustrien der straks griber lejligheden. 

Hervé Le Tellier, der er matematiker og præsident for Oulipo (L'Ouvroir de littérature potentielle), har virkelig brugt sine talenter til at skabe en matematisk skarp struktur med inddragelse af alle væsentlige områder gennem de sidste 50 år. Samtidig har vi en leg med sproget og en forløsende humor i beskrivelserne, for det fleste ville nok blive bange for pludselig at stå ansigt til ansigt med sig selv, for hvem var man så.

Denne roman der ikke rigtigt kan klassificeres er et oplagt bud på årets Prix Goncourt



Éditeur : GALLIMARD (20/08/2020)





Jean-Paul Dubois: L'origine des larmes

 Jean-Paul Dubois: L'origine des larmes Den vidunderlige  Tous les hommes n'habitent pas le monde de la même façon  fik fortjent sin...