Saturday, April 29, 2017


Franck Senninger: La Parfaite



En meget speciel roman, der kæder en moderne historie sammen med en beretning om katharerne og deres grusomme skæbne. Vi får en grundig indføring i deres liv og tankegang gennem hovedpersonen Alix.

Katharernes opfattelse af mennesket er at denne verden styres af Satan, der også har formået at danne en falsk kirke, som kalder sig kristen. De bygger på det nye testamente og lever et enkelt liv, og enkelte af dem bliver udset til at være "de perfekte", der er tættest på himlen. Hvis man ikke lever det perfekte liv, skal man gennem op til ni liv som menneske eller dyr. Derfor sker der en slags genfødsel, hvor man kan erindre ting fra de tidligere liv.

Romanen spiller på denne genfødsel og starter med at berette om nutidens Alice, der lever i et ægteskab med vold. Hendes mand Fabien er også involveret i narkosalg, Alice vil skilles efter kun 14 dages ægteskab. Hun mødes med nogle veninder og drages pludselig mod en gøgler på torvet. Hun synes, at hun har set ham før..

Så springer vi tilbage til 1207 og møder Bertrande og hendes datter Alix. Bertrandes søster ligger for døden, og hun må drage over til hende sammen med sin datter. Det er en farefuld færd, og om natten får de hjælp af en mærkelig mand og hans hund, da de bliver overfaldet. Er denne mand djævelen?

I får ikke mere af historien her, men som man nok kan mærke er der sammenhænge mellem de to tidsaldre og de to kvinders navn.

Det er en velskrevet roman med gode personskildringer og med en god skildring af katharerne og deres liv, her skildret ved nogle enkelte skæbner. Handlingen udspilles i det sydvest Frankrig, hvor katharerne stod stærkest. Fristelsen gennem djævelen er hele tiden til stede, og selv om Alix, der er meget smuk, skal følge en streng skole for at kunne blive en af de perfekte, har hun svært ved at undlade at tænke på ham.

Lidt usædvanlig bog, men bestemt værd at læse.

Edition Anfortas februar 2017

Monday, April 17, 2017


Brina Svit: Nouvelles définitions de l'amour


Endnu en novellesamling der er indstillet til årets novellesamling af Goncourt, og den må siges at være en værdig kandidat.

Brina Svit er født i Ljublana i Slovenien, men hun har boet i Paris siden 1980, og hendes seneste tre romaner som denne novellesamling er skrevet direkte på fransk.

Der er i alt 10 noveller, der handler om forskellige former for kærlighed, der nok kan udvide ens begreber. Der er historien om Paul, hvis kone lige har forladt ham. Han er TV-producer og lidt oppe i årene, men kassedamen i supermarkedet smiler altid til ham. Hvad kan det ikke medføre? Slutningen er kostelig. Der er det ældre ægtepar, hvor hun er dansk i øvrigt, der efter et foredrag tager en ung pige op på vej til Paris. Hun siger lidt efter, at hun kun er til én ad gangen, og hvad sker der så..Der er Une histoire écrite hvor to kolleger har en historie sammen, men kun på skrift. Svært at sige hvilken der er bedst af de ti, for de har alle deres charme.

Det er faktisk ti virkelig gode historie, hvor det ofte er kvinderne, der på en måde er utro, mens mændene ofte er de svage, men de bliver fortalt på en brillant måde, der griber én. Det er ikke banale kærlighedshistorier, men nogle skæbner, som man godt kan forstå og leve sig ind i. Novellerne rummer genrens kortfattede formulering, en ofte uventet afslutning og en afsløring af privatlivets gemmer.

Det er en sand fornøjelse. Læs den!

Gallimard februar 2017

Wednesday, April 05, 2017


Valérie Tong Cuong: Par amour


En roman om 2. Verdenskrig, har man ikke snart læst nok om det? Nej, det viser denne fremragende roman af Valérie Tong Cuong, som vi tidligere har omtalt som en stor forfatter.

Bogen fortæller om 2 søstre, Émilie og Muguette, deres mænd og 4 børn (de har begge en dreng og en pige) umiddelbart inden krigen bryder løs og hele perioden igennem. Det særligt interessante er, at det meste af bogen foregår i Le Havre, der nærmest blev udslettet under krigen. Romanen bliver fortalt i ni afsnit, hvor én af personerne beretter, så på den måde kommer vi rundt i alle synsvinkler.

Bogen starter med at mændene er indkaldt, og pludselig kommer der besked om at byen skal evakueres. Derefter følger en skildring af de to kvinders forsøg på at klare dette med fire mindre børn og den totale mangel på støtte fra nogen sider. Efterfølgende får de dog mulighed for at vende tilbage, men de er nu præget af uro og uvished. Émilies mand Joffre vender hjem, men han er meget ændret, nederlaget har været både et nationalt og personligt nederlag.

Senere bliver Muguette ramt af en hård tuberkulose, hendes to børn bliver sendt til en støttefamiliei Algeriet, og krigen bliver voldsommere. 

Jeg skal ikke afsløre det videre forløb, men krigens forløb kender vi jo, så det er specielt byen Le Havres historie der virkelig er en afsløring af helt umenneskelige forhold for de beboere der er tilbage under de allieredes voldsomme bombninger, der ikke tager hensyn til de civile tab. Ja, meget minder om de ting, der foregår i Syrien mm i dag.

Bogen bygger på et minutiøst arbejde fra forfatterens side med autentiske beretninger og historisk materiale, men forståelsen bliver egentlig bedre gennem den fortælling gennem romanens perosner, som vi bliver præsenteret for. Alt virker autentisk og gennemarbejdet. Det psykologiske spil mellem søskende, forældre - børn og ægtefæller er meget fint udviklet og udbygges gennem de forskellige beretterpersoner. Vi får de lokales opfattelse af krig, en viden om den hjælp der ydes. Specielt udsendelsen af børn til Algeriet kendte jeg ikke noget til.

En overordentlig vigtig roman, der fanger sin læser på alle niveauer. Vigtig også for forståelsen af vor egen tid.

JC Lattès, januar 2017

Corbeyran/Le Roux: La lune en héritage (Novembre 1918) Så kom 10. og sidste bind af tegneserien om 14-18, som jeg har læst med stor ...