Monday, June 13, 2022

Lucky Luke: L'amnésie des Dalton

 Lucky Luke: L'amnésie des Dalton


Jeg er en meget stor fan af Lucky Luke og læser trofast deres albums. Morris er tegner, men historien er skabt af Fauche/Léturgie, der er teamet bag L'amnésie des Dalton.

Det er en god historie, der er kælet for detaljerne og der er mange scener der kan få en til at vride sig af grin.

Historien starter med, at Dalton-brødrene opdager, at en stor forbryder bliver løsladt, fordi han lider af hukommelsestab. Hvordan får man egentlig det? Det eksperimenterer brødrene lidt med, og det giver nogle kostelige scener. 

Det ender med, at de sendes på en prøvetur for at se om de nu virkelig lider af hkommelsestab, kan de lade lade med at følge gamle vaner? Lucky Luke skal holde øje med dem, og det giver en del forviklinger. At Rantanplan også rammes og tror at han er en kat, er en vidunderlig ide.

God læsning af et endnu smukt værk med Lucky Luke.

Blev udgivet første gang i 1991, men kommer nu i en opdateret version og en meget billig pris i 2022.




Saturday, June 11, 2022

Yann Moix: Verdun

 

Yann Moix: Verdun


Efter bøgerne om fortællerens martyrbarndom og hans uddannelse på handelsskolen i Reims er vi nu nået til tredje af fire bind i Yann Moix' selvbiografiske værk. Nu skal vi følge ham i den franske hær.

Efter undervisning i Angers og derefter i Draguignan, hvor han bliver undervist i våbenfaget, møder vi nu den unge Moix, nu artilleriofficer. Først er han den underkuede, men da han stiger i graderne og får tildelt en deling i Verdun, finder vi dette "immobile barn" på femogtyve år,  nu artilleriofficer, opleve, nogle gange på godt og meget ofte på ondt, prøven af ​​ansvar, promiskuitet og kommando.

Vi følger ham her med hans deling, over bakke og dal, på marken eller i barakker, dag og nat.
Endnu en gang udspiller et galleri af karakterer lige så almindelige som de er ekstraordinære sig for vores øjne.

Med medmenneskelighed, humor, ydmyghed og den sædvanlige ømhed, som vi kender fra ham for de nedprioriterede, bevæger Yann Moix, hårdere mod sig selv end nogen anden, os og får os til at more os men også at gyse over de urimelige måder man nedgør folk på.

Starten af bogen virker meget som en samling af groteske situationer, der kan læses som en skarp kritik af hæren og samfundet, men vores hovedperson bevæger sig væk fra usikkerheden i virkeligheden, og han føler sig næsten tryg i institutionen og finder en form for nydelse i dette mikrokosmos.

Der er nogle fantastisk præcise skildringer af de enkelte soldater i hans deling med deres glæder og sorger, deres sammenbrud og flugt fra virkeligheden. Deres udskejelser og enorme drikkeri, deres mangel på kærlighed og et ordentligt forhold til kvinderne. Moix har selv store sorger på grund af manglende kontakt og kærlighed.

Der er nogle meget intense og smukke beskrivelser af byen Verdun og dens omgivelser. Verdun er forbundet med krigen i 14-18 og kan ikke komme ud af det. Tanken om alle de liv der gik tabt her kan han ikke skubbe væk, selv om han forsøger at spille hård.

En meget fin bog og jeg kan kun glæde mig til sidste bind i serien. Det bliver under titlen "Paris".


GRASSET (09/03/2022)

Aucune définition n'a été trouvée

Aucun synonyme n'a été trouvé

Sunday, June 05, 2022

Sophie Tal Men: Des matins heureux

 Sophie Tal Men: Des matins heureux


Har læst og omtalt de fleste af Tal Mens romaner, der ofte udspiller sig i hospitalsverdenen i Bretagne, især Brest.

Hendes nyeste roman bryder lidt dette mønster, da det meste af handlingen foregår i Paris, dog kun til et lille område tæt ved Cimetière de Montparnasse.

Vi følger et spil mellem tre personer der mødes tilfældigt, hver især forsøger de at udfylde tomrummet, der omgiver dem. Elsa, en ung hjemløs, leder efter sikre steder at hvile og varme sig i fuld sikkerhed. Marie, en bretonsk gynækolog som også optræder i andre af Tal Mens romaner, er netop flyttet til Paris for at specialisere sig i brystrekonstruktion for kvinder, der har haft brystkræft. Guillaume, en bartender på en irsk pub, er lige blevet forladt af sin kæreste og forsøger at slippe af med alle de genstande, der stadig forbinder ham med hans eks på Leboncoin...

Uden at fortælle for meget, bliver mange temaer behandlet, såsom den skyldfølelse, som visse karakterer kan føle, og som de skal kunne slippe for at komme videre i deres liv og deres projekter. 
Der er også de traumer, der skal overvindes, kort sagt den modstandskraft, der skal opnås, også for at forblive i kontrol over sin fremtidige vej. 

I det hele taget skal man først opbygge sig selv, førend man kan komme videre. Det oplever Marie, der ellers er en drivende kraft i venskabskredsen i Brest. Nu står hun pludselig alene i Paris og selvfølgelig tager hun sig af Elsa, men en forelskelse i Guillaume medfører en stor erkendelse hos hende.

En hyggelig læsning og heldigvis får vi gode glimt fra både Paris og Bretagne og tre personer, som man kommer til at holde af.


ALBIN MICHEL (30/03/2022)
 

Thursday, June 02, 2022

Jacqueline Lefort: La disparue du calvaire

 Jacqueline Lefort: La disparue du calvaire


En lang historie, der falder i to dele med ca 20 års adskillelse. De fleste af de spørgsmål, der står tilbage efter første del, bliver mere eller mindre besvaret i anden del.

Historien starter i 1921 i en landsby i Haute-Loire: Léonie og Marceau er femten år gamle og elsker hinanden så højt, at selv den latente rivalisering mellem deres respektive familier sandsynligvis ikke vil kompromittere deres planer om en fremtidig forening. Problemet er dog, at Léonies familie er fattig, mens Marceaus far er rig og er byens borgmester.

Men en dag forsvinder Léonie på mystisk vis, angiveligt offer for en gammel eremit, der bor i udkanten af ​​landsbyen. Han udnævnes til at være den skyldige og begår? selvmord.

Men Marceau afviser denne version, som i sandhed skjuler et plot udklækket af visse notabiliteter til merkantile formål. Alene mod alle kan han kun bøje sig for en parodi på retfærdigheden, som ikke blot besudler en mands ære, men som ikke tillader ham at genfinde sin lille forlovede. 

Han skal vente sytten år, før en lignende begivenhed tillader den politimand, han er blevet, at genoptage efterforskningen. Forsvinden af ​​en anden ung pige under noget lignende omstændigheder vil bringe ham tilbage til sin fødeegn, i fodsporene på den pige, han aldrig har været i stand til at glemme...

Velskrevet og spændende med nogle gode beskrivelser af landsbyen og dens beboere. Borgmesteren vil have elektricitet til byen, men det ønsker de ikke som de stokkonservative bønder de er. Skildringen af mellemkrigstiden er i øvrigt ganske fin.

Hovedpersonerne er de to brødre, der i barndommen ikke var meget for hinanden, men nu sker der ting som bringer dem sammen.





Hervé Le Tellier: Le nom sur le mur

 Hervé Le Tellier: Le nom sur le mur Hervé Le Tellier slog sit navn fast med Goncourt-prisen L'Anomalie i 2020, en lidt dyster fremtids...