Simone de Beauvoir: Les inséparables

 Simone de Beauvoir: Les inséparables

Interessant udgivelse af en novelle/lille roman af Simone de Beauvoir, der er skrevet i 1954 og ikke udgivet før nu.

Det er en i høj grad personlig historie om Simone de Beauvoirs tilknytning til en klassekammerat Zaza, der her er oversat til en historie mellem Sylvie (Simone) og Andrée (Zaza). Det er i høj grad en ungdomsroman, der skildrer det stærke og eksklusive venskab mellem to unge piger fra gode familier.

Sylvie og Andrée mødes i en alder af 9 år i grundskolen. Sylvie er straks fascineret af Andrée, hvis særprægethed og frihed hun føler som et kald. De ønsker begge at ryste sig fri fra de gammeldags opfattelser af kvindens rolle og forældrenes absolutte magt over dem.

Sylvie fortæller historien, og vi kan mærke hendes beundring for den frihed, som hendes veninde viser i hendes forhold til voksne. Der kommer problemer med at frigøre sig, da Andrée kommer fra en stærk katolsk familie. Hun kan ikke have et frit forhold til kæresten uden at de bliver forlovet. Han er imidlertid usikker, og forældrene vil sende hende to år til England. Andrée får en akut hjernebetændelse og dør.

Denne roman er taget fra en sand historie. Den fortæller om styrken ved et venskab og en tragisk skæbne, som bestemt påvirkede Simone de Beauvoir i opbygningen af ​​hendes personlighed.

Denne publikation mere end 60 år senere er et meget interessant syn på en fortid og har også den fortjeneste at ære mindet om Zaza.

Simone de Beauvoirs forfatterskab bringer tiden tilbage, dens skikke, dens begrænsninger. Den korte bog er udstyret med fotos af de to unge piger, og brevudvekslng mellem dem.

Specielt interessant at læse for at få en måske andet billede af Simone de Beauvoir og særdeles instruktiv om une pigers skæbne i tiden mellem 1. og 2. Verdenskrig.

Éditeur : L'HERNE (03/06/2020)

Anne Sinclair: Passé composé

 Anne Sinclair: Passé composé

Selv om Anne Sinclair i sit forord fortæller, at hun ikke har syntes at memoirer fra hendes kolleger var noget der burde skrives, så er hun alligevel faldet i selv og heldigvis.

Anne Sinclair er nu 72 år, og hun har oplevet meget i sit liv såvel i offentligheden som privat. Hun gør det til en dyd at holde det intime for sig selv og har ikke nogen skjulte skandaler om f.eks. politikere som hun vil lægge frem, men det gør ikke bogen kedeligere.

Hun er egentlig født i New York, men da hun var tre år, flyttede hendes forældre tilbage til Frankrig. Hendes barndom og ungdom foregik i en meget beskyttet opvækst. Hendes mor var næsten for omsorgsfuld (hun er enebarn) og det var først sent, at Anne Sinclair kunne føre sit eget liv.

Hun blev journalist, kom til Europe 1 og senere havde hun på TF1 den berømte "7 sur 7", hvor hun modtog kendte personer, der skulle tale om ugens begivenheder. I 13 år var det en stor succes. Hun stoppede, dan hendes mand DSK blev finansminister.

Sagen om DSK og stuepigen i NY skriver hun om i kapitel 13, som hun kalder det umulige kapitel, for hun kan ikke skrive om det, da det i den grad vendte op og ned på hendes tilværelse. Det bliver alligevel et kapitel der skildrer hvor ubarmhjertig pressen kan være.

Bogen er spændende ved, at vi faktisk får Frankrigs historie beskrevet med begivenheder og vigtige personer fra sidst i 50'erne til i dag. Anne Sinclair er en meget dygtig journalist, og hun er særdeles god til at skrive om de ændringer der er sket stille og roligt gennem de sidste 50 år.

Samtidig er hun god til at fortælle om mødet med en række berømtheder, nogle beundrer hun andre giver hun ikke meget for. Sjovt at læse om.

Det er en meget velskrevet og læseværdig bog, som jeg kun kan anbefale at læse for at forstå en udvikling i tiden og komme nærmere på en ærlig og autentisk person.

Éditeur : GRASSET (02/06/2021)

Agnès Martin-Lugand: La Datcha

 

Agnès Martin-Lugand: La Datcha

Endnu en succes-roman af Agnès Martin-Lugand, der fortæller om Hermine, en ung pige med store problemer og uden familie, der nærmest bliver samlet op af Jo, der sammen med sin kone Macha ejer en kendt restaurant og hotel. Stedet hedder La Datcha og navnet skyldes Jos og hans kones tilknytning til Rusland.

Romanen starter med dette første møde og fortsætter så med et spring på 20 år, hvor Hermine stadigvæk er på La Datcha, men nu er hun en vigtig person der nærmest styrer stedet. Hun har to børn, er blevet gift og skilt igen. Men ser eks-manden ofte da han tager sig af hotellets store haveanlæg.

La Datcha ligger i Provence, og det er her, hvor par, familier, berømte mennesker og fremmede mødes. Det var her, for 20 år siden, Hermine søgte tilflugt, da hun ikke længere vidste, hvor hun var. I dag har hun ændret sig meget, hun trives i sit erhverv og sit liv. 

Men Jos død, kort efterfulgt af Machas død, vil måske ændre alt. Hvad bliver der af Hermine og alle dem, der arbejder på Datcha? Ankomsten af ​​Vassili, søn af Jo og Macha, vil skabe en masse bekymring og genoplive minder i Hermine, som troede, at fortiden var glemt.

Det er en lang, men spændende historie omkring de nævnte personer, men også med en række vigtige bipersoner. Alle er skildret fint og udførligt. Der er spænding, sorg, håb, fortvivlelse, had og kærlighed i en dejlig blanding. Skildringen af Provence, fransk mad og den skønne natur bidrager også til fornøjelsen ved at læse bogen.

Stort anlagt, men gennemført komposition, der kan holde læseren fanget.

Éditeur : MICHEL LAFON (25/03/2021)