Emmanuel Bove: Mes amis

 Emmanuel Bove: Mes amis

Første roman af Emmanuel Bove (1898-1945) og første succes, i 1924. Herhjemme er flere af hans romaner oversat på forlaget Chataigne.

Victor Bâton, en tavs, ensom mand, der er vendt hjem såret af en granat og med tilkendt pension. Han bor i Paris i et elendigt værelse og er på fattighedstærsklen. Hans søgen efter venner optager hans dage til et form for besættelse. Han går meget rundt, tænker på livet, venskab, kærlighed og møder faktisk flere farverige karakterer. Mænd: Henri Billard, egoistisk interesseret i Victors penge, Neveu den desperate sømand, Henri Lacaze rig borger, der yder velgørenhed. Og kvinder også: Lucie Dunois ejer af en bistro og er lejlighedsvis elskerinde, Blanche kabaretsangerinde. De kunne alle blive hans venner... men oftest er de mere interesserede i sig selv end i fortælleren, der hver gang befinder sig alene og skuffet efter disse møder.

Men han er heller ikke perfekt og interesserer sig også mest for sig selv. Er bl.a. meget interesseret i at se sit egen spejlbillede. Han forlader lige så ofte vennerne" som de forlader ham. Styrken i denne historie ligger i dens afklædte stil – korte, klare, tilsyneladende uskyldige og sætninger blottet for følelser.

Skriften, næsten musikalsk i sin uforanderlige rytme, forstår at opbygge en spænding, på trods af et næsten ikke-eksisterende plot: mere end en roman, som antydet i begyndelsen af ​​bogen, er det flere noveller, alle gennemsyret af en dyb , eksistentiel tristhed. Der er nogle meget skarpe portrætter og en sans for detajler i beskrivelserne. Det er ikke altid respekt der styrer fortællerens afsløring af personerne, men ofte en grum sort humor.

Ensomhed i byer, inaktivitet, efterladthed, respektløshed, efterkrigstid og manglende håb om fremtiden.

Clara Dupont-Monod: Le roi disait que j'étais diable

 Clara Dupont-Monod: Le roi disait que j'étais diable

En historisk roman hvor hovedpersonen er Aliénor d'Aquitaine, der først var dronning i Frankrig, senere i England. Bogen bygger selvfølgelig på historiske kilder, men har en del lakuner, hvor forfatteren må tage over. Det er lykkesdes at skabe en fornemt værk om Aliénors liv fra hun som 13-årig bliver gift med Louis VII til ægteskabet ender med en skilsmisse.

Siden det 12. århundrede har Aliénor af Aquitaine haft sin legende. Hun er blevet beskrevet som fri kvinde, heks, erobrer: "kongen sagde, at jeg var djævelen", ifølge biskoppen af ​​Tournais formel.

Clara Dupont-Monod tager denne mytiske figur op og opfinder hendes første år som dronning af Frankrig sammen med Louis VII. Vi kommer på en rejse fra kongelige bryllupper til det andet korstog, fra troubadourernes sang til våbensammenstødet, hvor vi ser en lysende middelalder, som forbereder faldet for deres forhold og genopbygningen af ​​en umulig kærlighed.

Forfatteren iscenesætter en antinomisk ansigt til ansigt skildring, enkel og klar: på den ene side en stolt ung kvinde, endda rent ud sagt hovmodig, som gerne vil være liberal, men grundlæggende er aristokratisk, som ønsker at være åben, men som er meget elitær , og som hævder alt dette højt og tydeligt; på den anden side en ung konge i støbeskeen, oprindeligt bestemt til et klosterliv og for tilbøjelig til at forestille sig et perfekt kærlighedsliv i forhold til sin skrøbelige politiske situation. 

Ved at veksle mellem historien om den ene og historien om den anden, demonstrerer forfatteren den grusomme mangel på kommunikation mellem to totalt modsatte personligheder. På et tidspunkt griber hun endda til at lade en afdød onkel til Aliénor fuldende portrætterne.

En spændende bog at læse om starten på middelalderens udvikling og udfoldelse.

GRASSET (20/08/2014)

Marina Carrère d`Encausse: Une femme entre deux mondes

 Marina Carrère d`Encausse: Une femme entre deux mondes

Valérie, fraskilt, mor til to teenagere, er journalist og forfatter. Alt ser ud til at gå fint for hende, men i virkeligheden er Valérie ikke glad. 

Hun fornemmer, at hendes liv er baseret på løgne, og at dæmoner forhindrer hende, endda forbyder hende at få adgang til lykken. Det er helt sikkert af denne grund, at hun accepterer, at hendes nye ledsager, efter at have præsenteret hende for et upåklageligt ansigt, bliver til et voldeligt og perverst individ, uden at hun forlader ham. 

Hvad værre er, hun lider i situationen og tænker, at hun fortjener denne lidelse. 

Et møde kommer dog til at ændre hendes liv. Under et besøg i i fængsel, hvor hun skal præsentere sin seneste bog for de kvindelige fanger, møder Valérie Nathalie, som har siddet fængslet i mange år. 

De indleder først et breve-forhold, senere mødes de i besøgsrummene. Deres venskab udvikler sig til et meget stærkt romantisk forhold. 

Mens Valérie tror, ​​hun hjælper Nathalie, sker det modsatte. Nathalie, deres fælles historie vil tvinge Valérie til at dykke ned i sin fortid for at lære sig selv bedre at kende og forstå for endelig at leve. 

En stærk roman hvis bedste kapitel er Valéries første besøg i fængslet. Vi får virkelig et indblik i de indsatte kvinders mangesidige problemer. Der er et univers af hemmeligheder, tiltrækningen på grund af fortrængt lidelse. 

Både Valérie og Nathalie er en kvinde mellem to verdener, der på en måde kæmper mod hinanden. De må kæmpe for at den skal blive til én ny verden med håbet om at kunne leve et rigtigt liv.

ANNE CARRIÈRE (05/10/2017)

Sarah Ghoula: Nos silences sont immenses

 Sarah Ghoula: Nos silences sont immenses

En spændende og bevægende historie fyldt med minder om tidligere tiders samfund i Algeriet og dets tro og levevis i de fjerne landsbyer.

Zohra er en pige, der kom til verden uden at græde, men hvis eksistens er som et højt råb. Hun er helt anderledes end hendes mange søstre og bliver i høj grad moppet af omgivelserne.

Hun er spinkel og ikke god til at arbejde i markerne tæt ved ørkenen. Den unge pige vokser op i skyggen af ​​sine mange søstre, men møder en dag blikket fra en healer/klog kone, der ser et uendeligt potentiale i hende. 

Zohra bliver derfor sendt til en klog kone i en lille landsby og bliver gradvis oplært. Styrket af denne kraft, hun udvikler, ser Zohra sit omdømme vokse, og indbyggerne i de omkringliggende landsbyer strømmer til hendes dør. 

Moderens fattige liv bliver skiftet ud med et liv i lukses, for patienterne betaler jo og Zohra er ikke optaget af det økonomiske. Men hun har en udlængsel som ikke vil slippe hende.

Alt dette er fortiden, for Zohra er nu blevet gammel, og hun fortæller sin historie til en ung pige, så hendes liv ikke glemmes. Hun ved, at hun har en slags pligt til at bringe det videre.

En dejlig fortællestil i et let og poetisk sprog, der samtidig rummer en stor dybde og mystik. Den stemningsfulde kraft af steder, lugte og karakterer gør det til en gribende litterær rejse.

Det er en indvielse til en anden dimension som opnås gennem de lange perioder med tavshed.

Kan absolut anbefales

FACES CACHÉES (27/05/2022)

Nicolas Bocq: Le Sortilège Modiano

 Nicolas  Bocq: Le Sortilège Modiano

Som absolut fan af Modiano er det sjovt pludselig at se hans navn i titlen på en ny bog. Det blev også en god oplevelse at læse den. 

Bogens hovedperson, Marc Viker, er advokat i slutningen af ​​en strålende karriere. Han er for nylig blevet skilt fra sin kone Anne, der ikke kan holde ud aldrig rigtig at se ham på grund af hans arbejde. 

På samme måde som Marc er besat af sit arbejde, er han som besat tilbagevendende billeder fra hans fortid, som ubønhørligt forfølger ham. Vi får efterhånden at vide, at han voksede op i fattige kår, men blev forelsket i en ung pige med rige forældre. Hun hed Anne!, og det er mindet om hende der besætter ham.

For at forsøge at komme ud af det, beslutter han sig for at møde sin barndomskæreste til et kollokvium i Paris, for han har kunnet følge hende på grund af hendes særlige efternavn.

Som altid finder han støtte i læsningerne af sin yndlingsforfatter, Patrick Modiano, og vi får de særlige tekststeder præsenteret som karakteriserer hans situation.

Efter et travlt liv befinder han sig ved et vendepunkt, hvor han har brug for at sætte tingene på plads lige fra sin barndom med de ydmygelser og sår som har arret ham for livet. Men som Modiano siger, er det godt eller skidt at få svarene. Det er op til Marc Viker at træffe sit valg.

Men ønsker han virkelig at slippe af med denne besværgelse? Kan Modiano hjælpe ham.

Det er særdeles godt skrevet og kender man Modiano får man en ekstra nydelse.

LIBRINOVA (05/05/2022)

Eric Reinhardt:Comédies françaises

 Eric Reinhardt: Comédies françaises

Bogen starter med en meddelelse om Dimitri Marguerites død og omstændighederne ved den bilulykke, der forårsagede hans død, den 16. juli 2016, på en vej i Bretagne. Hans ledsager, Pauline, der kørte bil, er uskadt.

Vi får altså slutningen, før historien om denne specielle person fortælles. Det hele starter med jagten på en pige, han mødte i Madrid, en pige, som Dimitri, fortælleren, absolut gerne vil finde, tror han genkender, men forsvinder, før han når at nærme sig hende. Han er altid på vej til at leve tilfældige møde for at undersøge forskelle på skæbne og tilfældigheder.

Dimitri er journalist og en dag påbegynder han en undersøgelse af internettets fødsel, fascineret af at det er en fransk ingeniør der opfinder af et datatransmissionssystemet, som er grundlaget for den digitale revolution. Han blev dog brat afbrudt i sin forskning af de magthaverne i 1974. Vi følger med i hvad Dimitri så forsøger.

Vi bliver ført rundt i de to historier om magtmisbrug og om kærlighed i en skøn blanding og tilført en filosofisk nerve.

Spændende læsning.

GALLIMARD (14/04/2022)

Maurice Genevoix: Ceux de 14

 Maurice Genevoix: Ceux de 14

En bog som jeg har haft liggende et stykke tid, men nu skulle det være. Jeg måtte læse denne 750 sider lange beskrivelse af de første 8 måneder af la Grande Guerre. Det er ikke så få bøger jeg har læst om krigen, men denne bog gav noget ekstra dels i sin nøgterne beskrivelse af frygtelige begivenheder og scener dels i sit nøje beskrevne persongalleri. Man kommer så tæt på personerne, at man næsten synes, man har dem foran sig.

1. august 1914: Frankrig dekreterer generel mobilisering. Den 2. august sluttede Genevoix, en strålende normalianer, der endnu ikke er 24 år, sig til det 106. infanteriregiment som sekondløjtnant... Ni måneder senere blev han alvorligt såret og udskrevet. Slut på krigen for den unge Genevoix. 

Mellem denne  augustmåned 1914 og de tre kugler, der ramte ham, den 25. april 1915 i Tranchée de Calonne, deltog den unge mand i slaget ved Marne, marcherede mod Verdun og frem for alt i fire lange måneder forsvarede han Les Eparges.

Fra sommeren 14 til det kommende forår i 1915 oplevede og så han infateristens daglige liv, mudderet, blodet, døden, mens man stadig troede på en kort krig.

Vi får beskrivelsen af den næsten umulige indtagelse af en bakketop ved les Eparges. I starten er soldaterne fyldt af håb, men det efterfølges af desillusionen og afskyen for denne afskyelige krig, hvor mænd bliver sendt ud for at angribe uindtagelige stillinger, hvor ubrugelige offensiver følger hinanden og hver gang tager mange liv. I alt var der ca 12000 tab og sårede.

Det er ikke en roman, det er simpelthen et vidnesbyrd, uden dramatisering, uden nogen som helst form for sensationslyst ... et menneskeligt vidnesbyrd om kammeratskab, venten, frygt, kulde, mudder, et dagligt vidnesbyrd, der er blevet omhuggeligt noteret ned af Genevoix. Det er rigtige personer, der har levet, ikke romanpersoner.

Et virkeligt vidnesbyrd der har karakter af et mesterværk.

FLAMMARION (02/10/2013)