Makan Fofana: La banlieue du Turfu

 

Makan Fofana: La banlieue du Turfu

En populærudgave at et universitetsspeciale omkring forstæderne i fremtiden (Turfu= Futur)

Makan Fofana er født og opvokset i forstæderne, og han lever der stadigvæk ,for han har et projekt omkring forstæderne i fremtiden, de skal udvikle en guldalder.

Han har været omkring Islam og følt sig tiltrukket, men da han først får smag for filosofiens verden, finder han en slags mening med tilværelsen. Hans foretrukne filosof er Nietzsche, men han henter sin inspiration fra mange andre steder f.eks. rapsangeren Boopa, Harry Potter, science fiction og popkultur,

Makan Fofana søger at gøre op med stereotyperne omkring forstæderne på nye og kreative måder. For at gøre dette forestiller han sig, at forstaden TURFU er et rum af forbindelser, skabt af en hybridkultur mellem forstad og verden, der udforsker forstæderne som et fjernt land og verden som en forstad.

Makan Fofana skabte dette projekt for med et filosofisk blik at se på de ofte triste og håbløse forstæder, som man oftest møder. I virkeligheden ser han ikke nogen løsning i, at folk bare vil væk fra forstæderne, stige op ad den sociale rangstige. Had og vrede fører ingen steder og samtig anklager han beboerene for deres konservatisme. Man kan lige lave lidt optøjer, men falder så tilbage i de gamle roller. Den måde dystopier eller nihilistisk rap fordømmer en fremtid på, før man overhovedet forestiller sig den.  

Han har en kunstnerisk og filosofisk vision, der blander flere forestillinger og billeder for at åbne op for miljøets muligheder, forstæderne skal mentalt fortrylle indbyggernes eksistens. Fofana har en tro på menneskets evne til at skabe, ofte ud fra kaos, men man skal rive sig løs, førend det kan lykkes.

Undertiden lidt svær og gentagende læsning, men med nye og spændende vinkler på forstæderne. Makan Fofana er grundlægger af Hypercube, et laboratorium, der udforsker "Turfu" gennem science fiction og popkultur. Udviklingen skal ske gennem udvekslinger og manges indsats. Der er et stort noteapparat til bogen. En flot indsats.

Éditeur : EDITIONS TANA (18/02/2021)

Frédérique Clémençon: Les méduses

 

Frédérique Clémençon: Les méduses

Hvis man tror, at det er en roman man er startet på, bliver man hurtigt klogere efter første fortælling, og dog, for Frédérique Clémençon er i stand til at flette de forskellige historier sammen til en enhed.

Den første historie er farvet af nostalgi, for vi møder Hélène Laurentin og hendes søn Paul, der er vendt tilbage til det sted, hvor de tidligere holdt ferie, da Marc, mand og far, stadig var i live. Han var omkommet der ved en tragisk bilulykke. Det år havde de opgivet at svømme på grund af de tusindvis af vandmænd, der skyllede op på stranden ved Loire-flodens udmunding.

Hélène der er sygeplejerske på et hospital er endnu ikke vendt tilbage til sin stilling i skadestuen.

Hospitalet bliver på en måde stedet, der tager pulsen på vores liv fra fødsel til død. Det er også en afspejling af vores samfund og dets spredte territorier, hvor vi mødes og ses lidt. Det er på dette hospital i den sydlige del af Loire, at Hélène, Ilan, Claire, Samir og et par andre arbejder og ofte kommer.

Det er på det sted, hvor vores liv afsløres som det mest skrøbelige, men også det mest levende, at de vil finde sig selv. Personerne vender tilbage i forskellige sammenhænge og på forskellige datoer, men deres historier flettes sammen og efterlader os med billeder af livets skrøbelighed, hvor der ikke skal meget til for at ændre alt. Fælles for alle er dog deres kampvilje og viljen til at hjælpe andre.

Frédérique Clémençon fortæller deres krydsede rejseplaner på et sprog, der svarer til hendes karakterer, af seriøs og fortryllende skønhed. Det er en bog der giver meget stof til eftertanke og som rykker i ens følelser.

Kan absolut anbefales.

Éditeur : FLAMMARION (15/01/2020)

Fatou Diome: De quoi aimer vivre

 

Fatou Diome: De quoi aimer vivre

Fatou Diome er født i Senegal og har allerede en lang karriere som forfatter. Men efter nogle års pause udsender hun nu en novellesamling.

Der er en lang række noveller, korte som lange, hvor mange har selvbiografiske træk, men der er også en lang række personer og genstande som hun skriver ud fra.

En speciel genstand er f.eks. Edith Piafs kjole, som hun lader få hovedrollen i en af novellerne. Der er en dejlig novelle om den arbejdsløse mand, der klæder sig smukt på hver morgen for at gøre indtryk på ekspeditricen, men han får aldrig talt til hende. Dog sker der noget en dag...

Der er mange små historier om forhold der ikke helt fungerer, men også andre der erstattes af drømme. De skæve typer er der også plads til.

Nogle noveller tager også udgangspunkt i hendes familie, og der er en god novelle om hendes bedstefar. Vi kommer også lidt omkring geografisk i novellerne fra Strasbourg til Congo.

Hun skriver med et rigt billedsprog, der undertiden bliver lidt for voldsomt og får historien til at glide i baggrunden.

Men alt i alt et dejligt udvalg med mange facetter.

Éditeur : ALBIN MICHEL (03/03/2021)

Sophie Tal Men: Va où le vent te berce

 Sophie Tal Men: Va où le vent te berce

Sophie Tal Men hører til de forfattere, som jeg vender tilbage til, når jeg skal læse en velskrevet roman (se tidligere omtaler af hendes bøger), der handler om almindelige mennesker i Bretagne. 

Hun har altid en kærlighedshistorie som det centrale, men det bliver krydret med skildringer af Bretagne og har en gruppe personer som vi finder i alle bøgerne. En gruppe af læger og hospitalspersonale især.

Anna er ung læge, der har oplevet en tragedie i Argentina, hvor hun var flyttet til med en kæreste. Vi møder hende hvor hun vender tilbage til sit barndomsland: Bretagne. Hun slår sig ned i Brest, hvor en del af hendes gamle venner og familie bor. Hun kommer dog ikke tilbage alene ...

Den anden hovedperson er Gabriel, hvis barndom sammen med hans lillebror har været grusom. Hans mor blev dræbt af en voldelig far. De to børn blev adopteret og fik en fin opvækst, men der er ar, der ikke er helet. Gabriel har brug for at genopbygge sig selv, og han bliver lokket til at arbejde for en forening, der arbejder med hospitaler. Den består af at vugge nyfødte for at berolige dem og give mødrene lidt aflastning.

Gabriel kommer dog til at vugge andre end de nyfødte...

En god historie med gode personskildringer og især de to hovedpersoners kamp for at finde sig selv og klare dagens strabadser. Afspejler mange menneskers dagligdag, men fokuserer ikke kun på de negative sider. Den viser hvad sammenhold, kammeratskab og åbenhed kan bringe.

Éditeur : ALBIN MICHEL (26/02/2020)

Philippe Labro: J’irais nager dans plus de rivières

 

Philippe Labro: J’irais nager dans plus de rivières

Philippe Labro er født i 1936, men har en medfødt lyst og kraft til at skrive, og denne bog er nok ikke hans testamente, men trods alt et vue over hans liv. Han har haft flere nederlag og nedbrud, men har hver gang kommet ud af det og videre med livet, som han elsker og ikke bare vil sige farvel til.

Philippe Labro elsker citater fra kendte mennesker til at krydre sine fortællinger med, og vi får et stort udvalg, som i sig selv er værd at læse bogen for. Han giver personlige biografier om  f.eks. Johnny Hallyday, Serge Gainsbourg og Romain Gary, der viser os sider af dem, som ikke før har været kendt.

Philippe Labro har også været filminstruktør, så der er også meget stof omkring film, filmskabere og filmkunstnere. Det kan være Melville, Belmondo og Luchini. Et sjovt kapitel om Jacques Prévert der mødes med Picasso på en strand i Sydfrankrig.

Der er kapitler om hans familie og især storebroderen som han i hele sit liv har set op til. Men det er ikke kun om mænd, der er også et kapitel om berømte franske kvinder som han beundrer. Han har opholdt sig i USA i længere tid, så vi får også meget om amerikansk kultur.

Det er en bog, der kan læses som en beretning om de seneste 75 år men også en personlig livsglæde og evne til at se store og små ting i samfund og natur. Vigtigst er kærligheden.

En bog som man kan blive meget klogere af at læse, for Philippe Labro giver os gennem sine reflektioner et helt livs visdom.

Éditeur : GALLIMARD (01/10/2020)