Monday, December 28, 2020

Véronique Olmi: La Nuit en vérité

 

Véronique Olmi: La Nuit en vérité



Historien om en ung dreng Enzo, der er blevet alt for tyk og stor, og hans mor Liouba, en ung mor på "endnu ikke tredive", der opdrager sin 12-årige søn alene. 

Hun sørger for en stor herskabelig lejlighed nær rue de Rivoli, hvor ejerne er kunsthandlere og kun sjældent er i lejligheden. Hun lider lidt af rengøringsvanvid og har en arbejdsuge på 35 timer. Enzo og hans mor bor i et lille værelse der.

Enzo går på et collège i dette velhavende kvarter, men han bliver ikke accepteret af klassekammeraterne og er konstant offer for deres mobning, der til sidst udvikler sig voldsomt.

Enzo ved ikke, hvem der er hans far, og Liouba vil ikke fortælle noget. På et tidspunkt får Enzo en slags åndelig kontakt til en soldat fra 1. Verdenskrig, hvis familie har boet i lejligheden. Historien køres derefter ud i den retning og Enzo får derved en indsigt i hans egen families historie.

Centralt i romanen er forholdet mellem mor og søn, to eksistenser der på mange måder er afvist af samfundet.Den kærlighed, der findes mellem Liouba og Enzo, er ofte akavet og tilbageholdt, men den er stærk og rørende. Enzo viser meget ømhed, delikatesse og kærlighed over for sin mor. Hun har det på samme måde, men der skal nogle alvorlige ændringer til at de begge får bygget en ny identitet op og møder hinanden på ny.

En stærk historie om mobning, modning og opdragelse, men også om sociale skel og problemer som indvandrer. Slutningen er nok lidt for speciel for at den virker sandsynlig, men er smuk på mange måder.



Éditeur : ALBIN MICHEL (21/08/2013)




Friday, December 25, 2020

Philippe Claudel: Fantaisie allemande

 



Philippe Claudel: Fantaisie allemande


Philippe Claudel har her valgt at samstille fem noveller, der foregår i Tyskland i løbet af den 20. århundrede. Novellernes titler er følgende: Ein Mann, Sex und Linden, Irma Grese, Gnadentod, Die Kleine.

Det er mørke noveller, der undertiden bygger på historiske kilder. Gnadentod er betegnelsen som Hitler brugte, da han udryddede psykisk syge og andre sygelige. Der var jo ingen grund til at de skulle leve!

Ein Mann handler om en soldat der er deserteret i 1. Verdenskrig, han er overladt til sig selv og prøver at skjule sig. En nat ser han et skur, som han vil gemme sig i. Han går ind og vi får en grusom slutning på historien. Vi finder ham faktisk senere i historien om Die Kleine, en ung pige der er blevet reddet fra en massegrav. Hun har mistet håret og taler ikke. Hun forsøger at holde fast på fortiden ved at gemme det i et psykisk lommetørklæde. En uhyggelig historie efterhånden som der kommer flere og flere erindringer frem. Hvad er drøm og hvad er virkelighed?

I Sex und Linden er det en 90-årig der husker tilbage til en oplevelse i sin ungdom, hvor han var til en Haydn-koncert i det fri. Et minde som han ardrig har talt om til nogen. I denne novelle, der nok er den mest positive følger vi hans beretning om sit liv og med mindet om oplevelsen ved koncerten med den brune kvinde er han parat til at forlade livet. 

Irma Grese er det en ung pige, der helst vil danse, men som bliver sat til at passe en gammel mand, tidligere SSer. Han får noget tilbage af de grusomheder som han selv stod for som soldat.

Novellerne er kædet sammen bl.a. ved navnene hvor der i alle historierne er en Victor, men er det den samme eller samme type? Nogle af novellerne er skrevet i korte sætninger, næsten uden bisætningen, men den sidste er mere poetisk og kunstfærdigt skrevet.

Philippe Claudel er en mester i at fortælle, så det stiller krav til læseren om selv at gå ind og skabe de sammenhænge, som ofte kun antydes.

En fremragende novellesamling.


Éditeur : STOCK (23/09/2020)

Monday, December 21, 2020

Laurent Petitmangin: Ce qu'il faut de nuit

 

Laurent Petitmangin: Ce qu'il faut de nuit

En debutroman der virkelig rammer hårdt ind i sin skildring af en far, der arbejder ved jernbanen SNCF, og som først mister sin kone og senere har problemer med specielt den ældste af sine to sønner.

Handlingen foregår i det nordøstlige Frankrig i nærheden af Metz. Faderen, der er fortælleren, beretter ganske nøgternt om sit liv og om de store sorger, han har oplevet. Først et godt ægteskab og et par drenge, som han elsker at dele fodbold- og andre oplevelser med. På arbejdet er han aktiv i socialistpartiet, men sammenholdet er efterhånden gledet ud.

Da konen bliver ramt af kræft og bliver indlagt, følger en lang og smertefuld tid, hvor han og drengene sidder tavse ved hendes seng på hospitalet. Sammen kommer de dog gennem dagligdagen, men de har svært ved at tale om det.

Senere bliver Fus, som den ældste søn kaldes, fordi han går så meget op i fodbold og selv spiller på et hold, lidt forsømmelig med skolen og kan ikke komme videre i uddannelsessystemet. Han får dog et arbejde. Den yngste søn, Gillou, klarer sig bedre og ender med at studere i Paris.

Det synes således egentligt at gå fint, men Fus kommer ind i en gruppe højreorienterede FN-unge, og faderen nægter at tale med ham. Den yngste søn Gillou forsøger at få samværet til at fungere alligevel, for de tre holder alle meget af hinanden, men fortælleren kan ikke løse op for sine frustrationer, og Fus er tilfældigt endt i den gruppe.

Ulykkerne tilspidses yderlige, da Fus og hans kæreste bliver overfaldet af en gruppe unge, da de deler Le Pen-papirer rundt i postkasser.

Nu vil jeg ikke afsløre mere om, hvad der sket, men det er meget dramatisk og viser meget om forholdet mellem de tre.

Det er en roman om en familie uden mor, en familie der har svært ved at tale om tingene, en familie der rummer stor kærlighed mellem de tre. Der er politiske undertoner i bogen, men som det ofte er tilfældets i området, så er det håbløshed og opgivenhed der præger de unge, hvis de ikke kan komme væk.

Det er temaer som kærlighed, tilgivelse, sorg og glæde, der beskriver et liv. Hvor meget kan vi selv styre det og ændre på den retning det har taget.

En fremragende bog, der allerede har fået flere priser.


Éditeur : LA MANUFACTURE DE LIVRES (20/08/2020)


Friday, December 18, 2020

Lola Lafon: Chavirer

 

Lola Lafon: Chavirer


Chavirer betyder at kæntre eller figurativt at kuldsejle, og det er hvad en række unge piger/børn gør i denne næsten dokumentariske skildring af udnyttelse af mindreårige.

Lola Lafon leverer et skrapt eksempel på afsløringer af, hvordan man stiltiende har accepteret, at unge piger er blevet misbrugt.

For Cléo der er 13 år og som bor i Fontenay-sous-bois i et kedeligt forstadsbyliv, er det ikke svært at drømme om at blive en berømt danser. En dag møder hun Cathy, der arbejder for Galatée, et legatfond, der vil støtte unge i deres projekter og drømme. Cléo og hendes forældre er begejstrede, og Cathy indvier Cléo i kunst og kultur, tager hende med på restaurant, giver hende gaver. 

Cléo bliver indstillet, men skal nu godkendes af juryen. Hun deltager sammen med andre helt unge i en frokost med aldrende mænd, Cathy er ikke til stede, og det viser sig at være en fælde, da mændene bliver mere og mere påtrængende. Efter et par frokoster får hun afslag, men Cathy tilbyder hende et samarbejde.

Historien starter midt i 1980'erne med den 13-årige Cléo, der efter skuffelsen tjener lidt på at opspore nye talenter. Hvad der egentligt foregår ved de frokoster, fortæller hun intet om til hverken forældre eller andre unge. Cléo fortsætter dog sit liv som danser, først i en gruppe som danser i TV til Michel Druckers udsendelser, senere i en variété a la Moulin Rouge.

Romanen er ikke fortalt kronologisk, for vi får tidligt at vide, at der er startet en undersøgelse af Galatée 25 år efter, da man finder billeder af 400 unge på en computer. Et par unge journalister planlægger at lave en film om det og begynder at opsøge nogle af pigerne.

Der er det journalistiske og dokumentariske blik på de unge pigers skæbne, men blandt de piger vi får noget at vide om, er det i høj grad emner som skam, nederlag, tavshed, skyldfølelse, tilgivelse, men også stolthed og gåpåmod der kommer frem.

Bogen kan ses som et indlæg i meetoo-debatten, men synes at fjerne fokus fra de liderlige gamle mænd til en fremstilling af de helt unge pigers reaktioner. De lever i en drøm om at blive berømte og vil ofre alt for det. De støttes af venner og forældre, og når det så går galt, fejes alt ind under gulvtæppet. Det er ikke mere noget man snakker om i familien!

Vældig god og velskrevet roman, selv om kom kompositionen stiller krav til læseren. Der er mange personer, og nogle kunne vi måske godt have undværet, men det er nogle helt relevante indblik i pigernes drømme og senere konkrete liv.


Éditeur : ACTES SUD (19/08/2020)

Sunday, December 13, 2020

David Foenkinos: La famille Martin

 

David Foenkinos: La famille Martin


En ny bog af Foenkinos plejer at være en fornøjelse, og det er La Famille Martin også.

Fortælleren er en forfatter, der lider af skrivebesvær. Han har skrevet mange romaner, men er gået i stå, måske også fordi hans kone har forladt ham.

Han får dog den ide, at nu vil han ikke længere skrive fiktion, han vil gå ned på gaden og den første han møder, vil han få til at fortælle om sit liv. Det bliver en ældre dame Madeleine Tricot, enke med to døtre, hvor den ene er rejst til udlandet. Den anden Valérie er gift, har to børn og hun tager sig af moderen.

Det lyder jo lidt kedeligt og også meget almindeligt bare ved efternavnet Martin.

Det viser sig dog, at der pludselig åbner sig en masse spalter i de forskellige personers små betroelser, der nærmest sprænger forfatterens første indtryk. Madeleine har arbejdet hos Chanel og har mange oplevelser med Lagerfeldt, Valérie er midt i en krise, da ægteskabet er gået i stå skal de skilles? Hendes mand har en chef der chikanerer personalet, børnene er unge i teenagerkrisen og sådan bliver der ved med at dukke nye personer og ting op.

Der er således mange historier, der skal kædes sammen og fortælleren beretter om dem, efterhånden som han møder dem, men romanen er alligevel komponeret med nogle ubekendte, som man som læser gerne vil have styr på. Desuden er der en fortælling om hans forhold til konen, der har forladt ham. Skal deres forhold genoptages?

Foenkinos spiller med mange bolde og med stor dygtighed, men måske er der nogle bolde, der ikke helt bliver grebet og måske bliver det lidt for smart.

Bedøm det selv, for man kan godt få nogle timers fornøjelser med læsning og nikke genkende til en række situationer, som man selv har oplevet.





Éditeur : GALLIMARD (01/10/2020)



Saturday, December 05, 2020

Marie-Hélène Lafon: Histoire du fils

 

Marie-Hélène Lafon: Histoire du fils



Marie-Hélène Lafons nyeste roman blev for nylig kåret til Prix Renaudot 2020, og det er i høj grad fortjent. Tidligere har jeg omtalt flere af hendes bøger (skriv Lafon i søgefeltet th) og en novellesamling der fik en Goncourt-pris for årets novellesamling.

Det er en forfatter som jeg sætter meget højt. Hun skriver meget om forholdene på landet, i Cantal især, og har en evne til at fortælle en historie og skildre mennesker, så man kommer helt tæt på. Hendes sprog er desuden gennemarbejdet og smukt.

I årets roman er det historien om André, der ikke kender sin far og kun sparsomt ser sin mor Gabrielle, der har overladt sønnen til sin søster Hélène og hendes mand Léon. De bor i Figeac og Gabrielle flytter til Paris.

Vi får i starten af bogen at vide, hvordan André er frugten af et forhold mellem Gabrielle og en meget yngre ung mand Paul Lachalme. Hun er sygeplejerske, han er på kostskole på et gymnasium og kommer fra en fin familie. På trods af aldersforskellene finder de sammen, men holder det skjult.

Bogen er ikke kronologisk bygget, men alle kapitler har en dato som titel. De dækker tiden fra 1908 til 2008 og følger tre generationer og to familier. Opbygningen er genial, for vi må efterhånden selv prøve at få stykket historien sammen om sønnen André der ikke har en far. Vi får dog afsløret mere og mere også omkring hvad der skete med Pauls tvillingebror Armand i 1908.

Vi kommer rundt i Frankrig fra Figeac, Aurillac, landbyen Chanterelle i Cantal og endelig til Paris, men skildringen af familien er først og fremmest en historie om livet på landet, i provinsen, i kontrast til storbyen som Gabrielle kommer til at repræsentere i sin gådefulde fremtoning og sit mystiske og skjulte væsen.

For André er det et indre sår, at han ikke ved, hvem der er hans far. Gabrielle fortæller ham det, da André bliver gift med Juliette. Men formår han at give sig til kende over for ham? Det må I selv læse om. 

Det handler på mange måder om at turde se både frem og tilbage. Det kan give sorger at se tilbage, men også en tomhed, hvis man kun projicerer sig fremad. Fortrængninger er ikke altid af det gode. Mesterligt fremstillet i bogen.

Kan stærkt anbefales!



Éditeur : BUCHET-CHASTEL (20/08/2020)



Wednesday, December 02, 2020

James Noël: Belle merveille

 

James Noël: Belle merveille


Spændende roman fra en haïtiansk forfatter, der normalt er kendt for sine digte. Men her er hans første roman fra 2017.

Udgangspunktet er den frygtelige katastrofe omkring jordskælvet den 12. januar 2010, der krævede 300000 døde og lige så mange sårede samt et land der var totalt smadret mange steder.

Fortælleren Bernard var den eneste overlevende i den gade, hvor han befandt sig på det uheldsvangre tidspunkt for jordskælvet. Han mister enhver fornemmelse og forklaring men reddes af Amore, en ung pige fra en ONG-bevægelse. Hun skaffer ham på et hjem for psykiske lidelser, og der opstår et kærlighedsforhold mellem dem. 

Senere overtaler hun ham til at tage med hende til Italien og i flyet får vi i meget spredt fægtning hans fortrængninger og oplevelser fra jordskælvet og tiden efter.

Roman er en kærlighedshistorie mellem Bernard og Amore, men samtidig en barsk skildring af forholdene omkring jordskælvet og udnyttelsen af de mange midler der blev stillet til rådighed.

Det var alle andre end de trængte folk i Haïti, der nød godt af hjælpen. En barsk historie.

At James Noël er digter kan man se i hans ret usammenhægende og ustrukturerede flash-backs, men det hænger nøje sammen med Bernards sindstilstand.

Der er mange smukke skildringer af kærlighedsforholdet der redder Bernard, og bogen er præget af hans sindstilstand og følelser. Samtidig får vi en slags øjenvidnebeskrivelse af forholdene under og efter jordskælvet, som er uhørt præcise.

Éditeur : ZULMA (24/08/2017)



Tuesday, December 01, 2020

Un cowboy dans le coton & L'Oreille bouchée

 

Lucky Luke & Les vieux Fourneaux



Der er litteratur, men der er også tegneserier og et par af mine favoritter er lige udkommet med nye albums.

Lucky Luke er efter Morris' død blevet overtaget af Achidé og Jul, og de gør et formidabelt arbejde. De fanger personen Lucky Luke og hans forskellige modspillere som Dalton-brødrene og har også en god ny historie at fortælle hver gang.

Denne gang bliver Lucky Luke sendt ned til de rige sydstatsfolk med deres store palæer og en stor tilbøjelighed til at behandle de farvede som de slaver de var engang. Luke Luke tænker anderledes og vi får en god historie ud af det. 

Daltonbrødrene kommer af en eller anden grund også til sydstaterne og oplever sumpene i Louisiana. Et afsnit som jeg stadigvæk bliver næsten syg af grin af at læse.
Albummet kan absolut anbefales.

Det gælder også Lupanos og Cauuets sjette album i serien om Les Vieux Fourneaux, som godt kan læses som et enkelt hæfte, men som bestemt har bedre af at blive læst som et album i en serie. Der er for mange ting fra de tidligere albums som man skal vide for at få det fulde udbytte.

Historien her foregår ikke så meget i Paris som tidligere, men i Guyana. Det afholder dog ikke forfatterne fra en skarp kritik af forbruger- og det kapitalistiske system. Vi følger vore tre gamle helte i en gennemført og spændende historie, hvor det som i Lucky Luke er ideen at give det tilbage, som man har taget fra de indfødte.

Der er også temaer som økologi, beskyttelse af regnskoven og dens beboere og endelig aldersfascismen, som de tre helte kæmper imod med stort held.

Gode hæfter at læse i juleferien!


Lucky Comics og Dargaud, oktober/november 2020





Jean-Paul Dubois: L'origine des larmes

 Jean-Paul Dubois: L'origine des larmes Den vidunderlige  Tous les hommes n'habitent pas le monde de la même façon  fik fortjent sin...