Tuesday, December 01, 2020

Un cowboy dans le coton & L'Oreille bouchée

 

Lucky Luke & Les vieux Fourneaux



Der er litteratur, men der er også tegneserier og et par af mine favoritter er lige udkommet med nye albums.

Lucky Luke er efter Morris' død blevet overtaget af Achidé og Jul, og de gør et formidabelt arbejde. De fanger personen Lucky Luke og hans forskellige modspillere som Dalton-brødrene og har også en god ny historie at fortælle hver gang.

Denne gang bliver Lucky Luke sendt ned til de rige sydstatsfolk med deres store palæer og en stor tilbøjelighed til at behandle de farvede som de slaver de var engang. Luke Luke tænker anderledes og vi får en god historie ud af det. 

Daltonbrødrene kommer af en eller anden grund også til sydstaterne og oplever sumpene i Louisiana. Et afsnit som jeg stadigvæk bliver næsten syg af grin af at læse.
Albummet kan absolut anbefales.

Det gælder også Lupanos og Cauuets sjette album i serien om Les Vieux Fourneaux, som godt kan læses som et enkelt hæfte, men som bestemt har bedre af at blive læst som et album i en serie. Der er for mange ting fra de tidligere albums som man skal vide for at få det fulde udbytte.

Historien her foregår ikke så meget i Paris som tidligere, men i Guyana. Det afholder dog ikke forfatterne fra en skarp kritik af forbruger- og det kapitalistiske system. Vi følger vore tre gamle helte i en gennemført og spændende historie, hvor det som i Lucky Luke er ideen at give det tilbage, som man har taget fra de indfødte.

Der er også temaer som økologi, beskyttelse af regnskoven og dens beboere og endelig aldersfascismen, som de tre helte kæmper imod med stort held.

Gode hæfter at læse i juleferien!


Lucky Comics og Dargaud, oktober/november 2020





No comments:

Hervé Le Tellier: Le nom sur le mur

 Hervé Le Tellier: Le nom sur le mur Hervé Le Tellier slog sit navn fast med Goncourt-prisen L'Anomalie i 2020, en lidt dyster fremtids...