Wednesday, November 18, 2020

Camille de Toledo: Thésée, sa nouvelle vie

 

Camille de Toledo: Thésée, sa nouvelle vie


Blandt de fire sidste udvalgte til årets Goncourt-pris og med gode chancer må jeg sige. Denne fortælling er bygget op omkring en form for slægtshistorie, der strækker sig hele vejen gennem det 20. årh.

Fortællingen starter med et chok for hovedpersonen Thésée, der får besked om, at hans bror har hængt sig. Thésée bliver tilkaldt til broderens lejlighed af sin far, der får skåret broderen ned, førend Thésée ankommer. Men billedet af ham hærger både forældrene og Thésée. Moderen dør året efter og faderen lidt senere. Tilbage står Thésée med to børn og et ønske om at slippe væk fra det hele. Han forlader byen i vest og tager til Tyskland til byen i øst.

Han flygter for at glemme, selv sit modersmål. Med sig har han tre papkasser med familiens efterladenskaber af tekster og billeder. I den første lange tid gemmer han dem væk, går til behandlinger af mange slags, men han frigør sig ikke fra det åg, der ligger på ham, for det er et åg han har arvet gennem familien.

Kasserne bliver åbnet og nu får vi historien om en jødisk slægt, der har haft selvmord, forfølgelser, kz-lejre, men også økonomisk succes og et ønske om at være "moderne" og ikke se tilbage. Men det bliver Thésée nu nødt til, hvis han som Theseus skal finde vej ud af labyrinten.

Jeg vil ikke afsløre for meget om indholdet, men blot fortælle, at Thésée mener, at der er tre måder at forholde sig til selvmord: glemme det og flygte fra at tænke på det, anse det for en handling foretaget af et frit menneske og endelig hans nye opfattelse: der ligger i alle menneskers krop en optagelse af familiens traumer, og det kan gå mange generationer tilbage. Da der har været flere selvmord i familien, ligger det som en mulighed, når det bliver for svært at finde ud af labyrinten i overført betydning.

Bogen er skrevet i en afveksling af poesi og prosa, og det giver den en fantastisk fylde og mangfoldighed. Hovedpersonens problemer forstærkes ved gentagelser af spørgsmålet "qui commet le meurtre d'un homme qui se tue ?" 

Men det er ikke kun et spørgsmål om en slægt, det er et generelt forsøg på at give et billede af Europa i nyere tid med to verdenskrige, økonomisk ned- og optider, kapitalisme og økologi, men hos individet er det familie, broderskab, sygdom, traumer, selvmord. Er vi på vej mod at slå os selv ihjel?

Et tung roman for den fortæller måske om nogle sandheder, men ofte forsøger at flygte fra.


Éditeur : VERDIER (20/08/2020)


No comments:

Hervé Le Tellier: Le nom sur le mur

 Hervé Le Tellier: Le nom sur le mur Hervé Le Tellier slog sit navn fast med Goncourt-prisen L'Anomalie i 2020, en lidt dyster fremtids...