Monday, December 25, 2017


Marie-Hélène Lafon: Nos vies


En lille roman af Marie-Hélène Lafon, der hører til mine foretrukne forfattere, specielt i hendes skildringer fra landet. Men her er vi i Paris, et Paris med ensomme mennesker, der søger en form for kontakt.

Fortælleren Jeanne er pensioneret, men karakteriserer sig selv som én der kan se og husker detaljer om sine opdagelser. Tidligere var det hende der skulle fortælle sin blinde bedstemor om alt, for hun var den bedste til det.

Denne præcision og detaljerigdom finder vi også i Jeannes beretning om en kassedame, Goldana, der har en stor udstråling, men en lukket karakter. Kun sjældent åbner hun sig for kunderne, måske fordi hun kommer fra et østland. Hun har også en klumpfod, der kan have givet hende komplekser. 

Jeanne køber ind to gange om ugen og lægger også mærke til, at der er en mand, Horacio, der altid vil betjenes ved Goldanas kasse.Det bliver dog aldrig til noget mellem dem. Det er blot to ensomme mennesker som så manger andre.

Fortælleren Jeanne har en fortid fra landet med de gamle traditioner og familieforhold, som hun har brudt med, specielt da hun i 17 år boede sammen med en algierer. Lidt efter lidt får vi indblik i de problemer, som det gav, og den tomhed som Jeanne oplevede, da han forlod hende.

En afsløring af storbylivets ensomhed og landets gammeldags struktur, som ikke levner megen plads til udfoldelse, racisme er også et tema.

Velskrevet i store passager, men lidt vigende afslutning. Det er dog stadig en fornøjelse at læse en bog af Lafon.


Buchet-Chastel, 2017

Saturday, December 23, 2017


Emma: Un autre regard 1 et 2


 


Den kendte blogger Emma (https://www.facebook.com/EmmaFnc/) har fået udgivet to bøger med tegninger og kommentarer, nogle af dem har også været præsenteret på hendes blog på FB

Emma vedkender selv helt klart, at hun er feminist og politisk aktiv på venstrefløjen.

Hendes små historier med gode tegninger og forklarende tekst er bestemt værd at beskæftige sig med. Hun tager selvfølgelig fat på en del emner omkring kvinden: fødsel, clitoris, arbejdsmarkedet og det hun kalder for "la charge mental": kvinden er den der altid skal have styr på alting, mad, børn, vaccinationer, tøjvask etc. Ja, det er nok rimeligt korrekt at kvinder opdrages til at påtage sig nogle faste roller.

Der er også andre alvorlige emner som behandlingen af indvandrere, politivold og hele vores tilværelse der er bygget op omkring det at arbejde. Hun mener nok, at familielivet bør komme i første række.

Alt er fortalt oprigtigt, med en bid af humor, men også med klare politiske bud, der undertiden kan virke lidt naive, men hun har sandelig ret i, at "un autre regard" kan være særdeles sundt for alle.

Massot Edition, 2017 

Thursday, December 21, 2017


Corbeyran - Le Roux:  La caverne du dragon juin 1917

14-18 Tome 8



Vi er nu nået til bind 8 i denne pragtfulde serie og situation er kampene ved Chemin des Dames i juni 1917.

Der er flere personlige historier bl.a. en begyndende kærlighedshistorie mellem Jules og en ung tysk pige. Den ender dog grusomt. Det vigtigste er den nye sergent som de har fået. Han viser sig at være komplet uduelig og en tøsedreng ved fronten.

Det går så vidt at han skyder nogle af sine egne soldater. Paul der har været under hans kommando fra starten tager dog hævn...

En rigtig god serie med både små personlige historier og et overordnet blik på krigen. Der er et klart angreb på hele styrelsen af kampene og generalernes manglende viden og bekymring om soldaternes kår. Tegningerne er omhyggelige og skildrer krigens grusomheder.

De sidste to bind kommer i 2018.

Edition Delcourt

Tuesday, December 12, 2017


Laure Manel: La délicatesse du homard


François har et center for heste og ridning i Bretagne. Han er blevet skilt for nogle år siden og har derefter været inkarneret single. 

En dag han rider på stranden, ser han en ung kvinde ved en klippe. Hun har mistet bevidstheden. Han samler hende og tager tager hende med til centret.

Han får tilkaldt læge og får hende installeret i et værelse i sit hus.Da hun vågner nægter hun nærmest at tale. Hun sover meget og efter nogle dage fortæller hun, at hun hedder Elsa. François forstår hurtigt, at hun ikke vil svare på spørgsmål, men han bliver fanget af den mystik, som hun omgiver sig med.

Romanen fortælles i skiftende kapitler af de to personer, og det er gjort så fint, så vi dels følger dem i nutiden, men også således at fortiden afsløres i små portioner. Det er nemlig ikke kun Elsa, der har haft problemer i fortiden, det gælder i højgrad for François også.

Det er en fint skrevet historie, der måske i nogle henseender er lidt for voldsom og usandsynlig, men sat ind i smukke skildringer af naturen i Bretagne, virker det egentligt fint.

Bogens titel spiller på flere ting og er godt valgt.



Michel Lafon, 2017


Monday, December 11, 2017


J.M.G. Le Clézio: Alma


Den nyeste roman af Le Clézio er på højde med tidligere mesterværker og en fornøjelse at fordybe sig i. 

Bogen er bygget op omkring to fortællinger, og det meste af bogen foregår på Ile Maurice (Mauritius). Den ene fortæller er Jérémie Fersen, efterkommer i en familie, der i sin tid var blandt øens overklasse og havde store værdier i form af plantager med sukkerproduktion. Hans far flyttede til Frankrig, da det økonomiske eventyr var ovre, men har givet sin søn et forstenet æg fra en dronte (her kaldet dodo), fuglen der i sin tid levede på øen, men som nu er uddød.

Jérémie er på mange måder skuffet over det han ser under sin jagt efter de sidste rester af familien og de forestillinger han har. Alt hvad familien ejede er væk, og selve området er forvandlet til en indkøbs- og kulturcenter med navnet Maya. Det er illusionens verden.

Den anden fortæller er Dominique, kaldet Dodo, han hører til en udstødt del af familien, da hans far gik sine egne vegne. Dodo er blevet overladt til sig selv efter forældrenes død. Som ung pådrager han sig hos en prostitueret en pest der æder hans næse væk. Han bliver øens berømte vagabond, og det ender med at han bliver sendt til Paris for at være et godt eksempel på en vagabond.

Men Mauritius er sammensat af en meget blandet befolkning fra de oprindelige beboere over europæerne, slaverne, inderne, kineserne etc. Vi får i romanen mange modsætninger ført frem, men også respekten for slaverne, der på en måde slettes fra glemslen, da de bliver nævnt her.

Vi får pragtfulde naturskildringer, historiske uddybninger og en billede af den moderne, hensynsløse og overfladiske intethed.

Det er også en delvis selvbiografisk roman, da Le Clézio har tilbragt en del af sin barndom på øen og betragter sig selv som præget af både sin mauritanske og sin franske del.

En væsentlig roman, der føjer sig til rækken af romaner med kultursammenstød, de store horisonter, drøm og virkelighed. En både poetisk og kritisk skildring.

Corbeyran/Le Roux: La lune en héritage (Novembre 1918) Så kom 10. og sidste bind af tegneserien om 14-18, som jeg har læst med stor ...