Saturday, May 16, 2026

Alice Renard: Peaux vives

 Alice Renard: Peaux vives


Alice Renard har udgivet en enkelt roman og Peaux vives er hendes første novellesamling udgivet i 2025 og udvalgt til at få Prix Goncourt de la nouvelle 2026.

I denne lille samling får vi ni noveller/tekster, ofte ret korte, hvor forfatteren giver os en række  personportrætter fra forskellige epoker, hvor personerne står over for forskellige situationer. 

Disse ni meget korte tekster tegner portrætter af mennesker, der står ved et vendepunkt, i det øjeblik, hvor alt ændrer sig. Fra Jeanne, bonden fra 1890, der giver afkald på sin ungdom, da hun nærmer sig de 35 år, til ingeniøren på passagerdampskibet France, der indser, at han er gået glip af livet som far.
Vi møder også den lille Camille, der ikke vil vokse op, og Martin, en dyretæmmer, der reflekterer over sin hverdag med dyrene.

Meget forskellige personer, miljøer og tidspunkter, men Alice Renard fanger dem præcist hvor der ved ved at ske noget afgørende i deres liv eller det tidspunkt hvor deres liv skal gøres op. Har de levet godt og nok eller hvad kan der gemme sig i dem af nederlag?

Alle novellerne er ledsaget af en tegning af forfatteren selv. »Hænderne, der er det gennemgående tema i hendes tegninger, symboliserer bevægelse og forvandling, som er kernen i hendes værk,« står der til sidst.

Meget varieret indhold med en skrivestil der er er enkel og præcis.

Kan anbefales!


09/10/2025
Editions Héloïse d'Ormesson 


No comments:

Alice Renard: Peaux vives

 Alice Renard: Peaux vives Alice Renard har udgivet en enkelt roman og Peaux vives er hendes første novellesamling udgivet i 2025 og udvalgt...