Nicolas Mathieu: Rose Royal

En lille, men god bog fra Nicolas Mathieu, der fik Prix Goncourt i 2018 for den prægtige roman "Leurs enfants après eux". Det er nærmest kun en lang novelle på 77 sider, så den er hurtigt læst, men er bestemt værd at beskæftige sig med.

Bogen handler om Rose, der er 50 år. Hun har haft mange mænd i sit liv, har fået to børn, der nu passer sig selv. Hun har et monotont arbejde, men tror måske stadigvæk at hun kan møde kærligheden.

Hver aften efter jobbet går hun på en bar "Royal", hvor hun ofte mødes med en veninde, der tilbyder at klippe kunderne i baren. De to drikker sig ofte fulde, men nyder hinandens selskab, hvor de taler om deres liv.

Rose har trods mange nederlag stadigvæk en tro på sig selv, og hendes selvtillid styrkes også, da hun køber sig en lille revolver, som hun altid har på sig. Hun er skildret som en af disse ganske almindelige kvinder, der har været udsat for vold af sine mænd, men det vil hun ikke længere tolerere.

En aften kommer Luc ind med sin hund, der er blevet kørt ned og er døende. Rose afhjælper det med et skud med sin revolver. Hun har medlidenhed med Luc og kontakter ham nogle dage senere. Skal det blive hendes nye kærlighed? Slutningen vil jeg ikke afsløre.

En lille bog om almindelige mennesker, deres ikke særligt spændende liv, men med almindelig interesser med at se tv-serier, læse ugeblade, drikke lidt for at fordrive ensomheden. Mathieu har en evne til at skildre Rose og lignende personer i deres dagligdag med en form for medfølelse og empati. Mathieu viser også, at alle mennesker har en drøm om lykke og kærlighed, der måske ikke altid går i opfyldelse, men som viser deres styrke trods alt.

Les Éditions In8, september 2019

Regitze Schroder: Un hasard calculé

Ja, hvem skulle nu tro, at der er en dansk forfatter bag denne titel, men danske Regitze Schrøder står bag denne udgivelse på fransk af hendes roman fra 2017 "Ved et planlagt tilfælde". Romanen er hendes anden udgivelse.

Bogen starter i Danmark hvor vi præsentes for Anna, både af hendes selv som fortæller og via venners udtalelser, Anna virker som en lidt kedelig, rig dame fra Vedbæk. Hendes mand Jonas har stor succes i forretningslivet, men Anna interesserer sig ikke meget for det. Hun er midt i halvtredserne og er gået lidt i stå. Vi får en smule at vide om hendes fortid, der kun langsomt dukker op gennem bogen som et sidetema.

Anna og Jonas tager på en flodsejltur i egen båd til Paris, hvor de får plads i lystbådehavnen ved Bastillepladsen. Jonas bliver kaldt hjem, så nu kan Anna forsøge, om hun kan blive forfatter og få skrevet noget. Tilfældigt møder hun den dansk-franske forfatter Sophie, der har udgivet adskillige bøger med succes.

Sophie kan godt gennemskue den usikre Anne og tilbyder hende en pagt: hvis Anne gør alt hvad hun siger, vil Sophie lære hende at skrive. Pagten bliver anledning til at få øjnene op for mange ting, filosofien er, at man skal selv have oplevet for at kunne skrive, og det giver Anne mulighed for at få brudt nogle af de bånd som overklassehustru, en rolle hun har spillet og påtaget sig. Det er gennem erotik, sex, kunst og litteratur at slørene falder.

Historien udvikler sig til de to kvinders kamp mod hinanden, og det er i virkeligheden nok en kvinde set i to lys, som bogens forsidebillede antyder.

Bogen har lidt svært ved både at være en erotisk fortælling og en spændingsroman, og kan virke lidt klichéagtig og langtrukken. Det er en bog der handler om en kvindefrigørelse, ikke så meget i forhold til manden, men som en søgen efter en identitet. Der er også interessante forsøg på at beskrive skriveprocessen.

Paris indtager en stor plads i romanen, og her kan man nyde de præcise og mangfoldelige beskrivelser af miljøer og steder. Skildringen af en tur i metroen får én til at føle, at man er der.

Bogen passer fint ind i mange bogudgivelser i Frankrig for tiden, hvor de kvindelige forfattere får stadig større råderum.

Oversættelsen til fransk er vellykket.

Udgivet på forlaget L'Harmattan, oktober 2019