Saturday, June 06, 2020

Tatiana de Rosnay: L'envers du décor et autres nouvelles


Tatiana de Rosnay: L'envers du décor et autres nouvelles



12 noveller samlet fra forskellige magasiner og blade, men med et fælles mål: at vise bagsiden af medaljen. Forsøge at skille sandt fra falsk og det ydre fra det indre.

Tatiana de Rosnay har visse gennemgående temaer og beskrivelser som hun kan bruge i forskellige sammenhænge og noveller f.eks. beskrivelsen af værelser med bøger, glæden ved at læse og læsning som flugt fra virkeligheden, men også som opbygning af en personlighed.

Novellen der har givet titlen til samlingen handler om en berømt skuespillerinde, der i sin berømthed har mistet lidt af sin fortid, der ikke er så fin som hun selv fortæller. En dag får hun en bog foræret som pludselig afslører hvem hun egentlig er. Et glimt fra fortiden som kan ryste hende i nutiden.

"Le Parfait" er historien om en svigermor der fuldstændig har taget magten over familien, svigerdatteren får dog sin hævn til sidst. Meget morsom historie.

Lidt i samme stil er novellen "Trouble-fête" hvor husmoderen tror at hun gør alt det rigtige for sin mand og sine børn, men hun har ikke helt selv styr på at hun er mere en tyran end en kærlig husmoder.

"Tête en long" er igen historien om den lille belæste pige, der dog har svært ved at forstå, hvad venner til familien kalder hende. De kalder hender nemlig Modigliani. Novellen afslører sammenhængen for hende.

Dette var kun tre af de tolv noveller i bogen, men de øvrige er bestemt også meget velskrevne og dejlige at læse. Tatiana de Rosnay behersker genren til fulde og ofte får slutningen en drejning som man ikke lige forventer.

Kan bestemt anbefales.


Pocket, marts 2020

Friday, June 05, 2020

Maylis Besserie: Le Tiers Temps


Maylis Besserie: Le Tiers Temps


En speciel debutroman, der tør tage fat på en slags selvbiografi af Samuel Beckett, irlænderen der forlod sit hjemlang og slog sig ned i Frankrig, hvor han fik stor succes med sine absurde teaterstykker f.eks. "Vi venter på Godot".

Le Tiers Temps er navnet på det plejehjem beliggende i det 14. arrondissement i Paris, hvor Beckett tilbragte sin sidste tid. Handingen udspilles fra Becketts ankomst i juli 1989 efter sin kone Suzannes død til han selv dør i december samme år.

Bogen består af Becketts (opdigtede) dagbog afbrudt af notater fra personalet og læger på stedet. Han skildrer i detaljer sit ophold på hjemmet, hvor man får en fornemmelse af et særdeles godt miljø og behandling, men samtidig får vi en række flashbacks til Becketts liv. Det er fra barndommen i Irland, fra samværet med kollegaen og forbilledet James Joyce, fra hans forhold til forældrene, hvor specielt hans mor skildres som ret gruelig. Der er selvfølgelig også erindringer om hans succes som forfatter, forholdet til hans udgiver og til forskellige kvinder.

Det er en mand der ved, at det snart er slut, og hans ser frem til det, da han forstår, at hans krop ikke kan mere, men hans ånd fejler intet. Han sætter sig hver aften ved sit bord og skriver, tænker på hvordan han kan udtrykke sig på engelsk og fransk og søger ind i sprogenes verden.

Det er en ganske vellykket roman, der åbner for et forfatterskab på en ny måde, for Beckett ender næsten som de rodløse og vildfarne personer, som vi møder i hans stykker. Han elsker at lade sig falde og i sin fantasi bliver han til Buster Keaton. Denne skuespiller, der ikke udtrykker følelser med sit stenansigt, men blot lader sig føre med i en verden af farlige men ikke sammenhængende situationer. Livet er ikke noget man kan beregne på forhånd, det kommer ofte til at blive noget helt andet.

Vældig godt skrevet, og det er en bog man ikke lægger fra sig. Meget lovende debut


Gallimard, februar 2020

Jean-Paul Dubois: L'origine des larmes

 Jean-Paul Dubois: L'origine des larmes Den vidunderlige  Tous les hommes n'habitent pas le monde de la même façon  fik fortjent sin...