Armel Job: Sept histoires pas très catholiques

 Armel Job: Sept histoires pas très catholiques

En særdeles dejlig lille novellesamling skrevet i et udsøgt sprog og med en beskrivelse af et efterkrigstidsmiljø i Ardennerne.

De syv noveller i denne samling har et skær af en menneskelig tragikomedie, hvor personerne krydser hinanden fra den ene episode til den næste. Temaet er en bestemt opfattelse af datidens mentalitet, der var stærkt præget af socialt pres, især af religiøs art, og som nogle allerede dengang gjorde oprør imod, selv blandt de religiøse.

Armel Job skildrer livet i en landsby med figurer som Achille, den vantro, der blev født under en dolmen, abbé Volner, der kunne have undgået lungekræft, hvis han havde lyttet til anbefalingerne fra Paula, sin unge elskerinde. Der er også en fotograf, der rejser rundt i landsbyerne for at sælge postkort. En række personer vil kredse omkring ham, men jeg vil ikke sige mere, for ellers ødelægger jeg fornøjelsen ved at opdage det selv.

Titlen er fin, for vi får afsløret små, meget menneskelige hemmeligheder ind mellem siderne – hemmeligheder, man ikke ville forvente at finde i et så velordnet landsbyliv, hvor alle tror de ved alt om de andre. Ja selv ægtefolk imellem finder der afsløringer sted.

Et helt lille drama set gennem Jobs indtrængende blik, som ikke er særlig nådig og som krydrer sine beskrivelser med humor også af den helt sorte slags...

Hver af de 7 historier handler om en person, vedkommendes hverdag og vedkommendes forhold til den katolske tro set i lyset af denne hverdag. Det religiøse sættes på spil, hvor præstens tiltrækning af unge piger ikke skjules, men han regner med en form for tilgivelse for sit arbejde i kirken, for hvis Gud ikke er den stærkeste, så er han jo ikke Gud længere.

En underholdende læsning.

27/07/2016
Weyrich / PLUMES DU COQ  

Virginie Avril: La librairie des secrets

 Virginie Avril: La librairie des secrets

En første bog fra Virginie Avril, der indeholder gode løfter om et kommende forfatterskab. Det er en jagt for at finde ud af, hvem der er hendes far, men samtidig en historie om en kvinde der midt i trediverne forsøger at løsrive sig fra de vante mønstre og finde sig selv.

Charlotte har kun kendt sin mor. Hun ved intet om sin familie og har aldrig mødt sin far, hvis navn hun ikke engang kender. Da hendes mor dør, ønsker hun endelig at få sandheden at vide og begynder at undersøge sagen. Denne søgen efter sandheden bliver afgørende for hende, hvis hun skal komme videre. Hun får hjælp af sin barndomsven, Victor, der ejer en boghandel med tilhørende tesalon, »L'exquis Mot«.

Virginie Avril behandler på en meget præcis og diskret måde nogle tunge temaer: identitetssøgningen, familiehemmeligheder, sorg, hypersensitivitet, men også de perioder med selvransagelse, som kan opstå i vores liv. Der tales også om moderlig kærlighed og en ny begyndelse. Kærlighed og opbrud i et forhold knytter bogens historie sammen.

Romanens temaer er meget aktuelle, men den bringer ikke noget nyt til genren, som er meget brugt i mange af tidens romaner. Den er dog velskrevet, og læseren bladrer ivrigt siderne igennem for at finde ud af, hvordan den ender lykkeligt. Historien er ikke særlig realistisk og lidt for forudsigelig – for god til at være sand. 

Bogens bedste dele er beskrivelserne af Alsace og især Strasbourg, hvor man bliver ført rundt.

Ikke et mesterværk, men god sommerlæsning.

18/06/2026
L'Archipel  

Laura El Makki/Guillaume Gallienne: Un été avec Hugo

 Laura El Makki/Guillaume Gallienne: Un été avec Hugo

Radio- og bogserien "Un été avec" er udsendelser, der bliver sendt i løbet af sommeren på France Inter...

Ret tilfældigt faldt jeg over en bog fra 2016,  hvor det var Victor Hugo, som jeg altid har beundret. Aldrig glemmer jeg afsnittet fra Les Misérables om Jean Valjean, som vi læste i fransktimerne. Senere har jeg været godt i gang med hans enorme værk, men mangler stadigvæk meget.

Det er ikke en biografi eller litteraturhistorie, men en række korte kapitler (= med en radioudsendelse) der kan resumeres med følgende temaer:

Barndommen, Adèle, hustruen, Paris, de tidlige skrifter, Hugo og kvinderne, Gud, Napoleon I, politikeren,  Napoleon den Lille, Juliette Drouet, »Les Misérables«, Eksil, havet, den europæiske drøm, Shakespeare, galskaben, Hugo som tegner, interessen for middelalderen, humoren, forsvaret af de sorte, de roterende borde, musikken, Théophile Gautier, Eugène Delacroix osv.

Mange mindre kendte tekster hentes frem og giver et bredt billede af en mand, der var et geni, som ikke var bange for at stå på de svages side. Det er stadig lige så bemærkelsesværdigt, hvor aktuelle digterens kampe og engagementer er: afskaffelsen af dødsstraffen, uddannelse, kritisk granskning af retssystemet, forsvaret af de fattige, de udstødte... de sorte, kvindens ligestilling.

Meget fine citater fra værkerne og en præsentation, der kun kan give en lyst til at læse mere af hans værk.

Udsendelserne kan stadigvæk findes på France Inter.

27/04/2016
Éditions des Équateurs / Un été avec  

Tosca Noury: Dissidentes, tome 1

 Tosca Noury: Dissidentes, tome 1

En rigtig dystopi om en verden der ikke ligger så langt fremme i forhold til vores nutid, som også indgår i historiens temaer. Foreløbig er 1. bind af to udkommet, så det er det bind der omtales her.

Edgar er vokset op hos sin bedstefar, helt selvforsynende i en afsidesliggende hytte. Men frem for alt har han levet i en løgn, da han ikke har den mindste anelse om, hvordan situationen er i landet. Da han er atten år, får hans tvivl ham til at stikke af. Han bliver straks anholdt af militsen, fordi han ikke har en identifikationschip, og bliver derefter solgt til pigen Jo, der forsøger at flygte mod grænsen til Den Skandinaviske Union ...

Vi befinder os i en dystopisk verden, hvor en virus har medført, at kvinderne næsten er forsvundet. Som følge heraf er kvinderne gradvist blevet frataget deres rettigheder. I dette univers krydser flere personers veje hinanden. Edgar, der intet kender til verden udenfor. Jo, der er på flugt. Og så Côme og Virgile, en tidligere soldat og en leder af modstandsbevægelsen. Og så er der Clay, der blev tvunget til at gifte sig som 15-årig.

Der er mange voldsomme scener og de 5 unge må kæmpe mod det nye regime, mod fordomme mod kvinder og et brutalt samfund, der bruger tortur og henrettelser.

Kapitlerne er velstrukturerede og afbrudt af sider fra Almas dagbog – en lille pige, der er blevet voksen, og som er vokset op med virussen. Desuden pryder lovtekster, uddrag fra aviser eller videnskabelige artikler, der er mere virkelighedstro end virkeligheden selv.

Karaktererne er fremragende skildret: den følsomme og naive kok Edgar og den hårde, handlekraftige mekaniker Jo. Virgile og Côme, to bøsser, hvis ulovlige forhold alligevel virker oprigtigt. Endelig er der  Clay, der blev gift som femtenårig og tvunget til at følge loven for at føde børn. 

En voldsom historie der griber læseren, så jeg ser frem til bind to, der kommer til efteråret.

01/10/2025
Didier Jeunesse / Romans Young Adult 

Louise Mey: Les Ogres

 Louise Mey: Les Ogres

Louise Mey er en fransk feministisk forfatter, der skriver krimier, detektivromaner og børne- og ungdomslitteratur.

I sine krimier skildrer hun vold mod kvinder, voldtægt, chikane og seksuelle overgreb.

Alex Dueso, efterforsker ved Afdelingen for Seksualforbrydelser i det nordlige Paris, har mistet overblikket over de utallige sager om vold i parforhold, voldtægter og chikane af enhver art, som hun har måttet håndtere gennem årene. Selvom hun langt fra har vænnet sig til det, føler hun alligevel behov for en pause. Hendes kæreste Marco foreslår derfor, at de sammen med Alex' datter Ana tager et par dage til Puy-de-Dôme for at lade batterierne op.

Men kan godt forstå, at det er nødvendigt at lægge politiarbejdet lidt på hylderne, når man ser på de sager som vi indtil nu har fået præsenteret: en 14-årig skolepige, der har et forhold til en skolevagt, som hun er blevet gravid med, voldtægt inden for ægteskabet, gruppevoldtægt, mord og voldtægt begået af en kæreste, der ikke kan acceptere bruddet, en hjemløs kvinde, der blev voldtaget på et herberg og senere slået og voldtaget igen, mens hendes hund – hendes eneste ledsager – blev dræbt, en ung laotisk kvinde, der holdes som slave og voldtages i en borgerlig familie. 

Der er nok at læse om, og man forstår Alex' tiltagende vrede over mændenes behandling af kvinderne, ikke kun i forbindelse med politiarbejdet, men også i mange andre sammenhænge. Kvinderne er og bliver de undertrykte og mændenes våben er ofte vold.

Men ferien udvikler sig til noget helt andet: Hun finder en dagbog, skrevet af en vis Elodie for 25 år siden, som viser sig at være det første led i en langt mere omfattende efterforskning...

Særdeles velskrevet og spændende, men også med en dyb analyse af Alex' reaktion på det hun oplever og en minutiøs beskrivelse af politiets arbejde og det sammenhold, som Alex har til sine kolleger, der ofte har svært ved ikke "at tage arbejdet med hjem".

En omfangsrig roman, der ligger et sted mellem krimi og sociologisk analyse. Der er en voldsom og koncentreret blanding af følelser, der spænder fra empati til oprør, fra vrede til opgivelse!

Kan bestemt anbefales.

12/06/2026
Points  

Catherine Diament /Clémence Thioly: La Crue

  Catherine Diament /Clémence Thioly: La Crue

En velvoksen roman fra to kvindelige forfattere, der tager fat på en af de største katastrofer i Paris' historie.

I januar 1910 blev Paris ramt med fuld styrke af en naturkatastrofe, der blev døbt »Århundredets oversvømmelse«. I mere end tre uger stod halvdelen af hovedstaden under vand. Det er begivenhederne omkring denne pludselige oversvømmelse, som man ikke havde forudset, der skildres fra flere forskellige vinkler. De ansvarlige politikere og embedsmænd der nægtede at erkende at et problem kunne opstå, men samtidig de mange mennesker der mistede alt. Huse, der faldt sammen, på grund af for dårligt fundament. De rige der havde deres på det tørre og deres nedværdigende behandling af de fattige, og en flok ærgerrige kvinder der forlangte ligestilling.

I et Paris, der er ødelagt af oversvømmelsen i 1910, flettes skæbnerne for fire kvinder sammen, som aldrig burde have mødt hinanden. De fire kvinders skæbner bliver vendt på hovedet og ført sammen. De kommer fra forskellige sociale baggrunde, deler alle det samme ønske om personlig selvrealisering og beslutter sig for at kæmpe for deres overlevelse og frihed i en mandedomineret verden, der undertrykker dem. 

Madeleine er en ung kvinde fra de bedre kredse, i den rigtige alder til at gifte sig, med en passion for meteorologi, som hun studerer i hemmelighed, og som er dybt bekymret over det, hun ser komme.

Jeanne, en tidligere prostitueret, der drømmer om at stå på scenen, bliver ansat på Comédie Française, hvor hun bliver påklæder for Adèle, en berømt skuespillerinde, der er engelsk og af blandet herkomst og leder efter sin far i Paris.

Og endelig Suzanne, der er gift med en voldelig, fordrukken mand og laver hudcremer i håb om at kunne genvinde sin frihed.

Der er med andre ord stof til mange intriger og forviklinger blandet med kærlighedshistorier og skildringer af dybt tragiske sociale skæbner.

På de første sider er fortællingen spændende, medrivende, realistisk og velunderbygget. Vi er vidne til vandets stigning sammen med en meget bekymret Madeleine, der forsøger at advare både sin far, der er minister, universitetsledelsen via professor Antoine og aviserne. Spændende at høre hende tale om målinger og observationer. Billedet af byen er meget levende, og man kan tydeligt forestille sig de nævnte gader og kvarterer, den voksende frygt, de steder, der blev ufremkommelige, de tragiske konsekvenser på kort og lang sigt, og derefter redningsindsatsen, der bliver iværksat i lyset af tragedien, gensidig hjælp osv. 

En voldsom bog, der spiller på mange tangenter og har måske lidt for mange indviklede historier. Det er en flydende, billedrig og næsten filmisk roman. Den er skrevet i fællesskab af to manuskriptforfattere, og det mærkes med det samme. Man kan uden besvær forestille sig en tv-serie eller en film baseret på bogen, så levende er scenerne.

Alt i alt trods de mange forviklinger en spændende roman med en historisk katastrofe som baggrund.

02/04/2026
L'Observatoire  

Marion Brunet: Nos armes

 Marion Brunet: Nos armes

Som bogens omslag fortæller, så er det virkelig en en hjerteskærende roman, der tager udgangspunkt i det stærkt venstreorienterede miljø i Paris i 1990'erne.

Det hele begynder med et dyk ned i 1990'ernes yderliggående venstrefløj. Set fra bogens nutid er det for 25 år siden.

Mano, Axelle, Paola, Charly, Nacer og Jicé er oprørske aktivister, der kommer fra forskellige baggrunde, men som er forenet om en indlysende kendsgerning: brugen af vold bliver uundgåelig som svar på statens vold. Det skete naturligt, gradvist: brugen af magt er uundgåelig i et uretfærdigt, korrupt samfund, der er rådnet helt ind til marven. Fjenden er først og fremmest politiet, derefter fascisterne.

Mano, der er den ene af bogens hovedpersoner, er lige blevet fyret fra den bar, hvor hun arbejder som bartender. Gruppen overfalder chefen og stjæler kassen. Nacer havde taget en pistol med, hvilket skræmte livet af alle, men i sidste ende hjalp det faktisk.

Gruppen får blod på tanden og planlægger at ramme kapitalen og samtidig få midler til at fortsætte kampen. Det er en ungdom i oprør, tørstende efter retfærdighed. Oprørske til marven og klar til kamp. De vil udligne ulighederne, konfrontere og vælte den siddende magt. Det er dog ikke alle i gruppen der vil være med til at bruge våben.

Deres plan bliver at lave et røveri mod Crédit Municipal. Men her går det galt, det ender endda i et blodbad. Axelle bliver pågrebet, men Mano formår at slippe væk.

De to kvinder Axelle og Mano er blevet lidenskabeligt forelskede under deres oplevelser i kampen mod politiet… Romanen bliver nu en lang fremragende fortælling. Vi bliver i skiftende kapitler over en periode på 25 år vidner til at følge med i Axelles lange fængselsstraf og Manos radikale valg.

Marion Brunet er meget stærk i den psykologiske skildring af personerne, der er fuld af nuancer og skiftende facetter. Det er et portræt af en flok utilpassede unge i 90'erne og en form for belysning af årsagerne.

Vigtige temaer er venskab og kærlighed, kampen mod det etablerede magtapparat, fængsel, selvransagelse, forholdet til familien og kvindens nye plads.

»Nos armes« er en roman, der rammer læseren lige i plet– en roman om kærlighed og had, vrede og savn, skyldfølelse og trofasthed.

For mig er det en absolut favorit, både på grund af historiens originalitet og kvaliteten af Marion Brunets skrivestil.

29/01/2025
Le Livre de Poche