Monday, January 20, 2020


Pierre Lemaitre: Miroir de nos peines


Vi er nu nået til tredje og sidste bind i Pierre Lemaitres trilogi om Frankrig i perioden 1914-1940, og han slutter med manér!

En lille pige Louise Belmont fik vi præsenteret i Au revoir là-haut, hvor hun legede med Édouard Péricourt i hans forslag til fantastiske masker, der skulle skjule hans ødelagte hoved. Louise er nu 30 år, hun bor i samme hus, hendes mor er død og hun har en stilling som lærer. I week-enden serverer hun på en nærliggende lille bistro. Kort sagt et lidt trælsomt liv, men nu kommer der til at ske ændringer! 

På restauranten er der en mærkelig gæst, fast gæst hver uge, og en dag tilbyder han Louise 10000 Francs, hvis han må se hende nøgen. Efter flere overvejelser indvilliger hun, men det får helt specielle følger, der får Louise til at søge svar på sin egen og sin mors fortid.

Det er juni 1940, og Frankrig er under pres fra Nazi-Tyskland, hvor invasionen starter gennem Ardennerne.

Der er mange personer i beretningen om Frankrigs opløsning i juni 1940, men der er specielt nogle personerne som vi følger parallelt. Det er matematiklæreren Gabriel og hans væbner Raoul, der er i hæren, men de ser deres afdeling smuldre og opløses, Fernand der er mobilgardist og Jules der er bistroejeren. Desuden en helt speciel person Désiré, der som en kamæleon optræder i forskellige roller, hvor han viser systemets svagheder og mangler, mens han samtidig snører alle. 

Det er en fantastisk skildring af flugten fra Paris i juni 1940, hærens og samfundets sammenbrud med alle skurkene, men også nogle helte. Det er berettet med stor elegance og overblik, men også med indslag der henviser til vores tid og problemer.

Tonen er som tidligere både alvorlig, men også fyldt med sort humor. Om alt er historisk korrekt ved jeg ikke, men der er så mange episoder og detaljer og kildelisten er omfattende, så man må formode, at Pieree Lemaitre har sin dækning i orden.

Det er litteratur på niveau med Balzacs romaner, afslørende og dybdeborende. Et billede af Frankrigs smerter, der ikke kun peger bagud, men også frem mod nutidens Frankrig.

Absolut i top.!

Éditeur : ALBIN MICHEL (02/01/2020)



Monday, December 30, 2019


Jean-Philippe Blondel: La grande escapade


En historie der starter dramatisk med en elev der hænger i en gesims med fare for at falde mange meter ned. Situationen er opstået i en leg blandt børn på 10-13 år i et skolemiljø, hvor børn og deres forældre der er lærere bor.

Tiden er 1970'erne hvor de gamle undervisningsformer med lærerens absolutte autoritet og undertiden sadistiske indfald var normen. Drenge og piger var adskilte, men det er nu slut i skolen her, hvor skolen rummer elever fra børnehave op til collège.

Det er en både morsom og også tragisk fortælling om børnenes opvækst, samvær og venskab, forholdet til deres forældre og deres trang til selvstændighed. Forældre møder vi på samme måde med deres fælles skole, men hvor nogle føler sig bedre end andre. En leder der føler sig presset af nye tider og nye undervisningsmetoder.

Blondel giver liv til den post 68-periode med de mange forandringer som det kom til at betyde både undervisningsmæssigt, men også socialt i form af kvindens frigørelse, nedbrydelsen af autoritet og andre tabuer, oplevelsen af frihed.

Det er en underholdende beskrivelse og historier med mange sjove episoder trukket ud fra virkeligheden og samtidig en skildring af de ændringer der blev dramatiske for nogle. Det er især børnenes overgang fra børn til en kommende voksentilværelse.

Kan absolut anbefales.



Buchet-Chastel, august 2019


Sunday, December 22, 2019


Sylvain Prudhomme: Par les routes


Sacha er forfatter, men trives ikke mere i Paris, så for at få ro til at skrive flytter han til en mindre by i nærheden af Montpellier. Her møder han pludselig en ven, som han faktisk næsten flygtede fra for 20 år siden. De var i lang tid fælles om at tage på ture på stop og opsøge eventyr på den måde, men det blev altså for meget for Sacha på et tidspunkt.

De mødes så igen og Sacha fortæller om de seks-syv år, der er gået siden de atter mødtes. Sacha fortæller ikke hvad han hedder, men kalder ham "blafferen".

Blafferen har ikke forandret sig meget, selv om han har kone, Marie, og en søn Agustin tager han ofte på ture rundt i Frankrig. Han blaffer i starten kun via motorvejene, men senere kommer han rundt i provinsbyen, hvor han søger landsbyer med særegne navne. Denne del er faktisk meget interessant at følge for at udvide sit kendskab til Frankrig.

Historien tager dog fart, da Sacha og Marie begynder at være meget sammen, Sacha tager sig også af Agustin, og der opbygges et godt forhold mellem de to.

Blafferens ture bliver længere og længere, hvor længe kan et ægteskab holde til det? Det får vi svar på i løbet af skildringen.

En særegen road-movie bog, der også indeholder temaer omkring venskab, parforhold, børns forhold i det moderne samfund. Men det er også en bog der rummer et Frankrig, som man måske ikke så ofte ser og hører om. Velskrevet og fint komponeret.

Bogens slutning er måske lidt overdrevet, men alt i alt har det været en fornøjelig læsning.


Gallimard, august 2019

Sunday, December 15, 2019


Luc Lang: La tentation


En imponerende bog, der beskriver en families forfald og opløsning, det gamle samfund og dets dyder i kamp med den extreme kapitalisme. Kampen mellem det rene, naturen, og jægeren, der har våben der kan ramme alt.

François Rey er en kendt og respekteret kirurg, der har en klinik i Lyon. Han tilbringer sin fritid i en hytte, arvet fra sin far, beliggende i Mont-Cenis-massivet i Savoie. Han ønsker at drage fordel af sine fridage for at dyrke sin lidenskab for jagt. 

Men hans familie bekymrer ham. Hans kone Maria har mange gange trukket sig tilbage til et kloster, hvor hun udlever sine mystiske og religiøse kriser. Deres søn Mathieu har opgivet sit lægestudium og er flyttet til New York, hvor han tjener sin formue i finansverdenen. Men det er Mathilde, hans datter, der giver ham flest bekymringer. Hun studerer også til læge, men er blevet voldsomt forelsket i en ung finansfyrste, hvis metoder ikke behager alle.  

Da François efter lang tids forfølgelse er ved at skulle skyde et rådyr med seksten takker, kommer han pludselig i tvivl og rammer ikke dyret ordentligt. Han følger dets blodige spor, men da han krydser en vej, tror han, at han ser sin datter i en bil, som er ved at ramme det sårede dyr. Dette er starten på en række begivenheder, der fører til et stort blodbad.

François er af den gamle skole, og han har svært ved at forstå sine nu voksne børn og sin kone der følger sine egne veje. Han overvejer hvad han mon har gjort forkert ,og hvordan han kan genoprette en normal kontakt. Men han er og bliver den kolde tekniker, der er ferm på fingrene, men lammet når han skal udtrykke følelser. På mange måder er han en homo faber og historien udvikler sig da også som en græsk tragedie med religiøse toner.

Bogen er fabelagtig godt skrevet med et varieret sprog fra en række tekniske beskrivelser til nogle meget smukke naturbeskrivelser. Der er også nogle afsnit der bliver skrevet flere gange, flash-backs og simple replikker, når François taler med sine børn.

En bog der kan læses på mange niveauer og som man skal læse flere gange for at få bare en nogenlunde sammenhængende forståelse. Men det er også en thriller, hvor vi følger François i en jagt rettet mod ham.


Stock, august 2019




Jean Liardon/Arnaud Bédat: Voir un ami voler


Efter Jacques Brel forlod scenen i 1966 og senere beskæftige sig med musical og film satte han en stopper for det i 1973 efter manglende succes for hans sidste film "Le Far West". 

Brel var ikke typen, der satte sig hen, nej han havde allerede flere projekter igang, og det han elskede mest af alt var at flyve. Han fik første et certificat som pilote privé og senere som pilote qualifié i 1970.

Hans lærer var Jean Liardon, der efter oplæringstiden også blev en meget tæt ven med Brel og de to var på adskillige ture og flyvninfger sammen. Det var også Liardon, der fløj den sidste tur for Brel, da han blev bragt fra Genève til hospitalet i Paris, hvor han døde i 1978.

Jean Liardon er i mange omgange blevet bedt om at fortælle om sin tit med Brel, men det er først nu 40 år efter hans død, at vi får hans udsagn.

Bogen er skrevet sammen med journalisten Arnaud Bédat, der selv tager til Brels øgruppe Les Marquises for at opsøge og tale med folk, der har kendt Brel under hans ophold der fra 1975 til hans død i 1977. Brels grav er at finde på kirkegården i Atuona, hvor også Gauguin er begravet.

Det er en bog med mange detaljer om Brels optagethed af at flyve, men fortalt på en let og informativ måde. Selvfølgelig får vi også indblik i Jacques Brels temperament, hans livslyst og gåpåmod. Men bogen handler også om Brels sygdom (lungekræft) og om hans sidste indspilning "Les Marquises", der på mange måder er kronen på hans værk.

Bestemt en god bog, hvis man interesserer sig for Jacques Brel, for her ser vi ham mere som en person end et idol. Et menneske, kort sagt.


Editions Plon (avril 2018)

Saturday, December 14, 2019


Dany Laferrière: Vers d'autres rives


Herlig ny bog fra Dany Laferrière på Forlaget Le Un, der jo ellers er kendt for deres ugeskrift

Dany Laferrière skriver en slags biografi om sig selv og sit liv, men det er ikke årstal og fakta, han vil have i sin biografi, nej det er følelser og oplevelser som han har haft. Bogen er også helt speciel ved at den er skrevet i hånden og illustreret med Laferrières egne tegninger. Det er således en stor fornøjelse at se de mange spændende sider udformet på hver deres måde med illustrationer i naivistisk stil.

Bogen er opdelt i følgende afsnit: 
1. La cuisine de Da  
2. Dans l'oeil du peintre primitif  
3.Ècrire à Miami

Første afsnit er om hans liv i bedstemorens hus som dreng. Hans oplevelser med kammerater og den lille bys beboere. Andet afsnit, der på mange måder er det bedste fortæller om de naivistiske malere i Haïti, som han oftest har mødt og hvis værker hans skitserer. Tredje del er hans flugt fra Canada for at kunne skrive i fred og ro og dyrke omgang med sine familie.

Det er alt i alt en meget flot og interessant biografi, som Dany Laferrière fået givet os. Enestående bog man ofte vil tage frem igen og igen, for den har så mange detaljer og synsvinkler. Sammen med hans bøger er den næsten uundværlig.

Le 1/Éditions de l'Aube 2019

Thursday, December 12, 2019


Abel Quentin: Soeur


En ganske spændende debutroman fra Abel Quentin, der ikke er bange for at gå løs på et aktuelt emne: hvorfor bliver unge piger pludselig grebet af religion og tilslutter sig jihadisterne og den hårde fløj af muslimerne.

Jenny Marchand er den unge pige på 15 år, der bor i en lille provinsby, hun er enebarn, meget indadvendt og uden rigtige venner. Hun drømmer om Harry Potter og søger væk fra sine forældre, der ellers vil gøre alt for hende - måske for meget.

Jenny forsøger at blive som de andre og erobre en af de bedste fyre ved en klassefest, men det går helt galt. Hun er nu virkelig åben for, at man kan indoktrinere og manipulere med hende og hendes problematiske teenage-periode, og det sker da også, da hun møder Dunia, der er en brændende tilhænger af Daech og den islamiske stat. Hendes kæreste kæmper for den, og hun vil tage ned til ham.

Men inden da, har hun formået at omvende Jenny, der nu hedder Chenia. Jenny/Chenia skal nu med i et terrorangreb.

Parallelt med Jennys historie kører der et spor med den franske præsident Saint-Maxens, der er gammel og ikke vil stille op til næste valg. Han har måttet vige for en yngre politiker, som han selv har ført ind i politik.

De to hovedpersoner mødes, men jeg skal ikke afsløre hvordan.

Det er en velskrevet roman med dybe analyser af hovedpersonerne og med spørgsmål til, hvordan vi kan undgå at ungdommen forføres. Der er ikke noget endeligt svar, men kampen er også hård.

Det er en meget moderne roman, der tager udgangspunkt i faktiske forhold, så derfor er den vigtig i dagens debat.



Éditeur : L'OBSERVATOIRE (21/08/2019)

Saturday, November 16, 2019


Nicolas Mathieu: Rose Royal


En lille, men god bog fra Nicolas Mathieu, der fik Prix Goncourt i 2018 for den prægtige roman "Leurs enfants après eux". Det er nærmest kun en lang novelle på 77 sider, så den er hurtigt læst, men er bestemt værd at beskæftige sig med.

Bogen handler om Rose, der er 50 år. Hun har haft mange mænd i sit liv, har fået to børn, der nu passer sig selv. Hun har et monotont arbejde, men tror måske stadigvæk at hun kan møde kærligheden.

Hver aften efter jobbet går hun på en bar "Royal", hvor hun ofte mødes med en veninde, der tilbyder at klippe kunderne i baren. De to drikker sig ofte fulde, men nyder hinandens selskab, hvor de taler om deres liv.

Rose har trods mange nederlag stadigvæk en tro på sig selv, og hendes selvtillid styrkes også, da hun køber sig en lille revolver, som hun altid har på sig. Hun er skildret som en af disse ganske almindelige kvinder, der har været udsat for vold af sine mænd, men det vil hun ikke længere tolerere.

En aften kommer Luc ind med sin hund, der er blevet kørt ned og er døende. Rose afhjælper det med et skud med sin revolver. Hun har medlidenhed med Luc og kontakter ham nogle dage senere. Skal det blive hendes nye kærlighed? Slutningen vil jeg ikke afsløre.

En lille bog om almindelige mennesker, deres ikke særligt spændende liv, men med almindelig interesser med at se tv-serier, læse ugeblade, drikke lidt for at fordrive ensomheden. Mathieu har en evne til at skildre Rose og lignende personer i deres dagligdag med en form for medfølelse og empati. Mathieu viser også, at alle mennesker har en drøm om lykke og kærlighed, der måske ikke altid går i opfyldelse, men som viser deres styrke trods alt.




Les Éditions In8, september 2019





Pierre Lemaitre: Miroir de nos peines Vi er nu nået til tredje og sidste bind i Pierre Lemaitres trilogi om Frankrig i perioden 1914...