Saturday, December 14, 2019


Dany Laferrière: Vers d'autres rives


Herlig ny bog fra Dany Laferrière på Forlaget Le Un, der jo ellers er kendt for deres ugeskrift

Dany Laferrière skriver en slags biografi om sig selv og sit liv, men det er ikke årstal og fakta, han vil have i sin biografi, nej det er følelser og oplevelser som han har haft. Bogen er også helt speciel ved at den er skrevet i hånden og illustreret med Laferrières egne tegninger. Det er således en stor fornøjelse at se de mange spændende sider udformet på hver deres måde med illustrationer i naivistisk stil.

Bogen er opdelt i følgende afsnit: 
1. La cuisine de Da  
2. Dans l'oeil du peintre primitif  
3.Ècrire à Miami

Første afsnit er om hans liv i bedstemorens hus som dreng. Hans oplevelser med kammerater og den lille bys beboere. Andet afsnit, der på mange måder er det bedste fortæller om de naivistiske malere i Haïti, som han oftest har mødt og hvis værker hans skitserer. Tredje del er hans flugt fra Canada for at kunne skrive i fred og ro og dyrke omgang med sine familie.

Det er alt i alt en meget flot og interessant biografi, som Dany Laferrière fået givet os. Enestående bog man ofte vil tage frem igen og igen, for den har så mange detaljer og synsvinkler. Sammen med hans bøger er den næsten uundværlig.

Le 1/Éditions de l'Aube 2019

Thursday, December 12, 2019


Abel Quentin: Soeur


En ganske spændende debutroman fra Abel Quentin, der ikke er bange for at gå løs på et aktuelt emne: hvorfor bliver unge piger pludselig grebet af religion og tilslutter sig jihadisterne og den hårde fløj af muslimerne.

Jenny Marchand er den unge pige på 15 år, der bor i en lille provinsby, hun er enebarn, meget indadvendt og uden rigtige venner. Hun drømmer om Harry Potter og søger væk fra sine forældre, der ellers vil gøre alt for hende - måske for meget.

Jenny forsøger at blive som de andre og erobre en af de bedste fyre ved en klassefest, men det går helt galt. Hun er nu virkelig åben for, at man kan indoktrinere og manipulere med hende og hendes problematiske teenage-periode, og det sker da også, da hun møder Dunia, der er en brændende tilhænger af Daech og den islamiske stat. Hendes kæreste kæmper for den, og hun vil tage ned til ham.

Men inden da, har hun formået at omvende Jenny, der nu hedder Chenia. Jenny/Chenia skal nu med i et terrorangreb.

Parallelt med Jennys historie kører der et spor med den franske præsident Saint-Maxens, der er gammel og ikke vil stille op til næste valg. Han har måttet vige for en yngre politiker, som han selv har ført ind i politik.

De to hovedpersoner mødes, men jeg skal ikke afsløre hvordan.

Det er en velskrevet roman med dybe analyser af hovedpersonerne og med spørgsmål til, hvordan vi kan undgå at ungdommen forføres. Der er ikke noget endeligt svar, men kampen er også hård.

Det er en meget moderne roman, der tager udgangspunkt i faktiske forhold, så derfor er den vigtig i dagens debat.



Éditeur : L'OBSERVATOIRE (21/08/2019)

Saturday, November 16, 2019


Nicolas Mathieu: Rose Royal


En lille, men god bog fra Nicolas Mathieu, der fik Prix Goncourt i 2018 for den prægtige roman "Leurs enfants après eux". Det er nærmest kun en lang novelle på 77 sider, så den er hurtigt læst, men er bestemt værd at beskæftige sig med.

Bogen handler om Rose, der er 50 år. Hun har haft mange mænd i sit liv, har fået to børn, der nu passer sig selv. Hun har et monotont arbejde, men tror måske stadigvæk at hun kan møde kærligheden.

Hver aften efter jobbet går hun på en bar "Royal", hvor hun ofte mødes med en veninde, der tilbyder at klippe kunderne i baren. De to drikker sig ofte fulde, men nyder hinandens selskab, hvor de taler om deres liv.

Rose har trods mange nederlag stadigvæk en tro på sig selv, og hendes selvtillid styrkes også, da hun køber sig en lille revolver, som hun altid har på sig. Hun er skildret som en af disse ganske almindelige kvinder, der har været udsat for vold af sine mænd, men det vil hun ikke længere tolerere.

En aften kommer Luc ind med sin hund, der er blevet kørt ned og er døende. Rose afhjælper det med et skud med sin revolver. Hun har medlidenhed med Luc og kontakter ham nogle dage senere. Skal det blive hendes nye kærlighed? Slutningen vil jeg ikke afsløre.

En lille bog om almindelige mennesker, deres ikke særligt spændende liv, men med almindelig interesser med at se tv-serier, læse ugeblade, drikke lidt for at fordrive ensomheden. Mathieu har en evne til at skildre Rose og lignende personer i deres dagligdag med en form for medfølelse og empati. Mathieu viser også, at alle mennesker har en drøm om lykke og kærlighed, der måske ikke altid går i opfyldelse, men som viser deres styrke trods alt.




Les Éditions In8, september 2019





Friday, November 08, 2019


Regitze Schroder: Un hasard calculé

Ja, hvem skulle nu tro, at der er en dansk forfatter bag denne titel, men danske Regitze Schrøder står bag denne udgivelse på fransk af hendes roman fra 2017 "Ved et planlagt tilfælde". Romanen er hendes anden udgivelse.

Bogen starter i Danmark hvor vi præsentes for Anna, både af hendes selv som fortæller og via venners udtalelser, Anna virker som en lidt kedelig, rig dame fra Vedbæk. Hendes mand Jonas har stor succes i forretningslivet, men Anna interesserer sig ikke meget for det. Hun er midt i halvtredserne og er gået lidt i stå. Vi får en smule at vide om hendes fortid, der kun langsomt dukker op gennem bogen som et sidetema.

Anna og Jonas tager på en flodsejltur i egen båd til Paris, hvor de får plads i lystbådehavnen ved Bastillepladsen. Jonas bliver kaldt hjem, så nu kan Anna forsøge, om hun kan blive forfatter og få skrevet noget. Tilfældigt møder hun den dansk-franske forfatter Sophie, der har udgivet adskillige bøger med succes.

Sophie kan godt gennemskue den usikre Anne og tilbyder hende en pagt: hvis Anne gør alt hvad hun siger, vil Sophie lære hende at skrive. Pagten bliver anledning til at få øjnene op for mange ting, filosofien er, at man skal selv have oplevet for at kunne skrive, og det giver Anne mulighed for at få brudt nogle af de bånd som overklassehustru, en rolle hun har spillet og påtaget sig. Det er gennem erotik, sex, kunst og litteratur at slørene falder.

Historien udvikler sig til de to kvinders kamp mod hinanden, og det er i virkeligheden nok en kvinde set i to lys, som bogens forsidebillede antyder.

Bogen har lidt svært ved både at være en erotisk fortælling og en spændingsroman, og kan virke lidt klichéagtig og langtrukken. Det er en bog der handler om en kvindefrigørelse, ikke så meget i forhold til manden, men som en søgen efter en identitet. Der er også interessante forsøg på at beskrive skriveprocessen.

Paris indtager en stor plads i romanen, og her kan man nyde de præcise og mangfoldelige beskrivelser af miljøer og steder. Skildringen af en tur i metroen får én til at føle, at man er der.

Bogen passer fint ind i mange bogudgivelser i Frankrig for tiden, hvor de kvindelige forfattere får stadig større råderum.

Oversættelsen til fransk er vellykket.

Udgivet på forlaget L'Harmattan, oktober 2019





Monday, October 21, 2019


Dominique Barbéris: Un dimanche à Ville-d'Avray


En historie om to søstre, der i barndommen fik de kedelige søndage til at gå med at drømme sig tilbage i romanverdenen hos Jane Eyre og andre romantiske skildringer. Søstrene holdes sig meget for sig selv, drømmer og spiller teaterstykker som de selv opfinder.

Fortælleren er som voksen flyttet til Paris, mens søsteren, Claire Marie, bor i forstaden Ville d'Avray. Hun er gift med Christian, der er læge, og de har en datter. Fortælleren er gift med Luc, der ikke er særlig vild med Marie Claire, der altid gemmer sig i en form for slør og har svært ved at interessere sig oprigtigt for andre. Hun er fjern.

En søndag eftermiddag tager fortælleren ud til Claire Marie, der er alene hjemme.

En almindelig kedelig søndag i et dødt pænt villakvarter, men pludselig begynder Claire Marie at åbne sig og fortæller om et mærkeligt forhold, hun har haft til en fremmed mand.
Meget antydes kun, men vi kan følge Marie Claire i hendes spørgsmål både til sig selv og til søsteren: Har du ikke tænkt på at gøre noget andet? Dette andet er et brud på de faste mønstre, de har i deres liv, glemme moder- og husmoderrollen og følge drømmen.

Der er ikke meget handling i romanen, men vi får skildret et miljø med lighed med hvad man kan finde hos Simenon og Modiano. Det er et par fine kvindeportrætter, der viser, at pigernes drømme måske ikke bare kan glemmes.

Kort, men interessant roman fyldt med mystik, stemninger og beskrivelser af natur og villaveje.



Arléa, september 2019

Friday, October 18, 2019


Jean-Paul Dubois: Tous les hommes n'habitent pas le monde de la même façon


En usædvanlig bog på mange måder, både hvad angår historien, men også med, at der omtales danske steder, undertiden citeres på dansk og endelig er hovedpersonen Paul søn af Johanes Hansen født i Skagen.

Det danske er dog ikke altid korrekt og navnet Johanes kan vel heller ikke være dansk, men det er da lige meget, for bogen har allerede en god succes og er blandt de sidste ni i udvælgelsen til at blive årets Prix Goncourt.

I starten præsenterer hovedpersonen og fortælleren Paul sig: han sidder i fængsel i Montréal, idømt en straf på 2 år. Vi får dog først at vide hvorfor i bogens sidste kapitler, så det holder jeg hemmeligt.

Hans far Johanes stammer fra en fiskerfamilie i Skagen, men han valgte at blive præst. Han får senere et embede i Toulouse, hvor han møder Pauls mor. De gifter sig og får Paul. Moderen er en rigtig 1968-type, hun har en lille art cinema, hvor hun introducerer de nye smalle film og holder diskussions-aftner med en flok meget venstreorienterede. Far og moderen vokser fra hinanden, og faderen forlader dem og flytter til Canada. Da Paul bliver lidt ældre, flytter han også til Canada og opsøger faderen, der er præst i en mineby med asbest-miner. 

Vi får en udførlig beretning om faderens liv og skæbne, ofte fortalt med både humor og medfølelse. Moderen hører vi ikke meget om, men hun udlever sin trang til oprør mod det forstenede samfund.

Paul er selvfølgelig præget af sin opvækst, men han vil være en mand, man kan stole på, men som man også må respektere for hvad han kan. Han bliver varmemester og altmuligmand i Montréal i et kompleks med 67 ret velhavende folk, ofte ældre og enker. 
Alt synes således at udvikle sig godt og i løbet af 20 år i komplekset får han kontakt til alle og bliver mere end en tekniker, hans sørger også for beboernes sjæl. Hans får også en kone og en hund.

Det går godt til det kommer en ny bestyrer!

Mens vi langsomt får hans historie skildret, er der indskud med hans liv i den 6m2 store/lille celle, som han deler med en stor fyr, der er Hell Angels og fylder som 1½. Det er virkelig nogle specielle forhold, og det er skrevet med både megen humor og alvor, for undertiden dukker der emner op, som kan få de kolde masker til at smelte.

Der er meget mere at fortælle om indholdet, da det trods alt er en bog på 250 tætskrevne sider, men lad mig nøjes med at sige, at vi kommer tæt på personerne og forstår, hvordan ro og harmoni kan ødelægges af få ting og få mennesker. Så længe folk respekterer hinanden og bekymrer sig for hinanden, som det sker i starten i komplekset, der kan ses som et billedet på samfundet, så er der idyl, men når regnedrengen overtager styringen går det galt.

En vidunderlig bog, der har mange svinkeærinder bl.a. til Skagen, skrevet på en umiddelbar fortællende måde med mange spring, med et væld af detaljer, sindsstemninger fra hele skalaen og en fortæller hvis livsholdning og etik man må beundre.

Godt bud på årets Goncourt.



Editions de l'Olivier, august 2019

Thursday, October 17, 2019


Jean-Christophe Rufin: Les trois femmes du consul


Som kom fortsættelsen på Jean-Christophe Rufins krimihistorier med konsul Aurel. Den første hed Le suspendu du Conakry 

Hovedpersonen er konsulen Aurel Timescu, der er født i Rumænien. Hvordan han er blevet fransk konsul i Afrika, er en historie for sig selv, men hans situation er denne, at han er stort set blevet frataget sine forpligtelser, og det passer ham fint. Han hader at bo der på grund af varmen, men klæder sig alligevel i store frakker etc. En meget særegen person, der ikke er særlig vellidt, og som er en enspænder, der holder sig for sig selv.

I denne bog er han flyttet til Mozambique og hovedstaden Maputo, så vi får nogle fine indtryk fra dette land også.

Historien tager udgangspunkt i et mord på en ikke særligt elsket fransk hotelvært. En morgen bliver han fundet i sin swimmingpool, og der er tegn på vold. Han har en fransk kone, som han ikke har levet sammen med i mange år. Hun er lige kommet til Maputo og bor på hotellet, så det er nærliggende at tro, at det er hende, der er den skyldige, for der er ikke andre gæster på hotellet og vagtmanden har ikke set andre.

Det bliver Aurels opgave at tage ud til hende i fængslet, og her starter forviklingerne så. Aurel kan ikke lide sit arbejde og vil helst ikke lave noget, men er der krimisager, så vågner han op.

Denne historie med de tre koner er ganske spændende, og den er skrevet i en let og flydende stil, men har ikke helt de dybder som tidligere bøger. Der er dog noget kritik af de politiske forhold og de tidligere kolonimagters forsøg på at slå mønt på de afrikanske stater.

Bedre end første bind, men ikke uundværlig.

Dany Laferrière: Vers d'autres rives Herlig ny bog fra Dany Laferrière på Forlaget Le Un, der jo ellers er kendt for deres ugesk...