Armel Job: En son absence
Endnu en roman af Armel Job der i den grad henrykker mig. Vi er igen i en lille by i Ardennerne, men en dag sker der noget,
Romanen begynder torsdag den 17. marts 2005 og slutter søndag den 20. marts samme år.
En kort periode med så mange begivenheder, der udspiller sig i hjertet af de belgiske Ardenner.
Den forsvundne som bogens titel antyder er Bénédicte, 15 år. Den her morgen i marts 2005 tager hun ikke bussen, der hver dag kører hende i skole. Om aftenen er hun ikke hjemme, da hendes mor kommer hjem. Hvor kan hun dog være blevet af?
Først bekymring, så angst – moderen alarmerer sin eksmand, som tager hen til politistationen næste morgen. Politiet har ikke travlt, hun er bare stukket af et par dage. Et par dage, fire for at være præcis, før man finder ud af, hvad der er sket. Bortløb, bortførelse – i mellemtiden går sladder, mistanker, bebrejdelser og (pseudo-)afsløringer på højtryk i denne lille landsby i de belgiske Ardenner, tæt på grænserne til Frankrig og Luxembourg.
Et begrænset men farverigt persongalleri: Der er Liesbeth og Julien. Hun, der er af flamsk afstamning, vasker op på en restaurant. Han er buschauffør. Der er Walter, skovhugger, og hans kone, Julie. Julie, den jaloux. Julie, den mistænksomme. Walter, der elsker at flirte. Deres datter Laura, der er flyttet over grænsen til Mézière for at undslippe atmosfæren i Montange og så er der fru Maca, hustruen til en tidligere gendarme, som hun har anbragt på et plejehjem for at få fred.. Armel Job får dem sat i scene, belyst og karakteriseret på bedste vis.
Vi får virkelig en subtil og velskrevet psykologisk thriller. Den analyserer indgående kompleksiteten i forholdet mellem mænd og kvinder samt mellem forældre og børn, ligesom den udforsker den menneskelige sjæl, hvis skjulte laster undertiden pludseligt dukker op under det sociale fernis.
Robert Laffont / Roman





.webp)
