Tuesday, July 14, 2020


Leïla Slimani: Le pays des autres

Første bind af Slimanis trilogi om Marokko i tiden efter 2. Verdenskrig, og i sandhed en trilogi der lægger stort ud.

Det er perioden 1946-1956 som dækkes i første bind, og det skulle være inspireret af Leïla Slimanis bedsteforældres liv. 

Mathilde er en ung lidt oprørsk pige fra det bedre borgerskab i Alsace. Hun bliver forelsket og gift med Amine, der har kæmpet på franskmændenes side i 2. Verdenskrig. For Mathilde opfattes det som starten på et eventyr à la Karen Blixen, men da de installerer sig langt ude på landet ved byen Meknès, går det efterhånden op for hende, at de kulturelle, religiøse og opdragelsesmæssige forskelle er meget store.

Mathilde forsøger at bevare sin frigørelse og selvstændighed, men det er svært med en mand, der ikke er særlig udadvendt men indelukket og uden at kunne vise sine følelser.

Deres første barn Aïcha er meget begavet og bliver sendt på en skole i byen, men hendes lod at være en blanding af en fransk kvinde og marokkansk mand giver anledning til at klassekammeraterne ser ned på hende og driller hende.

Leïla Slimane giver en fantastisk god skildring af hovedpersonerne og deres nærmeste. Vi følger dem i deres kamp for at skaffe sig en tilværelse på trods af store afsavn og fattigdom. Mathilde og Amine har begge deres stolthed og de accepterer efterhånden at de skal leve og kæmpe sammen. Samtidig får vi også en skildring af Marokko under fransk protektorat og den voksende uro og krav om selvstændighed.

Der er mange episoder og små fortællinger undervejs, så vi får således en familiesaga i alle dens faser. Meget spændende at læse videre om deres skæbne i næste bind.

En særdeles bemærkelsesværdig bog!


Éditeur : GALLIMARD (05/03/2020)


Sunday, July 12, 2020


Emmanuel Bove: Mes amis


Emmanuel Boves debutroman fra 1924 er endelig faldet i mine hænder, og jeg må sige, at det er en debut med stor gennemslagskraft.

Hovedpersonen Victor Bâton er en mand der er blevet invalideret i sin ene hånd i 1. Verdenskrig. Han lever nu af en beskeden pension i et forstadskvarteret Montrouge. Han er alene og ensom, driver rundt i Paris i en søgen efter et venskab eller et kærlighedsforhold. Men det er svært for ham at finde det, da folk ofte kun tænker på sig selv eller har svært ved at spørge ind til hans historie.

I en række nærmest novelleagtige små historier følger vi hans utrættelige søgen, der trods nederlag ikke får ham ned med nakken.

Henri Billard er den første som vi hører om. Han er sympatisk og gavmild, men vil også låne penge og har en kæreste som Victor bliver varm på. Der er sømanden Neveu der vil begå selvmord, men Victors ensomhed får ham dog ikke med på den ide. Der er rigmanden Lacaze der gerne vil hjælpe fattige, men det går også i vasken.

Der er også flere forsøg på forhold til kvinder: krokonen Lucie som inviterer ham op til sig en enkelt gang, Blanche er sangerinde men det kikser også. Der er desuden alle de kvinder som han ser og forelsker sig i, uden at de interesserer sig for ham.

Det er en historie der fortæller om konkrete oplevelser, men lige så meget om Victors drømme og forestillinger om, hvordan det måske kunne være blevet. Han skuffes, men er i bund og grund en ærlig og solid type, lykken er blot ikke kommet hans vej.

Skrevet i korte sætninger, ofte med præcise beskrivelser af steder og personer. En særlig form for selvafsløring hos fortælleren spiller på om han vil give op eller fortsætte. På den måde føres vi gennem en skæbne i ensomhed i det moderne samfund, en skæbne som man også ville kunne træffe i dag.

Flot debutroman!


Flammarion

Tuesday, July 07, 2020


Gilles Legardinier: Une fois dans ma vie

Gilles Legardinier er en meget læst og meget populær forfatter i Frankrig, så det er da på sin plads at få læst en af hans bøger.

Handlingen i bogen udspilles i et gammelt teater, der har nogle økonomiske problemer. 

Hovedpersonen er Eugénie der sammen med sin mand Victor bor i teatret, hvor hun er opsynshavende og han er teknisk medarbejder. De har en række gode venner som arbejder i teatret eller er frivillige.

Det er de tre kvinder Eugénie der er omkring 60 år og som er begyndt at spørge sig selv om sit livs indhold, nu hvor børnene er væk. Hendes nærmeste veninder er Céline, ca 40 år, fraskilt og elskerinde til en gift mand, og Juliette, en ung flagrende pige i 20erne, der synes at have mødt sit livs første store kærlighed.

Der er mange små historier i teatermiljøet med mange forskellige typer, men fælles for mange af dem er at finde meningen med livet, at finde at sammenhæng og et fællesskab.

Bogen er skrevet meget levende med gode portrætter og skildringer af teaterlivet, undertiden med humor og sjove indfald, men bogen bliver lidt for lang og lidt for gentagende. Nogle personer optræder for sporadisk og flere skæbner efterlades uden at vi får dem arbejdet færdige.

En god historie, men den trænger til at blive gennemarbejdet en gang mere og kortet ned.



Éditeur : J'AI LU (06/11/2019)







Sunday, July 05, 2020


Salomé Berlemont-Gilles: Le premier qui tombera


Dette er en fantastisk første roman af Salomé Berlemont-Gilles!

Bogen starter sidst i 1950'erne i Conakry i Guyana med en lille familie, hvor faderen er kendt som "Kirurgen". De bor tæt ved havet og er en del af overklassen. Men Guyanas selvstændighed og indførelsen af et diktatorisk styre under Sékou Touré tvinger befolkningsgruppen af Peul/Fulani-folket til at flygte. De har forsøgt at modstå Sékou Touré uden held.

Hovedpersonen Hadami er på det tidspunkt 11 år og han er den ældste i søskendeflokken. Allerede som barn har han en følelse af sit ansvar for familien og samtidig er hans moderens foretrukne blandt de efterhånden 5 søskende.

Ankomsten til Frankrig ændrer totalt deres liv, og vi følger specielt Hadamis nedbrydelse som menneske og ansvarlig for familien. Det er en lang og pinefuld historie, hvor Hamadi langsomt ender som dranker, og hvor han som 50 årig af sine søskende tvangindlægges.

Der er mange mindre pæne sider af det franske samfunds modtagelse af indvandrere, som skildres i bogen i en grundig og veldokumenteret beskrivelse af livet i forstæderne. Her er hverdagen vold, stoffer, prostitution og kriminalitet. Folk uden midler, der ikke kan stå imod.

Hadami får en slags boderskab med fire andre unge, men det er en sej periode for at blive optaget. Det kræver, at han består flere grusomme prøver, men trods alt holder broderskabet sammen. Det samme gør dele af familien også, selv om de alle har deres trængsler og nederlag. Skal det lykkes for dem at få ham på benene igen med tvangsindlæggelsen? 

Det skal jeg ikke afsløre her, men læs bogen for det er et fantastisk dokument over en lille families flugt og forsøg på optagelse i det franske samfund. Man kan samtidig fundere over, hvor de ville være blevet modtaget i Danmark.

I denne stærke første roman fortæller Salomé Berlemont-Gilles om de første halvtreds år i en følsom lille drengs liv, der hurtigt forstår at frihed, lighed, broderskab er løgne der er indskrevet på forsiden af ​​bygningerne i den franske republik. 


Éditeur : GRASSET (29/01/2020)


Wednesday, July 01, 2020


Olivier Adam: Les roches rouges


Olivier Adam har her skrevet en roman, der er rettet mod de unge, en slags ungdomsroman, men den er fuldt på højde med hans romaner for voksne.

Antoine er en ung mand på 18 år, der er droppet ud af gymnasiet, bor hjemme hos forældrene i et forstadskvarter, drikker og tager stoffer og synes at blive mere og mere afsporet. På arbejdsformidlingen møder han en ung mor Leïla, 23 år, der er blevet mor som 18-årig. 

De fatter sympati for hinanden og Leïla har virkelig brug for én at snakke med, for hendes mand Max, der er 13 år ældre end hende har udviklet sig til en rigtig tyran, der ikke tillader Leïla noget, slår hende og behandler hende som en ting. Barnet tager han sig heller ikke meget af. Max er også med i nogle lyssky affærer.

Leïla og Antoine går i seng med hinanden og der udvikler sig et varmt forhold, der er ved at få Antoine op af dyndet. Men nu opdager Max hvad der er sket og dramaet sætter i gang. Det bliver meget dramatisk at følge, men udgangen skal ikke afsløres her.

Det er en meget intens skildring af de unge og deres problemer, arbejdsløshed, vold i ægteskabet, narkoproblemer og et miljø der virker betændt. Olivier Adam er en mester i at fortælle om det på en særdeles realistisk måde. Han er god til at beskrive de unges følelser og stemninger. En del af bogen er således i form af Leïlas dagbog, der flettes med beretningen om deres liv.

Meget fornem ungdomsbog der kun kan anbefales.



Éditeur : R-JEUNES ADULTES (28/05/2020)




Jean-Christophe Rufin: Le Flambeur de la Caspienne


Jean-Christophe Rufin fortsætter sin serie med beretningen om den ikke så velsete konsul Aurel Timescu, der selv om han er født i Rumænien er blevet en del af det franske ambassadesystem.

I de to forrige værker var han to steder i Afrika, men nu er han sendt til Baku, hovedstaden i Asarbajan. Det er en stort skifte, men Rufin formår igen at fortælle en god historie og giver os samtidig en god baggrund for forståelsen af landets sociale forhold, kultur, geografi og historie. Alt er meget grundigt dokumenteret.

Aurel føler det umiddelbart ikke som en straf at være sedt til Baku, for den minder ham om Paris med sine kafeer og sine gamle kvarterer. Men alt får en brat ende, da han er kaldt til møde med ambassadøren. Denne er på forhånd meget sur over hans udnævnelse her og vil sørge for at han snarest vil blive sendt bort. Aurel får dog lidt støtte af den kvindelige konsul.

Stemningen på ambassaden er meget dyster ved Aurels ankomst. Chefen er noget tyrannisk og er præget af, at hans kone er afgået ved døden ved en ulykke. 

Her har vi så starten på Aurels virke. Ambassadørens kones død er lidt for mærkelig, for var det virkelig en ulykke?? Det skal jeg ikke afsløre her, men vi får en hæsblæsende tur gennem forfulgte kritiske journalister, en russisk mafia og de lette penge der er opstået ved den nye olieudvinding.

Aurel der er præget af sit behov for hvidvin, mærkelige beklædning og et musikalsk geni, der kan sætte ham i en for for trance og give ham nye impulser i eftersøgningen, ligner sig selv fra de forrige værker, men lidt ekstra bygges der på gennem hans kontakt til forskellige kvinder. En enkelt af dem er endda meget nærgående, så hvordan reagerer han på det?

Skrevet med et skarpt blik på Asarbajan, men også med en stor humor og en evne til at fortælle en god historie.



Flammarion, juni 2020



Saturday, June 06, 2020


Tatiana de Rosnay: L'envers du décor et autres nouvelles



12 noveller samlet fra forskellige magasiner og blade, men med et fælles mål: at vise bagsiden af medaljen. Forsøge at skille sandt fra falsk og det ydre fra det indre.

Tatiana de Rosnay har visse gennemgående temaer og beskrivelser som hun kan bruge i forskellige sammenhænge og noveller f.eks. beskrivelsen af værelser med bøger, glæden ved at læse og læsning som flugt fra virkeligheden, men også som opbygning af en personlighed.

Novellen der har givet titlen til samlingen handler om en berømt skuespillerinde, der i sin berømthed har mistet lidt af sin fortid, der ikke er så fin som hun selv fortæller. En dag får hun en bog foræret som pludselig afslører hvem hun egentlig er. Et glimt fra fortiden som kan ryste hende i nutiden.

"Le Parfait" er historien om en svigermor der fuldstændig har taget magten over familien, svigerdatteren får dog sin hævn til sidst. Meget morsom historie.

Lidt i samme stil er novellen "Trouble-fête" hvor husmoderen tror at hun gør alt det rigtige for sin mand og sine børn, men hun har ikke helt selv styr på at hun er mere en tyran end en kærlig husmoder.

"Tête en long" er igen historien om den lille belæste pige, der dog har svært ved at forstå, hvad venner til familien kalder hende. De kalder hender nemlig Modigliani. Novellen afslører sammenhængen for hende.

Dette var kun tre af de tolv noveller i bogen, men de øvrige er bestemt også meget velskrevne og dejlige at læse. Tatiana de Rosnay behersker genren til fulde og ofte får slutningen en drejning som man ikke lige forventer.

Kan bestemt anbefales.


Pocket, marts 2020

Friday, June 05, 2020

Maylis Besserie: Le Tiers Temps


Maylis Besserie: Le Tiers Temps


En speciel debutroman, der tør tage fat på en slags selvbiografi af Samuel Beckett, irlænderen der forlod sit hjemlang og slog sig ned i Frankrig, hvor han fik stor succes med sine absurde teaterstykker f.eks. "Vi venter på Godot".

Le Tiers Temps er navnet på det plejehjem beliggende i det 14. arrondissement i Paris, hvor Beckett tilbragte sin sidste tid. Handingen udspilles fra Becketts ankomst i juli 1989 efter sin kone Suzannes død til han selv dør i december samme år.

Bogen består af Becketts (opdigtede) dagbog afbrudt af notater fra personalet og læger på stedet. Han skildrer i detaljer sit ophold på hjemmet, hvor man får en fornemmelse af et særdeles godt miljø og behandling, men samtidig får vi en række flashbacks til Becketts liv. Det er fra barndommen i Irland, fra samværet med kollegaen og forbilledet James Joyce, fra hans forhold til forældrene, hvor specielt hans mor skildres som ret gruelig. Der er selvfølgelig også erindringer om hans succes som forfatter, forholdet til hans udgiver og til forskellige kvinder.

Det er en mand der ved, at det snart er slut, og hans ser frem til det, da han forstår, at hans krop ikke kan mere, men hans ånd fejler intet. Han sætter sig hver aften ved sit bord og skriver, tænker på hvordan han kan udtrykke sig på engelsk og fransk og søger ind i sprogenes verden.

Det er en ganske vellykket roman, der åbner for et forfatterskab på en ny måde, for Beckett ender næsten som de rodløse og vildfarne personer, som vi møder i hans stykker. Han elsker at lade sig falde og i sin fantasi bliver han til Buster Keaton. Denne skuespiller, der ikke udtrykker følelser med sit stenansigt, men blot lader sig føre med i en verden af farlige men ikke sammenhængende situationer. Livet er ikke noget man kan beregne på forhånd, det kommer ofte til at blive noget helt andet.

Vældig godt skrevet, og det er en bog man ikke lægger fra sig. Meget lovende debut


Gallimard, februar 2020

Leïla Slimani: Le pays des autres Første bind af Slimanis trilogi om Marokko i tiden efter 2. Verdenskrig, og i sandhed en trilogi der...