Tosca Noury: Dissidentes, tome 1

 Tosca Noury: Dissidentes, tome 1

En rigtig dystopi om en verden der ikke ligger så langt fremme i forhold til vores nutid, som også indgår i historiens temaer. Foreløbig er 1. bind af to udkommet, så det er det bind der omtales her.

Edgar er vokset op hos sin bedstefar, helt selvforsynende i en afsidesliggende hytte. Men frem for alt har han levet i en løgn, da han ikke har den mindste anelse om, hvordan situationen er i landet. Da han er atten år, får hans tvivl ham til at stikke af. Han bliver straks anholdt af militsen, fordi han ikke har en identifikationschip, og bliver derefter solgt til pigen Jo, der forsøger at flygte mod grænsen til Den Skandinaviske Union ...

Vi befinder os i en dystopisk verden, hvor en virus har medført, at kvinderne næsten er forsvundet. Som følge heraf er kvinderne gradvist blevet frataget deres rettigheder. I dette univers krydser flere personers veje hinanden. Edgar, der intet kender til verden udenfor. Jo, der er på flugt. Og så Côme og Virgile, en tidligere soldat og en leder af modstandsbevægelsen. Og så er der Clay, der blev tvunget til at gifte sig som 15-årig.

Der er mange voldsomme scener og de 5 unge må kæmpe mod det nye regime, mod fordomme mod kvinder og et brutalt samfund, der bruger tortur og henrettelser.

Kapitlerne er velstrukturerede og afbrudt af sider fra Almas dagbog – en lille pige, der er blevet voksen, og som er vokset op med virussen. Desuden pryder lovtekster, uddrag fra aviser eller videnskabelige artikler, der er mere virkelighedstro end virkeligheden selv.

Karaktererne er fremragende skildret: den følsomme og naive kok Edgar og den hårde, handlekraftige mekaniker Jo. Virgile og Côme, to bøsser, hvis ulovlige forhold alligevel virker oprigtigt. Endelig er der  Clay, der blev gift som femtenårig og tvunget til at følge loven for at føde børn. 

En voldsom historie der griber læseren, så jeg ser frem til bind to, der kommer til efteråret.

01/10/2025
Didier Jeunesse / Romans Young Adult 

Louise Mey: Les Ogres

 Louise Mey: Les Ogres

Louise Mey er en fransk feministisk forfatter, der skriver krimier, detektivromaner og børne- og ungdomslitteratur.

I sine krimier skildrer hun vold mod kvinder, voldtægt, chikane og seksuelle overgreb.

Alex Dueso, efterforsker ved Afdelingen for Seksualforbrydelser i det nordlige Paris, har mistet overblikket over de utallige sager om vold i parforhold, voldtægter og chikane af enhver art, som hun har måttet håndtere gennem årene. Selvom hun langt fra har vænnet sig til det, føler hun alligevel behov for en pause. Hendes kæreste Marco foreslår derfor, at de sammen med Alex' datter Ana tager et par dage til Puy-de-Dôme for at lade batterierne op.

Men kan godt forstå, at det er nødvendigt at lægge politiarbejdet lidt på hylderne, når man ser på de sager som vi indtil nu har fået præsenteret: en 14-årig skolepige, der har et forhold til en skolevagt, som hun er blevet gravid med, voldtægt inden for ægteskabet, gruppevoldtægt, mord og voldtægt begået af en kæreste, der ikke kan acceptere bruddet, en hjemløs kvinde, der blev voldtaget på et herberg og senere slået og voldtaget igen, mens hendes hund – hendes eneste ledsager – blev dræbt, en ung laotisk kvinde, der holdes som slave og voldtages i en borgerlig familie. 

Der er nok at læse om, og man forstår Alex' tiltagende vrede over mændenes behandling af kvinderne, ikke kun i forbindelse med politiarbejdet, men også i mange andre sammenhænge. Kvinderne er og bliver de undertrykte og mændenes våben er ofte vold.

Men ferien udvikler sig til noget helt andet: Hun finder en dagbog, skrevet af en vis Elodie for 25 år siden, som viser sig at være det første led i en langt mere omfattende efterforskning...

Særdeles velskrevet og spændende, men også med en dyb analyse af Alex' reaktion på det hun oplever og en minutiøs beskrivelse af politiets arbejde og det sammenhold, som Alex har til sine kolleger, der ofte har svært ved ikke "at tage arbejdet med hjem".

En omfangsrig roman, der ligger et sted mellem krimi og sociologisk analyse. Der er en voldsom og koncentreret blanding af følelser, der spænder fra empati til oprør, fra vrede til opgivelse!

Kan bestemt anbefales.

12/06/2026
Points  

Catherine Diament /Clémence Thioly: La Crue

  Catherine Diament /Clémence Thioly: La Crue

En velvoksen roman fra to kvindelige forfattere, der tager fat på en af de største katastrofer i Paris' historie.

I januar 1910 blev Paris ramt med fuld styrke af en naturkatastrofe, der blev døbt »Århundredets oversvømmelse«. I mere end tre uger stod halvdelen af hovedstaden under vand. Det er begivenhederne omkring denne pludselige oversvømmelse, som man ikke havde forudset, der skildres fra flere forskellige vinkler. De ansvarlige politikere og embedsmænd der nægtede at erkende at et problem kunne opstå, men samtidig de mange mennesker der mistede alt. Huse, der faldt sammen, på grund af for dårligt fundament. De rige der havde deres på det tørre og deres nedværdigende behandling af de fattige, og en flok ærgerrige kvinder der forlangte ligestilling.

I et Paris, der er ødelagt af oversvømmelsen i 1910, flettes skæbnerne for fire kvinder sammen, som aldrig burde have mødt hinanden. De fire kvinders skæbner bliver vendt på hovedet og ført sammen. De kommer fra forskellige sociale baggrunde, deler alle det samme ønske om personlig selvrealisering og beslutter sig for at kæmpe for deres overlevelse og frihed i en mandedomineret verden, der undertrykker dem. 

Madeleine er en ung kvinde fra de bedre kredse, i den rigtige alder til at gifte sig, med en passion for meteorologi, som hun studerer i hemmelighed, og som er dybt bekymret over det, hun ser komme.

Jeanne, en tidligere prostitueret, der drømmer om at stå på scenen, bliver ansat på Comédie Française, hvor hun bliver påklæder for Adèle, en berømt skuespillerinde, der er engelsk og af blandet herkomst og leder efter sin far i Paris.

Og endelig Suzanne, der er gift med en voldelig, fordrukken mand og laver hudcremer i håb om at kunne genvinde sin frihed.

Der er med andre ord stof til mange intriger og forviklinger blandet med kærlighedshistorier og skildringer af dybt tragiske sociale skæbner.

På de første sider er fortællingen spændende, medrivende, realistisk og velunderbygget. Vi er vidne til vandets stigning sammen med en meget bekymret Madeleine, der forsøger at advare både sin far, der er minister, universitetsledelsen via professor Antoine og aviserne. Spændende at høre hende tale om målinger og observationer. Billedet af byen er meget levende, og man kan tydeligt forestille sig de nævnte gader og kvarterer, den voksende frygt, de steder, der blev ufremkommelige, de tragiske konsekvenser på kort og lang sigt, og derefter redningsindsatsen, der bliver iværksat i lyset af tragedien, gensidig hjælp osv. 

En voldsom bog, der spiller på mange tangenter og har måske lidt for mange indviklede historier. Det er en flydende, billedrig og næsten filmisk roman. Den er skrevet i fællesskab af to manuskriptforfattere, og det mærkes med det samme. Man kan uden besvær forestille sig en tv-serie eller en film baseret på bogen, så levende er scenerne.

Alt i alt trods de mange forviklinger en spændende roman med en historisk katastrofe som baggrund.

02/04/2026
L'Observatoire  

Marion Brunet: Nos armes

 Marion Brunet: Nos armes

Som bogens omslag fortæller, så er det virkelig en en hjerteskærende roman, der tager udgangspunkt i det stærkt venstreorienterede miljø i Paris i 1990'erne.

Det hele begynder med et dyk ned i 1990'ernes yderliggående venstrefløj. Set fra bogens nutid er det for 25 år siden.

Mano, Axelle, Paola, Charly, Nacer og Jicé er oprørske aktivister, der kommer fra forskellige baggrunde, men som er forenet om en indlysende kendsgerning: brugen af vold bliver uundgåelig som svar på statens vold. Det skete naturligt, gradvist: brugen af magt er uundgåelig i et uretfærdigt, korrupt samfund, der er rådnet helt ind til marven. Fjenden er først og fremmest politiet, derefter fascisterne.

Mano, der er den ene af bogens hovedpersoner, er lige blevet fyret fra den bar, hvor hun arbejder som bartender. Gruppen overfalder chefen og stjæler kassen. Nacer havde taget en pistol med, hvilket skræmte livet af alle, men i sidste ende hjalp det faktisk.

Gruppen får blod på tanden og planlægger at ramme kapitalen og samtidig få midler til at fortsætte kampen. Det er en ungdom i oprør, tørstende efter retfærdighed. Oprørske til marven og klar til kamp. De vil udligne ulighederne, konfrontere og vælte den siddende magt. Det er dog ikke alle i gruppen der vil være med til at bruge våben.

Deres plan bliver at lave et røveri mod Crédit Municipal. Men her går det galt, det ender endda i et blodbad. Axelle bliver pågrebet, men Mano formår at slippe væk.

De to kvinder Axelle og Mano er blevet lidenskabeligt forelskede under deres oplevelser i kampen mod politiet… Romanen bliver nu en lang fremragende fortælling. Vi bliver i skiftende kapitler over en periode på 25 år vidner til at følge med i Axelles lange fængselsstraf og Manos radikale valg.

Marion Brunet er meget stærk i den psykologiske skildring af personerne, der er fuld af nuancer og skiftende facetter. Det er et portræt af en flok utilpassede unge i 90'erne og en form for belysning af årsagerne.

Vigtige temaer er venskab og kærlighed, kampen mod det etablerede magtapparat, fængsel, selvransagelse, forholdet til familien og kvindens nye plads.

»Nos armes« er en roman, der rammer læseren lige i plet– en roman om kærlighed og had, vrede og savn, skyldfølelse og trofasthed.

For mig er det en absolut favorit, både på grund af historiens originalitet og kvaliteten af Marion Brunets skrivestil.

29/01/2025
Le Livre de Poche 

Armel Job: Le Testament du Diable

 Armel Job: Le Testament du Diable

Den nye roman fra ham, som Amélie Nothomb kalder »den bedste nulevende fransktalende forfatter i Belgien«. Stor ros fra hende, der efter min mening af den bedste. Har ikke tidligere læst nogen af hans romaner, men blev bestemt ikke skuffet ved læsningen af Le testament du diable, der er djævelsk godt skrevet..

Romanen tager fat på en borgerlig familie der tilsyneladende fungerer godt, men da François Lebel den 14. august 1990 i en alder af 65 år dør midt under træning i en romaskine, starter løjerne. Han var en respekteret direktør for den lokale avis, enkemand og far til fire børn, og han efterlader sig et billede af en retskaffen, til tider hård, men elsket mand samt en familiearv, der tilsyneladende er uden skavanker. Indtil Fanny, hans unge partner 35 år, dukker op, overbevist om, at Au Bon Bec, den restaurant, hun drev takket være ham, bør tilfalde hende.

Arv er ofte et tabubelagt og kompliceret emne, når der ikke findes noget skriftligt dokument. Det gør der ikke her, indtil man tilfældigvis falder over et godt gemt dokument. Så starter kampen mellem de fire søskende indbyrdes og den unge Fanny. Vi ser den egoistiske, der ikke vil dele; hende, der vil købe sig et sommerhus; den solidariske og empatiske; den ubeslutsomme, der ikke vil lægge sig fast…

 Denne roman fanger med sin stramme fortællestil de mange facetter af personerne, der er perfekt uddybet, samt de talrige vendinger, der hele tiden holder spændingen i live, for ikke at glemme de forskellige humoristiske indslag, der præger historien. "Le bourgogne l’avait mis dans des dispositions particulièrement bienveillantes" kan være et eksempel på karakteristikken af advokaten. Han har fuldstændig styr på fortællingens rytme og indfletter med finurlighed subtile vendinger og vildspor, der forvirrer læseren og får ham til at tvivle.

Dejlig oplevelse, skal bestemt have læst flere af hans bøger.

26/02/2026
Robert Laffont 

 

Sophie Demange: Les Bouchères

 Sophie Demange: Les Bouchères

Ret utraditionel bog der både er en skildring af et erhverv men også et portræt af tre usædvanlige kvinder, der trods en ødelagt barndom kæmper sig op undertiden med ret specielle midler.

Anne og Stacey mødes på slagteruddannelsen, og der opstår hurtigt et tæt venskab mellem dem, som styrkes af, at de er de eneste to kvinder på årgangen. Anne beslutter sig for at overtage sin fars slagterforretning efter hans død og ansætter Stacey. De får selskab af Michèle og danner en uadskillelig trio, der blandt andet er forbundet af deres fortid; alle har været udsat for vold fra mænd. Da en række fremtrædende personer begynder at forsvinde, kommer de i beboernes søgelys, og Nour, en journalist der er forelsket i Anne, tager sagen op...

Men pas på, det er ikke hvilken som helst slagterbutik! En slagterbutik med et nyt udtryk, uden skel, piftet op, hvor både kødets kvalitet og den menneskelige kontakt er i højsædet. Men selv i det 21. århundrede er tre kvindelige slagtere mistænkeligt, helt klart mistænkeligt. Og når mændene begynder at forsvinde i kvarteret, giver det hurtigt anledning til sladder…

Det er en engageret og skør debutroman, hvor kvinderne tager hævn for år med patriarkat, ydmygelser, mishandling og forbrydelser. Både i slagterbutikkerne og udenfor er spillereglerne ændret. Det er tydeligt, at nogle mænd ikke har forstået det.

 »Les Bouchères« af Sophie Demange er en feministisk roman, der er lige så blodig som den er slagkraftig. Med en blanding af sort humor, satire og hævn vender forfatteren rollerne på hovedet med en foruroligende frimodighed.

En stor fornøjelse at læse denne blanding af gys, kærlighed og venskab og en fremvisning og fordømmelse af de gamle dyders klicheer.

Herligt!

23/01/2025
L' Iconoclaste  

Vanessa Caffin: Le corset

 Vanessa Caffin: Le corset

En af de bedre historier om familieskæbner, der præges af, at man ikke får sagt alt. Der er hemmeligheder der ligner fortrængninger. Forløbet i bogen strækker sig fra midten af 1800-tallet til slutningen af 1900-tallet.

I Vanessa Caffins »Le Corset« afsløres en familiehistorie lidt efter lidt, mellem det usagte og den usynlige arv. Et stramt korset… og hemmeligheder, der kvæler. Korsettet, der er designet til at forme kroppen, går her langt ud over sin funktion som beklædningsgenstand. Det bliver symbolet på et stift og moraliserende samfund, der i lang tid har hæmmet kvindernes frihed.

Romanen tager udgangspunkt i begravelsen af Jean Boige, fortællerens bedstefar. Meget hurtigt træder kvindelige skæbner frem, der er underlagt moral og religion: forladte gravide piger, mødre, der fornægter et uægte barn, bedstemødre, der tvinges til tavshed. En følsom roman om det, vi giver videre, selv uden at sige det. 

I centrum står Vilma, en ung kvinde, der er fanget i en sygdom med svigtende åndedræt, og som forsøger at forstå den lidelse, der hæmmer hende både fysisk og i hendes liv. Da hendes bedstefar på sit dødsleje hvisker en gådefuld sætning til hende, fornemmer Vilma, at hun har nøglen til sin lidelse. 

Hun bliver hos sin bedstemor i det store hus fuld af minder og gennemgår, sorterer og graver dokumenter, noter og fragmenter fra fortiden frem. Der er nok at tage fat på, da bedstemoren gemmer alt! Hver opdagelse løfter sløret for en længe skjult sandhed og afslører, hvordan gamle løgne har formet liv og forhindret luften i at cirkulere frit.

Man bliver grebet af denne søgen og afsløringen af kvindernes usle kår, selv om de synes at leve i solide borgerlige familier.

Meget velskrevet og bestemt værd at læse.

05/02/2026
Editions Héloïse d'Ormesson