Tuesday, June 18, 2019


Hélène Vasquez: Je veux toucher les nuages


Altid spændende at læse en roman af en ny lovende forfatter, somme tider bliver det kun til et værk, men lad os håbe, at Hélène Vasquez fortsætter, for hendes første roman er virkelig god.

Historien er ret speciel, og jeg skal ikke afsløre for meget her, men udgangspunktet er Alice og hendes verden. Alice er perfektionist og bruger altid sin fornuft, selv om hun dog har haft en periode med spiritisme. Da hun var barn, tog hendes forældre sig af en pige, Louise, hvis mor var død og hvis far ikke kunne tage sig af hende. De to piger vokser op sammen som søstre.

Louise forlader dog familien, da hun er myndig og roder sig ud i et liv med stoffer. Hendes fyr dør under et trip, og da Louise er kommet på afvænning afsløres det, at hun er gravid. Hun flytter nu tilbage til Alice og hendes familie, hun får et barn, men hun rammes af en kraftig cancer og dør. Alice får tilkendt forældreretten.

Dette er så bare begyndelsen på bogen, der nu udfolder en indviklet, men spændende historie, der holder læseren fast. Vi får også et lag tilføjet, da vi kan følge den afdøde Louise og hendes tilværelse i skyerne. Bogen titel går nemlig på, at hendes barn vil bruge sin gynge til at gynge så højt, at hun kan nå skyerne, hvor hendes mor er.

Der er alt hvad hjertet kan begære af mystik og overnaturlige hændelser, men også en historie om et barn der har mistet sin forældre. Hvordan kan det komme gennem livet?
En lille kærlighedshistorie bliver der også plads til.

En god og bevægende bog. Velskrevet og velkomponeret.




Éditeur : LES NOUVEAUX AUTEURS (07/06/2018)

Saturday, June 15, 2019



Fabienne Thomas: Inventer le jour


En junidag, nærmerte bestemt ved solhverv, drager Louis ud på en vandring til "Les Sources", der er det sted hvor hans nu afdøde kone Anna tilbragte sin barndom.

Anna er død efter en lang periode, hvor Alzheimer har overtaget hende mere og mere. I starten af sygdommen har hun ikke villet tale om det og Louis langt mindre. Det er først da deres to børn begynder at insistere, at Louis må se sandheden i øjnene.

Efter Annas død kan Louis ikke mere leve, for deres liv sammen har været hans omdrejningspunkt i tilværelsen. Der har selvfølgelig været svære perioder, specielt da de mister et barn, men Louis har behov for at trænge dybere ned i sig selv, har han elsket hende nok, har han fået vist det, har hun elsket ham? Har deres liv sammen været noget, han kan være lykkelig over.

Den junidag drager han således afsted over bjerge og vild natur på sin sidste rejse både bogstaveligt og i symbolsk betydning. En rejse til kilden, til det inderste, til en ny dag.

Bogen er skrevet i et poetisk sprog og med en stilfærdig fremstilling af Annas sygdom. Det er en aldrende persons tanker om liv, død og kærlighed, som han netop i sin ensomme rejse oplever gennem kontakten til naturen.

Det er en dyb bog, men selv om sygdom og død er emnet, bliver den ikke tragisk, for det er også en historie om den jordiske og den åndelige verden. Smukt skrevet med stor indlevelse.


Éditions Passiflore, 2015





Laetitia Colombani : Les victorieuses


Ny roman af Laetitis Colombani efter den store succes med "La Tresse" ,og  jeg må straks siger, at jeg synes, at det er en flot om ikke helt så god opfølgning.

Hovedpersonen er Solène, der har ofret alt for at få en karriere som advokat, men en dag får hun et chok, da en mand hun har forsvaret, men som alligevel bliver dømt, kaster sig ud over rækværk, falder ned og slår sig ihjel. Hun får et alvorligt burn-out og har i det hele taget svært ved at foretage sig noget som helst.

Hendes psykolog foreslår, at hun skal påtage sig noget frivilligt arbejde. Hun påtager sig et job som offentlig skriver i "Le Palais de la Femme", der tager sig af kvinder i nød og uden bolig. De kan få et værelse med bad og et lille køkken.

Vi følger nu Solène og hendes sejre og nederlag hos en række kvinder af forskellige nationaliteter, hvor hun får afprøvet sig selv, og hvor hun finder lag, som hun ikke var bevidst om.

Parallelt fortælles historie om Blanche Peyron, der i 1926 sammen med sin mand Albin, var med til at åbne "Le Palais de la Femme". Blanche Pyrons liv var også meget omtumlet, men hun går som ung ind i Frelsens Hær. Hun er en vidunderlig taler, der overbeviser folk om at støtte Frelsens Hær og gøre noget for de fattige og nødstedte. Hendes eget liv er en stadig kamp og opførelsen af "Le Palais de la Femme" bliver en enorm bedrift. Bygningen findes stadigvæk i rue Charonne og har stadigvæk samme formål.

Ved således at knytte en faktisk persons liv og virke sammen med den fiktive hovedpersons liv, åbner der sig nogle meget vide perspektiver specielt med hensyn til kvindefrigørelse og kvindekamp. men også en forskel mellem starten af det tyvende århundrede og det enogtyvende århundrede. Har mennesket udviklet sig? Er det blevet bedre og mere opmærksomme på næsten? Hvordan er kvindens stilling?

Der er to sejrrige i romanen/skildringen, men det bliver lidt anstrengt at køre de to historier samtidig. Det bliver let til adskilte episoder, hvor den store sammenhæng kan være svær at finde. Men til gengæld er der mange af disse episoder, der sidder lige i skabet.



Grasset, maj 2019

Philippe Lemaitre: Trois jours et une vie


Selv om historien strækker sig om en lang periode, næsten et helt liv, er der tre dage, der står stærkt markeret i Antoines liv.

Vi møder ham først som 12-årig. Han bor hos moderen i Beauval, en by omgivet af store skove. Hans far bor i Tyskland efter forældrenes skilsmisse. Antoine er selvfølgelig ramt af skilsmissen, har samtidig lidt svært ved at komme overens med byens andre drenge. Er forelsket i en pige, der i stedet ser op til borgmesterens søn. Borgmesteren Weisser styrer sikkert byen samtidig med, at han har en fabrik, der laver børnelegetøj i træ. Her arbejder mange fra byen.

Antoine kan ikke lide sin nabo, der virker truende og ond, specielt da han skyder sin hund Ulysse, som Antoine ellers er meget sammen med. Naboens søn Remi, der er 6 år, er betaget af Antoine og er en dag med, da Antoine alene bygger sig en hytte oppe i et træ et fjernt sted i skoven.

En aften er Remi væk. Man eftersøger ham i flere dage, men finder ham ikke. Man ser det næsten som en fordømmelse af byen, der kort efter rammes af et voldsomt uvejr, der nærmest smadrer byen.

Dette er ligesom starten på en hæsblæsende historie, hvor vi i tre perioder (1999, 2011, 2015) følger Antoine og hans udvikling.

En særdeles velkonstrueret krimihistorie, der samtidig er en afsløring af dybe lagt i mennesket. Kan man myrde uden at føle skyld? Kan man ofre sig for en anden? Kan man finde tilgivelse? Samtig er det beskrivelsen af livets i en landsby med alle de underforståede regler og skikke og nogle familiers styrke i forhold til andre. Det er også en fortælling om at være barn/ung i et miljø, der ikke umiddelbart er forståeligt for dem.

Mesterlig roman med en uventet slutning, der får lagt de brikker på plads, som kan have undret en undervejs!



Albin Michel 2016



Sunday, May 26, 2019


Yasmina Khadra: L'outrage fait à Sarah Ikker


Ny roman fra Yasmina Khadra der udgives som bind 1, og det er man faktisk meget glad for at opdage, når man når slutningen, for handlingen og bogen i sig selv kan næsten ikke være bekendt allerede at være slut.

Politiinspektør Driss har været væk en del dage, og da hans kolleger endelig finder ham på et billigt hotel, stangdrukken og med en luder, må der en forklaring til: En nat han kommer hjem, finder han sin kone Sarah bundet på sin seng, med hovedet nedad, kneblet og nøgen. Han ser hende lige og bliver så slået ned bagfra. Da han kommer til sig selv, forsøger han at drukne sorgen.

Fpr Driss er det i høj grad hans ære der er besudlet, for hvordan kan han vise sig med en kone der er blevet voldtaget? Hun kommer fra en velstående familie og gennem forskellige flash-backs får vi skildret deres første møde og Driss' karriere.

Driss vil finde den skyldige, og opfører sig som om han er mere et offer end konen er. Han er i det hele taget meget ubehagelig over for Sarah og andre. Hun er dybt fortvivlet og trøstes af sin veninde Narimène, der siger, at mænd ofte hævner sig på deres koner, når der er noget mændene ikke kan klare. "Un couple, ce n'est jamais un mari et une épouse. Un couple, c'est une mère et un enfant gâté."
Der er dejligt mange af den slags replikker og beskrivelser i bogen.

Der er en fin skildring af forholdet mellem mænd og kvinder, autoritet og underkastelse i politiverdenen. Desuden er de poetiske afsnit med den magiske natur ved Tanger en fornøjelse at læse som afbrud på en ellers spændende handlingstråd.

Ser meget frem til at læse næste bind.


Julliard, 2019

Friday, May 24, 2019


Marie Gauthier: Court vêtue



En debutroman, der har fået "Prix Goncourt du premier roman", og det er sandelig et godt valg, for det er en helt speciel roman med en lidt hemmelighedsfuld og mystisk tone, selv om den foregår i helt realistiske omgivelser. Noget er virkelighed, men andet er drøm og ønsker. Noget er knyttet til tanken andet til kroppen.

Hovedpersonerne er Félix, 14 år, der på grund af skolevanskeligheder er på et midlertidigt arbejde i en anden kommunes vejarbejdsafdeling. Hans chef har altid en smøg i kæften og er ofte på bar og halvfuld. Han har en datter Gil(berte), der laver mad til de to, og arbejder i er lille supermarke. De bor sammen i et stort hus nær landevejen.

Félix arbejder godt og får skabt sig en tilværelse, men han er tiltrukket af Gil uden rigtigt at forstå hvordan. Hun tager sig af ham som en lillebror, men ser ikke i starten, at han er ved at udvikle sig til en rigtig mand.

Gil er en megt køn og tiltrækkende ung pige  på 16 år, der vækker alle mænds interesse, og hun er ikke smålig med at give sig hen. Hun har et sært forhold til sin krop, som hun føler skal bruges.

Landsbyen er umådeligt kedelig, sommervarmen er næsten uudholdelig, Gil vil leve og Félix vil prøve at forstå sine følelser for Gil, så det er en sand udviklingshistorie. Vi ser kontrasten mellem de unge og de gamle, satheden og søgen efter den sande kærlighed i et spil, der har de forskellige personer som afsender.

Der er en søgen og et krav, men det er ikke altid nemt at forene dem.

En meget flot debutroman, spændende at se, hvad det kan udvikle sig til.


Gallimard, 2019

Wednesday, May 22, 2019


Virginie Grimaldi: Quand vos souvenirs viendront danser



Ny bog fra Virginie Grimaldi som bestemt er hendes hidtil bedste. Den er gennemkomponeret, skrevet i et let og sammenhængende sprog og så tager den både sjove og muntre emner op, men også meget alvorlige som sygdom og en død, der nærmer sig med hastige skridt.

Historien udspilles som udgangspunkt  i en lille gade "Impasse des Colibris", hvor en flok unge flyttede ind for mere end tres år siden. Der er nu kan seks af dem tilbage, og de har tilbragt disse mange år i gaden med deres unge kærlighed, børn og børnebørn. Ikke alt har været fryd og gammen, ja der har endda været alvorlige hændelser, men nu finde de sidste gamle sammen, for gaden trues med at blive nedlagt for at give plads til en skole.

På opfordring fra et barnebarn begynder den 83-årige Marceline at skrive om begivenhederne, krydret med klip fra hendes dagbøger. Vi får således et langt indblik i personernes fortid også med vekslende klip fra gamle dage til nutiden.

De gamle slår sig sammen for at ændre borgmesterens og byrådets beslutning gennem forskellige happenings og aktioner. Der bliver endda lavet en lille video med en sang, som snart gør dem berømte på nettet, så berømte at de får stor opbakning og bliver kendte via TV. Denne skilding er både morsom og rørende.

De lidt mere dystre sider er beskrivelsen af Marceline og hendes mand, Anatole. De har haft et meget anstrengt forhold til deres datter, som er flyttet til USA. I deres alderdom tvinger sygdom Anatole til at sidde i kørestol og Marceline frygter Alzheimer-sygdommen og går til undersøgelser, som hun hemmeligholder.

De andre personers skæbner skildres ligeledes indgående, så det er en lille gade vi kommer til at kende på godt og ondt, men det er fortalt med en varme og forståelse, så man bliver oprigtigt optaget af dem.

En virkelig god bog at læse, for det er dagligdagsting, som kunne passe på mange mennesker. Samtidig er det er en skildring af de store forandringer der er sket i Frankrig og andre steder siden slutningen af 50'erne.



Fayard, 2019


Fred Vargas: Un lieu incertain



Den gode Adamsberg kommer noget omkring i denne spændende krimi på mere end en måde. Først er han i London med Danglard og den unge Estalère til et kollokvium, men uhyggen breder sig, da de ved et besøg ved kirkegården Highgate, se 11 sko med afskårne fødder!!

Nå det lader de engelsk politi klare, men ved hjemkomsten møder de endnu en forfærdelig massakre: en person er blevet skåret op i småstykker, simpelt hen skilt totalt fra hinanden i et voldsomt blodbad.

Ja, I tror mig næppe, men det fører til, at Adamsberg skal en tur til Serbien, for der er et spor der peget mod vampyrer!

Ja, handlingen er fantastisk skruet sammen og gys på gys følger hinanden. Men det er god læsning for Fred Vargas skriver glimrende og har nye facetter til sine gennemgående personer.

Bogen blev slugt forholdsvis hurtigt, da man ikke kan lægge den fra sig.



Flammarion, 2018



Thursday, April 25, 2019


Philippe Djian: Les inéquitables


Jeg har læst mange af Djians romaner siden 37.2 le matin. I en periode faldt niveauet en del, men hans seneste romaner er faktisk vældig godt skrevet med et specielt persongalleri.

I denne roman der foregår i en havneby er hovedpersonerne Diana og Marc. Dianas mand er blevet myrdet under omstændigheder, som vi ikke helt får at vide. Hun lider meget under det, forsøger flere selvmord og er blevet lettere invalideret, hun er ca 50 år. Marc der er hendes mands lillebror er ca 20 år yngre. Han flytter ind i hendes hus for at støtte hende.

Dramaet starter da Marc finder tre pakker kokain der er skyllet ind på stranden. Han giver den ene til Joël, Dianas bror, som han arbejder lidt for. Han har åbenbart de rette forbindelser, bl.a. borgmesterens søn, Serge, der også er gode venner med politiet. Nogle unge narkohandlere uden form for moral kommer på banen.
Denne del af historien får et barsk forløb. Det er en rigtiog roman noir

Samtidig er der et indviklet spil med venskab, kærlighed og sex mellem Diana, Serge, hans kone, Joël og hans kone, Marc og en gammel veninde til Diana, Denise.

Historien er fint fortalt med mange løse ender, som læseren selv skal føje sammen. Personerne ved godt, at de ikke alle er af den bedste slags, men de forsøger at nærme sig sandheden om sig selv og de andre. Det giver dybe sår og flere dødsfald.

Djian har bestemt fat på noget væsentligt i nutidens samfund: hvem kan man egentlig stole på, ikke engang sig selv?


Gallimard, 2019

Wednesday, April 24, 2019


Jean Teulé: Entrez dans la danse



Denne helt specielle bog bygger på nogle hændelser, der forekom i Strasbourg i juli 1518. Der opstod en slags epidemi, hvor folk begyndte at danse. De dansede nærmest uafbrudt i to måneder og folk faldt om og døde af det.

Vi får nogle beskrivelser af forholdene i Strasbourg på det tidspunkt, hvor der var tørke, mangel på mad, meteoritnedslag nær byen og den tyrkiske hær, der nærmede sig. Der var ingen mad, og folk begyndte at spise deres egne børn, samlede afføring fra de spedalske op og spiste det og spiste i det hele taget alt, der kunne minde om føde.

Vi følger i bogen parret Enneline og Melchior, hvor Enneline efter at have smidt sin baby i floden, for ikke at blive fristet til at spise det som naboerne gør, pludselig går ud på gaden og giver sig til at slå en rytme og danse. Først er alle forargede, men lidt efter lidt følger andre efter og epidemien breder sig. Melchior bevarer hovedet koldt og prøver at redde Enneline fra hendes vanvid.

Der er mange kræfter i gang for at standse dette vanvid. Borgmesteren prøver, men må til sidst overgive opgaven til de gejstlige, der sidder på alle de fødevarer der findes, godt gemt af vejen og til salg for høje priser. Den katolske kirke er på dette tidspunkt truet af Martin Luthers opslag, så der er der også en fare.

Bogen er skrevet i en meget præcis og detaljeret skildring af sulten, nøden, udskejelserne og samfundets reaktion. Der er de store sociale skel, der skildres, som et af onderne. Det er samtidig fyldt med nutidige begreber og henvisninger, ofte i en let humoristisk tone f.eks. når han kalder det historiens første rave party.

En voldsom bog, men bestemt værd at læse.




Editions Julliard, 2018

Hélène Vasquez: Je veux toucher les nuages Altid spændende at læse en roman af en ny lovende forfatter, somme tider bliver det k...