Romain Lemire: Clément

 Romain Lemire: Clément

Romain Lemire, vinder af årets Goncourt-pris for bedste debutroman for »Clément«, der handler om incest i en tilsyneladende lykkelig familie. Forfatteren vender tilbage til denne vigtige fortælling for at kaste et klart blik på tavsheden og virkeligheden bag overgrebene.

Det er historien om en lykkelig barndom i en selvbiografisk fortælling, hvor Clément Drelin vokser op i en kultiveret og kærlig familie – en barndom præget af venskab, drømme og forelskelse. Et portræt af hans kærlige og dannede familie, med en far, der er litteraturlærer, og en mor, der er forlægger, hvor alt ser ud til at gå på skinner i familien med 3 drenge og 1 pige. Men med alderen dukker en hemmelighed op, en forbrydelse, et drama, der gentager sig: incest.

Romain Lemire viser, hvordan vold kan skjule sig i de mest almindelige familiestrukturer, i tavsheden, det usagte og mekanismerne til at udviske sporene. En af bogens store styrker ligger i dens sprog. Stilen er enkel, flydende og uden unødvendige effekter, men gennemsyret af en konstant spænding og ofte tilsat en humoristisk vinkel især i barneårene. 

Hans fortælling er præcis, følsom og tilbageholdende; tonen er ikke kun et offers, men en krigers, der overrasker, rører og søger at bryde tabuer, men det er også en skrivestil, der stråler af håb ved at omdanne smerten til en kamp for at opnå det bedste for sig selv. Bogen er hele Cléments historie fra tidlig barndom, til han er næsten 50 år, den fortælles med ord, der passer til hans alder. 

Det er en bog der bryder mange tabuer, hvilket er vigtigt, men det er også en fortælling om en række personer og oplevelser, der fanger læserens opmærksomhed.

Kan stærkt anbefales!

09/04/2026
Le Cherche midi   

Marie Vareille: Nous qui avons connu Solange

 Marie Vareille: Nous qui avons connu Solange

Har tidligere været rimeligt begejstret for Marie Vareilles roman "Désenchantées", og hendes nye roman er bestemt også værd at læse, selv om den måske godt kunne være kortet lidt ned.

Det er historien om nogle stærke kvinder, der langt op i nutiden er begrænset af mændenes magt. Gennem fire generationer af stærke kvinders livsskæbner skildrer Marie Vareille den ekstraordinære udvikling, vores verden har gennemgået i løbet af det sidste århundrede, og minder os om, hvor meget vi skylder vores kvindelige forfædres udholdenhed og mod.

Handlingen drejer sig om Célestine, en bondekone fra Corrèze, der, født i 1917, går gennem århundredet med byrden af en mørk familiehemmelighed. I centrum af denne historie står hendes søster, der blev indlagt på en opdragelsesskole for såkaldt »afvigende« piger, og Jeanne, hvis skæbne er beseglet af denne indviklede slægtshistorie. Mere vil jeg ikke afsløre her, men lover, at der er en overvældende mængde af aktuelle temaer.

Fortællingen begynder med en rørende fortrolighed fra Célestine, der nu er mere end hundrede år gammel. Det landlige miljø i Sarégnac danner rammen om en barndom præget af hårdt arbejde og ønsket om frigørelse. Forfatteren fremhæver styrken hos disse ældre kvinder, der trods mændenes dominans og de sociale begrænsninger har formået at skabe deres egen vej. 

 Denne udforskning af familielivet foregår med en ømhed, der ikke udelukker ærlighed, og behandler på en subtil måde så centrale temaer som kvinders vilkår, retten til at bestemme over egen krop, frigørelse, respekt, at tale og lytte samt pigers opdragelse i et patriarkalsk samfund.

Der er nok at tage fat på og Marie Vareille styrer med stor behændighed forløbet, der griber læseren fra starten og aldrig slipper os. Med stor behændighed får hun læseren til ikke at slippe fortællingen for der er lagt mange uafklarede spørgsmål ind, som vi er ivrige efter at får besvaret.

Som tidligere nævnt kunne jeg godt have ønsket en lidt strammere komposition og måske udeladelse af vise afsnit. Men en god og stor oplevelse er det at læse værket.

11/03/2026
Flammarion /

Adeline Dieudonné: Dans la jungle

 Adeline Dieudonné: Dans la jungle

Ny bog fra den fantastisk gode belgiske forfatter Adéline Dieudonné, som vi husker fra f.eks. La vraie vie og andre fine romaner. Hun er produktiv og har en evne til at fortælle godt og intensivt ofte om aktuelle problemstillinger.

Allerede i første kapitel får vi slutningen på en skildring af et belgisk borgerligt ægteskabs sammenbrud. Vi får at vide at vide, at Arnaud begik selvmord, efter at han havde myrdet sin kone Aurélie og deres to børn. I de kommende kapitler kommer så historien fra dens begyndelse til dens opløsning. 

Bogens titel "Dans la jungle" får os vel ikke til at tænke på en pæn lille borgerlig by i nærheden af Bruxelles. Men det går efterhånden op for os i beretningen fra Aurélies og Arnauds møde til parrets etablering i en borgerlig hverdag. Mekanismen sætter sig i gang, snigende, uundgåelig. Læseren er vidne til Aurélies langsomme nedbrydning og Arnauds besiddende jalousi.

På en mærkelig måde bliver man grebet af historien, selv om man kender slutningen. Der bliver stillet spørgsmålstegn ved de usynlige drivkræfter bag ægteskabelig dominans og psykologisk vold. Junglen findes bag de hvide murstensfacader på de velhavende småborgeres velstående huse, der signalerer familielykke.

En resolut realistisk skrivestil i en tekst, der dissekerer mekanismerne bag et kvindemord og et dobbelt barnemord i hjertet af den belgiske middelklasse. Læseren bevæger sig fremad med tilbageholdt åndedrag, som hypnotiseret af denne nutidige tragedie.

Der er adskillige andre bøger om féminicide f.eks. « La Nuit au coeur » af Nathacha Appanah, men Dieudonné forbliver mere neutral. Hun er dog slagkraftig og uden dikkedarer rammer hun bare plet. Hun fortæller uden omsvøb, med en næsten klinisk præcision, og det er netop det, der gør denne tekst så stærk.

02/04/2026
L' Iconoclaste  

Pauline Clavière: Spécimen

 Pauline Clavière: Spécimen

Første af Pauline Clavières bøger jeg har læst, men jeg kan kun give ret i teksten på omslaget til bogen: Den her bog glemmer man ikke lige med det samme.

Hvorfor ikke?? Jo, den har et usædvanligt tema, en fortællestil der siger spar to og en roman på kanten af virkelighed og fiktion, der kører læseren rundt efter forgodtbefindende. Det er god litteratur!

I »Spécimen« handler det om blikket: det blik, vi retter mod den anden, den tynde grænse, der adskiller subjekt og objekt. Romanen dykker ned i hjertet af komplekse menneskelige relationer, samtidig med at den sætter spørgsmålstegn ved vores opfattelse af individer: hvordan vi observerer dem, analyserer dem og endda spærrer dem inde. 

På råd fra en veninde møder fortælleren Mina, en barnepige, som hun betror sin lille dreng Lucas til. Alt går rigtig godt, indtil den dag, hvor Mina beder hende om hjælp: Rafael, hendes 19-årige søn, er forsvundet, og hun har brug for hjælp, brug for at forstå denne søn, der er i konflikt med loven. Til det formål giver hun hende en notesbog, hvor den unge mand har skrevet sine tanker ned. Efterhånden som hun læser, opdager hun Rafaels følelser og oplevelser, nogle ret foruroligende tekster, der forstyrrer hende så meget desto mere, fordi de vækker minder om Laura, hendes bedste veninde, hvis pludselige forsvinden uden et ord fra den ene dag til den anden for 25 år siden stadig gør ondt i dag...

Så er der lagt op til indtil flere gåder der skal undersøges og som læser drages vi ind i dette virvar, der delvis afklares under retssagen mod Rafael, der anklages for pædofili.

Livet har ikke været nogen gave for Rafael. Præget af en barndom ødelagt af en voldelig far, stiller han sig i dag spørgsmålet om grænsen mellem uskyld og mørke: på hvilket præcist tidspunkt tog hans mørke side overhånd?

Gennem læsningen af Rafaels dagbog dykker fortælleren ned i et afgrundsdybt hav af minder. Den unge mands handlinger fungerer som et spejl, der bringer de traumer fra hendes egen barndom, som stadig hjemsøger hende, op til overfladen. Hun har et dybtfølt behov for at forstå, for at begribe, hvem Raphaël virkelig er.

Pauline Clavière præsenterer os for en uhyggelig roman, der tager fat på vor tids store tema: hvor langt vil vi gå for at beskytte vores børn, og mod hvem? Hendes ubarmhjertige handling fører os ind i et intimt og urovækkende Marseille, hvor hele samfundet er ved at gå i opløsning. 

11/03/2026
Grasset / Littérature Française 

Emmanuelle Richard: Première amoure

 Emmanuelle Richard: Première amoure

Ikke en bog der specielt har tiltalt mig, da mange af de ting som forfatteren fremfører både er rigtige men også forældede i forhold til de forhold mellem kønnene, som vi efterhånden har fået indarbejdet i de nordiske lande.

I krydsfeltet mellem selvbiografisk fortælling, poetiske fragmenter og personligt essay skildrer denne intime beretning den sentimentale, seksuelle og feministiske rejse for en generation af kvinder, der ikke længere vil underkaste sig. Den baner dog vejen for en mulig forsoning ved at skitsere figuren af en allieret feministisk mand, der modsætter sig enhver form for dominans. 

Efter flere års kærlighedsmæssig afholdenhed, trods et brændende ønske om at elske igen, møder en snart fyrreårige forfatterinde en af sine ivrige læsere under en oplæsning i en boghandel. Det er kærlighed ved første blik; hun gør alt for at finde ham igen. Da de begynder at udveksle beskeder via Instagram, indledes en magnetisk ventetid, før de ses igen, samt en kærlig samtale næret af ord og billeder fra indlagte stories. 

Kunne denne så begærlige, længe ventede fremmede blot være en luftspejling skabt af savn og fantasi? Mellem projektioner, tvivl og begejstring beskriver forfatteren mekanikken i det genfødte begær – ved at genbesøge sin egen kærlighedshistorie og sin rejse, tabet og genfødelsen af håbet, der har ført hende til dette sted, hvor det endelige sunde kærlighedsforhold er muligt. Lidt efter lidt påbegynder hun en genlæsning af sin følelsesmæssige og seksuelle historie og sin opvågnen til feminismen.

Tidens intime udfordringer kommer til udtryk gennem en lysende vandring, der afslører den heteroseksuelle forførelsespraksis i tiden efter MeToo og iscenesætter nye roller. Hvordan genopfinder kærligheden sig selv i handling? Hvordan går en handlekraftig kvindelighed til værks? Hvilke forholdsregler og sikkerhedsreflekser, men også hvilke åbenbaringer? Hvordan tør forfatteren om det seksuelle bruge et konkret sprog, som før har været et tabu for hende?

Denne lange kærlighedserklæring, fuld af poetisk spænding, viderefører i et meget nutidigt sprog traditionen for den kærlige elegi med et utal af citater fra mest kvindelige forfattere, transskriptioner fra Instagram, billeder og flash backs. 

Der er arbejdet stærkt på formen, men indholdet når ikke det niveau som forfatteren har håbet på.

05/03/2026
Julliard  

Christiana Moreau: Aux vents déraisonnables

 Christiana Moreau: Aux vents déraisonnables

En meget smuk og dramatisk historie om nogle unge i en lidt afsides egn af Belgien "Les Hautes Fagnes, der ligger tæt på grænsen til Tyskland. Særdeles spændende fortælling om et område, der sine germanske rødder er blevet tilknyttet såvel Belgien som Tyskland. Minder om forholdene i Alsace, men her er der en tiltrækning mod det tyske, der dog neddæmpes meget efter 2. Verdenskrig.

François, søn af en landarbejder hos familien Vogelhof, og Maria, datter af en gårdejer, har kendt hinanden siden deres tidligste barndom. Sammen har de udforsket alle stierne på Hautes Fagnes-højsletten, dette vilde og afsidesliggende område i Wallonien, i det østlige Belgien og tæt på den tyske grænse. 

Da den søde Lucie ankommer til gården for at bo hos sin kusine Maria, begynder mørke skyer at trække ind over vennernes smukke, ubekymrede samvær.

Men langt alvorligere trusler venter de unge mennesker. Krigen er erklæret, og området bliver annekteret af Hitler. François flygter til Liège for at undgå at blive indkaldt til Wehrmacht og slutter sig til modstandsbevægelsen, mens Maria bliver indrulleret i Reichsarbejdsdienst, som hun skal udføre i Tyskland. 

Men hvordan skal det nu gå de tre? Vil de gamle bånd holde eller er der en ny tid på vej? I Aux vents déraisonnables væver Christiana Moreau et rørende epos, hvor lidenskab, splittelse og erindringer flettes sammen. Hautes Fagnes er ikke blot en kulisse, men en karakter i sig selv, et tavst vidne til de fortabte sjæle, der forsøger at genopbygge sig selv på ruinerne.

En meget smuk roman, skrevet i et flydende sprog, der straks fører os ind i en smuk region med en rig historie. En unik, men alligevel universel fortælling, der tager fat på et kapitel af den store historie: denne region med de såkaldte »rédimés«-kantoner, hvor de tysktalende først blev belgiere, derefter tyskere, før de igen blev belgiere.

Meget meget spændende bekendtskab som jeg kun kan anbefale at læse.

28/02/2025
Empaj Editions  

 

Fred Vargas: Une unique lueur

 Fred Vargas: Une unique lueur

Vi er nået til den 11. roman i serien af Fred Vargas med kommissær Adamsberg, Une unique lueur indeholder alt det, vi elsker ved denne forfatter: kunsten at komme på afveje, usandsynlige forklaringer, vanvittige vendinger, et uændret team med en ny mand, en vikingekriger, ifølge hans overordnede, og i øvrigt flere lig.

En utrolig smuk kvinde bliver myrdet og efterladt på fortovet i Rue Monsieur le Prince med en buket akelejer som et budskab om perfekt og absolut kærlighed! En destruktiv, men også beundrende tilbedelse.

Handlingen, som ofte er svær at sammenfatte, er helt i Vargas’ ånd: original, forvirrende og frodig. Digteren Gérard de Nerval, Lauren Bacalls skønhed, en sort prins, et tårn, en havfrue, en guldfløjte, en vielsesring, en buket akelejer... Et usandsynligt, nærmest vanvittigt puslespil, der alligevel ender med at falde på plads.

Vi er på sporet af en seriemorder, der ved hvert mord iscenesætter en mærkelig forestilling, hvor han klæder sine sjældent smukke ofre i et specielt lidt gammeldags sæt tøj. Eftersøgningen fører os rundt i Paris med også til Los Angeles, hvor vi får nogle herlige beskrivelser af Adamsbergs oplevelser af amerikansk kultur.

 

Men nyd det nu, for allerede fra de første sider, med Adamsberg, Danglard, Veyrenc og Retancourt i centrum, vender de velkendte træk tilbage, og den forventede stemning sætter sig. En munter, sammentømret og skør flok, der er klar til alt for at beskytte deres kommissær og følge hans tankestrømme, blandt andet med god kaffe, croissanter og encyklopædisk viden. 

En fremragende udgave med den velkendte glæde ved de sædvanlige tågede sidespring, de langsomme og velsmagende dialoger, som kun Fred Vargas mestrer, og en fængslende efterforskning, der får os til at genopdage Nerval og hans poesi!

08/04/2026
Flammarion