Amélie Nothomb: Psychopompe

 Amélie Nothomb: Psychopompe

Årets romanudgivelse fra Amélie Nothomb og bestemt en af hendes bedste. Den er på kun 162 sider, men med et indhold, hvor ikke et ord er overflødigt, og hvor man i den grad kan nyde det litterære franske sprog.

Det er igen ne selvbiografisk historie, der afslutter hendes foreløbige "trilogi" med: Premier sang (om hendes far, Gud), Soif (om Jesus, sønnen) og så her Helligånden der som psykopomp ledsager de døde og hjælper dem til at krydse over til det hinsides. Psykopompen er ofte repræsenteret af en fugl, den hvide due f.eks., og Amélie siger selv, at hun er en fugl.

I Psychopompe fortæller Amélie Nothomb om den skønhed, som er legemliggjort i fugle, hendes livslange lidenskab, der startede, da hun var barn. Hun forsøger at øve sig på at flyve, men da det ikke lykkes, hvis hun skal blive en fugl, bliver det på en anden måde. Men hvordan?

Vi bliver nu vidner til fødslen af ​​en forfatter. Med omhyggeligt udvalgte ord roser Amélie dem: fuglene, de vigtigste psykopompier i mytologier, leder hende til at afsløre, hvad der udgør hende, det mest intime i hende, det er hendes behov for at skrive, som hun sammenligner med en flyvning, en styrkeprøve, som skal fornyes hver dag, hvis hun ikke skal falde ned.

« Écrire, c'est voler »

En roman der absolut kan anbefales, hvis man vil søge ind i Amélie Nothombs liv og tanker.

ALBIN MICHEL (23/08/2023)

Jérôme Aumont: Un empêchement

 Jérôme Aumont: Un empêchement

En debutroman i dette års udgivelser i la rentrée littéraire, hvor der altid er mange der udgiver deres første roman. Således også Jérôme Aumont, der er født i Caen i 1972.

Gennem tre historier fortæller denne roman den komplekse rejse mellem forsagelse, tvivl og begær. De tre "fortællere" er Mathieu, Xavier og Marie.

Mathieu er en teenager, der efter en vis tøven påtager sig sin homoseksualitet, hvilket forårsager chikane i skolen, men han ved, hvordan han skal være ufølsom over for det. Men efterhånden som han bliver voksen, beslutter han at sætte denne orientering i bero, for at "blive hetero", for at få det borgerlige liv, han ønsker. Han gifter sig med Marie, og de får snart datteren Jeanne. Deres professionelle liv optager dem enormt, til skade for deres liv som par og forældre.

Efter at have været gift i 20 år møder Mathieu tilfældigt Xavier ved en reception som Marie, der er blevet en kendt journalist og redaktør, har taget Mathieu med til. Der bliver straks kontakt mellem de to mænd, der efterhånden udvikles til en kærlighedshistorie. 

Fortalt fra de tre hovedpersoners synspunkt, bevæges man af disse tragiske kærlighedshistorier. Det er beretningen om de masker og de fængsler, som vi sætter os selv i måske for at holde os på afstand af vores dybeste ønsker.

Allerede i starten af romanen får vi at vide, at Xavier er omkommet i en eneulykke i sin bil i Mathieus historie om sit liv, Xavier taler fra sin tilstand som død om den måde Mathieu besatte ham, og Marie slutter bogen med sin beretning som karrierekvinden og den dårlige mor, der har været selvcentreret, men alligevel fuld af kærlighed til Mathieu.

Der er dybder i personernes tanker om, hvad der er sket, men det er svært at se forskellen i deres måde at berette på, måske er Maries del den bedste. Her fornemmer man journalisten. 

Dialogerne er noget tunge, men de alment menneskelige aspekter og enkelte filosofiske tanker kan bære romanen et stykke vej.

Fint nok startet, men bedre held næste gang. 

Parution le 17 août 2023 aux éditions Bourgois.

Sorj Chalandon: L'enragé

 Sorj Chalandon: L'enragé

Min start af bøger fra la rentrée littéraire 2023 blev denne fremragende roman af Sorj Chalandon, en grusom historie med baggrund i virkelige hændelser og et forløb og en skæbne som man næsten ikke kan tro på.

Chalandon skriver i forordet: "I 1977, mens jeg arbejdede på Libération, læste jeg, at det overvågede uddannelsescenter Belle-Ile-en-Mer skulle lukkes. Denne betegnelse dækkede faktisk over en straffekoloni for mindreårige. Mellem dets høje mure, hvor kommunarderne som de første var blevet tilbageholdt, havde man "genopdraget" fra 1880 og fremefter byernes småbøller, landets småkriminelle, men også de turbulente dovne elever, forladte og forældreløse børn, affald fra børnehjem.

De yngste var 12 år. Om aftenen den 27. august 1934 gjorde 56 børn oprør og gemte sig."

Nu starter en frygtelig jagt på de undslupne, hvor vagter, indbyggere på øen og turister håber på at få en bonus på 20 guldfrancs for hver undsluppet tilfangetaget. Som om disse børn var skadedyr. En jagt udødeliggjort i Jacques Préverts digt  "Chasse à l'enfant". Jacques Précert der i øvrigt optræder som person i bogen.

Hovedpersonen er Jules Bonneau kaldet la Teigne (plageånden), 13 år, og den16. maj 1927 bliver han spærret inde i straffekolonien Haute-Boulogne i Belle-Île-en-mer, en ø ved Bretagne. Hans mor har forladt familien, faderen er invalideret efter krigen og bedsteforældrene vil helst ikke vide af ham.

På anstalten vil bøllerne i uniform instruere dem, bringe dette ukrudt, dette utøj, det værste af menneskeheden og få dem til at blive ordentlige med fornærmelser, mishandling og piske og spark. Hvis de stritter imod og ikke adlyder er der en række torturagtige straffe. Måske ikke den bedste måde at opdrage på.

Jules Bonneau flygter og ender hos en fiskerfamilie der skjuler ham, men alle de andre bliver indfanget. Mere vil jeg ikke røbe om forløbet.

Vi hører ellers om vanskeligheden ved at overleve, familiens hemmeligheder, de stærke karakterer, der nogle gange modsætter sig hinanden, og sømændenes usvigelige solidaritet. Denne historie er forankret i historien; den spanske borgerkrig, nazismens opståen og Croix-de-Feu-bevægelsen i Frankrig.

Denne bog fortjener en af efterårets priser efter min mening, dels er emnet interessant og påtrængende dels er Chanlandons stil klar og kontant.

GRASSET (16/08/2023)

Fred Vargas: L'homme à l'envers

 Fred Vargas: L'homme à l'envers

Har nu læst den anden roman i værket med de fire første romaner med Adamsberg, og nummer to L'homme à l'envers er virkelig guf, måske fordi det varer længe, førend Adamsberg virkelig træder ind i historien.

Vi starter nemlig med nogle udflugter i le Mercantur i selskab med en canadier, der er specialist i bjørne, men som nu er faldet for de ulve, som man satte i i le Mercantour i 1990'erne. 

Det er faktisk ret belærende og spændende, men befolkningen og fåreopdrætterne går fra at være imod til at være grebet af hysteri, da et par flokke af får bliver angrebet. 

Det er ikke bare en almindelig ulv der er på færde, men en ulv med et enomt gab og tandsæt som man finder på de sønderrevne får og et første menneskeligt offer.

Overtro dukker op igen, et rygte spredes: det er ikke et dyr, det er en varulv...

Hvordan mon Adamsberg kommer ind i denne historie og møder sin gamle kæreste Camille, ja det må I hygge jer med. Jeg afslører ikke mere.

God læsning.

VIVIANE HAMY (15/06/2017

Manu Causse: Bien trop petit

 Manu Causse: Bien trop petit

Det her er en bog, som jeg havde læst om, at den efter ordre fra Indenrigsministeriet kun kan sælges til personer over 18 på grund af eksplicitte sexscener. 

Jeg ville gerne selv se, hvad der kunne være chokerende for unge mennesker i samme alder som hovedpersonen, dvs. 15 år gammel. Efter at have læst bogen er der efter min mening ingenting, der burde være for forbudt for de unge. Bogen indgår i en serie rettet mod unge over 15 år.

I denne roman indser historiens helt, Grégoire, efter nedsættende kommentarer fra kammeraterne i omklædningsrummet, at størrelsen på hans penis næppe er til hans fordel. Han er overbevist om, at hans kærligheds- og sexliv er afbrudt, før det overhovedet begynder.

For at overvinde sin frustration skriver han en fiktion, eventyrene om den modige Max Egrogire og den smukke Chloé Rembrandt. Heri indgår der flere passager af samtykkede kærlighedsscener.

Grégoire kan ikke længere bære bemærkningerne og øgenavnene, som er ren ​​chikane og mobning, og beslutter sig for ikke at gå til timer mere. Hans forældre, psykologer, diskuterer meget med ham, men han skjuler problemet for dem. Han tager tilflugt i online-skrivning og får en kontakt til en Kika.

Uden at være en stor roman er forholdet til hans forældre godt beskrevet, ligesom den chikane og mobning, han udsættes for.  Det er et øjebliksbillede af en almindelig teenager i overgangen fra barn til voksen. Udvekslingerne  af mails med  med Kika, hvis identitet han ikke kender, er spændende og interessante og kan måske få ham videre i hans udvikling.

EDITIONS THIERRY MAGNIER (21/09/2022)

 

Fred Vargas: Les premières enquêtes d'Adamsberg

 Fred Vargas: Les premières enquêtes d'Adamsberg

4 romaner i 1: Opdag eller genfind kommissær Adamsbergs første undersøgelser!

Samlet for første gang i en unik samlerpakke inviterer Éditions Viviane Hamy dig til at opdage eller genopdage de første undersøgelser af den berømte kommissær Adamsberg, Fred Vargas uforglemmelige karakter. Denne pakke indeholder: L'Homme aux cercles bleus - L'Homme à l'envers - Pars vite et reviens tard - Sous les vents de Neptune.

Nu da jeg har fået værket vil jeg efterhånden læse om Adamsbergs meriter og starter med den første første bind af serien:  L'homme aux cercles bleus.

Kommisær Jean-Baptiste Adamsberg, for nylig overflyttet til Paris fra den sydvestlige del af Frankrig, og i denne hitorie skal vi præsenteres for ham. En mærkelig mand, til stede uden at være helt til stede, med særlige metoder eller rettere fravær af metode, som i sidste ende viser sig at være effektiv! Vi møder også Danglard, hans næstkommanderende, enlig far til 5 børn og en bevidst alkoholiker, men med ekstraordinær intelligens og kultur.

Kort om historien: Om natten i Paris tegner en mand cirkler med blåt kridt og placerer forskellige forladte genstande i midten. Uden for cirklerne en sætning, altid den samme: "Victor, mauvais sort, que fais-tu dehors?"  Dette kunne passe for en "excentrikers" arbejde, bortset fra at flere lig dukker op lidt efter lidt. Nu begynder Adamsberg og Dangland at efterforske denne mærkelige affære.

Mere vil jeg ikke afsløre, men det bliver en spændende opgave med mange finter. Samtidig får vi et godt indblik i de flste af de folk som han kommer til at arbejde sammen med i Paris.

Lidt tung i starten og måske lidt for besynderlige parenteser i bogen, men gennemgående god.

VIVIANE HAMY (15/06/2017)

Valérie Fayolle: KM 930

 Valérie Fayolle: KM 930

Det er Valérie Fayolles første roman, og den er ganske vellykket både hvad angår indhold og form.

Først følger vi Lisa og Raphaël, et ungt forelsket par, der tager den blå vej (route N7) på en tur. Et bevægende roadtrip som er optakt til det egentlige roadtrip, der følger 20 år senere.

Her tager Lisa samme rute i sin gamle Alfa Romeo. En tur hun føler behov for som en sidste gang med sin bil. I løbet af disse kilometer vender hun tilbage til de samme steder, som hun besøgte for to årtier siden.

Det er en pilgrimsrejse, for hun tager af sted for at gøre søge ind i sig selv i dette afgørende øjeblik i hendes liv. Hun må slutte fred med sin fortid, gøre status over sine følelser. Minder kommer tilbage blandet med glæder og sorger. En sidste tur er nødvendig for at starte en anden. En snoet rejseplan, som en vej, der vil tvinge hendes hjerte til at overgive sig, til at frigøre sig selv, men som også vil give hende mulighed for at forstå vejen til sin fremtid.

Disse lidt abstrakte begreber foldes ud i en række konkrete steder, oplevelser og møde med en række spændende personer. For det er så sandelig både en indre og en ydre rejse.

Det er en blufærdig roman, en roman om løfter, om gal kærlighed, om glemsel, om liv og død og mange andre ting. Utroligt hvad Valérie Fayolle har beriget sin roman med. En flydende, følsom og poetisk pen, som hun også smykker med sangtekster og digte.

Den bør få en pris!

PLON (02/03/2023)