Marion Fritsch: L'école de la vie
De hedder Antoine, Inès, Adama, Clara, Rachid, Fanny og Marion.
De er sytten år gamle og de udgør »skraldespandsklassen«. Et sidste år på gymnasiet i forstaden, og måske en STMG-eksamen i udsigt. (En teknologisk gymnasial uddannelse med fokus på ledelse, økonomi, jura og marketing).
I denne første roman skrevet som en række prosadigte og frie vers får Marion Fritsch heldet med at give stemme til de drenge og piger, der har omgivet hende, til deres vitalitet, deres kampe, deres drømme. Hun fortæller os om sine gymnasieår i 9.4 (Saint-Denis), »hvor hun kommer fra«.
Kapitlerne er øjebliksbilleder af livet, portrætter af hans klassekammerater, tynget af Eastpack-rygsække fyldt med usikkerhed, mishandling, tidlige graviditeter eller en seksuel orientering, de har svært ved at acceptere. Og af drømme, også.
Individer, der alle er forskellige, ofte stemplet af deres jævnaldrende, men som udgør en helhed: denne sammentømrede enhed, som lærerne kalder «klassegruppen», der griner af alt og især af sig selv. « Parfois on ne fait plus qu'un ».
Marion Fritschs pen er rytmisk, oprigtig, præcis, til tider skarp og med en følsomhed, der ligger lige under overfladen. Forfatteren og digteren har formået at blande sin voksne stemme med stemmen fra den 17-årige pige, hun var dengang, for at se nærmere på det år, der har formet den, hun er i dag.
Hun lader os »se« og »opleve« de scener, der prægede dette mindeværdige sidste skoleår, der blev oplevet med en vis trang til at ›nyde‹ og »dele« en relativ sorgløshed, inden horisonten skiftede, og man mistede hinanden af syne... Men selv om hun er andetsteds nu siger hun alligevel: Jeg vil aldrig glemme noget/Fra min forstad.
Den her bog skal enhver underviser og også mange andre læse. Den er guld værd.
29/04/2026
Albin Michel
Albin Michel
Følg hende på Instagram (https://www.instagram.com/unlivre_unehistoire_/)
No comments:
Post a Comment