Anne-Gaëlle Huon: Ce que les étoiles doivent à la nuit

 Anne-Gaëlle Huon: Ce que les étoiles doivent à la nuit

Vi genfinder universet i Anne-Gaëlles foregående roman, Les Demoiselles, som vi læste med stor fornøjelse. I denne roman er det gennem historien om Liz i dag (2020) og Balthazars historie, der begynder i 1951.

Tiderne blandes skifvis i kapitlerne og griber os for bedre at få os til at møde disse smukke skæbner, dette kultursammenstød, i et stort brag af pander og gryder, der kolliderer.

De små sammenstød blander sig med køkkenredskaberne, latteren med tårerne, som et flot fyrværkeri. Farverige og uforglemmelige karakterer, rytme og følelser præger en uforglemmelig rejse i dette Baskerland med tusinde farver!

Vi kommer på mange måder gennem det tyvende århundrede på godt og ondt, men det er gennem beskrivelserne af et stort persongalleri og dette så smukke Baskerland, at vi gribes uimodståeligt. Desuden er det en stor glæde at møde en del af personerne fra Les Demoiselles og får nogle historier fortalt færdigt.

Undertiden kan man have lidt svært ved at placere de enkelte småhistorier i en sammenhæng, men jeg skal love for, at Anne-Gaëlle Huon mestrer at føje trådene sammen.

Lidt efter lidt, fra bog til bog, bygger Anne-Gaëlle Huon et univers, der uden at tage unødvendige omveje rammer læserens hjerte som disse stjerner i natten.

Bogen kan sagtens læses uden at kende Les Demoiselles, men umiddelbart vil jeg foreslå, at man læser den først,

LE LIVRE DE POCHE (20/04/2022)

Gilles Marchand: Le soldat désaccordé

 Gilles Marchand: Le soldat désaccordé

En meget anderledes bog om 1. Verdenskrig set fra en desillusioneret soldats

side.

Vi får en gennemgående kærlighedshistoire fortalt af en soldat fra krigen. Han mistede en hånd, men blev brugt som chauffør. Vores veteran overlever ved at søge efter de savnede efter anmodning fra deres familier, og det er hans levebrød efter krigen. Hvad han egentlig ikke havde regnet med, var, at han ville vie mere end ti år af sit liv til historien om Émile Joplain.

Lucie og Émile er de unge elskende, der bliver skilt, da krigen bryder ud. Problemet er også, at hun er fra det daværende tyske Alsace. Men Émile vender aldrig tilbage til familiens hjem. Hvad blev der af ham? Hans mor, den rige enke Joplain, er overbevist om, at han ikke er død og vil hyre vores fortæller til at finde ham.

Fortælleren beretter også om hans år mellem de to krige, ham fra hvem krigen berøvede hans fremtid og kæreste. Denne blodige krig kommer konstant tilbage i hans liv, den slipper ham aldrig.

Hvordan transformerer man en krigshistorie til en fortælling gennemsyret af poesi og kombineret med en slags politiundersøgelse? Det er alt det magiske ved ordenes magt, som Gilles Marchand har. Og alligevel er krigen der, fremkaldt uden slør i al sin rædsel. Émile er digter og hans poesi gennemsyrer også værket frem til den overraskende slutning.

Sproget er opfindsomt, rigt og gennemarbejdet.  Det er en overraskende god bog, som jeg kun kan anbefale.

AUX FORGES DE VULCAIN (19/08/2022)

Véronique Olmi: Les Evasions particulières

 Véronique Olmi: Les Evasions particulières

En familiesaga med tre søstre, født i en beskeden katolsk familie i Aix-en-Provence. Sabine, den ældste, drømmer om et liv som kunstner i Paris; Hélène, den næstyngste, vokser op mellem sin onkel og tante, borgerlig fra Neuilly-sur-Seine, og hendes forældre, simple mennesker; Mariette, den yngste, lærer hemmelighederne i familien og stilheden i en blændende og grusom verden.

Fra de fattige halvtredsere tager historien fart efter maj 68 til den store nat den 10. maj 1981. I 1970 ser vi dette foranderlige franske samfund, hvor kvinder frigøres, mens mænd mister orienteringen. De tre søstre vil på hver deres måde finde ud af, hvordan de kan leve deres eget liv, et stærkt liv, langt fra moral, uddannelse eller barndommens religion.

I syv dele bekræfter romanen Véronique Olmis forfatterskab. Den kan nogle steder virke lidt langtrukken, men jeg vil alligevel nødigt undvære for meget af de 560 sider..

Denne bog tiltalte mig nok også, fordi den fortæller en del af historien, som jeg selv har oplevet. Man kan gense disse år med deres store politiske og sociale begivenheder. Man husker demonstrationerne for liberaliseringen af ​​abort, støtten til bønderne i Larzac og Jean-Paul Sartres begravelse og meget mere som bogen beretter om..

Venstrefløjens fremgang til magten med denne eksplosive og håbefulde glæde på en bestemt 10. maj 1981. Den langsomme bevidsthed om behovet for at tage sig af planeten med dens natur og dyr.

Bestemt værd at læse.

ALBIN MICHEL (19/08/2020)