Pierre Guyotat: Idiotie

Det var en svær bog at komme igennem! Det skyldes dels et sprog på højt niveau med alenlange sætninger, løse sætningsled og en stil der minder meget om en stream of consciousness kombineret med en sammenblanding af skildring af virkelighed og udviklet fantasi. Ordvalg og tegnsætning er ofte frit opfundet.

Bogen handler om, hvad der skete for forfatteren/fortælleren fra 1958 til 1962, fra han var 18 til han blev 22. Det er ikke egentlige memoirer, men handler om ting, der har været afgørende for ham i perioden.

I første del vælger han at forlade familien efter moderens død for at leve som eksistensløs i Paris. Lange perioder med sult og uden kontakt. Vidne til en ond verden, hvor han dog finder hjælp blandt venner. 

Han er besat af sex og kunst, skriver lidt og får udgivet en bog. Han fantaserer om kvinder, men forbliver jomfru. Faderen søger at få kontakt til ham, men da fortælleren en dag stjæler nogle penge fra ham, bliver hans fremtid ødelagt af hans forbrydelse. Hvordan kan han sone den?

Herfra springer vi til Algeriets, hvortil han bliver indkaldt som soldat. Han er antikolonist og bliver smidt i fængsel af militæret. Her får vi en mere sammenhængende historie med Algeriets lige før og efter selvstændigheden. Det er skildret med alle modbydeligheder, som man kan tænke sig.

Hans seksuelle fantasier forbindes med afføring, bræk, fødsler etc og bliver gennemtrawlet på alle leder og kanter i bogen. Mest bizar er hans møde med en stum algiersk pige  i et forladt rigmandshus. Han forbliver dog jomfru.

Kan ikke umiddelbart anbefales. Den har dog fået årets Prix Médicis Général.

Grasset, august 2018

 Gérard Davet et Fabrice Lhomme : Inch'Allah

De to kendte journalister fra Le Monde ville finde ud af, om det er rigtigt eller forkert, at Seine-Saint-Denis er blevet islamiseret. Davet og Lhomme underviser begge på den nye journalisthøjskole CFJ (Centre de formation des journalistes), og opgaven blev stillet til et hold af kommende journalister, der skulle fungere som et hold og finde konkrete eksempler. Holdet blev kaldt "Spotliught" efter et amerikansk mønster.

De unge journalister går til opgaven med stor energi, men løber selvfølgelig også ind i tvivl og undren, men i de interviews og undersøgelser, de laver, med eller uden skjult mikrofon, får vi serveret en række eksempler på islamiseringen af 9-3, som er kaldenavnet for Seine-Saint-Denis. Der er nærmest et skjult islamisk "universitet", folkevalgte der er rede til alt for at blive genvalgt, arbejdspladser hvor det er forbudt at bede, men man gør det alligevel. Der er virkelig tale om en islamisering af et helt område nord for Paris.

Der bliver stillet krav til skolen: Comme l'histoire de ce père de famille musulman, venu il y a quelques années exiger qu'elle appelle son fils Mouhammad avec le « h » prononcé en arabe, comme un « r » français. 

 

I 21 kapitler, der hvert har navn efter den interviewede person (f.eks. le guide, le patron, le barman, le flic, l'imam) får vi virkelig endevendt situationen i 9-3.

Det er en vældig god og præcis skildring af den islamisering, der finder sted, ingen tvivl om det. Det er samtidig en række personer og deres skæbne og karakter vi møder, skildret forholdsvis objektivt og uden forudfattede meninger.

Kan stærkt anbefales, hvis man interesserer sig for emnet.

Fayard, 2018

Achdé & Jul d'après Morris: Un cowboy à Paris

Årets Lucky Luke af Achdé og Jul er et pragtfuldt album, der fuldt ud lever op til de bedste album i den lange serie som Morris startede i 1947. Efter hans død i 2001 har man heldigvis fortsat med nye forfattere og tegnere og dette album fortjener stor ros.

Vi starter med at Lucky Luke er på vej med brødrene Dalton til et fængsel, da Averell pludselig ser en mægtig isvaffel! Lidt underligt i det ellers øde landskab. Men det vider sig at være Auguste Bartholdi, der er på en reklamerejse for at skaffe midler til at fuldføre sin frihedsgudinde, som vi i dag kender som vartegn for New York. Han har kun medbragt hånden med faklen, og den ligner ganske rigtigt en isvaffel, når man kun ser den.

Meget flot start og jeg kan love jer, at det fortsætter bogen igennem. Vi oplever Lucky Luke på rejse til Paris og hans enorme søsyge. Hans møde i Paris med datidens franske berømtheder fiktive som virkelige: Emma Bovary, Gustave Eiffel og Victor Hugo, for blot at nævne et par stykker.

Det er ikke alle der synes at Frihedsgudinden er en god ide, slet ikke Abraham Locker, der er fængselsinspektør!

Handlingen er god og medrivende, tegningerne sjove og helt i Lucky Luke-stilen, så nyd dette album og oplev Paris i slutningen af 1800-tallet.