Ann Scott: Les insolents

 Ann Scott: Les insolents

Alex, Margot og Jacques er uadskillelige. Men Alex, der komponerer filmmusik, har besluttet sig for at forlade Paris. Alex kan ikke længere holde Paris' overfladiskhed og travlhed ud, så hun lejer et hus for enden af Finistère, tæt på havet, uden nogen som helst faciliteter, hvor det er iskoldt om vinteren. Man skal køre ti kilometer for at købe noget, hvilket er meget svært, hvis man ikke har kørekort. Som 45-årig, der bor midt ude i ingenting, bliver hun nødt til at genopfinde sig selv. Uanset hvad der sker, realiserer hun endelig sin drøm om at bo et andet sted på egen hånd. 

Margot og Jacques fortsatte deres liv i Paris uden at besøge hende. Et par måneder efter, at hun er flyttet ind, begynder Covid-krisen og den første indespærring, der forstyrrer menneskelige relationer og isolerer folk. Hvordan vil disse tre karakterer udvikle deres forhold?

"Les insolents" er en roman om midtvejskrisen, kendt som en periode med dyb selvransagelse. De tre personer forsøger at finde ud af, hvad de vil med deres liv. Hver af dem er præget af ensomhed, hvad enten det er ensomhed forårsaget af de tragedier, de har oplevet alene, eller ensomhed forårsaget af at være midt i en menneskemængde. Indespærringen vil forstærke deres spørgsmål og gøre dem mere akutte.

I denne roman leverer Ann Scott en meget intim beretning. Hendes præcise skrivemåde og forbløffende skarpe karakterer fører os ind i en subtil refleksion over vores skuffede drømme, ensomhed og absurditeten i det moderne samfund.

Ann Scott har i høj grad gjort sig fortjent til Prix Renaudot med denne roman af sjælden elegance.

CALMANN-LÉVY (23/08/2023)

Jean Darot: L'homme semence

 Jean Darot: L'homme semence

Igen er kort roman af Jean Darot, der omhandler et overset forløb i Frankrigs historie: oprøret mod det andet kejserdømme og kampen for at bevare republikken. En kamp der specielt foregik i det sydøstlige Frankrig.

I 1852 var Violette Ailhaud i den giftefærdige alder, da hendes landsby i Basses-Alpes brutalt blev berøvet alle sine mænd af den undertrykkelse, der fulgte den republikanske opstand i december 1851. To år gik i total isolation. Kvinderne svor, at hvis der kom en mand, ville han være deres fælles ægtemand, så livet kunne fortsætte i hver kvindes livmoder. Men det er en meget isoleret egn og by og tiden går.

En dag hører kvinderne dog en anderledes lyd og kan se skyggen af en skikkelse langt borte ved flodens vadested. Kvinderne bliver klar over, at det er en mand. De standser arbejdet i marken og ser på hinanden for at huske deres løfte til hinanden.

Det bliver Violette der bliver den udvalgte, men hun må jo fortælle ham om deres aftale.

En dejlig lille historie på ca 60 sider, der fortæller om kvindernes kamp, sammenhold og evne til at få et samfund til at fungere selv uden mænd.

Meget oplysende efterord af historikeren Jean-Marie Guillon fra universitetet i Provence.

Passiflore 20/10/2023

Vincent Josse: Le Bus 72

 Vincent Josse: Le Bus 72

En helt usædvanligt flot udgivelse, trykt på udsøgt papir, mange sider med farvebilleder og et lækkert omslag, men det bedste er indholdet.

Vincent Josse er journalist på Radio France. Hver dag tager han bus 72 i Paris, en rute, der fører ham forbi nogle af hovedstadens mest prestigefyldte monumenter og gader. Det er en rute, der giver ham tid til at observere passagererne og endda til at fotografere dem: "Gamle damer og herrer har en fremtrædende plads i det, der med årene ligner en rig serie på omkring hundrede billeder". Hans farvefotografier fortæller historien om et tidløst Paris, hvor tekstiler, tilbehør og hovedbeklædning udgør et særligt sociologisk univers.

Hvad tænker passagererne på i bus 72? Ti anerkendte forfattere genopfinder disse anonyme passagerers liv ved hjælp af Vincent Josses billeder og spiller på den fiktion, som passagerer i offentlige transportmidler fremkalder i vores fantasi.

Billederne blev taget fra 2010 og frem og blev først til et lille teaterstykke og endelig en bog med illustrationer, hvor Vincent Josse har fået ti kendte forfattere til at skrive om personer på billederne for at give dem et nyt liv og en fantasi omkring dem. Det er meget forskelligt hvad det bliver til, men vellykket er det med forfattere som Marie Darrieussecq, Vicent Delerm og Annie Ernaux for blot at nævne tre af de ti.

Billederne af stor kvalitet kan bestemt også få en til at digte videre om peroner som man tilfældigt krydser i en bus eller metro.

Fantastisk god udgivelse som jeg kun kan anbefale.

Le Bec En L'air Eds  15. september 2023

Lucky Luke: Les indomptés

 Lucky Luke: Les indomptés

Det er altid godt med en ny Lucky Luke til juleferien, så denne nye udgivelse er velkommen. Forfatter og tegner er i år Blutch, der bestemt er sluppet godt fra opgaven. Tegninger der matcher tidligere album og en usædvanlig historie med Lucky Luke som børneopdrager.

For Lucky Luke er det tid til at hvile. En sidste mission og endelig lidt fred og ro... Eller det tror han, indtil en viljestærk lille pige trækker en pistol mod ham og råber "armene op, prærieulv!". Lucky Luke får hurtigt styr på situationen og opdager, at den lille pige, Rose, bor alene med sin bror, Casper, i en isoleret hytte, fordi deres forældre er forsvundet. Lucky Luke beslutter sig for at tage dem med tilbage til sheriffen i byen... Men han indser hurtigt, at han indtil da bliver nødt til at lege "barnepige" for disse særligt larmende børn! En helt uventet rolle for ham...

Der kommer faktisk en rigtig god historie ud af det med en speciel sherif, borgere i byen der er utrygge ved ankomsten af flere hårdkogte typer, en skole og en flok fine damer der må give fortabt ved at opdrage de to børn.

Mange sider hvor man får sig en god latter og en lidt usædvanlig og god slutning.

Nyd den!

Lucky Comics 1. december 2023

Johanne Rigoulot: Une fille de province

 Johanne Rigoulot: Une fille de province

En ny bog fra Johanne Rigoulot der igen betager mig med den præcise måde at fortælle om personer og steder der har haft indflydelse på hendes tilværelse.

Chalon-sur-Saône, en fransk by som tusind andre. Det var her, Johanne Rigoulot voksede op og skabte sin tilgang til verden. Sara, den diskrete pige fra det nærliggende boligkvarter, er en af hendes barndomsveninder. De samme akryltrøjer på skolebilledet, den samme barnlige mildhed; to skæbner, der dog er hinandens modsætninger. For 30 år siden blev Saras liv vendt på hovedet. Sarah blev morder og begik senere selvmord, Johanne Rigoulot ønsker at forstå det.

Kort sagt er denne roman en form for dokumentarfilm. Forfatteren undersøger alle samfundets organer (uddannelse, sundhed, retsvæsen osv.) for at finde frem til omstændighederne ved denne unge kvindes død, og sammenligner nogle gange med sin egen historie, uden at profanere det intime eller forfalde til voyeurisme.

Denne tankevækkende bog udfordrer læseren til at bekræfte eller afkræfte visheder, som man har erhvervet sig over tid, og gør en dyd ud af at genskabe alvoren i begivenhederne, samtidig med at den stiller det indlysende spørgsmål: På hvilket tidspunkt svigtede samfundet som helhed?

Dernæst tager forfatteren fat på det ømtålelige spørgsmål om mental sundhed, de lidelser, der alt for hurtigt behandles med medicin, der nogle gange er modstridende og forårsager alvorlige psykologiske problemer.

Johanne Rigoulot forsøger med stor ømhed at forstå Sara, som har været så hårdt ramt af livet. Hvordan nåede Sara frem til denne eksistentielle blindgyde? Hvilke betingelser, hvilken social kontekst og hvilke skæbnesvangre begivenheder skabte det endelige scenarie?

Uden fordomme eller domme er dette en fin analyse af, hvad samfundet gør ved de mest sårbare, skrevet i en nøgtern, behagelig stil.

LES AVRILS (20/09/2023)

Johanne Rigoulot: Un dimanche matin

 Johanne Rigoulot: Un dimanche matin

Johanne Rigoulot er manuskript- og romanforfatter, og hun arbejder også med det audiovisuelle. I denne bog, der ikke er en roman, men nærmere et personligt men også objektivt vidnesbyrd om en frygtelig forbrydelse.

"Det er en nyhed, som Frankrig har hundredvis af hvert år. Når jeg i løbet af en samtale nævner 'min fætter dømt for at myrde sin kone', bliver jeg forbløffet over folks overraskelse.

Forbrydelser og forseelser fylder aviserne og giver næring til vores fantasi. De må være virkelige et eller andet sted. Det har været min og min families virkelighed siden den aften i juli 2004.

Pierre dræbte en søndag morgen og gemte derefter sit offers lig. Ved de mange angreb på liget af sin kone, moderen til hans to børn, tvang han verden til at tale om hende i datid. Tre dage senere, under en grov iscenesættelse, som blev afsløret af efterforskningen, invaderede affæren vores liv.

Familien er en levende organisme. Hvis et enkelt element forgifter den, går hele kroppen i kamp." - lyder det i Johanne Rigoulots optakt.

 Ved at fortælle historien om sin familie, som blev familie til en gerningsmand til kvindemord, afslører Johanne Rigoulot det mærkelige paradoks, som dens medlemmer lever i. Fra mindet om den mand, der engang var, til den mand, der er reduceret til at dræbe, fra smerten hos to familier, der er revet fra hinanden, til ønsket om at forstå, hvordan vendepunktet er muligt, væver forfatteren et rigt og komplekst værk. 

Ved at skrive så objektivt som muligt sætter hun spørgsmålstegn ved sin families forhold, men også ved sine egne følelser over for den utålelige handling. Hendes families udbrud. Offerets plads, de successive retssager, men også fængselsverdenen, bruddet med mulige hverdagsbeslutninger, amputationen af et medlem i familien og i samfundet, terroren og handlingens radikale karakter - det er alle temaer, som Johanne Rigoulot, selvom hun nødvendigvis er forudindtaget, fremhæver med korte kapitler og objektiv værdighed.

Det er i høj grad en fortælling om, hvordan hun efter mange års chok får sig taget sammen til at beskrive og analysere en pludselig forandret familie og sociale sammenhænge, der kan få enhver til at fortrænge virkeligheden.

Meget velskrevet og velkomponeret med en journalistisk og filmisk vinkel der holder læseren fanget i det gys som en historie fra det virkelige liv giver.

EDITIONS DES EQUATEURS (07/03/2019)

Jean Darot: L'enfant don

 Jean Darot: L'enfant don

En kort roman (72 sider), der skildrer nogle forhold i Pyrenæerne fra begyndelsen af 1900-tallet og til den spanske borgerkrig. 

Vi er i en højtbelliggende dal i Pyrenæerne, hvis isolation har begrænset indflydelsen fra den kristne religion og patriarkatet. Det er historien om Seuvia, den ældstfødte kvinde og derfor leder af et familieslægtshus, der beslutter at undfange et barn som en gave til en anden kvinde, der ikke selv kan få et barn. Denne betænksomme gave lindrer parrets lidelser og skaber et nyt hjem.

På baggrund af den spanske borgerkrig introducerer denne historie os til et bjergsamfund, hvor kvinder nyder en særlig status: langt ud over deres rolle som mødre er de de essentielle og grundlæggende søjler i et samfund, der er rodfæstet i træer, sten og fortryllede legender.

Dette er historien om Seuvia, en kvinde, hvis skæbne er tæt forbundet med de forskellige former, kærligheden tager. Det er også historien om et fællesskab. Frit, uden kønshierarki, men styret af visse regler. 

En betagende og poetisk skildring af et lille samfund, der lever i sin egen verden, med et menneskesyn og en menneskeforståelse ud over det sædvanlige.

En sand lille perle!

ÉDITIONS PASSIFLORE (05/05/2023)

Cédric Sapin-Defour: Son odeur après la pluie

 Cédric Sapin-Defour: Son odeur après la pluie

Det er en historie om kærlighed, liv og død. I Son odeur après la pluie er det fortællingen om en mand og hans hund Ubac. 

Ubac er en Berner Sennenhund, en race, der desværre er bestemt til at leve et alt for kort liv. I denne smukke og alvorlige bog ser Cédric Sapin-Defour tilbage på livet med Ubac og på den hjertesorg, som tabet af denne vigtige del af deres liv påførte ham, hans partner Mathilde og deres familier.

En annonce i en lokal gratisavis, eller sådan ville skæbnen det, fører forfatteren til denne hvalp, den sidste i et stort kuld på tolv, og fra starten er det kærlighed ved første blik.

Der er ingen mangel på lykkelige øjeblikke, især fordi Cédric er en ivrig bjergbestiger, og der er hyppige muligheder for at gå ture. Et par måneder efter at have budt Ubac velkommen, møder han Mathilde, som bliver hans partner. "Familien" blev senere endnu større med Cordée, en labradortæve, og Frison, Ubacs datter.

At fortælleren taler om begyndelsen, de gode tider og de knap så gode tider, betyder også at han på et tidspunkt taler om ... slutningen. Det er smertefuldt, og det kan kun få mig til at tænke på de tre hunde jeg har mistet de sidste 45 år. Forfatteren skildrer det smukt men næsten for detaljeret og langt.

Son odeur après la pluie er en storslået bog, der er blevet en stor succes siden den udkom i foråret..

Forfatteren indfanger perfekt alle de følelser, man kan opleve, når man har en hund: mødet, ventetiden, det midlertidige fravær, glæden ved genforeningen, livet som par ... eller som en gruppe, og så tabet, når livet slutter for tidligt, uanset hvilken alder man har.

Et must især for alle hundeelskere, men også for folk der sætter dyr og natur højt.

STOCK (29/03/2023)