Friday, June 29, 2018


Patrick Chamoiseau/Michel Le Bris: Osons la fraternité




Patrick Chamoiseau/Michel Le Bris har taget et godt initiativ for at få 30 forfattere til at vise deres støtte til "les migrants". Indtægterne fra bogen bliver givet til Gisti (Groupe d’information et de soutien aux immigrés).

Der er mange kendte navne blandt bidragsyderne bl.a. J.M.G Le Clezio og Boualem Sansal for blot at nævne et par stykker. 

Der er mange skildringer af migranter, folk på flugt, folk der bliver tvunget væk og mange tragedier, umenneskelige forhold, men også håb og en fremtid i broderskab.

En del tekster er ikke litterære, men beretninger om myndigheders indgriben på godt og ondt. Der er også et manifest og en erklæring fra digtere, der ønsker en større del af broderskab og en fredeligere verden.

Ikke alle tekster er lige interessante, men der er mange guldklumper, der rammer plet i emnet. Hvad er der blevet af broderskabet og hvordan kan vi bygge det op igen. Hvorfor skal man gribe til handling og ikke blot være tilskuer.

Fremragende indlæg i debatten.



Philippe Rey, 2018



Hubert Haddad: Casting sauvage



Hubert Haddad har jeg ikke tidligere læst, men denne bog fik jeg tilfældigvis fat på, da den drejede sig om Paris, men et helt andet Paris end man venter.

Damya er en ung danserinde, der netop skulle til at have en hovedrolle i en ballet, da hun bliver såret ved terrorhandlingerne i november 2015. En aften hvor hun netop skulle have  møde en ung fyr, som hun er blevet forelsket i. Hun kan ikke mere danse, men må klare sig med små job.

Hun får en opgave med at finde statister til en filmatisering af Marguerite Duras roman La douleur, hvor instruktøren forlanger statister, der ligner de fanger der slap ud fra koncentrationslejrene efter krigen. Ideen er at hun kan finde dem i Paris blandt de boligløse, narkomaner, fattige etc. Hun skal finde 100 i alt.

Vi følger hende på hendes jagt, hvor hun selv synes, at hun bliver mere og mere usynlig og hendes håb om at genfinde fyren, hun skulle mødes med, svinder. Slutningen bliver alligevel ganske drastisk, men den vil jeg ikke røbe her.

Det er et fantastisk og på sin vis poetisk billede af Paris med mange mærkelige personer, som Damya kommer til at holde af. Som læser bliver man ført rundt i byen og i hendes lidt triste liv og skæbne, men det griber en.

Bogen er bestemt værd at læse

Zulma, 2018



Tuesday, June 26, 2018


Sophie Tal Men: De battre la chamade




Vi er nu nået til tredje bind og sidste? med historien om lægen Marie-Lou og hendes turnus i Bretagne.

Efter bind to "Entre mes doigts coule le sable" var der stadigvæk mange ubesvarede spørgsmål tilbage omkring Matthieu og hans familie. Hvor er hans far f.eks. blevet af? Han forlod familien, da Matthieu var en dreng, men kommer igen ind i billedet, da Matthieu får en lidt mærkelig besked fra ham fra La Réunion. 

Marie-Lou flytter fra Brest til Quimper og flytter ind i en slags kollektiv med andre læger på turnus. Hun får nye venner og bliver vel modtaget, men Matthieu bliver lagt lidt på is, da hun ikke kan få fat i ham og han giver ikke nyt fra sig.

Men en dag tager Matthieu hende med til sin fødeø, og alt synes at blive lykkeligt, dog tvinger familieproblemer  ham til at tage til La Réunion efter faderen. Vi får således også en række scener fra La Réunion.

Jeg vil ikke afsløre mere om handlingen, andet end at sige, at der er fuld tryk på tll det sidste, hvor vi kommer til Marie-Lous hjemegn tæt ved Grenoble.

Det er tre gode romaner, og det er en fornøjelse at genfinde de kendte personer og en række nye, der kommer til at få indflydelse på deres liv.

Velskrevet og behændigt sat op.

Albin Michel, 2018

Sophie Tal Men: Entre mes doigts coule le sable


 Efter en vellykket debutroman (se omtalen)  er Sophie Tal Men på banen igen med en fortsættelse af historien om Marie-Lou, der er udstationeret i Brest i sin lægeturnus. 

Hun har indledt et forhold til Matthieu, der også er læge i turnus, men han er bretoner af fødsel og lidt af en stenmand, når han skal vise sine følelser.

Vi følger Marie-Lou på neurokirurgisk og senere psykiatrisk afdeling og får derved stort kendskab til to forskellige måder at behandle sygdom på.

Kærlighedsforholdet har sine op- og nedture og Marie-Lou har heldigvis sine venner og værtshuset "Gobe.Mouches", der er kendt for sine specielle drikke.

Der er gode beskrivelser af livet på sygehuset både med de alvorlige tilfælde, men også med en mere generel beskrivelse af videreuddannelsen af læge.

Heldigvis er det ikke kun hospital, vi får også gode stemninger fra Bretagnes natur og kyst samt mange af de specielle ting som man kan opleve der.

Lever bestemt op til første bind.

Albin Michel 2017

Corbeyran/Le Roux: La lune en héritage (Novembre 1918) Så kom 10. og sidste bind af tegneserien om 14-18, som jeg har læst med stor ...