Alice Zéniter: Comme un empire dans un empire

 

Alice Zéniter: Comme un empire dans un empire

Forventningen til en ny roman er stor efter den fantastiske L'Art de perdre. Ved hendes optråden i Aarhus, spurgte jeg hende om hendes næste roman, og hun svarede, at det var noget helt andet, og det må jeg da også sige.

Det er et spørgmål, om det er en roman eller en skildring af det moderne Frankrig med alle dets problemer.

Bogen er opdelt i følgende afsnit:

1. Introduction Survols biographiques

2. Développement 1^er décembre 2018-17 mars 2019

3. Suspension Huis clos

4. Dénouement

Hovedpersonerne er Antoine og L. I første afsnit får vi deres forhistorie, dernæst en skildring af den angivne tid, hvor L's kæreste Élias bliver fængslet. De to bruger nemlig deres tid på at hacke diverse firmaer og institutioner.

Antoine er ansat som "assistant parlémentaire", men føler ikke helt, at han kan følger politikerens ideer, efter at han har overværet en lørdag med les gilets jaunes. L føler sig forfulgt og søger ly hos Antoine.

Sidste afsnit foregår i Bretagne, hvor L oplever naturen og et liv uden Internet.

Der er en lille handling, men mest af alt er det skildringen af at være derude (i det offentlige) eller være derinde (i nettet hvor friheden er umiddelbar). 

Vi får ellers præsenteret alle de ting, som man taler om i Frankrig: politikerlede, de gule veste, forstæderne og deres problemer, de voldsramte kvinder, de svage og udstødte, seksualitet og de almindelige borgere, der har svært ved at tilpasse sig et samfund i stor forandring.

Zéniter skriver godt og er utroligt veldokumenteret, så hendes fortid som journalist fornægter sig ikke. Slutninen af bogen synes jeg er lidt letkøbt, men der er vel heller ikke nogen, der kan spå om fremtiden.

Flammarion, udkommet 19. august 2020

Olivier Chantraine: De beaux restes

Olivier Chantraine: De beaux restes

En dejlig og kort roman, der handler om en gruppe 70-årige, der lige har mistet deres ven Robert.

De er 10 venner, der har fulgt hinanden i mange år, men da Robert har været en slags anfører for gruppen, bliver slaget hårdt.

De følger dog traditionen og tager sammen til deres ø (Korsika), hvor de har deres sommerhuse ved kysten i en afsides egn. Vi følger dem i deres tætte samvær med middage, badning, småskænderier og en del alkohol. Selvfølgelig går tiden langsommere, deres kroppe er ikke så kønne og stærke som før, erindringerne om Robert svæver over deres hoveder, men ønsket om at være sammen og have en god tid er stadig til stede.

En bog om  langvarigt venskab mellem en flok, der har haft større eller mindre held med deres liv, men som holder sammen trods deres forskelligheder. Alderdommen kommer lidt bag på dem, men ligger i baghovedet. Dog er der stadigvæk smukke rester, og livet skal leves.

Velskrevet med en humoristisk og let tone. Endelig en bog, der ikke kun handler om ungdommen!

Gallimard, 2020

 

            Amélie Nothomb: Les Aérostats

Årets roman af Amélie Nothomb udkom den 19. august som en slags start på la rentrée littéraire. Det har i mange år været en fast bestanddel af min læsning og i år er Amélie Nothomb helt på toppen. En fornøjelse at læse denne korte, men tætte roman.

Der er sikkert en del selvbiografisk stof i skildring af den unge studerende, Ange, 19 år, der læser filologi på et universitet i Bruxelles. Hun bor sammen med en meget nøjeregnende og autoritær pige, der er et par år ældre.

Ange mangler penge og får et job som hjælpelærer til den 16-årige dreng Pi, der efter faderens udsagn lider af dyslexi (ordblindhed). Ange får ham hurtigt kureret, for det som en egentlig lider af er ensomhed og pubertetsproblemer. Læsningen er værker af Stendhal, Homer, Kafka m.fl., og hurtigt får vi en række spændende diskussioner af bøgerne mellem de to. Læsning af litteratur kan få unge til at opleve noget, som kan få dem til at glemme ensomhed og dagligdags problemer og sprænge rammerne.

Ange bliver lidt betaget af den meget intellektuelle Pi, men føler ikke meget for hans forældre. Faderen ønsker at dominere totalt, men Pi har gennemskuet ham og moderen med.

Der sker mange andre ting i Anges liv bl.a. at hendes lærer på 50 år erklærer hende sin kærlighed.

Det er et spændende forsvar for litteratur og læsning sammen med skildringen af to unge, bundet af deres ensomhed og mangel af venner på vej til at blive voksne.

Amélie Nothombs stil med et sprudlende sprog, levende replikker, spidse humor og oplæg til debat er atter hendes store styrke i denne bog, som i adskillige af de tidligere.

Kan anbefales!

Albin Michel, august 2020