Yasmina Khadra: L'outrage fait à Sarah Ikker

Ny roman fra Yasmina Khadra der udgives som bind 1, og det er man faktisk meget glad for at opdage, når man når slutningen, for handlingen og bogen i sig selv kan næsten ikke være bekendt allerede at være slut.

Politiinspektør Driss har været væk en del dage, og da hans kolleger endelig finder ham på et billigt hotel, stangdrukken og med en luder, må der en forklaring til: En nat han kommer hjem, finder han sin kone Sarah bundet på sin seng, med hovedet nedad, kneblet og nøgen. Han ser hende lige og bliver så slået ned bagfra. Da han kommer til sig selv, forsøger han at drukne sorgen.

Fpr Driss er det i høj grad hans ære der er besudlet, for hvordan kan han vise sig med en kone der er blevet voldtaget? Hun kommer fra en velstående familie og gennem forskellige flash-backs får vi skildret deres første møde og Driss' karriere.

Driss vil finde den skyldige, og opfører sig som om han er mere et offer end konen er. Han er i det hele taget meget ubehagelig over for Sarah og andre. Hun er dybt fortvivlet og trøstes af sin veninde Narimène, der siger, at mænd ofte hævner sig på deres koner, når der er noget mændene ikke kan klare. "Un couple, ce n'est jamais un mari et une épouse. Un couple, c'est une mère et un enfant gâté."

Der er dejligt mange af den slags replikker og beskrivelser i bogen.

Der er en fin skildring af forholdet mellem mænd og kvinder, autoritet og underkastelse i politiverdenen. Desuden er de poetiske afsnit med den magiske natur ved Tanger en fornøjelse at læse som afbrud på en ellers spændende handlingstråd.

Ser meget frem til at læse næste bind.

Julliard, 2019

Marie Gauthier: Court vêtue

En debutroman, der har fået "Prix Goncourt du premier roman", og det er sandelig et godt valg, for det er en helt speciel roman med en lidt hemmelighedsfuld og mystisk tone, selv om den foregår i helt realistiske omgivelser. Noget er virkelighed, men andet er drøm og ønsker. Noget er knyttet til tanken andet til kroppen.

Hovedpersonerne er Félix, 14 år, der på grund af skolevanskeligheder er på et midlertidigt arbejde i en anden kommunes vejarbejdsafdeling. Hans chef har altid en smøg i kæften og er ofte på bar og halvfuld. Han har en datter Gil(berte), der laver mad til de to, og arbejder i er lille supermarke. De bor sammen i et stort hus nær landevejen.

Félix arbejder godt og får skabt sig en tilværelse, men han er tiltrukket af Gil uden rigtigt at forstå hvordan. Hun tager sig af ham som en lillebror, men ser ikke i starten, at han er ved at udvikle sig til en rigtig mand.

Gil er en megt køn og tiltrækkende ung pige  på 16 år, der vækker alle mænds interesse, og hun er ikke smålig med at give sig hen. Hun har et sært forhold til sin krop, som hun føler skal bruges.

Landsbyen er umådeligt kedelig, sommervarmen er næsten uudholdelig, Gil vil leve og Félix vil prøve at forstå sine følelser for Gil, så det er en sand udviklingshistorie. Vi ser kontrasten mellem de unge og de gamle, satheden og søgen efter den sande kærlighed i et spil, der har de forskellige personer som afsender.

Der er en søgen og et krav, men det er ikke altid nemt at forene dem.

En meget flot debutroman, spændende at se, hvad det kan udvikle sig til.


Gallimard, 2019

Virginie Grimaldi: Quand vos souvenirs viendront danser

Ny bog fra Virginie Grimaldi som bestemt er hendes hidtil bedste. Den er gennemkomponeret, skrevet i et let og sammenhængende sprog og så tager den både sjove og muntre emner op, men også meget alvorlige som sygdom og en død, der nærmer sig med hastige skridt.

Historien udspilles som udgangspunkt  i en lille gade "Impasse des Colibris", hvor en flok unge flyttede ind for mere end tres år siden. Der er nu kan seks af dem tilbage, og de har tilbragt disse mange år i gaden med deres unge kærlighed, børn og børnebørn. Ikke alt har været fryd og gammen, ja der har endda været alvorlige hændelser, men nu finde de sidste gamle sammen, for gaden trues med at blive nedlagt for at give plads til en skole.

På opfordring fra et barnebarn begynder den 83-årige Marceline at skrive om begivenhederne, krydret med klip fra hendes dagbøger. Vi får således et langt indblik i personernes fortid også med vekslende klip fra gamle dage til nutiden.

De gamle slår sig sammen for at ændre borgmesterens og byrådets beslutning gennem forskellige happenings og aktioner. Der bliver endda lavet en lille video med en sang, som snart gør dem berømte på nettet, så berømte at de får stor opbakning og bliver kendte via TV. Denne skilding er både morsom og rørende.

De lidt mere dystre sider er beskrivelsen af Marceline og hendes mand, Anatole. De har haft et meget anstrengt forhold til deres datter, som er flyttet til USA. I deres alderdom tvinger sygdom Anatole til at sidde i kørestol og Marceline frygter Alzheimer-sygdommen og går til undersøgelser, som hun hemmeligholder.

De andre personers skæbner skildres ligeledes indgående, så det er en lille gade vi kommer til at kende på godt og ondt, men det er fortalt med en varme og forståelse, så man bliver oprigtigt optaget af dem.

En virkelig god bog at læse, for det er dagligdagsting, som kunne passe på mange mennesker. Samtidig er det er en skildring af de store forandringer der er sket i Frankrig og andre steder siden slutningen af 50'erne.

Fayard, 2019

Fred Vargas: Un lieu incertain

Den gode Adamsberg kommer noget omkring i denne spændende krimi på mere end en måde. Først er han i London med Danglard og den unge Estalère til et kollokvium, men uhyggen breder sig, da de ved et besøg ved kirkegården Highgate, se 11 sko med afskårne fødder!!

Nå det lader de engelsk politi klare, men ved hjemkomsten møder de endnu en forfærdelig massakre: en person er blevet skåret op i småstykker, simpelt hen skilt totalt fra hinanden i et voldsomt blodbad.

Ja, I tror mig næppe, men det fører til, at Adamsberg skal en tur til Serbien, for der er et spor der peget mod vampyrer!

Ja, handlingen er fantastisk skruet sammen og gys på gys følger hinanden. Men det er god læsning for Fred Vargas skriver glimrende og har nye facetter til sine gennemgående personer.

Bogen blev slugt forholdsvis hurtigt, da man ikke kan lægge den fra sig.

Flammarion, 2018