Virginie Grimaldi: Quand vos souvenirs viendront danser

Ny bog fra Virginie Grimaldi som bestemt er hendes hidtil bedste. Den er gennemkomponeret, skrevet i et let og sammenhængende sprog og så tager den både sjove og muntre emner op, men også meget alvorlige som sygdom og en død, der nærmer sig med hastige skridt.

Historien udspilles som udgangspunkt  i en lille gade "Impasse des Colibris", hvor en flok unge flyttede ind for mere end tres år siden. Der er nu kan seks af dem tilbage, og de har tilbragt disse mange år i gaden med deres unge kærlighed, børn og børnebørn. Ikke alt har været fryd og gammen, ja der har endda været alvorlige hændelser, men nu finde de sidste gamle sammen, for gaden trues med at blive nedlagt for at give plads til en skole.

På opfordring fra et barnebarn begynder den 83-årige Marceline at skrive om begivenhederne, krydret med klip fra hendes dagbøger. Vi får således et langt indblik i personernes fortid også med vekslende klip fra gamle dage til nutiden.

De gamle slår sig sammen for at ændre borgmesterens og byrådets beslutning gennem forskellige happenings og aktioner. Der bliver endda lavet en lille video med en sang, som snart gør dem berømte på nettet, så berømte at de får stor opbakning og bliver kendte via TV. Denne skilding er både morsom og rørende.

De lidt mere dystre sider er beskrivelsen af Marceline og hendes mand, Anatole. De har haft et meget anstrengt forhold til deres datter, som er flyttet til USA. I deres alderdom tvinger sygdom Anatole til at sidde i kørestol og Marceline frygter Alzheimer-sygdommen og går til undersøgelser, som hun hemmeligholder.

De andre personers skæbner skildres ligeledes indgående, så det er en lille gade vi kommer til at kende på godt og ondt, men det er fortalt med en varme og forståelse, så man bliver oprigtigt optaget af dem.

En virkelig god bog at læse, for det er dagligdagsting, som kunne passe på mange mennesker. Samtidig er det er en skildring af de store forandringer der er sket i Frankrig og andre steder siden slutningen af 50'erne.

Fayard, 2019