Friday, February 22, 2019


Véronique Ovaldé: Personne n'a peur des gens qui sourient



Et par af Véronique Ovaldés bøger er oversat til dansk, hvor jeg har anmeldt dem (se feks. Fransklisten), men denne er så ny, at oversættelsen må komme senere.

Det er en roman om en kvinde, der pludselig tager afsted fra Vallenargue i det sydlige Frankrig med sine to piger for at gemme sig i Alsace. I starten ved vi ikke meget om, hvorfor hun gør det, men efterhånden bygges hovedpersonen Gloria op gennem flash-backs til barndom og ungdom, og vi får også et glimrende indblik i de to børn, hvor den ene er i teen-age-alderen, den anden noget yngre.

Men når vi er ca. midt henne i bogen, bliver historien til en thriller og krimi-roman, hvor vi får klarhed over nogle dødsfald og stadigvæk funderer noget over hovedpersonens karakter og motiver.

Mere vil jeg ikke afsløre, for roman bliver pludselig meget spændende.

Glorias liv har været meget specielt: hendes mor kunne ikke lide hende og stak af med en tandlæge, hendes far tager sig af hende, men dør af kræft. Hun arbejder på en bar, der ejes af én af faderens venner, hun møder Thomas, der bliver far til hendes to piger. Men der er noget eller nogen, hun er bange for. Der må vi vente med at få at vide.

Kapitlerne der skifter mellem nutid og fortid, giver en god rytme, for vi bliver for hvert blik i fortiden, klogere på hendes reaktioner i nutiden. Sproget er levende og velformuleret med nogle forfatterkommentarer i parentes undertiden, måske for at lette tonen lidt.

Gloria er en speciel person og alligevel som en moderne stærk kvinde, men selv om vi får mange sider af hende belyst, mangler vi måske alligevel lidt af nøglen til ændringer i hendes karakter efter den anden fødsel. 

Ikke helt så god som den foregående roman, men alligevel ok.



Flammarion, februar 2019


Tuesday, February 19, 2019


Théodore Bourdeau: Les petits garçons



En udviklkingsroman om to drenge der holder sammen i et venskab fra skolen til de er blevet "voksne" og omkring 30 år.

Bogen begynder og slutter med fortællerens bekendelse "Je suis né heureux", men selv om man er født til at være lykkelig, så kan der kommer mange hindringer i vejen for én.
Fortælleren er usikker på sig selv, får en opdragelse, hvor han har stor frihed til at gøre, hvad han vil. Han ved ikke rigtigt, hvad han vil være, da tiden er inde til at tage en beslutning. Han har også problemer med at finde den rigtige pige og har mange kærestesorger. Men efter flere forskellige nederlag bliver han journalist.

Vennen Grégoire derimod er i en familie, hvor man stræber højt og kæmper med tænderne bidt sammen for at nå den høje uddannelse og de høje job. Grégoire er en stræber, der ikke er i tvivl om sit eget værd. Han har én bestemt pige som sit mål, og hende bliver han også gift med.Socialt set er de ikke så forskellige, men hele mønstret for deres udvikling er meget forskellig.

De holder alligevel sammen og kan koble af ved at være sammen, når tiden tillader det. Deres videre forløb er meget forskellige, men det vil jeg ikke røbe her.

Historien foregår i Frankrig nu, selv om forfatteren kun antyder det, så kan vi hurtigt gennemskue det selv f.eks. valget af Macron og terrorist-angreb i N.Y. Man fornemmer også den hårde kamp på arbejdsmarkedet, sværheden ved at skabe reelle kontakter og forholdet til pigerne. 

Bogen er gennemgående godt fortalt, måske lidt for langtrukken og i nogle tilfælde for usikker omkring personkarakteristikkerne.Men som en debutroman kan den bestemt godtages.


Stock, januar 2019

Jean-Claude Grumberg: La plus précieuse des marchandises



Det er "un conte", et eventyr" og vi har også alle de træk, der er karakteristiske for et eventyr. Prinsen er faderen, der leder efter en forsvunden datter, hjælperne er et par og en mand, der bor dybt inde i en skov. Fjenderne er de folk, der vil udrydde jøderne, med andre ord nazisterne, for eventyret er en fortælling om, hvad der skete under 2. Verdenskrig i Frankrig.

Vi har et ungt par, der lige har fået tvillinger. De bliver ført til Drancy og sat på et tog. Undervejs får manden den ide at kaste den ene af tvillingerne ud af et åbent vindue, da toget kører gennem en skov. Hans kone vil ikke tale med ham mere, de skilles i lejren, men han overlever. I sit sind tror han stadigvæk på, at datteren har overlevet, og hans søgen starter.

Det er en historie, der har sin rod i en virkelig historie, men denne oversættelse til et eventyr giver den et ekstra sving, for er det ikke tale om menneskene generelt? Der er de gode og de onde i forskellige grader, men historiens forløb har vist, at ondskaben ikke kan udryddes. Ingen ide eller religion kan begrunde udryddelsen af hele eller dele af folk. Menneskeligheden kan for nogle undertiden erstattes af umenneskelighed, og det bør man kæmpe imod.

En lille og stærk historie fortalt i en medrivende stil, der giver meget stof til eftertanke.



Seuil, januar 2019

Sunday, February 10, 2019


Eric Vuillard: La bataille de l'occident


Efter for nylig at have læst Vuillards seneste bog "La guerre des pauvres" fik jeg lyst til at læse hans bog omkring "La Grande Guerre", der i hans udlægning faktisk bliver til "La Bataille d'Occident". Bogen er fra 2012, men den er bestemt værd at læse nu, hvor der er gået mere end hundrede år, siden krigen sluttede.

Det er ikke en roman, for den beskæftiger sig med reelle personer og begivenheder, men heller ikke en historisk beretning, for Vuillard elsker at trænge ind i folks tanker. Hvorfor gør det mon det de gør? Når man ser på de folk med ansvar, der kastede Europa ud i en krig, der kostede så mange liv, må man nok konstatere, at det var det rene vanvid.

Vuillard giver sig god tid til at beskrive situationen før det katastrofale pistolskud i Sarajevo, de forskellige landes modvilje mod at erklære krig, men styret af såkaldte militæreksperter ender det med at der blive sat gang i krigshandlingerne. Den tyske Schliffen har skrevet den detaljede plan, så det er bare at gå igang.

Det er på mange måder rystende læsning og fyldt med meget stof, som bøger om krigen ikke fortæller. Vuillard fortæller både konkret, men også ironisk og spydigt. Han indfletter også poetiske beskivelser af natur for at skabe kontrast til uhyrlighederne.

En mageløs bog om flere kejserrigers og staters sammenfald og en revolution tilligemed. Det gamle vesten gik til grunde sammen med flere ungdomsårgange og åbnede for en vej for fascismen og nazismen. Når man læser Vuillards bog, får man belæg for, at denne krig aldrig burde være startet, men krigsgale eksperter i alle lande, våbenindustrien i Tyskland mm havde overtaget.

Desværre kommer man hurtigt til at tænke på andre unødvendige krige i vor tid, når man har læst bogen, herunder Danmark som krigsførende nation!


Actes Sud, 2012

Hervé Le Tellier: Le nom sur le mur

 Hervé Le Tellier: Le nom sur le mur Hervé Le Tellier slog sit navn fast med Goncourt-prisen L'Anomalie i 2020, en lidt dyster fremtids...