Tuesday, February 19, 2019


Théodore Bourdeau: Les petits garçons



En udviklkingsroman om to drenge der holder sammen i et venskab fra skolen til de er blevet "voksne" og omkring 30 år.

Bogen begynder og slutter med fortællerens bekendelse "Je suis né heureux", men selv om man er født til at være lykkelig, så kan der kommer mange hindringer i vejen for én.
Fortælleren er usikker på sig selv, får en opdragelse, hvor han har stor frihed til at gøre, hvad han vil. Han ved ikke rigtigt, hvad han vil være, da tiden er inde til at tage en beslutning. Han har også problemer med at finde den rigtige pige og har mange kærestesorger. Men efter flere forskellige nederlag bliver han journalist.

Vennen Grégoire derimod er i en familie, hvor man stræber højt og kæmper med tænderne bidt sammen for at nå den høje uddannelse og de høje job. Grégoire er en stræber, der ikke er i tvivl om sit eget værd. Han har én bestemt pige som sit mål, og hende bliver han også gift med.Socialt set er de ikke så forskellige, men hele mønstret for deres udvikling er meget forskellig.

De holder alligevel sammen og kan koble af ved at være sammen, når tiden tillader det. Deres videre forløb er meget forskellige, men det vil jeg ikke røbe her.

Historien foregår i Frankrig nu, selv om forfatteren kun antyder det, så kan vi hurtigt gennemskue det selv f.eks. valget af Macron og terrorist-angreb i N.Y. Man fornemmer også den hårde kamp på arbejdsmarkedet, sværheden ved at skabe reelle kontakter og forholdet til pigerne. 

Bogen er gennemgående godt fortalt, måske lidt for langtrukken og i nogle tilfælde for usikker omkring personkarakteristikkerne.Men som en debutroman kan den bestemt godtages.


Stock, januar 2019

No comments:

Hervé Le Tellier: Le nom sur le mur

 Hervé Le Tellier: Le nom sur le mur Hervé Le Tellier slog sit navn fast med Goncourt-prisen L'Anomalie i 2020, en lidt dyster fremtids...