Friday, February 22, 2019


Véronique Ovaldé: Personne n'a peur des gens qui sourient



Et par af Véronique Ovaldés bøger er oversat til dansk, hvor jeg har anmeldt dem (se feks. Fransklisten), men denne er så ny, at oversættelsen må komme senere.

Det er en roman om en kvinde, der pludselig tager afsted fra Vallenargue i det sydlige Frankrig med sine to piger for at gemme sig i Alsace. I starten ved vi ikke meget om, hvorfor hun gør det, men efterhånden bygges hovedpersonen Gloria op gennem flash-backs til barndom og ungdom, og vi får også et glimrende indblik i de to børn, hvor den ene er i teen-age-alderen, den anden noget yngre.

Men når vi er ca. midt henne i bogen, bliver historien til en thriller og krimi-roman, hvor vi får klarhed over nogle dødsfald og stadigvæk funderer noget over hovedpersonens karakter og motiver.

Mere vil jeg ikke afsløre, for roman bliver pludselig meget spændende.

Glorias liv har været meget specielt: hendes mor kunne ikke lide hende og stak af med en tandlæge, hendes far tager sig af hende, men dør af kræft. Hun arbejder på en bar, der ejes af én af faderens venner, hun møder Thomas, der bliver far til hendes to piger. Men der er noget eller nogen, hun er bange for. Der må vi vente med at få at vide.

Kapitlerne der skifter mellem nutid og fortid, giver en god rytme, for vi bliver for hvert blik i fortiden, klogere på hendes reaktioner i nutiden. Sproget er levende og velformuleret med nogle forfatterkommentarer i parentes undertiden, måske for at lette tonen lidt.

Gloria er en speciel person og alligevel som en moderne stærk kvinde, men selv om vi får mange sider af hende belyst, mangler vi måske alligevel lidt af nøglen til ændringer i hendes karakter efter den anden fødsel. 

Ikke helt så god som den foregående roman, men alligevel ok.



Flammarion, februar 2019


No comments:

Jean-Paul Dubois: L'origine des larmes

 Jean-Paul Dubois: L'origine des larmes Den vidunderlige  Tous les hommes n'habitent pas le monde de la même façon  fik fortjent sin...