Eric Vuillard: Une sortie honorable

 Eric Vuillard: Une sortie honorable

Har allerede omtalt flere af Vuillards bøger, og han fortsætter med sin undersøgende, skarpe stil, hvor kombinationen af roman og konkrete begivenheder får hårene til at rejse sig på hovedet af en. Hvordan har man kunnet manipulere og forføre folk uden reaktioner i særlig grad.

Han har ingen ligemænd hvad angår at at fordømme politikernes samarbejde med det militær-industrielle kompleks. I sin roman fordømmer han den fjerde republiks kirkegårdsgravere. Det er notabiliteterne, indavlede adelsmænd, borgmestre for livet, urørlige i deres len, komfortabelt installeret på bænkene i Palais Bourbon, som Vuillard karikerer med omhu og grusomhed.

Denne gang er det til Indokina, han tager os. Det er først i 1930'erne, nær Saigon i en gummiplantage tilhørende Michelin, at han sætter scenen og beskriver det helvede, som kulierne gennemlever. Det er slaver der tvinges til et så ensformigt arbejde at flere hænger sig.

Disse mennesker vender sig snarere til kommunismen der vil befri dem, end til herrernes kapitalisme, der dræber dem. En skam for Frankrig og for Vesten, der præsenterer disse oprørere for os som banditter.

Tredive år senere er det i Nationalforsamlingen, at det kommende drama fortsætter. Store taler og tomme ord. Skal vi fortælle "sandheden" til franskmændene om det igangværende kaos i Tonkin og Diên Biên Phu?

Bemærkelsesværdig analyse af den franske tilstedeværelse i Indokina, som vi første gang observerede i 1930'erne. Derefter lærer vi, at årsagen til Frankrigs militære tilstedeværelse i disse fjerne steder ikke har andet formål end at støtte og beskytte handelen med virksomheder og deres overskud til gavn for aktionærerne.

Der er mange alvorlige og rystende afsløringer i denne skarpe og meget væsentlige bog, for det er jo ikke kun noget der foregik dengang, Vi kan stadigvæk se det omkring os.

Vuillard er en forfatter, man bør læse.

ACTES SUD (05/01/2022)

Philippe Besson: Paris-Briançon

 Philippe Besson: Paris-Briançon

Efter at have læst flere store moppedrenge i træk er det helt rart at tage fat på en lille roman på 156 sider, der samtidig bringer én helt fra Paris næsten til Briançon. Det er en ret lang togtur via små stationer, så fortælleren vælger derfor at tage nattogsforbindelsen på ca 9 timer

Som i en Agatha Christie-roman introducerer Philippe Besson os for de rejsende den ene efter den anden, mens de går ombord på toget, og vi opdager årsagerne til deres rejse. Disse passagerer vil dele den samme togvogn under denne lange rejse og lære hinanden at kende lidt efter lidt. Der skabes en form for fortrolighed, og i dette rum taget ud af tiden åbenbarer alle sig for andre, men også for sig selv.Et fællesskab bliver dannet.

Philippe Besson tilbyder os en sociologisk roman, et mikrokosmos i dette jernbanekamera, udsnit af livet, et galleri af spejlportrætter af vores samfund, en turbulent og ubekymret ungdom, vanskeligheden ved at påtage sig sin seksualitet, vold i hjemmet, frygt for arbejdsløshed, alderdom og sygdom. Det er små kapitler, der afløser hinanden langs de kilometerlange jernbanespor. Pennen er let, ofte følsom, nogle gange præget af en meget fin humor i de simple sætninger

Dejlig læsning, der samtidig er spændende.

EDITIONS JULLIARD (06/01/2022)

 

Leïla Slimani: Regardez-nous danser

Så er vi nået til 2. bind af Leïla Slimanis trilogi, der foregar i Marokko. Først bind blev anmeldt her i 2020, så hun har været flittig med at skrive næste bind, der bestemt lever op til den flotte første del af familiesagaen.

I starten får vi præsenteret de vigtigste personer og har et godt udgangspunkt for at læse videre. I første bind af sagaen forlod vi Amine og Mathilde Belhaj i Marokkos uro på tærsklen til uafhængigheden i 1956. I andet bind genfinder vi det fransk-marokkanske ægtepar i spidsen for deres gård Meknes, som i 1968 er blevet til et velstående gods i et land, der har genvundet roen.Vi finder med fornøjelse Mathilde fra Alsace og marokkaneren Amine i deres gård, som de har arbejdet hårdt for at gøre det til et stort gods. 

Dette andet bind er mere fokuseret på deres to børn, Aïcha, der bliver læge efter at have studeret i Strasbourg og Selim, der kæmper for at finde finde ud af, hvad han vil med sit liv.

Marokko og Marokkos historie og udvikling er flot skildret som baggrund for de personlige udviklinger. I 1970'erne kæmpede Marokko for at finde sin balance. De franske bosættere erstattes af de nye marokkanske borgerlige, og befolkningen er fortsat fattig.

Atmosfæren er præget mistænksomhed i dette Marokko. Hassan II's regeringstid er vold og politiske spændinger. Det er ikke en god idé at fremvise for meget af sin rigdom eller fremføre ideer om frihed og lighed.

Omkring Belhadj-familien ændrer verden sig. Kvinder drømmer om frihed, om frit valg for deres liv og forbliver alligevel fanger i de gamle traditioner.

Det er en verden i revolution, som romanforfatteren nærmer sig i dette andet opus af familiesagaen, en verden i balance, på kanten af ​​afgrunden, klemt inde mellem det traditionelle Maghreb og Europa i de tredive glorværdige år. En verden, hvor frigørelsen (både kvindens gennem Aïchas stemme og mandens gennem Selim, der drømmer om Amerika. For Mathilde er opnåelsen af ​​social succes ikke en garanti for lykke.

Det er en fascinerende fremstilling indefra gennem en familie inspireret af forfatterens. Intim historie og historisk skildring blandes således tæt for at give fortællingen intensitet og dybde. 

Leïla Slimani er en stor forfatter og hun får os til at vente utålmodigt på den sidste del af trilogien.

Gallimard (03/02/2022)

Anne Nivat: La France de face

 Anne Nivat: La France de face

For et par år siden udgav jeg er en bearbejdet udgave af bogen "Dans quelle France on vit" , da jeg mente, at Anne Nivat tog os med til et Frankrig, som man ellers ikke hører meget om. 

Nu er Anne Nivat fortsat med at rejse rundt i Frankrig og møde og lytte til hundredvis af mennesker fra forskellige generationer, livsforløb og baggrunde. Enkle og bemærkelsesværdige mennesker.

I Denain, Givors, Alès, i Diois-dalen, i Saint-Maixent-l'Ecole, Fégréac, Andernos-les-Bains eller Châlons-en-Champagne observerer hun Frankrig fra fronten. Hverken oppefra eller nedefra.

Hun oplever intime, overraskende, sjove, foruroligende scener, opnåede uventede, bevægende, nogle gange foruroligende vidnesbyrd. Alle illustrerer tilstanden i Frankrig, der er krydset af mistillid og vrede, men også præget af mennesker med stor menneskelighed.

Der tales om fattigdom, lave lønninger, som næsten er på niveau med bistand, manglen på offentlig transport og dens priser, der afskærer byer fra omverdenen, narkotika i visse kvarterer, manglen på læger i landdistrikterne, landmænd og bio, hvad nogle kan gøre mod andre, forholdet til hinanden, folkevalgtes kald, der måske vil stoppe, følelsen af ​​befolkningsnedvurdering, hvorfor det for liberale bliver svært økonomisk...

I bogen finder vi kun vidnesbyrd fra personer, som massemedierne glemmer at fortælle os om, men de er Frankrigs ansigt.

Vil du vide mere om det skjulte Frankrig, så er det en bog du skal læse.

FAYARD (19/01/2022)

Nicolas Mathieu: Connemara

 

Nicolas Mathieu: Connemara

Efter Goncourt i 2018 for Leurs enfants après eux har vi ventet på en roman af samme niveau fra ham, og det er næsten lykkedes med Connemara.

I bogen på ca 400 sider tegner Nicolas Mathieu med lysende realisme et par mennesker konfronteret med modsatte livsbaner efter de er vokset op i samme lille by i det østlige Frankrig.

Hélène er næsten 40 år. Hun har en god uddannelse, en karriere. Hun har realiseret drømmene fra sin ungdom: Kom ud, skift miljø, få succes. Han har en dejlig mand og to piger og alligevel er der en følelse af ​​spild, årene er gået, meget har skuffet.

Christophe har aldrig forladt den den flække, hvor de voksede op. Han er ikke så smuk længere. Han har levet sit liv i små skridt, favoriserede venner, fester, sin sport og tog aldrig store beslutninger. Han har fået en søn, men konen har forladt ham. men alligevel er han overbevist om, at alt stadig er muligt.

Hélène har stor succes i Paris, men et burn-out får hende til at flytte til Nancy og her møder hun tilfældigvis Christophe. Hun var egentlig meget forelsket i ham, da hun gik på gymnasiet, men en veninde snuppede ham. Nu er tiden måske inde til at prøve at genleve og gennemføre den forelskelse der snarere er et erotisk begær.

Nicolas Mathieu beskriver udviklingen ved at skifte mellem ungdomstiden og nutiden hvor de er omkring 40 år. Det er gjort med stor kunnen og stor menneskelighed, for problemerne kan måske dæmpes lidt af erotikken, hverdagen venter på den begge.

Men han er også en samfundskritiker og særlig opmærksom på yderområderne som i hans Goncourt-roman. Han fortæller om konsulentfirmaer, der til ublu priser sælger luft indpakket i deres særlige sprog, som kan forbløffe de lokale myndigheder, der skal arbejde sammen med andre i den store region. Det er virkelig skarpt. 

Ingen tvivl om at Nicolas Mathieu er tilbage med en meget velskrevet og velkomponeret bog, der rammende beskriver et par mennesker, der kæmper for at kunne skabe sig en tilværelse som de kan respektere.

Kan stærkt anbefales!

ACTES SUD (02/02/2022)