Tuesday, July 14, 2020

Leïla Slimani: Le pays des autres


Leïla Slimani: Le pays des autres


Første bind af Slimanis trilogi om Marokko i tiden efter 2. Verdenskrig, og i sandhed en trilogi der lægger stort ud.

Det er perioden 1946-1956 som dækkes i første bind, og det skulle være inspireret af Leïla Slimanis bedsteforældres liv. 

Mathilde er en ung lidt oprørsk pige fra det bedre borgerskab i Alsace. Hun bliver forelsket og gift med Amine, der har kæmpet på franskmændenes side i 2. Verdenskrig. For Mathilde opfattes det som starten på et eventyr à la Karen Blixen, men da de installerer sig langt ude på landet ved byen Meknès, går det efterhånden op for hende, at de kulturelle, religiøse og opdragelsesmæssige forskelle er meget store.

Mathilde forsøger at bevare sin frigørelse og selvstændighed, men det er svært med en mand, der ikke er særlig udadvendt men indelukket og uden at kunne vise sine følelser.

Deres første barn Aïcha er meget begavet og bliver sendt på en skole i byen, men hendes lod at være en blanding af en fransk kvinde og marokkansk mand giver anledning til at klassekammeraterne ser ned på hende og driller hende.

Leïla Slimane giver en fantastisk god skildring af hovedpersonerne og deres nærmeste. Vi følger dem i deres kamp for at skaffe sig en tilværelse på trods af store afsavn og fattigdom. Mathilde og Amine har begge deres stolthed og de accepterer efterhånden at de skal leve og kæmpe sammen. Samtidig får vi også en skildring af Marokko under fransk protektorat og den voksende uro og krav om selvstændighed.

Der er mange episoder og små fortællinger undervejs, så vi får således en familiesaga i alle dens faser. Meget spændende at læse videre om deres skæbne i næste bind.

En særdeles bemærkelsesværdig bog!


Éditeur : GALLIMARD (05/03/2020)


No comments:

Nicolas Mathieu: Le ciel ouvert

Nicolas Mathieu: Le ciel ouvert Ny og usædvanlig bog fra Nicolas Mathieu. En bog der ovenikøbet er forsynet med virkelige gode tegninger af ...