Alice Zeniter: Juste avant l'oubli

Efter med stor begejstring at have læst og anmeldt den danske oversættelse af Alice Zeniters "Kunsten at miste", fik jeg lyst til at læse ét af hendes tidligere værker, og valget faldt på "Juste avant l'oubli" fra 2015.

Historien er her en helt anden, idet den handler om en afdød forfatter, der efter sigende havde begået selvmord ved at kaste sig ud fra klipperne på en ø i Hebriderne, hvor han leve afsondret. Forfatteren er Galwin Donnell, og han skrev nogle meget berømte kriminalromaner. Hans sidste værk mangler dog det sidste kapitel, men det gør ikke bogen mindre interessant, synes hans læsere. Hvert tredje år samles en gruppe litteraturforskere på øen i en uge for at diskutere hans forfatterskab. Øen beboes ellers kun af en vagt.

Émilie er en ung kvinde, der efter at være startet som gymnasielærer, hellere vil forske og hun vil skrive om Galwin Donnell. Hun bliver inviteret til øen. Senere kommer hendes kæreste Franck, der er sygeplejerske.

Vi bliver nu vidner til de meget selvoptagne litteraturforskeres møder og samvær, men samtidig følger vi kærlighedshistorien mellem Émilie og Franck, der møder en del vanskeligheder. Endelig kommer øens vagt til at spille en stor rolle. Mere vil jeg ikke afsløre her.

Selv om Galwin Donnell er en fiktiv forfatter, som Alice Zeniter har opfundet, fremstilles hans forfatterskab i mindste detalje med fodnoter, foredrag, henvisninger etc, så man faktisk tror at han har eksisteret. Forskerne har travlt med at undersøge hans litteratur, men også ham selv for at forstå hans bøger, men i den underliggende historie, der næsten er formet som en krimi, får vi en helt anden sandhed at høre. Mesterligt fortalt.

En både morsom og tragisk historie, en kærlighedshistorie hvor de to næsten ikke mere kan nå hinanden, da de er revet ud af deres hverdag.

Bogen kan måske godt virke som et eksperiment med genrer som pasticher, krimiroman, kærlighedshistorie og litteraturforskning, men det er meget vellykket.

Flammarion, 2015

Jean-Christophe Grangé: Le passager

En moppedreng på 750 sider der fastholder sin læser, når man først er fanget - og det varer ikke længe.

Det starter ellers ret fredeligt med skildringen af en psykiater ved et hospital i Bordeaux, Mathias Freire, der modtager en patient med hukommelsestab. Manden har en telefonbog og en skruenøgle med blod på! 
Samtidig finder man et lig af en narkoman, død af en overdosis, men man har trukket et udhulet tyrehoved ned over hans hoved. En ung politikommisær Anaïs Chatelet skal tage sig af sagen.

Der sker selvfølgelig det, at de to sager knyttes sammen, men samtidig opstår der et mærkeligt bånd mellem Mathias og Anaïs.

Romanens tema er identitet, forsvunden identitel og folk der pludselig kan skifte fra en identitet til en anden og fuldstændig fortrænge sin fortid. Mathias rummer f.eks. flere personer.

Det er en uhyre velkomponeret historie, selv om den undertiden måske bliver lidt for opfindsom. Man jonglerer mellem græsk mytologi, Freud, Jung og moderne psykologi. Der er de højere magter i form af staten og militæret og efterretningsvæsenet. Vi kommer også godt rundt i Frankrig - Bordeaux, Marseille og Paris med afslutning i La Rochelle under den store storm.

Hæsblæsende historie, men dygtigt skrevet og komponeret. Måske skulle jeg læse en bog mere af ham!



Albin Michel, 2011

Robert Cottar: Les calandriers

I Frankrig har der i mange år været en tradition med, at det lokale postbud hvert år til jul solgte kalendere på sin rute. Prisen var ikke fast, men overladt til køberen at bestemme. Overskuddet var en lille indtægt for postbudet som en slags nytårtsgave. Traditionen fortsætter stadigvæk, men måske i mindre omfang.

"Bob le facteur" fortæller om sine oplevelser i denne bog. Den foregår i en lille by Gonneville-la-Mallet og i landet omkring. Det er ikke langt fra Étretat.

Bob fortæller om de forskellige typer kalendere han sælger og hvem der skal have hvad. Vi får på den måde en række korte historier om de lokale. Vi får ofte præsenteret deres bolig, deres levemåde og en række lokale typer, det være sig landmanden, butiksindehaveren, kromanden, sømanden,  slotsherren etc.

Vi kommer virkelig området rundt og alt er fortalt i en munter tone, selv om det ofte dækker over personlige skæbner, fattigdom og postbudet som den eneste kontakt. 

Forfatteren har en fantastisk evne til at observere og gengive et lille samfund, der sikkert er typisk for la France profonde.

Gennemgående godt fortalt med gode og mindre interessante historier, men bestemt værd at læse.



Éditions de l'Olivier, 2019

Camille Laurens: Dans ces bras-là

Fik ved et tilfælde fat i denne lidt ældre udgivelse, men det blev ikke en god oplevelse.

En kvinde vil fortælle alt om manden, det være sig bedstefar, far, mand, søn, elskere psykolog etc. Mændene bliver skildret af fortælleren og en hovedperson Camille i en opsamling som er svær at overskue.

Ideen er måske god nok, men resultatet er meget intetsigende, specielt de mange opremsninger. 

Virker som en lang maraton, som man må kæmpe sig igennem.

Bestemt ikke anbefalelsesværdig.


Gallimard, 2002