Jean-Christophe Grangé: Le passager

En moppedreng på 750 sider der fastholder sin læser, når man først er fanget - og det varer ikke længe.

Det starter ellers ret fredeligt med skildringen af en psykiater ved et hospital i Bordeaux, Mathias Freire, der modtager en patient med hukommelsestab. Manden har en telefonbog og en skruenøgle med blod på! 
Samtidig finder man et lig af en narkoman, død af en overdosis, men man har trukket et udhulet tyrehoved ned over hans hoved. En ung politikommisær Anaïs Chatelet skal tage sig af sagen.

Der sker selvfølgelig det, at de to sager knyttes sammen, men samtidig opstår der et mærkeligt bånd mellem Mathias og Anaïs.

Romanens tema er identitet, forsvunden identitel og folk der pludselig kan skifte fra en identitet til en anden og fuldstændig fortrænge sin fortid. Mathias rummer f.eks. flere personer.

Det er en uhyre velkomponeret historie, selv om den undertiden måske bliver lidt for opfindsom. Man jonglerer mellem græsk mytologi, Freud, Jung og moderne psykologi. Der er de højere magter i form af staten og militæret og efterretningsvæsenet. Vi kommer også godt rundt i Frankrig - Bordeaux, Marseille og Paris med afslutning i La Rochelle under den store storm.

Hæsblæsende historie, men dygtigt skrevet og komponeret. Måske skulle jeg læse en bog mere af ham!



Albin Michel, 2011