Sunday, January 21, 2018


13 à table 2018



For fjerde år i træk udsendes der en samling noveller for at skaffe måltider til Les Restaurants du Coeur. For hver solgt bog kan der blive uddelt 4 måltider, så det er da en strålende ide.

Forfatterne giver deres bidrag i form af en novelle. Der er bidrag fra Michel Bussi, Christian Jacq, Agnès Martin-Lugand og Leïla Slimani for bare at nævne et par stykker. Alle tekster er nye og ikke tidligere udgivet.

Årets tema er "célébrer l'amitié", og det er der kommer mange gode og sjove vinkler på i teksterne.

Der er venskaber, der af den ene eller anden grund er blevet glemt eller skubbet til side, andre hvor venskaber er opstået gennem brevvekslinger. Der er også venner, der føler sig svigtet, og i et tilfælde hvor dette svigt kræver hævn. Men i alle novellerne er der som i alle gode noveller en pointe eller slutning der overrasker. Roman Puertelas bidrag handler f.eks. om en firefarvet kuglepen, der kommer verden rundt inden vi når slutningen.

Nu vil jeg ikke afsløre for meget om indholdet, men af de 13 bidrag er der i hvert fald fuld valuta for de 10, så det må siges at være tilfredsstillende!

Sempé står for den søde forside.

Pocket, 2017

Saturday, January 20, 2018


Philippe Delerm: Et vous avez eu beau temps ?




Endnu ben herlig bog fra Philippe Delerm, som vi tidligere har omtalt. Igen er det små korte prosatekster, hvor han beskæftiger sig med små sætninger og situationer fra hverdagen. Her ridser han så lidt i lakken, så man ser, at en velment bemærkning i virkeligheden dækker over en form for skadefryd eller hykleri. 

Som eksempel kan man tage bogens titel. Det er jo ikke et spørgsmål, når man bruger vendingen over for folk der har tilbragt 14 dage i Bretagne med regnvejr og derfor kommer blegnæbbede hjem.

Samlingen er måske ikke helt på højde med den "Journal d'un homme heureux" (se vores omtale), men der er bestemt mange guldkorn. Læs blot for eksempel "Tais-toi, tu vas dire des bêtises !", "J'ai raison", "Passez un texto en arrivant"..

Der er et stort udvalg, men læs dem langsomt med et par stykker om dagen, for Delerm fortjener at blive læst langsomt, så der bliver tid til at overveje og eftertænke.



Seuil, 2017


Jean-Loup Chiflet: Ramener sa fraise





Igen en lille sjov bog fra Le Figaro med 100 expressions savoureuses à partager entre Petits & Grands.

Det er meget sjovt at få forklaringer på en række udtryk som man kan møde i fransk og hvor enkelte også kan findes på dansk f.eks. "La coupe est pleine".

For blot at nævne nogle eksempler, så kan man få forklaret udtryk som:
avoir les jambes en compote - Manger de la vache enragée - Faire ses choux gras

Virkelig en fin lille sag med gode illustrationer.



Figaro, 2017
Bogen kan købes via avisens hjemmeside

Friday, January 12, 2018


Delphine de Vigan: Les layautés



I 2015 udsendte Delphine de Vigan den meget omtalte "D'après une histoire vraie", som vi omtalte her. Nu er hun tilbage med en helt anden type roman, men måske alligevel med temaer som den schizofreni og personspaltning, som vi mødte i værket fra 2015.

Bogen er skrevet i en ganske enkel form med vekslende kapitler, der bærer den persons navn, som vi følger. Historien udvikles efterhånden gennem de forskelliges oplevelser og følelser. Der er læreren Hélène, der var udsat for vold som barn, husmoderen Cécile, der efter mange års ægteskab opdager en skjult ond side hos sin mand. Cécile er derefter blevet fjern og taler højt med sig selv. Det der bringer historien sammen er de to tolvårige venner Mathis, der er Céciles søn, og Théo, hvis forældre er skilt. Han tilbringer skiftevis en uge hos hver af sine forældre. 

Hélène er meget bekymret for Théo, da hun mærker, at han har problemer. Théo har det ikke godt, for hans far er ved at gå i hundene, og hans mor vil ikke hører noget om ham. Theo skal gå i brusebad, så snart han kommer tilbage fra faderen, hans tøj skal vaskes og faderen omtales ikke. 

De to drenge søger sammen, for de har begge svært ved at klare at skulle være loyale over for deres forældre og hnanden. Hélène skal være loyal over for sin skole og ikke bruge sin fritid på at skygge Théo, og Cécile skal være loyal over for sin mand. Alle disse forhold skildres skarpt i bogen og sætter spørgsmålstegn ved om det er rimeligt.

Delphine de Vigan skærer ind til benet og lægger skæbnerne frem. Det er de mørke sider og kan loyalitet bære det?

Vældig god og kort roman der med præcise og enkle midler fører os dybt ind i personerne og afslører sider som har almen interesse.



JC Lattès, januar 2018



Tuesday, January 09, 2018


Pierre Lemaitre: Couleurs de l'incendie



Her er så andet bind af trilogien der startede med Goncourt-vinderen fra 2013 "Au-revoir là-haut", som jeg omtalte dengang.

En af hovedpersonerne i første bind var Édouard Péricourt, der blev lemlæstet i 1. Verdenskrig og endte med at kaste sig ud foran faderens vogn. Faderen som han bestemt ikke bryder sig om, og som ikke engang får at vide at han overlevede krigen.

I denne bog er det Edourds søster Madeleine, der har hovedrollen. 

Bogen starter i 1927 med den rige bankejer Marcel Péricourts begravelse, og sjældent har jeg læst så pragtfuld en start på en roman. Vi får alle personer præsenteret, får en følelse af tidens ånd og et første indtryk af hovedpersonerne. Foruden det er det et stort drama, da Madeleines søn Paul kaster sig ud fra et vindue ned på morfaderens kiste, der står i en ligvogn i gården omgivet af de fine folk, der skal ledsage kisten til kirkegården. Det er virkelig et drama! Men skildret med Lemaitres sans for detaljen og spændingen krydret med kommentarer til læseren.

Madeleine er en ung pige, der aldrig rigtig har fået lov til at komme ind i mændenes verden, virker i starten meget naiv og har bestemt ikke forstand på penge. Hvad sker der nu med hendes formue? Ja, det er et af bogens temaer, samtidig med at vi får skildret et samfund med folk, der kun tænker på egen fortjeneste og omdømme. Vi får indtryk af de store klasseskel og de politiske kræfter i spil i første halvdel af 30'erne, hvor nazismen og fascismen kommer på banen.

Lemaitre er som sædvanlig meget grundig i sit forarbejde, så selv om det er en roman er tidsbilledet uden tvivl meget korrekt og bygger på datidens kilder. Men det er skildringen af de forskellige personer, der driver værket. Stærke følelser som kærlighed, had og hævn kombineret med sex, penge og egoisme er beskrevet i et forløb, der overrasker og holder læseren fanget.

Selv om det er en roman på mere end 500 sider, bliver man ikke træt af at læse den. Det er faktisk ret svært at lægge den fra sig!


Albin Michel, januar 2018




To guider fra Le Figaro


To fine og billige guider fra Le Figaro Magazine. De kan købes på nettet til meget rimelige priser. Begge i et lille handy format, så man kan stoppe dem i lommen til sine ture rundt i Frankrig

100 lieux qui ont fait la France starter med Lascaux og Alésia  og slutter med Stade de France, 1998, hvor Frankrig vandt VM i fodbold. Vi får således lejlighed til at læse om steder, der har betydet meget i Frankrigs historie og i det billede som er blevet skabt omkring Frankrig.

100 lieux du patrimoine franc à avoir vu au moins une fois dans sa vie er bogen for den sande Frankrigselsker, for selvfølgelig skal man da have set disse 100 steder. Der er f.eks. Hospice de Beaune, Pont Neuf, La Place de Jaude i Clermont-Ferrand og le Château de Beynac. Man kan jo passende krydse af efterhånden, som man har nået Frankrig rundt. Jeg mangler vist en fjerdedel endnu, så jeg må stadig være på farten.

Corbeyran/Le Roux: La lune en héritage (Novembre 1918) Så kom 10. og sidste bind af tegneserien om 14-18, som jeg har læst med stor ...