Friday, November 25, 2016


Lena Forestier: Un voisin si craquant (La Fin) 

+ Le Bonus






















Tidligere har jeg omtalt de to første bind i denne serie med billige e-bøger (2-3 €) fra forlaget Harlequin, og nu er turen så kommet til de sidste to.

La fin foregår i Irland otte år efter, at Armelle har forladt Lyon og Maxence. Der er selvfølgelig diverse forviklinger, men Armelle og Maxence mødes igen og så... I må selv gætte resten.

Letlæst triviallitteratur, men har dog også sine kvaliteter, hvor især skildringen af Armelle er fin. Armelle er også hovedperson i den gratis bonus, der omhandler hendes tur i junglen i Sydamerika!

Det samlede værk kan nu købes som e-bog til 7€

Wednesday, November 16, 2016


Magy Cherfi: Ma part de Gaulois



En fortælling om et indvandrerkvarter i det nordlige Toulouse med forfatteren selv som hovedperson. Vi får skildret hverdagen i et kvarter der er præget af vold og håbløshed, hvor pigerne og kvinderne ikke har noget at have sagt, men hvor den lille Magyd gennem sin ihærdige mor bliver tvunget ind på en ny vej.

Hun vil have at han skal have sin studentereksamen, og hun ofrer alt for at få ham igennem. Han bliver således den første i kvarteret, der får sin "bac".

Men det er kamp mod alle andre i kvarteret på nær to venner, men de tre bliver også kaldt "bøsser" af de andre unge og får tit bank af dem. Man tåler således ikke, at de læser i en bog eller låner en bog ud til nogle af pigerne, der også gerne vil vælge et liv selv.

Magyd får dog en position i bydelen, da han kan hjælpe med at skrive til myndigheder og andre der kræver skriftlige henvendelser. Sammen med vennerne og med hjælp fra nogle fritidspædagoger starter de en klub med lektielæsning, teater mm, der trods modstand alligevel får succes. Magyd interesserer sig for litteratur og poesi og skriver også meget selv. Ved bogens slutning træder han ind i en kendt gruppe Zebda.

Der er mange fine skildringer af moderen og faderen, af pigernes vilkår og den rå omgangstone mellem de unge i bydelen. Der er virkelig skruet op for slang af den værste slags. Andre temaer er savnet af en identitet, for ser han tilbage, kan han jo kun se den franske fortid, men han ligner jo ikke en galler.

Det er skildring set lidt i bagspejlet, men også med en humor og barskhed, der gør den interessant at læse. Man kan så spørge sig selv, om der er sket meget i forstæderne gennem de sidste 30 år? Måske lidt, men ikke meget. 

Aktuel bog i et splittet Frankrig.

Actes Sud, 2016




Sunday, November 13, 2016


Philippe Delerm: Journal d'un homme heureux




Igen en vidunderlig bog fra Philippe Delerm men denne gang i form af en dagbog som han skrev i perioden 1988/89, en periode hvor han måske oplevede den største lykke. For han kommenterer den gamle dagbog med mellemrum og siger netop mod slutningen tilføjet i februar 2016: "En relisant ces pages, l’une me vient, s’obstine, finit par s’imposer. Je n’ai sans doute jamais été plus heureux que cette année-là."

Men hvad består den lykke så af? Det er hans evne til at opleve og gemme sånne øjeblikke, der rummer så meget, selv om det blot kan være at se nogle blomster i haven, mærke en let brise, samtale med lokale beboere, være sammen med Martine, hans kone, og sønnen Vincent, der på dette tidspunkt går på gymnasiet. Han overvejer flere gange hvad lykke er og konkluderer på et tidspunkt: "Le bonheur, c'est d'avoir quelqu'un à perdre."

Philippe Delerm er på dette tidspunkt ansat på gymnasiet i nedsat tid, det samme er hans kone. De er netop flyttet i et hus i en landsby i Normandiet og nyder nu dels at dyrke haven og have tid til at skrive og tegne. Som han siger: "Mais je souhaite à tout le monde ce que j’ai : du temps quand on est encore jeune, du temps perdu avec au bout comme un peu de remords, et l’énergie de le transformer."

Philippe Delerm er ikke særlig kendt på dette tidspunkt, men vil selvfølgelig gerne blive kendt som forfatter. Martine har mere held med en illustreret bog, som hun udgiver. Han skriver samtidig med dagbogen på bogen "Autumn".

Vi får små bidder af dagligdagen og højtider og ferier hos familien i syd-vest Frankrig, ikke alt er glæde, men er en blanding af lykke og smerte, men aldrig ligegyldighed. Altid opsøgende og åben for nye oplevelser, men også med en afstand til opstyltede bogmesser. Der er også en del skarpe bemærkninger om vores samfund, kommunismens fald, forbrugersamfundet, reklamernes verden etc.

Philippe Delerm skriver sin dagbog med en glæde ved sproget og dets finesser, udsøgte adjektiver og citater fra Proust med flere. Undertiden korrigerer han nogle af sine udtalelser, for han ser jo næsten 30 år tilbage.

En bog der skal læses i små bidder, for man har behov for at tænke hans små oplevelser igennem og se dem i forhold til sin egen hverdag.

Éditions du Seuil, 2016

Tuesday, November 01, 2016


Catherine Cusset : L'autre qu'on adorait



Catherine Cussets tolvte roman er blandt finalisterne til dette års Prix Goncourt, og den har måske også en chance.

Romanen starter med, at to kvinder, Nora og Evelyne som vi senere får præsenteret, finder Thomas, der har begået selvmord. På den måde ved vi altså allerede fra starten, hvad det skal ende med, da fortælleren Catherine i en slags ligtale fortæller om Thomas, og næsten kronologisk følger ham fra 1986 og ca 20 år frem. Catherine er hans gode ven, på et tidspunkt endda hans kæreste, og hun har fulgt ham gennem hans omtumlede liv, for Thomas er et omtumlet menneske.


Vi starter i Paris i 80'erne med en af de sædvanlige protestaktioner fra studenterne. Allerede her ser vi Thomas som én der er i centrum, han er begavet, umiddelbar, har tiltrækning på pigerne og udstråler godt humør. Med Thomas følger latteren.

Han er dog ikke flittig nok til at komme ind på École Normale Supérieure, har heller ikke let ved at fastholde sine kvindelige erobringer, så han tager til USA. Her følger vi ham rundt til forskellige universiteter med forskellige kvinder, men hvor hans charme og udstråling hjælper ham i starten, går det efterhånden ned ad bakke.

Romanen fortæller os om en spændende person, men den viser også, at den ydre og umiddelbare person ikke er den, som man tror. Der gemmer sig meget inde i ham, der er en slags negativ udgave af ham. Thomas eneste større bedrift er en afhandling om Proust, og han følger Thomas igennem hele bogen i form af citater, der i virkeligheden afspejler Thomas' væsen. Der er i øvrigt masser af henvisninger til litteratur, film og musik, der alle er en væsentlig del af Thomas' liv.


Vi får en god indføring i livet på diverse universiteter i USA sat i kontrast til de franske. Der er en kodeks, som Thomas undertiden overskrider uden at vide det. Thomas er også besat af New York, og vi følger ham i hans rastløshed rundt til hans utallige venner, rige som fattige. Det er den slags ting, der hæver bogens niveau, for vi får ikke blot et billede af Thomas, men af et helt samfund, både det franske og det amerikanske.


Et andet kodeord omkring Thomas er venskab, som han dyrker intenst, men det bliver sværere for ham, da vennerne efterhånden bliver gift og får børn. Thomas er bange for at binde sig, søger ofte trøst i flasken, lever luksuøst og har evig problemer med pengene Hans energi bliver ikke altid brugt rigtigt.


Bogens fortæller, Catherine, henvender sig til Thomas med et "tu", og denne fortælleform bringer os ind i en intim beretningsform, der også er et af bogens fortrin.


En god og velskrevet roman, men ikke helt min favorit til årets Goncourt.


Gallimard, 2016




Guillaune Musso: Quelqu'un d'autre

 Guillaune Musso: Quelqu'un d'autre Côte d'Azur - Forår 2023 Ud for Cannes' kyst driver en yacht rundt mellem Lérins-øerne. ...