Romain Puértolas: Comment j'ai trouvé Xavier Dupont de Ligonnès

 Romain Puértolas: Comment j'ai trouvé Xavier Dupont de Ligonnès

Har ikke læst så meget af Romain Pértolas siden den fantastiske og sjove bog om fakiren, der gemte sig i et skab fra Ikea, men nu har hans sidste værk vakt en vis interesse. Hvem har ikke fulgt historien om Xavier Dupont de Ligonnès, der myrdede kone og fire børn og begravede dem under en terrasse i haven.

Det skete i 2011, men siden er han blevet set mange steder uden at blive fanget. En særdeles mærkelig historie og for mig yderst spændende, da han sidst blev set tæt på vores bopæl i Frankrig. Har været forbi og set den Formule1, hvor han tilbragte sin sidst kendte nat.

Det er en slags efterforskningsroman, skrevet af Puértolas da han var betjent, og som var på vagt i de første par år efter XDDL's forsvinden. Han forsøgte allerede da at blive forfatter, så det element spiller også en rolle. Han tænker og reagerer som en betjent, som en nyhedsfan og som en fyr, der også har et par ting til fælles med de forsvundne.

Han bruger sin tekniske viden og deler den med os. Han har haft adgang til nogle elementer i sagen, han blev overrasket over den måde, efterforskningen blev forsømt på. Han tester og forsøger at verificere alle de mest logiske hypoteser.

For at gøre dette veksler han mellem rent selvbiografiske kapitler, hvor han forklarer, hvem han er, og hvordan han arbejder, kapitler, hvor han beskriver sine personlige undersøgelser af denne forsvinden, der fascinerer, ja, ligefrem besætter ham, og nyskabende kapitler, hvor han udfylder hullerne ved at skubbe logikken videre og agerer som forfatter. Der er også kapitler, hvor han tager XDDL's synsvinkel.

Det hele er krydret med jokes og sjove bemærkninger.

En fantstisk blanding af genrer og elementer der hurtigt griber én. Der er også en hel del dramatik i slutningen af bogen, hvor slutningen gør én helt søsyg.

Romain Puértolas giver os alt ved at integrere sin egen historie. Et sted mellem det virkelige og det imaginære vender vi tilbage til gåden om massakren i Nantes. Historien fokuserer på Xavier Dupont de Ligonnès' flugt og de mulige spor. Og det hele er gjort med masser af humor og lethed.

Et godt øjebliks afslapning med et sidste twist, som jeg næsten så komme, men det forhindrer den ikke i at være en behagelig læsning.

ALBIN MICHEL (10/01/2024)

Ralph Vendôme: Dans quel monde on vit

 Ralph Vendôme: Dans quel monde on vit

Velvalgt titel til denne nye novellesamling, for vores verden er sandelig blevet meget ændret i de seneste år og ikke altid til det bedre.

Ralph Vendôme er egentlig født i Beurouth men har siden sine teenagealder boet i Belgien og har indtil nu kun udgivet fire bøger.

Bogens elleve noveller og indhold kan beskrives med følgende eksempler:

- En kvinde afslører for sine børn, at et andet liv var muligt, uden moderskab. 

- En karismatisk chef anvender en særlig opfattelse af industriel logik. 

- En ung pige ved ikke længere, hvilken moral hun skal følge, hvem der er de gode, og hvem der er de onde.

- Moderne kunstnere skubber grænserne for det absurde endnu længere tilbage.

- Diktatur er en familieaffære.

- Lastbilchaufføren hænger sig efter at have kørt sin lastbil ned ad en skammelig skråning.

- Forretningsenglen afleverer sin frakke til djævlen.

Hvad det er for en verden, vi lever i, er ikke et spørgsmål, det er en observation. Vi følger nogle personer og situationer der på mange måder er rettet mod læseren selv. Hvor er det at vi kan genkende os selv? Er der noget vi skal have ændret?

Meget tæt skrivestil og helt aktuelle emner. En novellesamling der stiller spørgsmål og som er værd at fordybe sig i.

MEO (11/01/2024)

Cécile Coulon: La langue des choses cachées

 Cécile Coulon: La langue des choses cachées

En ny bog fra Cécile Coulon, hvis bøger har været blandt de bedste jeg har læst. (se tidligere omtalte f.eks Trois saisons d'orage og Une bête au Paradis). Dette er knap nok en roman, men snarere en lang novelle (130 sider), mystisk, sort, fængslende når først man er begyndt på den.

I denne historie drejer det sig om healere med overnaturlige kræfter, som stakkels mennesker tilkalder for at rense deres usselhed, for at afværge hvem ved hvilke onde besværgelser. Det foregår langt ude i næsten øde områder, en egentlig tids- og stedsbestemmelse er der ikke.

Det er en fortælling om besværgelser, magi og mareridt. En fortælling om terror. En mor, en healer, der er for gammel, giver sin søn hans første mission: at rejse til en forbandet landsby, Le Fond du Puits, for at behandle et barn med feber.

Alene byens navn "Bunden af brønden" viser at vi skal til at søge i personernes indre. Landsbyen er mørk, voldelig og barsk, præcis som forfatterens kraftfulde, autentiske og følsomme forfatterskab.

Voldtægt. Denne mand med røde skuldre har taget kvinder med magt på et langt træbord, men nu er hans smukke søn syg. Kun moren og sønnen kan læse tanker, kun de kender fortiden og de begravede minder.

En landsby, hvis indbyggere er som levende døde. Sønnen oplever eller snarere genoplever grusomme ting der er foregået, også da hans mor var her sidste gang.

Det vil ikke være rimeligt at afsløre mere af historien, men I kan roligt regne med at blive fanget af den. Teksten fokuserer på kvinders situation og den brutalitet, de udsættes for. Men en evne til at høre de skjulte tings tale bryder den tavshed, der ledsager deres handlinger.

Cécile Coulons narrative kraft er med til at fremhæve ondskaben i blodrødt. Hele vejen til en frygtelig, skræmmende finale.

Denne mørke, fantastiske fortælling går lige til sagens kerne, en intens fortælling om den menneskelige natur, om mennesker, der er i stand til det bedste og det værste! Den handler om menneskets dobbelthed, om manden, der både er et monster og ømhjertet, fuld af mørke og kærlighed.

L' ICONOCLASTE (11/01/2024)

J.M.G. Le Clézio: Identité Nomade

 J.M.G. Le Clézio: Identité Nomade

Ny bog fra Le Clézio, som jeg modtage til middag og har læst i eftermiddag, en sand perle, der ikke er en roman eller en fortælling, men en bog om Le Clézios opvækst og liv. En bog om litteratur og litteraturens og sprogets funktion og varemærke. Kan man ikke tage direkte del i handlinger, kan skriften være et middel og en tegn på engagement.

Le clézio er født i Nice under 2. Verdenskrig og hanhusker bl.a. de mure mod Middelhavet, som tyskerne havde opført i Nice for at forhindre civilbefolkningen i at få adgang til havet. Under krigen var der sult og sygdom overalt. Det gav anledning til en særlig følsomhed over for at indfange alt, hvad der skete.

Senere kommer han til Nigeria, hvor hans far, som var læge, boede. En far, han aldrig havde kendt på grund af krigen. En far, der ville introducere ham til et nyt kontinent og en ny skæbne. At bo sammen med afrikanske børn og opleve en natur, der var så anderledes, så rig og så skrøbelig, gav ham smag for frihed. Hans frihed er at være i stand til at skrive.

Fra sine bretonske forfædre, der strandede på Mauritius, sin mauritiske familie, sin britiske far (Mauritius var en koloni på det tidspunkt) og sin anden barndom i Nigeria konkluderer JMG Le Clézio, at han har en "nomadisk identitet". Hele hans værk udspringer af hans unikke forhold til verden. Hans opmærksomhed på den anden, den dårligt stillede, den uønskede. Fra hans ønske om, at skrivning skal blive til handling. Litteraturens nytteværdi virker utopisk i lyset af verdens katastrofer. På disse sider forsøger han at svare med sin ærlighed, sin kultur, sin vision.

Le Clézio er utroligt belæst og kender specielt litteratur fra Afrika, Asien og Maxico, men også vores egen Grundtvig optræder i bogen. Vi får nærmest en gennemgang af litteraturen i det 20. årh. og Le Clézio egen udlægning af hans litteratur og hans mål. Alt skrevet i et klart og tydeligt sprog, der viser hans overblik.

"Vi kan stille os selv endeløse spørgsmål om ordenes magt i vores verden af vold og uretfærdighed. Jeg tror også, at svaret på dette spørgsmål kan findes i litteraturen." slutter bogen og viser os Le Clézios indstilling: der skal skrives!

En sand perle!

ROBERT LAFFONT (11/01/2024)

Philippe Besson: Un soir d'été

 Philippe Besson: Un soir d'été

Ny roman fra Philippe Besson, som vi allerede tidligere har læst gode bøger af. Dette værk virker som en forløsning i forhold til, hvad forfatteren/fortælleren oplever som knap 18-årig. 

Som hver sommer kommer Philippe for at holde ferie på Ile de Ré, hvor han mødes med sine venner François og Christophe, som han har kendt hele livet. 1985 var året, hvor de fyldte 18, året, men også overgangsalderen, hvor den ene fod stadig er i barndommen, og den anden allerede er i voksenlivet... 

Det år kom der en ny til gruppen. Nicolas var flyttet til øen med sin mor sidste vinter, på flugt fra en voldelig far. Han er en stille, flegmatisk person, men hans nonchalance og mystik tiltaler straks Philippe, som hurtigt bliver venner med Nicolas. Da Marc og hans søster, den smukke Alice, ankommer fra Paris, er der lagt op til en uforglemmelig sommer...

Alt synes at være starten på emdnu en sommer i uskyldighedens tegn, endnu for tidligt til at forlade barndommen, men sommeren bliver noget anderledes og et vendepunkt i de unges liv. Hvad der sker, vil jeg ikke afsløre her.

 Philippe Besson har gjort et fantastisk stykke arbejde med at skildre en tid for ikke så længe siden, hvor mobiltelefoner ikke havde koloniseret vores forhold til andre, hvor vi ikke konstant blev informeret, stimuleret og opfordret. Det var en tid med enkelhed og autenticitet, hvor glæden ved at være sammen var det eneste, der virkelig betød noget...

Det, der skete i sommeren 1985: vanskeligheden ved at finde ud af, hvem man virkelig er, søgen efter seksuel identitet, følelsen af kærlighed, samfundets intolerance over for homoseksualitet, fra ung til voksen. 

Det er en roman, der lugter af nostalgi, let, behagelig, ubekymret og useriøs. Forfatteren undlader ikke at lave et par sammenligninger mellem 1985 og i dag og minde os om, hvor meget tingene har ændret sig.

Philippe Besson skriver flydende og klart, hans ord er enkle, klare og præcise, og han tager os med tilbage til fællesskabet i ferierne i slutningen af ungdomsårene, hvor alt stadig er muligt, hvor alt stadig skal gøres, hvor verden åbner sig for os med begejstring.

En rigtig god bog!

JULLIARD (04/01/2024)

David Foenkinos: La vie heureuse

 David Foenkinos: La vie heureuse

Ny roman af David Foenkinos som bestemt ikke skuffer. Vi genfinder hans evne til nye vinkler på vores daglige liv blandet med en dejlig humor, men heller ikke uden alvor.

Bogens centrale tema kan formuleres i dette citat: "Aldrig før har en æra været så præget af ønsket om at ændre sit liv. På et eller andet tidspunkt i vores liv ønsker vi alle at være en anden." Det kan give anledning til overvejelse.

Teksten er i høj grad inspireret af den politiske virkelighed i Frankrig i de senere år fra Emmanuel Macrons første embedsperiode til i dag. Vi får covid-perioden og de tilhørende indespærringer. Faktisk er det måske denne periode med tilbagetrækning, der har fået mange mennesker til at sætte spørgsmålstegn ved sig selv, især i deres karrierer, og som inspirerer hele denne tekst, som i virkeligheden har hovedemnet: ønsket om at ændre sit liv for at bevæge sig mod en situation, hvor man genkender sig selv mere, føler sig mere hjemme og i overensstemmelse med sig selv, sine ambitioner og sine værdier.

Vi møder Éric Kherson, som er i begyndelsen af fyrrerne, fraskilt og far til en meget ung teenager, som han har meget lidt kontakt med. Han er salgschef hos Décathlon og deprimeret og så en dag kontakter Amélie, en gammel skolekammerat, ham på de sociale netværk. Hun får ham til at forlade en ansvarsfuld stilling hos Décathlon for at tiltræde en stilling ved ministeriet i Bercy i afdelingen for udenrigshandel. En dag tager de to til Seoul for at forhandle, men så kommer alt til at ændre sig...

Romanen er interessant konstrueret. Forfatteren skifter mellem personerne Éric og Amélie, så vi kan følge deres respektive liv parallelt inden for samme tidsramme. To liv, der kommer tættere på hinanden eller længere fra hinanden. Det giver rytme til historien.

Bogen er sjov, men den stiller også spørgsmål om meningen med livet og mere specifikt, hvad det vil sige at have et lykkeligt liv. Kommer opfyldelsen af det gennem arbejde kombineret med et stærkt familieliv? Er man nødt til at slutte fred med sig selv og sin fortid for at føle sig lykkelig? Er man nødt til at dø for at blive genfødt som et bedre menneske?

Det er de spørgsmål, Eric bliver nødt til at besvare.

Bogen kan bestemt anbefales, især da den skærer sig lige ind i os og vores samtid.

GALLIMARD (04/01/2024)

Guillaume Musso: Angélique

 Guillaume Musso: Angélique

Årets boglæsning starter med en roman af Guillaume Musso, der jo sælges overalt og i enorme oplag af hans thrillers. Genren er ikke min favorit, men jeg synes, at den skulle have en chance.

Et lille kort resume af bogen: 

Mathias Taillefer, en tidligere politimand, bliver kontaktet af den unge Louise Collange, fordi hun mener, at hendes mor, Stella Petrenko, en tidligere danser, ikke døde ved et uheld. Mathias indvilliger på betingelse af, at Louise gør ham en tjeneste ved at tage til et stævnemøde med en kvinde, han engang elskede. 

Politimanden og den unge pige opdager, at Stella var venner med Marco Sabatini, hendes overbo, en berømt ung maler, som også døde for nylig. De opsporer en sygeplejerske, Angélique Charvet, og indser, at hun skjuler mange ting og er kommet meget tæt på Sabatini-familien i Venedig. Vil Taillefer være i stand til at afdække sandheden?

Det virker allerede lidt indviklet, men det fortsætter bogen igennem, til vi får alle tråde samlet tilsidst. Romanen er inddelt i 4 hovedkapitler. De første tre sætter fokus på en vigtig karakter i historien, mens det sidste kapitel bringer en fin (måske for fin?) konklusion på den indviklede historie, der begyndte med Stella Petrenkos, Louises mors, død.

Jeg har stor sympati for Taillefer, der gerne vil spille helt og beskytte andre, men desværre får han masser af bank og andre alvorlige skader undervejs. Han har også gennemgået en hjertetransplantation, så det er et under, at han kommer levende igennem. De andre personer er sammensatte af en god og en ond side, men er så gode til at skjule de onde intentioner, især Angéque, så man tror på dem langt hen i historien.

Måske ikke den største litteratur, men spænden de et langt stykke hen, før en lidt for smart slutning og en del ikke færdiggjorte emner.

CALMANN-LÉVY (20/09/2022)