Gaspard Koenig: Humus

 Gaspard Koenig: Humus

En meget usædvanlig roman med mange temaer og en halvvidenskabelig indgang der ender i revolution. Blandt de fire finalister til årets Goncourt.

To agronomi-studerende, Kevin og Arthuer, der ligesom hele deres generation er fortvivlede over den økologiske krise, nægter at være defaitistiske og sætter sig for at ændre verden.

Kevin, søn af landarbejdere, starter en virksomhed med ormekompostering og iklæder sig uniformen som den perfekte afhopper på den grønne kapitalismes scene. Arthur, et barn af borgerskabet, forsøger at genskabe familiens lille landbrug, der er ødelagt af pesticider, men støder ind i virkeligheden på landet.

Det er et kort resumé af romanen, men det venskab der opstår mellem de to, der virker som modpoler, giver kraft til romanens udvikling. Vi følger de to, først sammen, siden hver for sig og til slut sammen igen. Deres interesse er at bruge regnormene til at fortære affald og omdanne det til muld.

Humus er en meget tæt roman om den økologiske krise, hvor forfatteren ikke sætter landboere og byboere op mod hinanden eller tager parti for den ene eller den anden agronom.Gaspard Koenig minder os om regnormenes fundamentale rolle, som er afgørende for jordens liv, men som ofte foragtes, og leverer en absolut sønderlemmende satire over vores økologiske og økonomiske moral. 

De to unge søger nye værdier, men skuffes ofte. Fra en indvielsesroman, med de to venners vej ind i voksenlivet, glider vi over i samfundssatire og kritik af grøn kapitalisme og neo-ruraliter. Denne roman efterlader ikke nogen ligeglade, da den kapitalistiske økologis miljøkatastrofe og hykleri er mesterligt skildret. Man får alt at vide om regnorme, uanset om det er den ene eller den anden slags. Romanen er veldokumenteret og forklarer miljøspørgsmål uden at kede én.

Men romansiden er ikke glemt, tværtimod, med forfatterens dygtige plotkonstruktion, men jeg har et forbehold, og det er Koenigs syn på kvinder: Anne (Arthurs partner) og Philippine (Kevins forretningspartner) er egoistiske, venlige, manipulerende, temperamentsfulde ... og fuldstændig karikerede. Det virker som om kvinder er mændenes største fjende, bortset fra et par enkelte personer. Bogens slutning er måske også lidt for voldsom.

Venskab, broderskab og solidaritet forbliver dog nøgleværdier som fører de to unge sammen igen efter et større brud.

En roman med direkte tilknytning til vor tids største problemer og med en skarp, satirisk og velunderbygget kritik. Der er masser af stof til overvejelse og diskussion.

L'OBSERVATOIRE (23/08/2023)