Patrick Modiano: La danseuse

 Patrick Modiano: La danseuse

En ny bog af Modiano er altid en sensation og han skuffer heller ikke denne gang. Det er er kort roman på 90 sider, men der er heller ikke et overflødigt ord eller sætning. Modiano holder sin læser fanget.

 Resumeet af bogen: Portræt af en danserinde, der hver morgen går til de faldefærdige bygninger i Wacker-studiet, der ligger på Place de Clichy, for at tage dansetimer med Boris Kniaseff, en kendt russisk lærer.

Portrættet gives af en ung mand der 50 år efter forsøger at få lidt styr på danserindens liv og hendes søn Pierre. Fortælleren havde en ustabil tilværelse og knytter sig til danserinden, da hun synes at have fået styr på sit liv via den disciplin som dansen kræver. " Det var den mest usikre periode i mit liv. Jeg var ingenting. Dag efter dag havde jeg indtryk af at flyde rundt i gaderne." Danserinden blver et eksempel for ham.

Det er klart at der er mange glemte og uklare episoder som han ikke længere husker, han ved ikke hvad der er blevet af personerne fra hans ungdom, bortset fra et par stykker, som måske ikke engang er dem han tror. Vi føres rundt i et Paris fra dengang i kontrast med nutidens Paris, som fortælleren bestemt ikke synes om med horderne af turister, i flok med kasket og rygsæk.

Som sædvanlig hos Modiano er det en søgen efter forklaringer som man ikke kan finde eller kun i brudstykker, men vi får alligevel så mange brudstykker af danserindes liv, at vi begynder at forstå hende. Men hun er ikke til at gribe og gennem dansen flyver hun fra os.

Modiano løfter i sin bog brudstykker fra fortiden op i en evig nutid og tager derved trykket af en forgæves søgen efter alle detaljer.

Et sandt mersterværk !

GALLIMARD (05/10/2023)