Thibaud Gaudry: La Vénus au parapluie
Sjov lille debutroman, ikke på mange sider men med et enomt forbrug af sprog om nogle forholdsvis enkle ting: en ung mand bliver forelsket, men kan ikke få det sagt til den udkårne.
Paris, en regnfuld decemberaften. Han beslutter sig for at se en gammel film i en lille biograf i latinerkvarteret. I køen tilbyder en ung kvinde med en paraply ham husly, mens de står i kø. Det er starten på en kærlighedshistorie for ham, der bliver forelsket med det samme. Vi hører ikke hendes udlægning.
Vi hører om den unge mands tanker, følelser, fantasier etc i et orgie af ord og vendinger med stor brug af gamle amerikanske film, kunst og musik. Virkelig meget voldsomt.
Det er poetisk, virtuost, men nok lidt rigeligt for mig, men en slags kærlighedshistorie er det, dog kun med en spiller.
Paris indgår også som en vigtig del, og det er del del jeg synes bedste om.
BUCHET-CHASTEL (17/08/2023)
No comments:
Post a Comment