Dominique Barbéris: Une façon d'aimer
En roman der tager os tilbage til Afrika på et tidspunkt hvor Cameroun er på vej til selvstændighed (1960), og hvor vi følger den lille flok franskmænd, der skal tænke på, hvad der vil ske i fremtiden for dem.
Dette er rammen for en lille speciel og godt skjult kærlighedshistorie og om Marianne.
Historien fortælles af Mariannes niece der efter hendes død rekonstruerer hendes hidtorie ud fra gamle billeder og en kuvert som hun efterlod.
Madeleine, en diskret og melankolsk skønhed fra 1950'erne, forlader Nantes, hvor hun voksede op i et beskedent miljø, for at følge sin mand, der er overflyttet til Cameroun. Den unge kvinde befinder sig nu i en fremmed, voldelig og storslået verden i modstrid med hendes franske provins.
I Douala mødte hun under et delegationsbal Yves Prigent, civil administrator i Yaoundé, lidt af en eventyrer, som hun går lange ture med gennem byens gader. Han er diskret, hun siger ikke meget, men et eller andet gemmer sig mellem dem. Men afkoloniseringen er i gang...
Dominique Barbéris er formidabel godt til at genskabe en ramme for historien. Man føler sig ført rundt i byen Douala med en særegen og smuk natur. Vi får indblik i forskellen på livet for de rige hvide og lokalbefolkningen, mændenes uindskrænkede magt over kvinderne hos begge grupper. Kvinder må acceptere at blive betragtet som tilbehør.
En velskrevet og interessant roman, der dog kan virke lidt tung undertiden. Bogen er på listen til Goncourt, men jeg giver den ikke de store chancer for at vinde.
GALLIMARD (17/08/2023)
No comments:
Post a Comment