Brigitte Giraud: L'amour est très surestimé

 Brigitte Giraud: L'amour est très surestimé

I 2022 fik Brigitte Giraud den store Goncourt, men allerede i 2007 fik hun en pris for en novellesamling, som jeg fik lyst til at læse. 

Det er nok en lidt speciel titel, men læsningen af de 11 stemmer, der fortæller om kærlighed og kærlighedens ophør, er en god oplevelse. Det er helt almindelige forhold, hvor folk bliver trætte af hinanden og dagligdagens krav og rutiner.

Men hvordan siger man det til sin partner, hvordan fortæller man børnene det, hvordan kommer man videre og hvad sker der med en når partneren dør?

Brigitte Giraud har et præcist sprog til at beskrive forholdene med. Det er ikke for følelsesladede beskrivelse, for følelserne gemmer sig under overfladen. En virkelig analyse og fremstilling af de situationer, som vi alle oplever en eller flere af i vores liv.

Især afsnittet om les veuves (enkerne) er i topklasse.

En bog der børe læses.

STOCK (21/03/2007)

 

Antoine Wauters: Le musée des contradictions

 

Antoine Wauters: Le musée des contradictions

Denne novellesamling blev i 2022 valgt til årets Goncourt for novelle, og det er sandelig også en meget speciel form for noveller vi bliver præsenteret for.

På 107 sider og 12 noveller fortæller Antoine Wauters, hvad der ligner 12 manifester, 12 oprørske diatriber, der opfordrer til oprør mod vores nuværende samfund, eller hvad det vil være i en alt for nær fremtid.

Alle har et forskelligt tema, den anden novelle fortæller om en gammel mands flugt, han kan ikke længere fordrage plejehjemmet, og lidt efter lidt skriver han en vidunderlig kærlighedserklæring til sin døde kone. 

Der er novellen med de unge, der har badeforbud, børn der bliver slået, bekymrede mødre, landbørn, marginaliserede, mobbede koner, alle dem, der ikke længere tror på dette samfund, som ikke lytter til dem, som fratager dem deres frihed. Alle råber deres vrede mod en person, dommer, præsident, forælder eller nabo.

Hver novelle fortæller en ny historie, hvert liv består nogle gange af mørke, rutine, men også spørgsmål, udfordringer og mange "modsigelser".

Antoine Wauters stil er meget fyldt med både vrede og poesi. Han overgiver ordet til sine personer og lader deres råb få ekstra kraft.

EDITIONS DU SOUS-SOL (04/03/2022)

J.M.G. Le Clézio: Avers

 J.M.G. Le Clézio: Avers

Otte noveller skrevet gennem årene, otte karakterer på jagt efter deres identitet (inklusiv et overvågningskamera i Paris).

 

Fællespunktet for alle disse historier er, at uønskede personer overlever i et moderne samfund, der ikke ønsker dem og dømmer dem til glemsel eller fysisk forsvinden. De beskedne helte i disse historier har ungdommen, smag for eventyr, latter og poesi på deres side. Vil de overleve i vores verden af ​​barske love, profitjagt og kantede og utilgængelige modernitet?

Det er med en følelse af ubehag, medskyld og en ubevidst følelse af mangel på indsats at man sidder efter at have læst novellerne. Hvad er det for en verden vi lever i? Hvorfor gør vi ikke oprør mod de forhold som nogle arbejder og lever i? Hvorfor er de magtfulde så følelseskolde?

Nogle af novellerne er skrevet for tyve eller tredive år siden, andre er nutidige, men uanset hvad så finder vi altid de uønskede fra alle tider og fra alle lande. Novellerne spreder sig over det meste af verden fra Paris til Ile Maurice og Amazon-skovene. Lidt specielt med et overvågningskamera der fortæller en historie, men også en usædvanlig ubehagelig slutning om indianerne der jages bort fra deres skove. De små "rotter" der benytter sig af kloakkerne for at tage en dag til USA er bestemt også værd at læse.

Le Clézio skriver som sædvanlig med sit melodiøse og undertiden poetiske sprog, og man betages gang på gang af hans præcise, men også usædvanlige måde at beskrive personer og omverden på. Emnerne er dystre, men forfatterens måde at skildre dem på er enestående.

GALLIMARD (02/02/2023)

 

 

Astérix: L'Empire du Milieu

 Astérix: L'Empire du Milieu

I anledning af Guillaume Canets nye film over en Astérix-historie er der blevet udgivet et album, der dels ligner de gamle albums dels er en slags resume af filmen.

Olivier Gay står for teksten efter filmens historie og Fabrice Tarrin står for tegningerne.

Bortset fra at historien udspilles i Kina har vi de sædvanlige ingredienser med kampen mod overmagten i Kina, der får hjælp af Julius Cæsar, vores helte der bliver lidt forelskede og nogle gevaldige slåskampe. 

Der er knapt så mange ordspil og sjove navne, men det skyldes selvfølgelig, at historien fortælles med store tegninger og ikke de sædvanlige små billeder.

Ikke specielt god historie, men der er da sikkert meget, der gør sig godt på film, så den må man jo hellere se ved lejlighed. Det er foreløbig blevet en stor publikumssucces i Frankrig.

Les Éditions Albert René, februar 2023

Laure de Rivières: La Belle Famille

Laure de Rivières: La Belle Famille

Skrevet af en debutant romanforfatter der viser at hun har håndværket og også en god historie der i følge forfatteren bygger på delvise faktiske begivenheder og personer.

Dette er historien om Manon, en ung 20-årig babysitter, hvis liv der bliver vendt fuldstændig op og ned på en aften i november 2002, da hun svarer på en annonce fra Leprince-familien med deres fem børn.

En normal familie ved første blik. Faderen, Thierry katolsk fundamentalist og fra en borgerlig familie med en masse charme. Han indser hurtigt, at denne unge kvinde med gylden hud bliver væsentlig for ham. Men hurtigt ser vi hans ustadige karakter.

Manon lærer de 5 børn at kende, og som hun næsten øjeblikkeligt bliver knyttet til, og hun bringer fornyelse og glæde midt i det kaos, hun ser efter moderens pludselige død.

Manon, betaget af denne mand Thierry, bukker under for hans charmerende væsen og som blot 20 årig påtager hun sig rollen som mor og fuldstændig hengiven følgesvend.

Desværre er der kærlighedshistorier, der ikke altid dufter af roser, og det vil denne unge kvinde hurtigt forstå og det sker på hendes egen bekostning. Jeg overlader til jer at følge hendes historie i denne "smukke" familie.

Der er en god karikatur af ​​den borgerlige familie med Thierrys mor, denne fuldstændig afskyelige kvinde, i spidsen. Religion er også afbildet i en mere arkaisk version. Men vi finder også positive mennesker og en ungdom der er på vej mod den rigtige voksenverden.

Laure de Rivières fortæller i små kapitler via de forskellige personer og kun i starten brydes kronologien. Flot arbejde!

FLAMMARION (04/05/2022)