Thursday, February 16, 2023

J.M.G. Le Clézio: Avers

 J.M.G. Le Clézio: Avers


Otte noveller skrevet gennem årene, otte karakterer på jagt efter deres identitet (inklusiv et overvågningskamera i Paris).
 
Fællespunktet for alle disse historier er, at uønskede personer overlever i et moderne samfund, der ikke ønsker dem og dømmer dem til glemsel eller fysisk forsvinden. De beskedne helte i disse historier har ungdommen, smag for eventyr, latter og poesi på deres side. Vil de overleve i vores verden af ​​barske love, profitjagt og kantede og utilgængelige modernitet?

Det er med en følelse af ubehag, medskyld og en ubevidst følelse af mangel på indsats at man sidder efter at have læst novellerne. Hvad er det for en verden vi lever i? Hvorfor gør vi ikke oprør mod de forhold som nogle arbejder og lever i? Hvorfor er de magtfulde så følelseskolde?

Nogle af novellerne er skrevet for tyve eller tredive år siden, andre er nutidige, men uanset hvad så finder vi altid de uønskede fra alle tider og fra alle lande. Novellerne spreder sig over det meste af verden fra Paris til Ile Maurice og Amazon-skovene. Lidt specielt med et overvågningskamera der fortæller en historie, men også en usædvanlig ubehagelig slutning om indianerne der jages bort fra deres skove. De små "rotter" der benytter sig af kloakkerne for at tage en dag til USA er bestemt også værd at læse.

Le Clézio skriver som sædvanlig med sit melodiøse og undertiden poetiske sprog, og man betages gang på gang af hans præcise, men også usædvanlige måde at beskrive personer og omverden på. Emnerne er dystre, men forfatterens måde at skildre dem på er enestående.



GALLIMARD (02/02/2023)


 

 



No comments:

Édouard Louis: Monique s'évade

 Édouard Louis: Monique s'évade Édouard Louis skriver endnu en bog om sin mor, der nu for anden gang har fået nok af en mand, der drikke...